Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Ferie

Det er altså ikke kun mig, der synes at lufthavne er forfærdelige

with 15 comments

Men når man så er oppe i 5 kilometers højde … så måske alligevel igen en anden gang.

Jeg er lige kommet hjem efter en lille uge i Malaga, et besøg hos en gammel skolekammerat, som tilbød mig et gæsteværelse i en ugestid. Det var en livgivende oplevelse, og det kan godt opveje ubehaget ved at skulle følge reglerne for “sikkerhed” og “anti-terrorisme”, besværet med at gå gennem lufthavnen, og ventetiden.

Det værste var da jeg gik til skranken ved gaten i Malaga; der var besked kl.15 om at boarding var ved gate D49, og boarding lukkede kl. 15:25. Så kl. 15 henvendte jeg mig til den mand, der sad ved skranken. “Stil Dem i køen”, “Stand in the queue”, sagde han.

Så råbte jeg ret højt “DER ER IKKE NOGEN KØ!” – der var ikke en sjæl i venteposition.

Gudhjælpemig om han ikke sagde det samme igen “You must stand in queue” og jeg måtte så gentage (og forsøgte at beherske mig) “Der er ikke nogen kø, Mr.!”

Jeg burde have forklaret: “Men boarding skal ske fra kl.15 og det er nu!”

Han kiggede op … endelig dæmrede det for ham … “Flyet er ikke kommet endnu.”

Nå det kunne man vel have sagt med det samme, eller forlanger jeg for meget? De er nu meget søde og utrættelige, de ansatte i lufthavnene.

Men jeg kan ikke lide det. Flyve i et gammelt Boeing 737-800 fly, med en kaptajn, som man ikke kender, gå i rækker og blive spærret inde i områder med beskeden: “Når du går ind her, kan du ikke komme ud igen”. “Point of no return, you can not enter again when you pass this door.”

“You can check out any time you want,

but you can never leave …”

(Hotel California, Lyrics by “The Eagles”.

“Abandon Hope All Ye Who Enter Here” (Dante’s Inferno)

Written by Donald

Monday, October 4, 2021 at 23:29 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with ,

Billeder fra min lørdag

Det meste af tiden, da jeg kom hjem igen, gik med at øve klaver, få fingrene igang og huske gamle stykker og lære nyt. Lørdagsrengøring må vente lidt … men jeg huskede at vande blomster.

Written by Donald

Sunday, August 1, 2021 at 10:23 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with ,

Feriebilleder – de bedste af dem

Denne serie billeder bliver ikke en sammenhængende fortælling, for vi var to på tur og havde begge kamera, og min opmærksomhed var mere på at finde vej og være opmærksom på tid og vejr. Men her er en nogle af mine feriebilleder, der giver glimt fra en tur, hvor vi fandt ud af at bilen kan køre hurtigt og at det er dejligt at se noget nyt.

Da jeg købte den “nye gamle” bil, blev det hurtigt klart at den lugtede af våd hund. Det var også tydeligt, at der var pletter af jord og hundehår på sæderne; de blev støvsuget og renset med velduftende “Textilrens”. Det hjalp meget, men ikke helt. Åbne vinduer var stadig en dyd!

Da vi nu skulle have nogle kasser fra Thomann-musikbutikken med hjem, spurgte min søn om ikke vi skulle lægge bagsæderne ned, så vi fik mere plads til papkasserne – jo selvfølgelig, det skulle prøves. OG DA! viste det sig hvor “våd hund”-lugten kom fra:: der var jord og hundehår under sæderne!

Nu er det fjernet, med træpinde for at skrabe mudderet løs, støvsuger til det grove, og våde opvredne klude til det sidste! Ah! nu lugter det bedre.

Der er stadig noget på et bagsæde. Det ligner en fugleklat. Hvordan fjerner man det?

Written by Donald

Thursday, July 28, 2016 at 8:43 GMT+0000

Posted in Foto

Tagged with ,