Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Computerarbejde

Gulp, der er også gået 8 år siden jeg skruede sidste gang

with 6 comments

Lad være med at klikke på video’en, den skal bare være et skræmmebillede: Aliens har overtaget computerfabrikkerne og laver kun maskiner, som passificerer menneskeheden, så aliens kan overtage planeten, som de synes er køn og grøn …

Nej – – nej – – det er en demonstration af, hvordan man monterer en ny CPU chip på et meget moderne Motherboard med en speciel sokkel, TR4. Den kan iøvrigt kun bruges én gang. Når man har skruet den sammen, kan man kun vanskeligt udskifte dele.

Dette er ikke et kursus i montering af motherboard i et 10 år gammel computer-chassis (eller kabinet, box, kasse, case, hvad siger man om noget skabsagtigt beregnet til at indeholde en maskine?)

Det var med vilie, at jeg ikke købte de nyeste dele til at ombygge en død computer, jeg nøjedes med lidt ældre ting, dels fordi de var billigere, dels fordi det er godt nok til alle de ting, jeg kan finde på at lave med en computer. Hvis jeg skulle lave et cluster af computere (en “supercomputer”) ville jeg ønske at jeg kunne bruge flere penge.

Men der er gået 8 år siden jeg sidst skruede på en computer, eller 9? https://dax2.wordpress.com/2012/08/15/gys/

og meget har forandret sig siden dengang – hvilket jeg først opdagede, da jeg begyndte at undersøge, hvordan computerens indre dele skulle sættes sammen, man kan jo ikke huske alt og skal heller ikke prøve på det.

Men det går fint. Et mareridt med de små ledninger, som skal få kabinettets reset-boot-tænd-sluk knapper til at fungere, løstes ved at læse dokumentationen. Desuden står der på ledningerne, hvad deres formål er, så det kan næsten ikke være nemmere. Men OK – i første omgang skræmmer det lidt når man ser syv tynde metalstænger (“stik”) med betegnelsen JFP1.

Det har været tendensen siden 1985 at alle stik kun skal kunne bruges på én måde, nemlig den rigtige, og det er heldigvis tilfældet med de fleste stik – men netop de små pins er jo nemme at få byttet rundt på.

Jeg tror man kan konkludere, at de første computere var lidt lettere at skrue sammen, der var ikke så mange stik og ikke så mange muligheder. Når man var træt af computeren, slukkede man bare, og hvis den ellers var sød, så slukkede den helt. Nu “overvintrer” de (hibernation) og så kan man jo gætte på hvad de laver når de ikke laver noget …

Nej lad nu være med at få paranoia, maskinerne kan sætte svingningstallet for maskineriet ned, så den næsten ikke bruger strøm – og når man trykker på en tast eller noget andet, vækkes den til live – det er så én af de ting, som software-mæssigt skal være lavet, så det virker. Men det meste virker pænt i dag, selv om vi kun lige har forladt computernes stenalderstadium.

Written by Donald

Tuesday, October 12, 2021 at 17:31 GMT+0000

Posted in Brok, Foto

Tagged with ,

Mit første møde med Unix-systemudvikling

leave a comment »

Written by Donald

Tuesday, September 28, 2021 at 2:25 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with

Jeg havde aldrig hørt en nattergal før

with 2 comments

Det var en sommerdag, jeg var på besøg hos et par af min kærestes venner på Syd-Fyn et sted, jeg har aldrig kunnet finde det igen. Heller ikke på et kort. Det må have været et sted mellem Ørbæk, Svendborg og Fåborg. Fyn ser så lille ud på et kort, men der er langt fra Ørbæk til Fåborg; hvis det var nogenlunde halvvejs, så har det været mellem Kværndrup og Krarup.

Mine tanker var ikke på naturen, da værten viste rundt. Vi stod ved et træ, som var forbrændt, og der var en lille bæk i baggrunden. Han havde troet at afbrænding af afskårne grene og andet haveaffald var en rutinesag, men der havde været nok brændbart til at processen tog en tur opad i temperatur, og som forhåbentlig bekendt så sker der det, at varmen tørrer alting ud og det bliver mere brændbart, processen løber løbsk. Heldigvis var ilden døet ud efter at det store Sankt Hans agtige bål var brændt ned, og heldigvis var det kun halvdelen af nabotræet.

Så hørte jeg pludselig en fugl synge så klart, så smuk en tone, så jeg studsede og sagde “Det må være en Nattergal!”

Jeg havde aldrig hørt en nattergal før, men tonen var så klokkeren, så jeg kom til at tænke på HC.Andersens beskrivelse af denne sangfugl. “Ja, det er rigtigt, vi har en nattergal her”, sagde manden. Det var højlys dag, måske kl.16, så der var ikke meget “Nattergale-tur” over sceneriet.

Min kæreste blev forbavset, hun havde ikke hæftet sig ved fuglesangen.

Jeg kom til at tænke på, at når man holder af musik, så meget, at man endda vælger det som levevej i det mindste i nogle år, så er der noget ved dette at danne en tone, tonens kvalitet, som man er meget sensitiv overfor.

Fra 1960’erne og indtil 1980’erne bredte nattergalen sig mod nord i Skandinavien og blev desuden almindeligere i Nordjylland. Siden da er bestanden af ukendte årsager igen begyndt at gå tilbage. Ynglebestanden er vurderet som sårbarden danske rødliste.

da.wikipedia.dk/wiki/Nattergal

—===oooOOOooo===— Så skulle dette indlæg egentlig ikke have været længere … haha … men jeg prøver at forstå mit livs vigtigste begivenheder.

Vores fysiklærer i gymnasiet, K.Kobberø, havde på et tidspunkt taget to stemmegafler til demonstration af toner og tonehøjder og stillet dem foran i klassen. Han bad mig gå om bag nogle skabsreoler, så jeg ikke kunne se hvad han foretog sig. Først var de to stemmegafler helt ens i tonehøjde; så ændrede han den ene ved at skubbe vægten lidt opad, så den blev dybere og spurgte mig, omme bag skabet, hvilken tone der var dybest. Det havde jeg ikke svært ved at høre. Han spurgte, om resten af klassen kunne høre forskel, nej det kunne de ikke!

Men det kunne jeg; det skal understreges at det kun er én lille del af musikalsk hørelse.

Der var ikke nogen præstationsangst dér, læreren var altid venlig og positiv.

Mange år senere, efter at jeg desværre havde droppet ud af Konservatoriet, men havde taget en Universitetsuddannelse (manglede speciale! uha!) så fortalte en gammel studiekammerat, at jeg var den eneste, der havde høreeksamen uden fejl, dengang jeg gik til optagelsesprøve til konservatoriet.

En af grundene til at jeg droppede ud var, at jeg følte man ville kontrollere, om vi kunne høre, men ikke prøvede at lære os noget, altså, sagt på en anden måde, at undervisningen ikke så meget var en anvisning på metoder til at lytte og forstå, som det var en kontrol af om man kunne høre de musikalske konstruktioner (melodi, harmoni, rytme).

På Universitetet gik jeg til eksamen uden at følge ret mange forelæsninger, og det var der åbenbart nogle lærere, som var vrede over. Erik Wiedemann sagde efter eksamen, at det var uretfærdigt at jeg ikke havde fået topkarakter, for jeg sang bedre, viste mere musikalitet, end de andre, og havde overskud til at frasere/få tingene til at lyde godt.

Men på det tidspunkt vidste jeg ikke, at man kunne klage. Orkede ikke mere.

Written by Donald

Thursday, September 23, 2021 at 5:14 GMT+0000

Posted in Music

Tagged with ,

Den er mindst 30 år gammel

leave a comment »

Det var mig en stor glæde at min bekendt var interesseret i en 34 år gammel computer af typen z80 – CP/M-single board computer (SBC) egnet til blandt andet kontrol-apparater, fx. trafikregulering eller vejning. Da de kom på markedet i begyndelsen af 1980’erne var det store plader, “printkort”, elektronik-plader, men det gik hurtigt ned i størrelse og i midten af 80’erne havde man en hel computer på et enkelt kort, der kunne monteres på et diskdrev eller hvad som helst – fx.skabscomputere til måling.

Jeg husker at jeg havde opgivet den, fordi den begyndte at lave fejl i kommunikation med skærm og tastatur, men Mike, som han hedder, mente at det nok var fordi strømforsyningen var for lille. Tænk hvis jeg havde haft skærmen stadigvæk, så ville han have været extra glad! Nu måtte han koble den på en PC, og så kørte den minsandten!

Egentlig har den 64k, som enhver nørd vil vide, men de 3 bruges til operativsystemet. I dag bruger operativsystemer raskvæk 200000 k – og kan selvfølgelig også meget andet end at sende en datastrøm til to stik på motherboardet.

En computer med 61 kilobyte memory kunne man bruge til mange ting, dengang, og jeg anskaffede to bøger, skrevet af læger, om hvordan man programmerer en computer til medico-apparater. Udover det kom der efterhånden også alvorligere ting, som fx. Textbehandling, databaser, regneark fra et firma “Wordstar”, der dog hurtigt blev så rige at de tabte lysten til at konkurrere på markedet, og da IBM-PC’erne så overtog føringen, var det Wordperfect, som blev det mest udbredte.

Jeg kan ikke forklare, hvorfor det glæder mig så meget, at Mike kunne få det lille computersystem til at køre igen, måske er det fordi jeg godt kan lide små ting, der ikke koster en formue, og som kan bruges til mange ting.

Den har to serielle porte (tilslutninger til ydre enheder) og derved kan man få den lille maskine til at kommunikere med Internettet via et modem – og en service provider. Dengang var det kun universiteterne, der havde Internet.

Der var nogle gængse spil fra universitetsverdenen, som også florerede i computer-miljøet dengang, men det var ikke dér, at min interesse lå / ligger.

Written by Donald

Saturday, September 18, 2021 at 16:37 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with ,

Erindringer – mit liv med IT

with 12 comments

Billederne viser opstart af en 22 år gammel computer. Man booter en computer. Det lyder så teknisk når man er vant til at tale dansk. På engelsk er det jo egentlig slang, man støvler den, sparker den igang.

Udtale [ˈbuːdə]  Oprindelse kendt fra 1991 fra engelsk boot (up) egentlig ‘sparke, sparke i gang’, afledt af substantivet boot ‘støvle’ fra oldfransk botte ‘støvle, tønde’, beslægtet med bøtte

Ordet er kommet med i Den Danske Ordbog (DDO), men ak! Neiii altså, åh altså! — se lige udtalen! man skal altså kunne udtale et ‘t’ i boote, selv om man ofte svækker både dette og mange andre ‘t’-er . Hvad er det dog der går af den Danske Ordbog? Er de gået fra Snøvsen (ser for mit indre blik Benny Andersens lille tegning af en snøvs, som man er gået fra og som føler sig helt alene; den ligner en sok, der har fået hovede og er blevet levende.)

Så skriver de måske også [compu:də]? Nå, ikke sidde fast i det! man skal vælge sine kampe.

Men tilbage til den gamle computer: Det er ikke min første, det er en ombygning af en PC jeg købte i 1986 – ombygget i 1998 med “refurbished” reservedele til en 386-computer med hurtigere diske, så den var pænt fremme i skoene for sin tid. Samtidig købte jeg en, der var 4x større, til min mor med den bagtanke at min søn også kunne bruge den, når han somme tider kom hjem hos min mor. Denne lidt større maskine skulle ikke være “værkstedscomputer”, og fungerede også rimeligt godt indtil 2009, da min mor gik bort.

—===oooOOOooo===—

Navnet, overskriften på denne webside “Tøm Papirkurven” opstod spontant i et øjeblik da jeg ønskede at skrive noveller; de nåede ikke engang skrivebordsskuffen, men røg i papirkurven; men nu skulle jeg tømme den og begynde forfra — og se at få fortalt om både gode og dårlige øjeblikke på en god måde, med taknemmelighed for at være hvor jeg er, men også med skarpe iagttagelser af folk med plettet samvittighed.

Nu er det på tide at finde et andet navn, en anden over-overskrift, gerne en bedre?

Der er så mange personlige erindringer, både om de ting man havde at arbejde med dengang og de mennesker, jeg mødte på min vej. Derfor har jeg besluttet at skrive en serie indlæg (udover dagens motionsture og årstidsbilleder) under en ny kategori: Liv+arbejde+computere.

Men jeg kan ikke finde de bedste betegnelser for serien af indlæg. Erindringer, det er klart, men ellers? Mere?

Written by Donald

Sunday, September 12, 2021 at 22:22 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with ,

Hvor svært kan det være

with 2 comments

I hjemmecomputerens barndom var der en matematik-lærer, som blev indkaldt til en TV-udsendelse om denne nye dille, det kan have været omkring 1981 – 1985. Han viste med begejstring en Apple computer af en slags, som man kunne åbne, og så kunne man tilføje et “kort”, dvs. en elektronik komponent, som udførte en speciel funktion, som programmer, kode, instruktioner på hovedcomputeren kunne aktivere og enten hente resultater, eller sende data. Hans begejstring for vidunderet var ikke smittende, det var svært for almindelige mennesker at se nytten, i stedet så man en mand, som var utrolig nørdet (og måske lidt grinagtig?)

Ca. i samme periode læste jeg en bog fra Politikens Forlag, “Alt om Data”, og en anden, “Ordbog for Datalogi” eller lignende, som lå omkring på Radiohuset, hvor jeg arbejdede.

De forklarede begge væsentlige dele af hvordan computere fungerer. Jeg havde allerede i Gymnasiet, 16 år tidligere, siddet og jongleret med 2-tals systemer og sidenhen været på Ørstedsinstituttet og set nogle store computere, GEAR, som man kunne programmere ved at skrive huller på en papirstrimmel med et særligt skriveapparat, og derefter loade, køre, og stoppe.

Jeg kan sådan set godt forstå, hvorfor folk siger “det behøver jeg ikke at vide”, men jeg tror ikke på at ret mange mener det.

Resignation, er det godt? Somme tider er det nødvendigt.

Jeg resignerede ikke, men opsamlede viden og brugte den til at få job i som “IT-specialist” (først dog kun som “konsulent”).

Var det klogt? Både og.

Written by Donald

Saturday, September 11, 2021 at 6:52 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with , , ,