Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Computer

Så crashede computeren igen

Uanset at ingen læser her har ret meget interesse i hvornår denne computer crashede (læs: slet ingen interesse) så er jeg forpligtet til at fortælle lidt:

I September gik computeren pludselig i sort mens jeg tilsluttede mobil for at “hive billeder ud af den”. Oktober crashede computeren to gange, og i November tre gange. Først troede jeg at der var “klumper i strømmen”, d.v.s. strømafbrydelser på mindre end 1/10 sekund mens transformatorstationen skifter fra den ene højspænding til den anden (vi har to højspændings-forsyningsledninger).

Indtil jeg har fundet fejlen, vil jeg ikke hente billeder fra mobil/kamera og derfor vil indlæg her være med gamle billeder og avisudklip mv.

Forrige gang ville CPU-ventilatoren ikke gå i gang, jeg rensede med en støvsugerbørste, og så kørte den – en logfil noterede temperaturen.

Så skete det igen nu i dag, da jeg tilsluttede mobiltelefonen via USB døde computeren (helt). Jeg benyttede lejligheden til at sætte en ny CPU-ventilator på (billede kommer senere). Nu kører maskinen og jeg tør ikke bruge USB før jeg har startet en backup-maskine (i morgen). Ved at gentage forsøget håber jeg at kunne lokalisere/identificere fejlen – måske ender det med udskiftning af bundkort og CPU. Maskinen er fra 2010 eller 2011, dvs den har kørt 24/7 i 8 år. Afskrivning er normalt 3 år (jeg har renset den flere gange, passer godt på den).

Men bortset fra det, så har dette computersystem kørt et såkaldt Open Source system, Linux Mint, version 17.2, som har fungeret lynhurtigt og effektivt gennem alle årene. Det skal understreges, at grafikken på dette system ikke er optimal, men det fungerer fint og jeg kan se film og YouTube video’er uden hakker, læse MSoft Office filer (med LibreOffice) skrive noder (med MuseScore) og sætte lyd på midi filer osv. osv. Jeg skal måske lige nævne at mail-systemet fungerer uden at man falder i fælden med at HTML mail har skjulte links som laver ulykker og at der er mange flere programmer (billedbehandling, video-redigering osv).

På arbejde var jeg ofte nødt til at bruge andre systemer, og de er ikke hurtigere eller bedre end Linux Mint. Netværks-routing og firewall fås ikke bedre.

Logfilen her viser hvor mange gange systemet crashede i November. Man skal lægge mærke til boot og runlevel – det viser at maskinen er kommet igang efter at være stoppet ved crash af en slags.

Jup2:/vb9/11 #last -x -f /var/log/wtmp.1
root     pts/13       :0               Thu Nov 28 12:09    gone - no logout 
root     pts/12       :0               Wed Nov 27 17:02    gone - no logout 
root     pts/11       :0               Wed Nov 27 12:38    gone - no logout 
root     pts/10       :0               Wed Nov 27 12:38    gone - no logout 
root     pts/8        :0               Tue Nov 26 16:58    gone - no logout 
root     pts/5        :0               Tue Nov 26 16:55    gone - no logout 
root     pts/4        :0               Tue Nov 26 16:55    gone - no logout 
root     pts/3        :0               Tue Nov 26 16:55    gone - no logout 
donax    pts/2        :0               Tue Nov 26 16:46   still logged in   
donax    tty8         :0               Tue Nov 26 16:46    gone - no logout 
runlevel (to lvl 2)   3.13.0-24-generi Tue Nov 26 16:45 - 22:08 (5+05:22)   
reboot   system boot  3.13.0-24-generi Tue Nov 26 16:45 - 22:08 (5+05:22)   
root     pts/12       :0               Sat Nov 23 14:11 - crash (3+02:34)   
root     pts/11       :0               Sat Nov 23 14:07 - crash (3+02:37)   
root     pts/10       :0               Sat Nov 23 14:07 - crash (3+02:38)   
root     pts/8        :0               Sat Nov 23 12:39 - crash (3+04:06)   
root     pts/5        :0               Sat Nov 23 12:30 - crash (3+04:15)   
root     pts/4        :0               Sat Nov 23 12:30 - crash (3+04:15)   
root     pts/3        :0               Sat Nov 23 12:29 - crash (3+04:16)   
donax    pts/2        :0               Sat Nov 23 12:28 - crash (3+04:17)   
donax    tty8         :0               Sat Nov 23 12:27 - crash (3+04:18)   
runlevel (to lvl 2)   3.13.0-24-generi Sat Nov 23 12:26 - 16:45 (3+04:19)   
reboot   system boot  3.13.0-24-generi Sat Nov 23 12:26 - 22:08 (8+09:41)   
root     pts/13       :0               Wed Nov 13 18:38 - crash (9+17:48)   
root     pts/12       :0               Wed Nov 13 18:06 - crash (9+18:19)   
root     pts/11       :0               Wed Nov 13 18:03 - crash (9+18:23)   
root     pts/10       :0               Wed Nov 13 18:03 - crash (9+18:23)   
root     pts/8        :0               Wed Nov 13 18:03 - crash (9+18:23)   
root     pts/6        :0               Wed Nov 13 17:46 - crash (9+18:39)   
root     pts/5        :0               Wed Nov 13 17:46 - crash (9+18:39)   
root     pts/4        :0               Wed Nov 13 17:44 - crash (9+18:41)   
donax    pts/2        :0               Wed Nov 13 17:41 - crash (9+18:44)   
donax    tty8         :0               Wed Nov 13 17:41 - crash (9+18:45)   
runlevel (to lvl 2)   3.13.0-24-generi Wed Nov 13 17:40 - 12:26 (9+18:46)   
reboot   system boot  3.13.0-24-generi Wed Nov 13 17:40 - 22:08 (18+04:28)  

wtmp.1 begins Wed Nov 13 17:40:23 2019

Picture from Linux Mint desktop backgrounds

Skærmbaggrund som fulgte med Linux Mint-17.2
***Rails***

Written by Donald

Sunday, December 1, 2019 at 22:58 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with

GPS Damen blev fornærmet … tror jeg

Recenter position

Recenter position

“You seem to be lost” sagde GPS damen da jeg gik fra Helsinge Gadekærs Parkeringsplads hen mod gågaden. Jeg havde afbrudt turen hjem og for at vaske bil og købe ind. Indtil dette tidspunkt havde hun den mest engleagtige tålmodighed.

Da jeg drejede af til tankstationen sagde hun bare venligt “drej til venstre næste gang”

Men jeg skulle faktisk ikke til venstre, jeg kørte videre til Helsinge Parkeringspladsen. Og så skete det. Hun resignerede: “You seem to be lost”, du er faret vild.

Rent praktisk må det hænge sammen med at parkering kræver at man kører lidt den ene vej og lidt den anden for at komme til striber af parkeringsbåse. Og når man så pludselig GÅR langsomt den samme vej tilbage! Det kunne hun ikke klare.

Jeg havde mobilen m.GPS i lommen da jeg gik ind i butikken – og pludselig kom der en stemme: “Drej til venstre ad Gadekærsvej” … jeg havde sådan lyst til at spørge expedienten “Hører du stemmer? … Det gør jeg også!”

Måske var det derfor hun havde opgivet mig i dag: “Drej til venstre og fortsæt, så er du hjemme!” Ellers plejer hun at sige “Kør ned ad Svejåsen – 400 meter fremme drej til venstre — tag den vejen til højre — nu har du nået målet!”

Steder med mange stikveje kan være vanskelige at orientere sig ved, og det kan GPS-damen heller ikke finde ud af – men jeg er vildt imponeret over at damen også kan hjælpe med kørebaner, //vælg den højre af venstresvingskørebanerne// eller noget i den retning kunne hun sige, da vi var i Braunschweig.

Jeg ville ikke tage billeder mens jeg kørte (bemærk speedometeret)

Jeg ville ikke tage billeder mens jeg kørte (bemærk speedometeret)
som supplement til GPS-damen, men jeg ville have en erindring om denne min første tur med GPS

Written by Donald

Thursday, October 31, 2019 at 22:35 GMT+0000

Samarbejdsform og ledelsesform

For efterhånden en del år siden sagde Anne Grete Holmsgaard, tidligere kandidat for VS og SF, Universitetsdirektør for Danmarks Tekniske Universitet 1995-2002, at IT projekter udviklet efter en åben model viste at der er andre ledelsesformer end den strengt hierarkiske. Den åbne model kaldes normalt “Open Source” og det henviser til, at man har lagt hele projektet åbent, så alle kan hente koden, bygge (kompilere) og køre programmerne, som er mål for projektet.

Det er derfor lidt paradoksalt at et af de største Open Source projekter, Linux-kernen, har en kvalitetssikring, som er centralt topstyret (altså en form for hierarkisk styring).

Begyndelse af artikel om styring af et vellykket IT-projekt Det tog lang tid at skrive, længere end håbet - måske er det sidste gang jeg skriver sådan noget?

Begyndelse af artikel om styring af et vellykket IT-projekt
Det tog lang tid at skrive, længere end håbet – måske er det sidste gang jeg skriver sådan noget?

(En kerne er den del af softwaren, som aldrig rigtig ses, i modsætning til grafikken og vinduerne mv. Alle systemer har en kerne, som administrerer og styrer de mange dele, en computer består af.)

Men på mange andre punkter adskiller Linux Open Source projektet sig fra de mange mislykkede større offentlige IT skandaler, og jeg (og mange andre) undrer sig konstant over at der ikke er interesse for og midler til at undersøge, hvordan arbejdet med Linux-kernen foregår.

Written by Donald

Tuesday, November 22, 2016 at 13:15 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

Kunstig Intelligens – eller mønstergenkendelse

Jeg er meget kjed af den måde, man bruger betegnelsen “Kunstig Intelligens”, Artificial Intelligence (AI) og nogen tror derfor at jeg er utilfreds med moderne dimser, og moderne teknologi. Ikke sådan, nej, slet ikke.
Her er to (eller 2.5) eksempler på AI, som jeg synes er morsomme og instruktive.

Vi bruger Google, og ofte på dansk. Hvis der er 5 mio. som googler på dansk, og 500 mio (eller flere), som googler på engelsk, så er det ikke så underligt at Google har implementeret flere snedige søgemetoder på Engelske sætninger. Jeg bliver ofte forbavset, som her:

Google forstår alternative stavemåder, her vistnok en blanding af tysk og English, og efter det, søges der på musik af komponisten for strygere eller noget, som har relation til strygemusik - med meget vægt på 8. strygekvartet, som, viser det sig, findes i en version for strygeorkester (som dog ikke er skrevet af Shostakovich himself, men af Barshai

Google forstår alternative stavemåder, her vistnok en blanding af tysk og English, og efter det, søges der på musik af komponisten for strygere eller noget, som har relation til strygemusik – med meget vægt på 8. strygekvartet, som, viser det sig, findes i en version for strygeorkester (som dog ikke er skrevet af Shostakovich himself, men af Barshai

Ofte viser søgeresultater flere sætninger fra en wikipedia artikel, som har relation til det søgte emne eller den søgte sammenhæng. Det fremgår i så fald af “hitlisten” (søgeresultat-siden) at Google har forstået (oops!) en sammenhæng mellem søge-sætningen og sætninger i den fundne text. Her er det ikke citeret i søgeresultatet, som faktisk indeholder flg. sætning, der omhandler et arrangement af strygekvartetten, som kaldes “Chamber Symphony”:

It has been transcribed by Rudolf Barshai for string orchestra, in which version it is known as Chamber Symphony in C minor (Op. 110a).

Allerførst undersøges hvilket sprog – typisk fx. hvis der er æ,ø og å, så må det være dansk. Hvis der er et ord som though, så er det nok engelsk. Lad os holde os til Engelsk:

Google (English) har i mange år rådet til at skrive en sætning, hvis man er i tvivl om, hvordan man skal søge. Men forstår Google søgemaskinen en sætning? Nej.

Det er klart, at maskineriet ikke kan “læse” en sætning og ikke kan “forstå” ordene. Vi bruger antropomorfismer for at karakterisere processen, som mere ligner en opdeling i ord, alfabetisk søgning, skift ind i emne-domæner, hvor ordene hænger sammen på særlige måder – svarende til at “forstå” ordene.

Hvad så med sætninger? Hvis verbet kan kobles til et sætningsmønster, så bliver navneord og tillægsord søgt efter ordklasse – så først har Google rigtigt “forstået” ordene og deres indordning, “blue” er tillægsord til “shirt” osv.

Dertil kommer så en lang række klassificeringer af websider (i domæner, grad af seriøsitet osv). Hvis det vigtigste ord i sætningen er et kendt navn (her “Shostakovich”) så får vi en leksikal artikel, og tilsvarende for de andre navneord, her “Stalingrad” og “Symphony” – og så “string-version”.

Resultat-listen viser derfor først komponisten, så den symfoni, der kaldes “Stalingrad”, men da der ikke findes “version for string-orchestra” får vi det kendteste værk, der også findes i string-orchestra og kaldes en symfoni.

========== ========== —oooOOOooo— ========== ==========

Et andet eksempel er “smarte” biler: Det er helt klart et marketingsstunt, hvis man kan vise en bil, der kan køre uden chauffeur, men – det er ikke tilladt, heldigvis, for det er langt fra fejlfrit på nuværende tidspunkt. De bedste bilkonstruktører har taget de brugbare dele til sig, fik jeg illustreret forleden, biler, som nægter at køre ind i en mur eller en foranliggende bil, – styre-systemer, som kan hjælpe med at holde bilen på vejen, og som kan standse bilen, hvis føreren falder i søvn – den slags, som er tilskud af sikkerhed, hvis man ønsker det.

Written by Donald

Tuesday, November 1, 2016 at 20:31 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Ord

Tagged with ,

Benzinforbrug Octavia 2000 – beregnet og målt

Da jeg i April købte en Skoda Octavia fra år 2000 var der to ting, som var afgørende: Motor-karakteristik og bremser. Oh, der var tre ting, udseende og rust var selvfølgelig den allerførste ting, der blev undersøgt. Billeder på forhandlerens webside lovede godt, og egen inspektion viste en bil, som formentlig var oplakeret efter en større skade. Bunden var uden rust og med et tykt lag gummimaling, hvilket den lokale automekaniker senere bekræftede.

Da Octavia er en større og tungere bil, end jeg er vant til, var jeg forberedt på større benzinforbrug og større vægtafgift.

Instrumentbrættet viser en beregning baseret på benzinforbrug ud fra benzin-injection og kilometertæller - desuden måles gennemsnitshastighed og motor-igang-tid

Instrumentbrættet viser en beregning baseret på benzinforbrug ud fra benzin-injection og kilometertæller – desuden måles gennemsnitshastighed og motor-igang-tid
Tallet i computer-ruden angiver liter pr. 100 km.

[Instrumentbræt og ratstamme-skærm trænger vist til at blive støvet af.]

Men med hensyn til benzinforbruget blev jeg overrasket; der er flere grunde, men jeg har endnu ikke fundet en bil-anmeldelse (eller engelsk car-review), som viser, hvordan motoren er indrettet. Der er imidlertid nogle morsomme cue.

Den har automatisk choker – det har alle nye biler (tror jeg da) og yderligere elektronisk reguleret benzintilførsel: Når man triller i tomgang, siger computersystemet at den bruger 0 liter pr. 100 km.

Endvidere har dette en anden konsekvens, tomgangen justeres, så motoren holder sig i gang. Når man så kører langsomt i første (eller andet) gear, kan man komme ud for at motoren automatisk gasser op fordi den tror at vi er ved at gå i stå. Hvis man ikke strax kobler ud, risikerer man nogle ubehagelige ryk, da systemet går i svingninger, først gas, mere fart, så 0 gas og den er ved at gå i stå igen.

Det ligner at bilen er oplakeret for nylig -

Det ligner at bilen er oplakeret for nylig –

Målt benzinforbrug på motorvej med 130 i timen og blandet kørsel ad omkørsel, diverse stop osv. 14 km/l over en strækning på 750 km (Scweinfurt – Vejby).

Men nu kommer det morsomme. Så hurtigt må man jo ikke køre her i DK og derfor har jeg fået yderligere et andet tal for forbrug i blandet kørsel: 19 km/l.

Det forudsætter, at det ikke er for koldt og at motoren hurtigt bliver varm; og det forudsætter at der ikke er trafik, at man kører langsomt og udnytter alle nedadgående bakker. 🙂

Fra specifikationerne fremgår det, at Skoda fabrikkerne mener at den ved langturskørsel kan køre 19 km/l på flad vej uden vind. Blandet kørsel opgives til 14 km/l. — Det undrer mig egentlig at motoren holder de specifikationer efter 16 år.

Kommentarfelter …

Written by Donald

Thursday, October 27, 2016 at 18:59 GMT+0000

Posted in Vejr

Tagged with ,

Jeg elsker min SKAT

Undskyld overskriften: Det er barnligt og somme tider indikation af momentan sindssyge at man spiller på ordene i en grad, der ikke svarer til emnets alvor. Men lidt mening er der, vores skattevæsen, i dag kaldet SKAT, er fundamentet for en velfungerende offentlig sektor, og spørgsmålet bliver sommetider rejst, om Hjort Frederiksen (og sågar SRSF) bare var ude på at lukke skat ned, da de vedtog besparelser og nedskæringer af SKAT.

Socialdemokratiets hovedløse accept af forløbet ved magtovertagelsen i 2011 kan ikke behandles her, den kræver (ud fra de få oplysninger jeg har fra rapporterne fra Accenture 2015) kortlæggelse af ministerbeslutninger 2011-2014.

De store skandaler:

IT-systemerne EFI og Debitor-motor ... 70 mia. hvoraf 40 mia. måske kan reddes
Refusion af udbytteskat ..............  9 mia.
Refusion af moms...................... 70 mia.

 
Hvordan Anne Birgitte Lumholdts holdning er, belyst med et udpluk af sætninger:

Anne Birgitte Lumholdt: “Det er et ledelsesproblem. Der skal være nogen, der kigger bogføringen efter som i en privat virksomhed.”

Huxi Bach: “Hvad ville du gøre? Nu er du (lader vi som om) nyudnævnt finans- og skatteminister!”

Anne Birgitte Lumholdt: “Jeg ville spørge medarbejderne, og sørge for at der en medarbejder, som gennemgår udskrifter af de automatiske forretninger og finder de procentvis største afvigelser, dér tager man fat og graver ned …”
[…]
“Der er noget rygende galt i ledelsen.”
“Personskatten fungerer.”
“Det, der ikke kører, er erhvervsbeskatningen, ejendomme … Det er et systemproblem, og ikke bare nogle rige, som forsøger at undslå sig.”

” … det er en fejl i det generelle system: der skal være nogle medarbejdere, der går ind [og graver i dybden, Dax2]. Et system behøver ikke at være kompliceret for at være effektivt; – man kan med en enkelt medarbejder opnå store resultater.”

[…]

Nøgle-sætninger fra Niels Helveg-Petersen:

Niels Helveg Petersen: “Jeg forstår simpelthen ikke hvordan det kunne ske. Nu er der ganske vist en politianmeldelse, men den kan ikke forklare det hele, faktisk slet ingen ting, […] den viser blot at det er et ledelsesmæssigt problem.”

“Men man må ikke bare skyde på skat. Personskatten, selvangivelsen, er blevet så meget lettere siden 1960’erne, da man sad og udfyldte hvert enkelt felt.”

—oooOOOooo—

Hør timen med diskussion af skat, de første 20minutter, på Radio24syv, link til netop denne time (kan downloades eller “podcastes”): OBS dette link passer ikke, det er kun første time, hvor Lumholdt & Helveg berører forsvars-økonomi – rettes snarest http://arkiv.radio24syv.dk/12732914/13862872/e1a636821efd412b01a01b60ec1146b7/audio/13862872-audio.mp3

Rettelse:
http://arkiv.radio24syv.dk/attachment/12732915/13863054/d5fa5e3bf7f93bbaaef914d6d8c216c0/audio/huxi-og-det-gode-gamle-folketing-uge-24-2016-2-1-audio.mp3

— Opsummering: —

Huxi: Hvis vi fik de penge tilbage, havde vi så råd til kampfly? Er SKATtesagerne vigtige?

Lumholdt: “Accept af skattesystemet og velfærd afhænger af at skatten fungerer og fungerer retfærdigt, om det er vigtigt, ja!”

Helveg: “Brexit er det vigtigste [men ud fra hvad han i øvrigt siger kan man forstå at SKAT er en krumtap for samfundet og udredning er et must.]”

En forside fra Skatteministeriet sidste år under første optrevling af IT-skandalerne

En forside fra Skatteministeriet sidste år under første optrevling af IT-skandalerne

Written by Donald

Saturday, June 18, 2016 at 9:51 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with ,

Penge indsat på min konto efter køb i to butikker!

Grøn farve betyder at penge er indsat på (min) konto!!!

Grøn farve betyder at penge er indsat på (min) konto!!!

Tænk hvis Dankort fungerede sådan at hver gang man købte noget, så fik man penge sat ind på kontoen!

Desværre er det bare en rettelse af at bankens IT system har trukket betaling på Dankortet to gange

Desværre er det bare en rettelse af at bankens IT system har trukket betaling på Dankortet to gange

Written by Donald

Monday, May 9, 2016 at 0:08 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with

Free Open Source Developers’ Meeting – FOSDEM i Bruxelles

Sikke mange stavefjel man opdager efter at have sendt arbejdet (i form af en printfil) til trykkeriet. Uha.

Jeg manglede artikler og måtte skrive en hel del selv, og det kan aldrig gå hurtigt nok; ganske vist har IT været mit fag, men de sidste 6 år har jeg jo ikke brugt 2-3 timer hver dag for at følge med og holde min viden opdateret, derfor er det en større kraftanstrengelse og kræver ustandseligt opslag og baggrundscheck.

Jeg havde håbet på 2-5 sider fra andre skribenter, men de kom ikke inden deadline, og så er det vel undskyldeligt, at der er mange fejl – underlige sætninger, manglende ord og stavefejl – i de to hastigst skrevne artikler.

Det er ikke normalt at jeg bringer indlæg på dax2 om computerrelaterede emner, og denne undtagelse er kun en halv undtagelse. Hvis man vil læse artikler, kan man gøre det på Googledrive, men her på dax2 vil jeg nøjes med et “klip” fra omtalen af en konference for IT-folk, der vil dele viden – frit og kvit.

Dette er min favorit-artikel - begyndelsen af en artikel om en event for Open Source programmører, som årligt afholdes i Bruxelles

Dette er min favorit-artikel – begyndelsen af en artikel om en event for Open Source programmører, som årligt afholdes i Bruxelles

Mødet fandt sted på ULB, Université Libre de Bruxelles – et skønt navn for et universitet, ikke sandt?

Der er virkelig et åbent møde – man behøver ikke at købe billet, det koster ikke noget, selv om arrangørerne gerne modtager donationer og sponsorater. Man kan høre foredrag i forskellige kategorier – ingen kan nå at høre det hele. Der er opdateringer om tekniske emner, bl.a. om hvordan man mere gnidningsfrit kan distribuere system-opdateringer (til Linux-systemer, men til sammenligning: tænk på problemer og maskiner, som ikke ville fungere efter at brugeren havde opdateret med MSWindows-10).

Written by Donald

Wednesday, February 10, 2016 at 13:05 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with

Open Source – Opennes

Et udsnit af en 2 siders artikel om Open Source Days, OSD 2016 i København

Et udsnit af en 2 siders artikel om Open Source Days, OSD 2016 i København

Written by Donald

Monday, February 8, 2016 at 13:19 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Ord

Tagged with

Ser tilbage på 1958, da Norwich Townhall fik en ny computer

Jeg har lånt et Twitter opslag:

Man kan godt se, at der står ELECTRONIC COMPUTER på emballagen, ikke sandt?

Man kan godt se, at der står ELECTRONIC COMPUTER på emballagen, ikke sandt?

Jeg måtte slå op, havde man virkelig computere dengang i 1958? Jeg vidste godt at man havde hulkort-maskiner før egentlige computere, jeg vidste også at hulkort blev brugt gennem 1960’erne og langsomt blev erstattet af papirstrimler til indlæsning af data; hulkortene var praktiske nok til store mængder data som fx. til elregninger og telefonregninger. Kildeskatten krævede massive computercentre (i Birkerød) og blev etableret i 1971; før det betalte vi skat for året før udaf de penge vi tjente året efter – og man skulle selv på posthuset og betale girokort.

Jeg kan godt huske at vi i min skoletid hørte om en tidlig dansk computer, DASK, men det var til forskning.

Senere i gymnasietiden (1961++) hørte vi om “Gier” og Regnecentralen, og jeg fik en håndfuld magnetkerner, som man havde brugt til de første Gier og som nu var forældet – ca. 1964.

Men denne “pakke” på billedet skulle være en “elektronisk computer” til rådhuset i Norwich 1958 – for 58 år siden!

Forklaringen er egentlig indlysende: IBM begyndte at bruge simpel elektronik i hulkortsystemerne i begyndelsen af 1950’erne – først radiorør, siden transistorer, til grundlæggende funktioner som kalkulator og fotocelle-aflæsning af hulkort. De fine IBM maskiner – nogle af dem – er udstillet på Endicott museet, og herfra låner vi også lige et billede:

En kalkulator, som får input fra hulkort og kan aflevere data i form af impulser på (flere) ledninger så nye hulkort kan hakkes og udskrift kan foretages (på en anden maskine)

Don Seraphim modeling IBM 603 Electronic Multiplier and 604 Electronic Calculating Punch (w/ 521 Card Reader/Punch) – thanks to ed-thelen.org En kalkulator, som får input fra hulkort og kan aflevere data i form af impulser på (flere) ledninger så nye hulkort kan hakkes og udskrift kan foretages (på en anden maskine)

Tak til Ed Thelen Org website.

Et program til en maskine, der laver hulkort-kørsler, kan så sådan ud:

Maskinerne var lavet sådan, at man kunne udskifte plugboard - så man behøvede ikke at sætte ledningerne op hver gang. En plade (eller et sæt plader) med ledninger kaldtes et plugboard og blev brugt som man i dag ville bruge et program

Maskinerne var lavet sådan, at man kunne udskifte plugboard – så man behøvede ikke at sætte ledningerne op hver gang. En plade (eller et sæt plader) med ledninger kaldtes et plugboard og blev brugt som man i dag ville bruge et program

Programmering blev hurtigt et specialist job.

Facit mekanisk regnemaskine - kalkulator

Facit mekanisk regnemaskine – kalkulator

Til supplement: før radiorørs-computere havde man mekaniske kalkulatorer; på den måde kunne hulkortmaskiner udføre kørsler med indlæsning af forbrug og navn og beregne pris og sende navn og resultat til en printer, som kunne skrive en linie i ét hug.

Written by Donald

Tuesday, February 2, 2016 at 13:01 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

Skal børn have lov til at lave ulykker? Skal IT-chefer have lov at lave ulykker?

Denne lille historie om AagePK’s tidlige bygge-interesse fik mig til at lette af stolen af grin:

https://dax2.wordpress.com/2015/12/26/afbureaukratisering-murbrokker-stenpriser-og-hovedbrud/comment-page-1/#comment-34929

[…] Allerede som knægt var jeg meget interesseret i byggehåndværket: den danske børnehave, der blev indrettet i lejligheden under os i Slesvig, blev lidt forsinket. Jeg havde jo set, hvordan maleren blandede pulver i sine spande, så når han var gået, “hjalp” jeg ham ved at spæde op med et gråt pulver, jeg fandt i murernes sække; dem hjalp jeg til gengæld ved at fylde de huller, der var i gulvet ned til kælderen, så man ikke skulle falde ned derigennem. Hvorfra skulle jeg lille 5 års knægt vide, at det grå pulver hed cement, og hullerne var ikke farlige, men beregnet til afløb for de små børnetoiletter? Men maleren skulle altså i byen efter nye pensler og maling, og murerne ned på deres grædende knæ og lave nye huller.
Shit happens. When I’m around, anyway! 🙂

Jeg vil holde på at børn skal have lov at lave ulykker, som ikke er alvorlige ulykker. Der er et eller andet med at være på egen hånd: Hvis de erfaringer, man får, er helt ens egne, altså ikke hvor man er skubbet lidt i den ene eller anden retning, pas nu på, se godt efter osv, – så begynder man at kunne se de større perspektiver.

Måske er det irrelevant, men Aages historie fik mig til at tænke på, at hvis man nu satte Statens IT-chefer til at lege i en IT-kravlegård hvor de skulle lave et lille IT-system ud af “præfabrikerede” byggeblokke, så kunne man måske få dem til at være mere omhyggelige med udlicitering. (Gå til skrivefelt …)

De gule felter viser hvor IT-chefer har fejlet ved at sjuske

De gule felter viser hvor IT-chefer har fejlet ved at sjuske

Written by Donald

Sunday, December 27, 2015 at 17:17 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with ,

En overvindelse

Det var med frygt og bæven, at jeg gik igang med rengøring i dag:

Når man ikke lige kan tage en extra maskine ned fra hylden, skal mekanikken helst fungere, og rengøring må ikke ende med at maskinen ikke vil starte igen.

Ventilator med støv

Efter 7-8 måneder er der kommet rigeligt med støv på køleribber og ventilator

Ved sidste to rengøringer gik maskinerne i udu!

Det var derfor meget forsigtigt, at jeg fjernede støv med en mårhårspensel, våd støveklud og støvsugeren kun meget lidt – en af teorierne for de forrige nedbrud er nemlig, at en vedvarende luftstrøm har skabt statisk elektricitet. Vedvarende luftstrøm fungerer som gnidning med et katteskind. Vedvarende støvsugning var det, fordi det var svært at få alt støvet fjernet (især mellem køleribber og vanskeligt tilgængelige steder).

Det gik, og maskinen bliver ikke så varm nu.

Written by Donald

Sunday, August 17, 2014 at 21:23 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with