Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Computer

Den er mindst 30 år gammel

leave a comment »

Det var mig en stor glæde at min bekendt var interesseret i en 34 år gammel computer af typen z80 – CP/M-single board computer (SBC) egnet til blandt andet kontrol-apparater, fx. trafikregulering eller vejning. Da de kom på markedet i begyndelsen af 1980’erne var det store plader, “printkort”, elektronik-plader, men det gik hurtigt ned i størrelse og i midten af 80’erne havde man en hel computer på et enkelt kort, der kunne monteres på et diskdrev eller hvad som helst – fx.skabscomputere til måling.

Jeg husker at jeg havde opgivet den, fordi den begyndte at lave fejl i kommunikation med skærm og tastatur, men Mike, som han hedder, mente at det nok var fordi strømforsyningen var for lille. Tænk hvis jeg havde haft skærmen stadigvæk, så ville han have været extra glad! Nu måtte han koble den på en PC, og så kørte den minsandten!

Egentlig har den 64k, som enhver nørd vil vide, men de 3 bruges til operativsystemet. I dag bruger operativsystemer raskvæk 200000 k – og kan selvfølgelig også meget andet end at sende en datastrøm til to stik på motherboardet.

En computer med 61 kilobyte memory kunne man bruge til mange ting, dengang, og jeg anskaffede to bøger, skrevet af læger, om hvordan man programmerer en computer til medico-apparater. Udover det kom der efterhånden også alvorligere ting, som fx. Textbehandling, databaser, regneark fra et firma “Wordstar”, der dog hurtigt blev så rige at de tabte lysten til at konkurrere på markedet, og da IBM-PC’erne så overtog føringen, var det Wordperfect, som blev det mest udbredte.

Jeg kan ikke forklare, hvorfor det glæder mig så meget, at Mike kunne få det lille computersystem til at køre igen, måske er det fordi jeg godt kan lide små ting, der ikke koster en formue, og som kan bruges til mange ting.

Den har to serielle porte (tilslutninger til ydre enheder) og derved kan man få den lille maskine til at kommunikere med Internettet via et modem – og en service provider. Dengang var det kun universiteterne, der havde Internet.

Der var nogle gængse spil fra universitetsverdenen, som også florerede i computer-miljøet dengang, men det var ikke dér, at min interesse lå / ligger.

Written by Donald

Saturday, September 18, 2021 at 16:37 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with ,

Hvor svært kan det være

with 2 comments

I hjemmecomputerens barndom var der en matematik-lærer, som blev indkaldt til en TV-udsendelse om denne nye dille, det kan have været omkring 1981 – 1985. Han viste med begejstring en Apple computer af en slags, som man kunne åbne, og så kunne man tilføje et “kort”, dvs. en elektronik komponent, som udførte en speciel funktion, som programmer, kode, instruktioner på hovedcomputeren kunne aktivere og enten hente resultater, eller sende data. Hans begejstring for vidunderet var ikke smittende, det var svært for almindelige mennesker at se nytten, i stedet så man en mand, som var utrolig nørdet (og måske lidt grinagtig?)

Ca. i samme periode læste jeg en bog fra Politikens Forlag, “Alt om Data”, og en anden, “Ordbog for Datalogi” eller lignende, som lå omkring på Radiohuset, hvor jeg arbejdede.

De forklarede begge væsentlige dele af hvordan computere fungerer. Jeg havde allerede i Gymnasiet, 16 år tidligere, siddet og jongleret med 2-tals systemer og sidenhen været på Ørstedsinstituttet og set nogle store computere, GEAR, som man kunne programmere ved at skrive huller på en papirstrimmel med et særligt skriveapparat, og derefter loade, køre, og stoppe.

Jeg kan sådan set godt forstå, hvorfor folk siger “det behøver jeg ikke at vide”, men jeg tror ikke på at ret mange mener det.

Resignation, er det godt? Somme tider er det nødvendigt.

Jeg resignerede ikke, men opsamlede viden og brugte den til at få job i som “IT-specialist” (først dog kun som “konsulent”).

Var det klogt? Både og.

Written by Donald

Saturday, September 11, 2021 at 6:52 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with , , ,

Titel: Ny browser kan måske bruges til at styre de mange ændringer på WordPress gratis-hosting

Tester ny browser: Firefox 78.7.1esr — gad vide hvad det esr egentlig betyder, men det finder jeg ud af senere. Den prøver ihærdigt at forhindre mig i at stave, og jeg har tidligere afvist den, fordi den virker anmassende.

—oooOOOooo—

Firefox is up to date

You are currently on the default update channel.

Firefox is designed by Mozilla, a global community working

together to keep the Web open, public and accessible to all.

Want to help?

Make a donation or get involved!

Written by Donald

Monday, June 7, 2021 at 21:59 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with ,

Mindre ændring: Font med seriffer

Er en font med seriffer (“fødder”) lettere at læse end sans-serif fonte?

På min prøve-web-browser (godt dansk ord igen) er “sans” pludselig meget større end “EB Garamond” som jeg ellers af mange andre grunde synes er et godt valg.

Der kan ikke specificeres “Times” eller “courier” hvilke ellers er mine foretrukne. En læser med en god browser kan altid ignorere font-specifikationer fra et website – og faktisk også størrelen af skriften. Det gør jeg her, jeg synes det ellers bliver for småt og utydeligt. En font skal som minimum vise meget tydelig forskel på ét, lille L og lodret bjælke:

1 l | …hvad siger din browser?

Men nu prøver vi denneher et stykke tid …

Nå jeg kan allerede nu sige, at det ikke bliver stående. (Er faktisk fjernet allerede.)

Written by Donald

Saturday, January 23, 2021 at 15:15 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with

Måske er det meget godt at jeg ikke kan logge ind på …

Jeg havde taget kopi af min krypterede password fil og mailet den (krypteret) til mig selv, men indtil jeg fik taget mig sammen til det måtte jeg nøjes med de tre passwords, som jeg bruger oftest og som jeg kan huske.

Men måske er det meget godt, at jeg ikke har brugt så meget tid på Instagram, Facebook, Twitter og de andre. Det er jo ikke de vigtige ting, man ser der, selv om der er nogle menneskelige forbindelser, der indimellem varmer hjertet.

Written by Donald

Wednesday, January 20, 2021 at 23:34 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with

Ny workstation bestilt

Det er meget dyrere end da jeg for 8 år siden reparerede ved at købe bundkort, CPU og DRI-RAMM.
Men der er dobbelt så meget CPU og 4x så meget RAM
så det er faktisk afsindig billigt

Der skal laves middag til i aften: Kyllingevinger, ærtesalat og flødekartofler, minimal-fedt udgave. Billeder følger.

Og måske opskrifter. Eller i hvert fald link til inspirationerne.

Written by Donald

Saturday, January 16, 2021 at 12:39 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with ,

Harddisken holder længere end CPU’en

En maskine, som jeg byggede om for 8 eller 9 år viste tegn på at den ikke kunne køre mere. Og nu stoppede den og kan ikke starte (boote) igen. Jeg kører på en anden, lidt langsommere maskine.

Det er heldigvis ikke noget problem at købe en anden, men det tager tid — og jeg er bagud med alting.

Jeg skal tilføje, at den har kørt konstant, 24/7 og at man skal forvente at maskiner, som er mere end 3 år gamle, kan “gå i udu”.

Harddiskene indeholder data og backup, så når jeg får skruet lidt på tingene har jeg hvad jeg skal bruge indtil videre. Dette er nok ikke et forum for nærmere beskrivelse af arbejdet, men igen! jeg skulle lige have luft!!! SUKHHH …

Written by Donald

Friday, January 15, 2021 at 14:10 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with ,

Så crashede computeren igen

Uanset at ingen læser her har ret meget interesse i hvornår denne computer crashede (læs: slet ingen interesse) så er jeg forpligtet til at fortælle lidt:

I September gik computeren pludselig i sort mens jeg tilsluttede mobil for at “hive billeder ud af den”. Oktober crashede computeren to gange, og i November tre gange. Først troede jeg at der var “klumper i strømmen”, d.v.s. strømafbrydelser på mindre end 1/10 sekund mens transformatorstationen skifter fra den ene højspænding til den anden (vi har to højspændings-forsyningsledninger).

Indtil jeg har fundet fejlen, vil jeg ikke hente billeder fra mobil/kamera og derfor vil indlæg her være med gamle billeder og avisudklip mv.

Forrige gang ville CPU-ventilatoren ikke gå i gang, jeg rensede med en støvsugerbørste, og så kørte den – en logfil noterede temperaturen.

Så skete det igen nu i dag, da jeg tilsluttede mobiltelefonen via USB døde computeren (helt). Jeg benyttede lejligheden til at sætte en ny CPU-ventilator på (billede kommer senere). Nu kører maskinen og jeg tør ikke bruge USB før jeg har startet en backup-maskine (i morgen). Ved at gentage forsøget håber jeg at kunne lokalisere/identificere fejlen – måske ender det med udskiftning af bundkort og CPU. Maskinen er fra 2010 eller 2011, dvs den har kørt 24/7 i 8 år. Afskrivning er normalt 3 år (jeg har renset den flere gange, passer godt på den).

Men bortset fra det, så har dette computersystem kørt et såkaldt Open Source system, Linux Mint, version 17.2, som har fungeret lynhurtigt og effektivt gennem alle årene. Det skal understreges, at grafikken på dette system ikke er optimal, men det fungerer fint og jeg kan se film og YouTube video’er uden hakker, læse MSoft Office filer (med LibreOffice) skrive noder (med MuseScore) og sætte lyd på midi filer osv. osv. Jeg skal måske lige nævne at mail-systemet fungerer uden at man falder i fælden med at HTML mail har skjulte links som laver ulykker og at der er mange flere programmer (billedbehandling, video-redigering osv).

På arbejde var jeg ofte nødt til at bruge andre systemer, og de er ikke hurtigere eller bedre end Linux Mint. Netværks-routing og firewall fås ikke bedre.

Logfilen her viser hvor mange gange systemet crashede i November. Man skal lægge mærke til boot og runlevel – det viser at maskinen er kommet igang efter at være stoppet ved crash af en slags.

Jup2:/vb9/11 #last -x -f /var/log/wtmp.1
root     pts/13       :0               Thu Nov 28 12:09    gone - no logout 
root     pts/12       :0               Wed Nov 27 17:02    gone - no logout 
root     pts/11       :0               Wed Nov 27 12:38    gone - no logout 
root     pts/10       :0               Wed Nov 27 12:38    gone - no logout 
root     pts/8        :0               Tue Nov 26 16:58    gone - no logout 
root     pts/5        :0               Tue Nov 26 16:55    gone - no logout 
root     pts/4        :0               Tue Nov 26 16:55    gone - no logout 
root     pts/3        :0               Tue Nov 26 16:55    gone - no logout 
donax    pts/2        :0               Tue Nov 26 16:46   still logged in   
donax    tty8         :0               Tue Nov 26 16:46    gone - no logout 
runlevel (to lvl 2)   3.13.0-24-generi Tue Nov 26 16:45 - 22:08 (5+05:22)   
reboot   system boot  3.13.0-24-generi Tue Nov 26 16:45 - 22:08 (5+05:22)   
root     pts/12       :0               Sat Nov 23 14:11 - crash (3+02:34)   
root     pts/11       :0               Sat Nov 23 14:07 - crash (3+02:37)   
root     pts/10       :0               Sat Nov 23 14:07 - crash (3+02:38)   
root     pts/8        :0               Sat Nov 23 12:39 - crash (3+04:06)   
root     pts/5        :0               Sat Nov 23 12:30 - crash (3+04:15)   
root     pts/4        :0               Sat Nov 23 12:30 - crash (3+04:15)   
root     pts/3        :0               Sat Nov 23 12:29 - crash (3+04:16)   
donax    pts/2        :0               Sat Nov 23 12:28 - crash (3+04:17)   
donax    tty8         :0               Sat Nov 23 12:27 - crash (3+04:18)   
runlevel (to lvl 2)   3.13.0-24-generi Sat Nov 23 12:26 - 16:45 (3+04:19)   
reboot   system boot  3.13.0-24-generi Sat Nov 23 12:26 - 22:08 (8+09:41)   
root     pts/13       :0               Wed Nov 13 18:38 - crash (9+17:48)   
root     pts/12       :0               Wed Nov 13 18:06 - crash (9+18:19)   
root     pts/11       :0               Wed Nov 13 18:03 - crash (9+18:23)   
root     pts/10       :0               Wed Nov 13 18:03 - crash (9+18:23)   
root     pts/8        :0               Wed Nov 13 18:03 - crash (9+18:23)   
root     pts/6        :0               Wed Nov 13 17:46 - crash (9+18:39)   
root     pts/5        :0               Wed Nov 13 17:46 - crash (9+18:39)   
root     pts/4        :0               Wed Nov 13 17:44 - crash (9+18:41)   
donax    pts/2        :0               Wed Nov 13 17:41 - crash (9+18:44)   
donax    tty8         :0               Wed Nov 13 17:41 - crash (9+18:45)   
runlevel (to lvl 2)   3.13.0-24-generi Wed Nov 13 17:40 - 12:26 (9+18:46)   
reboot   system boot  3.13.0-24-generi Wed Nov 13 17:40 - 22:08 (18+04:28)  

wtmp.1 begins Wed Nov 13 17:40:23 2019

Picture from Linux Mint desktop backgrounds

Skærmbaggrund som fulgte med Linux Mint-17.2
***Rails***

Written by Donald

Sunday, December 1, 2019 at 22:58 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with

GPS Damen blev fornærmet … tror jeg

Recenter position

Recenter position

“You seem to be lost” sagde GPS damen da jeg gik fra Helsinge Gadekærs Parkeringsplads hen mod gågaden. Jeg havde afbrudt turen hjem og for at vaske bil og købe ind. Indtil dette tidspunkt havde hun den mest engleagtige tålmodighed.

Da jeg drejede af til tankstationen sagde hun bare venligt “drej til venstre næste gang”

Men jeg skulle faktisk ikke til venstre, jeg kørte videre til Helsinge Parkeringspladsen. Og så skete det. Hun resignerede: “You seem to be lost”, du er faret vild.

Rent praktisk må det hænge sammen med at parkering kræver at man kører lidt den ene vej og lidt den anden for at komme til striber af parkeringsbåse. Og når man så pludselig GÅR langsomt den samme vej tilbage! Det kunne hun ikke klare.

Jeg havde mobilen m.GPS i lommen da jeg gik ind i butikken – og pludselig kom der en stemme: “Drej til venstre ad Gadekærsvej” … jeg havde sådan lyst til at spørge expedienten “Hører du stemmer? … Det gør jeg også!”

Måske var det derfor hun havde opgivet mig i dag: “Drej til venstre og fortsæt, så er du hjemme!” Ellers plejer hun at sige “Kør ned ad Svejåsen – 400 meter fremme drej til venstre — tag den vejen til højre — nu har du nået målet!”

Steder med mange stikveje kan være vanskelige at orientere sig ved, og det kan GPS-damen heller ikke finde ud af – men jeg er vildt imponeret over at damen også kan hjælpe med kørebaner, //vælg den højre af venstresvingskørebanerne// eller noget i den retning kunne hun sige, da vi var i Braunschweig.

Jeg ville ikke tage billeder mens jeg kørte (bemærk speedometeret)

Jeg ville ikke tage billeder mens jeg kørte (bemærk speedometeret)
som supplement til GPS-damen, men jeg ville have en erindring om denne min første tur med GPS

Written by Donald

Thursday, October 31, 2019 at 22:35 GMT+0000

Samarbejdsform og ledelsesform

For efterhånden en del år siden sagde Anne Grete Holmsgaard, tidligere kandidat for VS og SF, Universitetsdirektør for Danmarks Tekniske Universitet 1995-2002, at IT projekter udviklet efter en åben model viste at der er andre ledelsesformer end den strengt hierarkiske. Den åbne model kaldes normalt “Open Source” og det henviser til, at man har lagt hele projektet åbent, så alle kan hente koden, bygge (kompilere) og køre programmerne, som er mål for projektet.

Det er derfor lidt paradoksalt at et af de største Open Source projekter, Linux-kernen, har en kvalitetssikring, som er centralt topstyret (altså en form for hierarkisk styring).

Begyndelse af artikel om styring af et vellykket IT-projekt Det tog lang tid at skrive, længere end håbet - måske er det sidste gang jeg skriver sådan noget?

Begyndelse af artikel om styring af et vellykket IT-projekt
Det tog lang tid at skrive, længere end håbet – måske er det sidste gang jeg skriver sådan noget?

(En kerne er den del af softwaren, som aldrig rigtig ses, i modsætning til grafikken og vinduerne mv. Alle systemer har en kerne, som administrerer og styrer de mange dele, en computer består af.)

Men på mange andre punkter adskiller Linux Open Source projektet sig fra de mange mislykkede større offentlige IT skandaler, og jeg (og mange andre) undrer sig konstant over at der ikke er interesse for og midler til at undersøge, hvordan arbejdet med Linux-kernen foregår.

Written by Donald

Tuesday, November 22, 2016 at 13:15 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

Kunstig Intelligens – eller mønstergenkendelse

Jeg er meget kjed af den måde, man bruger betegnelsen “Kunstig Intelligens”, Artificial Intelligence (AI) og nogen tror derfor at jeg er utilfreds med moderne dimser, og moderne teknologi. Ikke sådan, nej, slet ikke.
Her er to (eller 2.5) eksempler på AI, som jeg synes er morsomme og instruktive.

Vi bruger Google, og ofte på dansk. Hvis der er 5 mio. som googler på dansk, og 500 mio (eller flere), som googler på engelsk, så er det ikke så underligt at Google har implementeret flere snedige søgemetoder på Engelske sætninger. Jeg bliver ofte forbavset, som her:

Google forstår alternative stavemåder, her vistnok en blanding af tysk og English, og efter det, søges der på musik af komponisten for strygere eller noget, som har relation til strygemusik - med meget vægt på 8. strygekvartet, som, viser det sig, findes i en version for strygeorkester (som dog ikke er skrevet af Shostakovich himself, men af Barshai

Google forstår alternative stavemåder, her vistnok en blanding af tysk og English, og efter det, søges der på musik af komponisten for strygere eller noget, som har relation til strygemusik – med meget vægt på 8. strygekvartet, som, viser det sig, findes i en version for strygeorkester (som dog ikke er skrevet af Shostakovich himself, men af Barshai

Ofte viser søgeresultater flere sætninger fra en wikipedia artikel, som har relation til det søgte emne eller den søgte sammenhæng. Det fremgår i så fald af “hitlisten” (søgeresultat-siden) at Google har forstået (oops!) en sammenhæng mellem søge-sætningen og sætninger i den fundne text. Her er det ikke citeret i søgeresultatet, som faktisk indeholder flg. sætning, der omhandler et arrangement af strygekvartetten, som kaldes “Chamber Symphony”:

It has been transcribed by Rudolf Barshai for string orchestra, in which version it is known as Chamber Symphony in C minor (Op. 110a).

Allerførst undersøges hvilket sprog – typisk fx. hvis der er æ,ø og å, så må det være dansk. Hvis der er et ord som though, så er det nok engelsk. Lad os holde os til Engelsk:

Google (English) har i mange år rådet til at skrive en sætning, hvis man er i tvivl om, hvordan man skal søge. Men forstår Google søgemaskinen en sætning? Nej.

Det er klart, at maskineriet ikke kan “læse” en sætning og ikke kan “forstå” ordene. Vi bruger antropomorfismer for at karakterisere processen, som mere ligner en opdeling i ord, alfabetisk søgning, skift ind i emne-domæner, hvor ordene hænger sammen på særlige måder – svarende til at “forstå” ordene.

Hvad så med sætninger? Hvis verbet kan kobles til et sætningsmønster, så bliver navneord og tillægsord søgt efter ordklasse – så først har Google rigtigt “forstået” ordene og deres indordning, “blue” er tillægsord til “shirt” osv.

Dertil kommer så en lang række klassificeringer af websider (i domæner, grad af seriøsitet osv). Hvis det vigtigste ord i sætningen er et kendt navn (her “Shostakovich”) så får vi en leksikal artikel, og tilsvarende for de andre navneord, her “Stalingrad” og “Symphony” – og så “string-version”.

Resultat-listen viser derfor først komponisten, så den symfoni, der kaldes “Stalingrad”, men da der ikke findes “version for string-orchestra” får vi det kendteste værk, der også findes i string-orchestra og kaldes en symfoni.

========== ========== —oooOOOooo— ========== ==========

Et andet eksempel er “smarte” biler: Det er helt klart et marketingsstunt, hvis man kan vise en bil, der kan køre uden chauffeur, men – det er ikke tilladt, heldigvis, for det er langt fra fejlfrit på nuværende tidspunkt. De bedste bilkonstruktører har taget de brugbare dele til sig, fik jeg illustreret forleden, biler, som nægter at køre ind i en mur eller en foranliggende bil, – styre-systemer, som kan hjælpe med at holde bilen på vejen, og som kan standse bilen, hvis føreren falder i søvn – den slags, som er tilskud af sikkerhed, hvis man ønsker det.

Written by Donald

Tuesday, November 1, 2016 at 20:31 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Ord

Tagged with ,

Benzinforbrug Octavia 2000 – beregnet og målt

Da jeg i April købte en Skoda Octavia fra år 2000 var der to ting, som var afgørende: Motor-karakteristik og bremser. Oh, der var tre ting, udseende og rust var selvfølgelig den allerførste ting, der blev undersøgt. Billeder på forhandlerens webside lovede godt, og egen inspektion viste en bil, som formentlig var oplakeret efter en større skade. Bunden var uden rust og med et tykt lag gummimaling, hvilket den lokale automekaniker senere bekræftede.

Da Octavia er en større og tungere bil, end jeg er vant til, var jeg forberedt på større benzinforbrug og større vægtafgift.

Instrumentbrættet viser en beregning baseret på benzinforbrug ud fra benzin-injection og kilometertæller - desuden måles gennemsnitshastighed og motor-igang-tid

Instrumentbrættet viser en beregning baseret på benzinforbrug ud fra benzin-injection og kilometertæller – desuden måles gennemsnitshastighed og motor-igang-tid
Tallet i computer-ruden angiver liter pr. 100 km.

[Instrumentbræt og ratstamme-skærm trænger vist til at blive støvet af.]

Men med hensyn til benzinforbruget blev jeg overrasket; der er flere grunde, men jeg har endnu ikke fundet en bil-anmeldelse (eller engelsk car-review), som viser, hvordan motoren er indrettet. Der er imidlertid nogle morsomme cue.

Den har automatisk choker – det har alle nye biler (tror jeg da) og yderligere elektronisk reguleret benzintilførsel: Når man triller i tomgang, siger computersystemet at den bruger 0 liter pr. 100 km.

Endvidere har dette en anden konsekvens, tomgangen justeres, så motoren holder sig i gang. Når man så kører langsomt i første (eller andet) gear, kan man komme ud for at motoren automatisk gasser op fordi den tror at vi er ved at gå i stå. Hvis man ikke strax kobler ud, risikerer man nogle ubehagelige ryk, da systemet går i svingninger, først gas, mere fart, så 0 gas og den er ved at gå i stå igen.

Det ligner at bilen er oplakeret for nylig -

Det ligner at bilen er oplakeret for nylig –

Målt benzinforbrug på motorvej med 130 i timen og blandet kørsel ad omkørsel, diverse stop osv. 14 km/l over en strækning på 750 km (Scweinfurt – Vejby).

Men nu kommer det morsomme. Så hurtigt må man jo ikke køre her i DK og derfor har jeg fået yderligere et andet tal for forbrug i blandet kørsel: 19 km/l.

Det forudsætter, at det ikke er for koldt og at motoren hurtigt bliver varm; og det forudsætter at der ikke er trafik, at man kører langsomt og udnytter alle nedadgående bakker. 🙂

Fra specifikationerne fremgår det, at Skoda fabrikkerne mener at den ved langturskørsel kan køre 19 km/l på flad vej uden vind. Blandet kørsel opgives til 14 km/l. — Det undrer mig egentlig at motoren holder de specifikationer efter 16 år.

Kommentarfelter …

Written by Donald

Thursday, October 27, 2016 at 18:59 GMT+0000

Posted in Vejr

Tagged with ,