Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Blomster

Frosten koster

Første billeder er fra 2.Januar 2021. Sidste billede er fra i Fredags:

Klart nok havde jeg håbet at de kunne overleve – de har givet så meget glæde i sommeren 2020.

Written by Donald

Sunday, February 7, 2021 at 22:55 GMT+0000

Posted in Vejr

Tagged with ,

For tyve kroner roser

Roses in vase

Tilbud – jeg gættede det måske var fordi de var for gamle? Men det var nok snarere fordi markedet var mættet – de var fra Afri – flowers, what? Er de fløjet fra Afrika?

Skrevet 24-Nov.kl.1223, tilbagedateret fordi jeg planlægger et November-Jul indlæg til i aften, når jeg forhåbentlig har tid …

Jotak jeg har det stadig godt, især når jeg sidder stille eller ligger ned. Det der især går mig på er, at vedligehold af huset er gået i stå, det kan man ikke rigtig gøre når man sidder ned. Men jeg har været ude på tur hver dag: Her et glimt fra Søndagsturen:

Der skulle være en koncert i kirken med Finn Evald, Bach, Clavier-Übung 3 (for orgel-tangenter, clavier er alle tangent-instrumenter). Men der var lukket, ikke noget opslag, kirkeblads-sider fra august, selv om der lige er kommet nyt. Måske var alle døde og kirken forladt på grund af pesten, kunne man jo så tænke.

Men der var åbent i Netto, den tredie af vores dejlige supermarkeder, nutidens kro, syndens hule, hvor man dog alligevel kan føle sig godt tilpas hvis man gør som regeringen siger: sætter skub i omsætningen.

Advertisement

Written by Donald

Monday, November 23, 2020 at 11:10 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with

Blomstercirkel — lavet af rumvæsener

Kan I huske da det blev moderne at undre sig over “korncirkler”, så flotte præcist lavede, og uden tilkørsels-spor! Det måtte være aliens, rumskibe fra fremmede planeter, der lige var landet på Hansson’s mark og derefter var startet igen og desværre havde brændt korn af i en cirkel, dér hvor raketmotorerne havde stået på jorden?

Gardenflower circle

Ved Skærød er der hvert år denne smukke cirkel af blomster – man kan også købe

Men denne undren over at der er liv på andre planeter, den har jeg aldrig kunnet forstå. Selvfølgelig er der liv i universet! Hvis man ikke tror på det, så kig lige under den nærmeste sten, liv i alle mulige og umulige former vælter frem.

Hvis ikke der var liv i universet, ville der ikke være noget univers. Men for at uddybe denne rabiate livs-religion skal man lige huske at sige, at det naturligvis ikke kan bevises. Men hvad ville et univers uden liv være for noget? Det ville ikke give mening. Mennesker er væsener, som skaber mening sagde min lærer engang, måske er det polemik i en naturvidenskabelig diskussion, men det er en tanke værd.

¡¿ Skal man ikke også lige huske, at masse og energi kun kan opleves, hvis der er bevægelse. Når vi skal se noget, foregår det ved at energi i form af lys rammer noget og energien (noget af den) kastes tilbage og rammer vores øjne, der sender signaler videre og det er det, vi elsker at se på, signaler fra øjnenes nervesystemer.

Vi bruger betegnelsen “liv” på alt muligt (inclusive fx. meldug, som strengt taget er en krystallinsk materie, et “kemisk stof”) men det er relevant at kvalificere hvad vi mener med “liv på andre planeter”: Håber vi på at der er bevidste organismer? eller er det mikroorganismer med denne anden, uudforskede form for energi eller vilje, som søger efter energi, der kan omsættes til bevægelse?

Hvis man har hørt lidt om universets størrelse, de nærmeste stjerner og lysets hastighed, så ved man at der ikke kommer besøg fra liv på fremmede planeter her i kornmarkerne. Men fred være med fantasien og dygtige mennesker, som kan lave cirkler.

Vi er selv rumvæsener, som har fremdyrket en beboelig planet ved først at skabe liv, som danner ilt ud af vand og lys, og derefter organismer, som får mere energi til bevægelse ved at bruge ilt i omsætning af næringsstofferne (“brændstof”).

[Tilføjelse: Kommer i tanke om Wohllebens bog “Træernes Hemmelige Liv”, hvori han kraftigt argumenterer for at træer har følelser og vilje og en eller anden form for bevidsthed. Det er rørende på en måde, som jeg holder meget af.]

Written by Donald

Wednesday, September 9, 2020 at 11:23 GMT+0000

Posted in Jordens Historie

Tagged with

Set med forstvæsen øjne

Så var jeg alligevel ikke helt færdig med “Træernes Hemmelige Liv” – jeg ser jo træerne med andre øjne, når jeg går en tur.

Det er sagt mange gange, efterhånden, at det ikke kan betale sig at have skovdrift i de offentlige skove. Så vidt jeg ved er der dog en del private skove, hvor man stadig kan tjene lidt på hugst og jagtret.

Men OK – man skal beskytte den “naturlige skov” og artsrigdom, for at vi skal have noget genetisk materiale, hvis der opstår massiv misvækst som følge af monokulturer. Den “naturlige skov” er en blanding af forskellige træer, gamle væltede træer og deraf følgende små lysninger, siger man; men som Wohlleben argumenterer i sin bog, så står den naturlige skov ikke stille, det er bare noget vi synes, fordi vi lever så kort tid. Bøgen er vandret mod nord efter istiden (for ca. 12-20000 år siden begyndte gletscherne/bræerne i Skandinavien at trække sig tilbage.)

Bøgen vandrer med en hastighed på 400 meter om året.

Kan I se det for jeres indre blik? Det minder lidt om “Niels Klim s Underjordiske Rejse”, ikke?

Nicolai Klimii Iter Subterraneum … (Niels Klims Underjordiske rejse …). Holbergs navn nævnes ikke, hverken her eller andetsteds i bogen. Ifølge bogens fiktion er det hovedpersonen selv der er forfatteren, den er, som titelbladet og efterskriftet siger, trykt efter hovedpersonens egenhændige manuskript.

Det er ret tydeligt, at egene i forreste række er vokset godt nogle år men så er blevet stoppet af kystvinden – formentlig fordi der er ryddet længst ude mod kysten, hvor den invasive Rosa rugosa var ved at få overtaget.

Men egenes gamle (tynde) stammer kan alligevel beskytte de træer, der står lidt længere inde.

På de pletter, hvor der var ryddet helt for Rosa rugosa, er der spiret nye ege,
men også birk. Rosernes rødder har selvfølgelig sat nye skud!

bushes

Den er smuk, når den blomster, Rosa rugosa

Written by Donald

Friday, August 7, 2020 at 11:30 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with , ,

Den krybende potentil – hvem holder længst ud?

Den eneste kur, hvis man ikke kan pløje ned til 50 cm dybde, er at have planter, som skygger de uønskede væk. Men imellem planterne kan man vel luge og tage alle spirerne. Spørgsmålet er så, hvem bliver først træt, Potentilen eller Pensionisten?

Written by Donald

Thursday, July 30, 2020 at 13:00 GMT+0000

Posted in Naturpleje, Skov og have

Tagged with

Om 100 år er alting glemt

… det påstod en skolekammerat for 55 år siden.

Men det kommer lidt an på hvad man mener med glemt. Og nogle ting fra dengang må ikke gå i glemmebogen.

Hvis denneher busk fik lov at stå i 100 år uden at blive klippet, så ville huset formentlig blive glemt – ædt op af planterne.

shrubs eating house

Buskene æder snart huset

Written by Donald

Sunday, June 21, 2020 at 23:53 GMT+0000

Posted in Naturpleje

Tagged with ,

Forskønnende filtre

En af morgenens nyheder var at der er kinesisk-programmerede filtre, som i realtid (d.v.s. mens man optager) kan justere og forskønne video. En midaldrende korthåret dame var blevet en ung, langhåret pige uden rynker og havde tiltrukket en masse seere – indtil filteret af en eller anden grund holdt op med at køre.

På Photos.google.com bliver der også brugt filtre, og man får tilbudt det “forskønnede” billeder. Man kan heldigvis også sige nej tak. Kan man slå det helt fra, så man ikke skal svare “nej nej nej nej …”? Det ved jeg ikke endnu.

Billederne forestiller de kæmpe-valmuer, som jeg fik af Charlotte og plantede på nordsiden af huset. Den gamle nabo troede, at det var opiumsvalmuer og at jeg var narkovrag eller noget. Han spiller jo musik, den mærkelige mand …

Written by Donald

Monday, June 15, 2020 at 8:22 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with , ,

Et flor

Kolkwitzia står i Wikipedia som Linnea Amabilis. Det er totalt umuligt at fotografere den som den står nu mellem bunddække og merian, den skal hjælpes lidt på vej igen i år, men den er faktisk vokset og er klar med knopper nu – så helt afblomstret er haven ikke.

Små havepryd-krukker med blomster kan, hvis man nipper blomsterne af, præstere endnu et flor. Det ord, flor, det er et godt ord.

Er Kolkwitzia det samme som Dronningebusk?

Written by Donald

Monday, June 8, 2020 at 21:08 GMT+0000

Posted in Ord, Skov og have

Tagged with

Dagens Højdepunkter?

Hvad var det vigtigste, der skete i dag?

Jeg ved det ikke – måske de smukke blomster i det dejlige formiddagslys? Måske at hospitalet hjælper med at bekæmpe sygdom? (jeg har det godt!) Måske at møde en som ikke behandler mig som en patient? Måske var det vigtigste gensidig empati og spændende samtale, måske var det madkunsten som nåede et højdepunkt.

Alt sammen dejlige oplevelser.

Written by Donald

Tuesday, June 2, 2020 at 21:10 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with ,

Maj udsigt – den skønneste måned

Jeg har hørt at skolebørns sommerferie ikke begynder før en uge efter Sankt Hans! Det er da utroligt væmmeligt! Hvordan i al verden kan man forsvare den slags?

Det blev forklaret mig at Juli måned var den med bedst vejr. Det vil jeg tillade mig at bestride. Vand og regn er god, ikke noget man skal nedgøre! Og man skal lære at værdsætte planternes forårsvækst.

Maj og Juni er de skønneste måneder! Det er her man lærer om livet. Juli er hedebølge og dårlige minder.

Window look out

Udsigten fra mit stuevindue – med stue-planter i silhouet

Written by Donald

Tuesday, May 19, 2020 at 11:27 GMT+0000

Posted in Liv

Tagged with ,

Forårstur rundt Gribsø – jeg kunne gå hele vejen

Det er så smukt, jeg har taget alt for mange billeder, men jeg ville bevise (for mig selv og hvem der har lyst til at se med) at jeg kunne gå hele vejen rundt. For to år siden måtte jeg stoppe ved Åkandestedet, fordi benene gjorde for ondt.

Written by Donald

Monday, May 11, 2020 at 23:06 GMT+0000

Posted in Skov og have

Tagged with , , ,

Haves: hauge

Et par situationsbilleder: Termometerets skala måtte tegnes op, sømmet fik lov at blive siddende. Temperaturen i April kom næsten hver dag over 10°C.

De små blå blomster, hedder de perleløg eller perlehyacinter?

Der var en krykke til at holde æbletræet – jeg har en gren parat til at lave en ny. James Grieve laver alt for mange æbler til at man kan nænne at fælde det!

Written by Donald

Thursday, April 30, 2020 at 20:09 GMT+0000

Posted in Skov og have

Tagged with ,