Frosten koster

Første billeder er fra 2.Januar 2021. Sidste billede er fra i Fredags:

De så friske ud

Og denneher! Grøn vinter

Men efter frosten

Klart nok havde jeg håbet at de kunne overleve – de har givet så meget glæde i sommeren 2020.

For tyve kroner roser

Tilbud – jeg gættede det måske var fordi de var for gamle? Men det var nok snarere fordi markedet var mættet – de var fra Afri – flowers, what? Er de fløjet fra Afrika?

Skrevet 24-Nov.kl.1223, tilbagedateret fordi jeg planlægger et November-Jul indlæg til i aften, når jeg forhåbentlig har tid …

Jotak jeg har det stadig godt, især når jeg sidder stille eller ligger ned. Det der især går mig på er, at vedligehold af huset er gået i stå, det kan man ikke rigtig gøre når man sidder ned. Men jeg har været ude på tur hver dag: Her et glimt fra Søndagsturen:

Fra kirken til …

… til kroen eller supermarkedet, samme suppe

Der skulle være en koncert i kirken med Finn Evald, Bach, Clavier-Übung 3 (for orgel-tangenter, clavier er alle tangent-instrumenter). Men der var lukket, ikke noget opslag, kirkeblads-sider fra august, selv om der lige er kommet nyt. Måske var alle døde og kirken forladt på grund af pesten, kunne man jo så tænke.

Men der var åbent i Netto, den tredie af vores dejlige supermarkeder, nutidens kro, syndens hule, hvor man dog alligevel kan føle sig godt tilpas hvis man gør som regeringen siger: sætter skub i omsætningen.

Advertisement

Blomstercirkel — lavet af rumvæsener

Kan I huske da det blev moderne at undre sig over “korncirkler”, så flotte præcist lavede, og uden tilkørsels-spor! Det måtte være aliens, rumskibe fra fremmede planeter, der lige var landet på Hansson’s mark og derefter var startet igen og desværre havde brændt korn af i en cirkel, dér hvor raketmotorerne havde stået på jorden?

Ved Skærød er der hvert år denne smukke cirkel af blomster – man kan også købe

Men denne undren over at der er liv på andre planeter, den har jeg aldrig kunnet forstå. Selvfølgelig er der liv i universet! Hvis man ikke tror på det, så kig lige under den nærmeste sten, liv i alle mulige og umulige former vælter frem.

Hvis ikke der var liv i universet, ville der ikke være noget univers. Men for at uddybe denne rabiate livs-religion skal man lige huske at sige, at det naturligvis ikke kan bevises. Men hvad ville et univers uden liv være for noget? Det ville ikke give mening. Mennesker er væsener, som skaber mening sagde min lærer engang, måske er det polemik i en naturvidenskabelig diskussion, men det er en tanke værd.

¡¿ Skal man ikke også lige huske, at masse og energi kun kan opleves, hvis der er bevægelse. Når vi skal se noget, foregår det ved at energi i form af lys rammer noget og energien (noget af den) kastes tilbage og rammer vores øjne, der sender signaler videre og det er det, vi elsker at se på, signaler fra øjnenes nervesystemer.

Vi bruger betegnelsen “liv” på alt muligt (inclusive fx. meldug, som strengt taget er en krystallinsk materie, et “kemisk stof”) men det er relevant at kvalificere hvad vi mener med “liv på andre planeter”: Håber vi på at der er bevidste organismer? eller er det mikroorganismer med denne anden, uudforskede form for energi eller vilje, som søger efter energi, der kan omsættes til bevægelse?

Hvis man har hørt lidt om universets størrelse, de nærmeste stjerner og lysets hastighed, så ved man at der ikke kommer besøg fra liv på fremmede planeter her i kornmarkerne. Men fred være med fantasien og dygtige mennesker, som kan lave cirkler.

Vi er selv rumvæsener, som har fremdyrket en beboelig planet ved først at skabe liv, som danner ilt ud af vand og lys, og derefter organismer, som får mere energi til bevægelse ved at bruge ilt i omsætning af næringsstofferne (“brændstof”).

[Tilføjelse: Kommer i tanke om Wohllebens bog “Træernes Hemmelige Liv”, hvori han kraftigt argumenterer for at træer har følelser og vilje og en eller anden form for bevidsthed. Det er rørende på en måde, som jeg holder meget af.]

Set med forstvæsen øjne

Så var jeg alligevel ikke helt færdig med “Træernes Hemmelige Liv” – jeg ser jo træerne med andre øjne, når jeg går en tur.

Det er sagt mange gange, efterhånden, at det ikke kan betale sig at have skovdrift i de offentlige skove. Så vidt jeg ved er der dog en del private skove, hvor man stadig kan tjene lidt på hugst og jagtret.

Men OK – man skal beskytte den “naturlige skov” og artsrigdom, for at vi skal have noget genetisk materiale, hvis der opstår massiv misvækst som følge af monokulturer. Den “naturlige skov” er en blanding af forskellige træer, gamle væltede træer og deraf følgende små lysninger, siger man; men som Wohlleben argumenterer i sin bog, så står den naturlige skov ikke stille, det er bare noget vi synes, fordi vi lever så kort tid. Bøgen er vandret mod nord efter istiden (for ca. 12-20000 år siden begyndte gletscherne/bræerne i Skandinavien at trække sig tilbage.)

Bøgen vandrer med en hastighed på 400 meter om året.

Kan I se det for jeres indre blik? Det minder lidt om “Niels Klim s Underjordiske Rejse”, ikke?

Nicolai Klimii Iter Subterraneum … (Niels Klims Underjordiske rejse …). Holbergs navn nævnes ikke, hverken her eller andetsteds i bogen. Ifølge bogens fiktion er det hovedpersonen selv der er forfatteren, den er, som titelbladet og efterskriftet siger, trykt efter hovedpersonens egenhændige manuskript.

Træernes Hemmelige Liv (eller død)

Ryddet for Rosa rugosa, – ruderat

Det er ret tydeligt, at egene i forreste række er vokset godt nogle år men så er blevet stoppet af kystvinden – formentlig fordi der er ryddet længst ude mod kysten, hvor den invasive Rosa rugosa var ved at få overtaget.

Men egenes gamle (tynde) stammer kan alligevel beskytte de træer, der står lidt længere inde.

På de pletter, hvor der var ryddet helt for Rosa rugosa, er der spiret nye ege,
men også birk. Rosernes rødder har selvfølgelig sat nye skud!

Den er smuk, når den blomster, Rosa rugosa

Den krybende potentil – hvem holder længst ud?

Den eneste kur, hvis man ikke kan pløje ned til 50 cm dybde, er at have planter, som skygger de uønskede væk. Men imellem planterne kan man vel luge og tage alle spirerne. Spørgsmålet er så, hvem bliver først træt, Potentilen eller Pensionisten?

Det får jeg aldrig ryddet ved bare at hive op

Krybende potentil har både pælerod, sideløbende rødder og udløbere, som kan slå rod

Den kryber og vil gerne danne bunddække – og sender udløbere gennem andre planters områder

Som børn kaldte vi den smørblomst — eller også var det nogle andre lignende gule blomster, som vi kaldte smørblomster

Om 100 år er alting glemt

… det påstod en skolekammerat for 55 år siden.

Men det kommer lidt an på hvad man mener med glemt. Og nogle ting fra dengang må ikke gå i glemmebogen.

Hvis denneher busk fik lov at stå i 100 år uden at blive klippet, så ville huset formentlig blive glemt – ædt op af planterne.

Buskene æder snart huset

Forskønnende filtre

En af morgenens nyheder var at der er kinesisk-programmerede filtre, som i realtid (d.v.s. mens man optager) kan justere og forskønne video. En midaldrende korthåret dame var blevet en ung, langhåret pige uden rynker og havde tiltrukket en masse seere – indtil filteret af en eller anden grund holdt op med at køre.

Farverne forstærket af filter

Kameraets rå billede

På Photos.google.com bliver der også brugt filtre, og man får tilbudt det “forskønnede” billeder. Man kan heldigvis også sige nej tak. Kan man slå det helt fra, så man ikke skal svare “nej nej nej nej …”? Det ved jeg ikke endnu.

Billederne forestiller de kæmpe-valmuer, som jeg fik af Charlotte og plantede på nordsiden af huset. Den gamle nabo troede, at det var opiumsvalmuer og at jeg var narkovrag eller noget. Han spiller jo musik, den mærkelige mand …

Et flor

Kolkwitzia står i Wikipedia som Linnea Amabilis. Det er totalt umuligt at fotografere den som den står nu mellem bunddække og merian, den skal hjælpes lidt på vej igen i år, men den er faktisk vokset og er klar med knopper nu – så helt afblomstret er haven ikke.

Små havepryd-krukker med blomster kan, hvis man nipper blomsterne af, præstere endnu et flor. Det ord, flor, det er et godt ord.

Er Kolkwitzia det samme som Dronningebusk?

Kolkwitzia – knopper

Busken skal skæres fri af naboplanter

Den blå er lige ved …

Dronningebusken blomstrer

Dagens Højdepunkter?

Hvad var det vigtigste, der skete i dag?

Jeg ved det ikke – måske de smukke blomster i det dejlige formiddagslys? Måske at hospitalet hjælper med at bekæmpe sygdom? (jeg har det godt!) Måske at møde en som ikke behandler mig som en patient? Måske var det vigtigste gensidig empati og spændende samtale, måske var det madkunsten som nåede et højdepunkt.

Alt sammen dejlige oplevelser.

Morgenhilsen, man skulle tro det var morgenfruer

Krondyr menu

Maj udsigt – den skønneste måned

Jeg har hørt at skolebørns sommerferie ikke begynder før en uge efter Sankt Hans! Det er da utroligt væmmeligt! Hvordan i al verden kan man forsvare den slags?

Det blev forklaret mig at Juli måned var den med bedst vejr. Det vil jeg tillade mig at bestride. Vand og regn er god, ikke noget man skal nedgøre! Og man skal lære at værdsætte planternes forårsvækst.

Maj og Juni er de skønneste måneder! Det er her man lærer om livet. Juli er hedebølge og dårlige minder.

Udsigten fra mit stuevindue – med stue-planter i silhouet

Forårstur rundt Gribsø – jeg kunne gå hele vejen

Det er så smukt, jeg har taget alt for mange billeder, men jeg ville bevise (for mig selv og hvem der har lyst til at se med) at jeg kunne gå hele vejen rundt. For to år siden måtte jeg stoppe ved Åkandestedet, fordi benene gjorde for ondt.

Turen begynder ved Den Hårde Kernes klubhus

De flotte egekævler kunne blive til parketgulv hvis man havde et lille savværk

Ege-xylofon; de flotte kævler har én, som er lidt ødelagt

Den mørke fyrrelund

De døde træer

De høje træer (hvilket man desværre ikke rigtig får indtryk af her – jeg må finde en anden måde at fotografere dem)

Det første sø-kig

De gamle birke

Vestbred og struktur i vandoverfladen – flot blåt

Åkandestedet

Udsigt ved Grill-halvtaget

Hestevasken – man møder mange mennesker

På tur for at nyde de smukke, lyse bøgeblade

Man flytter ikke længere væltede træer – det skal forestille natur

Her grinede jeg og min søn for 15 år siden: Det er periskopet fra en Russisk Ubåd (i en indsø!)

Tilbage ved vejen opdager jeg popkunst: Et kid, som kan blive kørt over, hvis man ikke er helt vågen

Haves: hauge

Et par situationsbilleder: Termometerets skala måtte tegnes op, sømmet fik lov at blive siddende. Temperaturen i April kom næsten hver dag over 10°C.

De små blå blomster, hedder de perleløg eller perlehyacinter?

Der var en krykke til at holde æbletræet – jeg har en gren parat til at lave en ny. James Grieve laver alt for mange æbler til at man kan nænne at fælde det!

Termometeret er 34 år gammelt

Perleløg? Hvad er dette?

James Grieve er væltet, krykken er knækket