Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Posts Tagged ‘Årstid

Saltskærme for vejtræer

Har ikke været ude med kamera de sidste 4 dage – det er nu sne og køligt, så jeg griber tilbage til 5.Februar hvor jeg konstaterede at Gentofte kommune har lavet skærme for at beskytte vejtræerne på Fuglegårds Allé mod vejsalt.

Fuglegårdsvej, Gentofte, alletræer med saltskærme, bemærk huset i midten

Fuglegårdsvej, Gentofte, alletræer med saltskærme, bemærk huset i midten

Der er huse af forskellige generationer. Jeg tror at man også kan finde områdets og Københavns historie ved at se nøjere på husene. Det lange hus i midten er (måske) (tror jeg) et af de ældste. Hvis man havde råd, købte det i krisetid og istandsatte og solgte i en boligboble, kunne det forsørge en lille familie i mange år.

Fuglegårdsvej husene er repræsentative for byggestilsambitioner fra de første årtier af 1900-tallet

Fuglegårdsvej husene er repræsentative for byggestilsambitioner fra de første årtier af 1900-tallet

Det med huspriser er noget, som kun få lægger mærke til. Min skolekammerat købte en gammel “kasse” på en sidevej til Gammel Kongevej (Frederiksberg) og undrede sig over at han havde tjent mere på værdi-stigning fra 2000-2005 (og videre 2 år) end han kunne tjene på ærligt arbejde. Det er ikke helt OK, vel?

Written by Donald

Monday, February 20, 2017 at 9:30 GMT+0000

Posted in Byggeri

Tagged with , ,

Mere sne men ikke nok til ski pister

Markerne syd for Vejby -- Der er ikke nok sne til at stå på ski

Markerne syd for Vejby —
Der er ikke nok sne til at stå på ski

Samme motiv som ovenfor --  men mindre zoom, jeg fornemmer at det første skud (som så ofte) bedst gengiver stemning og vejr-detailler

Samme motiv som ovenfor —
men mindre zoom, jeg fornemmer at det første skud (som så ofte) bedst gengiver stemning og vejr-detailler

Written by Donald

Thursday, February 9, 2017 at 14:06 GMT+0000

Posted in Skyer, Vejr

Tagged with

Let snefald – der faldt mere om natten

Markerne er grønne under sneen, kl.16 var der er ikke nok sne til at stå på ski, men i løbet af aftenen faldt der mere - så ser vi ofte folk på ski benytte chancen

Markerne er grønne under sneen, kl.16 var der er ikke nok sne til at stå på ski, men i løbet af aftenen faldt der mere – så ser vi ofte folk på ski benytte lejligheden

Vandhullerne på marken er store og giver lidt læ

Vandhullerne på marken er store og giver lidt læ for dyr og fugle (håber jeg)

Stien langs jernbanen er ganske smuk - den kan bruges til langrend (i morgen - torsdag)

Stien langs jernbanen er ganske smuk – den kan bruges til langrend (i morgen – torsdag – billederne taget onsdag)

Written by Donald

Wednesday, February 8, 2017 at 23:59 GMT+0000

Posted in Vejr

Tagged with

Klima i Tranquebar, Tharangambadi

Vores korrespondent er I Tranquebar for tiden, hvilket fremgår af nogle kommentarer, og det må være spændende at se hvordan et område i Indien udvikler sig i en tid som vores, global kommunikation, maskiner i de rige lande, håndkraft i de fattigere lande.

Det var i en kommentar til indlægget om Folkevandinghov! Folkevandring på Tisvilde Strand at der stod noget om regnvejr, monsun:

Næ du, kom til Tranquebar, så skal du opleve folke-vanding! Det har øset ned i flere byger om dagen, og et par stykker om natten, så vort gårdsrum er blevet et akvarium! Da taget hælder indad , er der tagrende midt i huset, med et nedløb, der åbenbart er totalt stoppet af blade, så det står til alle sider, og det nedsænkede gulv løber fuldt af vand.

Og husker i drengebøgerne? Om Peder Most eller Paw, hvor vi læste at det regnede i tykke tove! Men det øser ned i kort tid hver gang.

Så vi må vel til at undersøge, hvordan vejret er i Indien nu og i større linier gennem de seneste år. Wikipedia skriver:

Indiens klima varierer extremt og man kan ikke generalisere. Ifølge Köppens systematik er der 6 klimazoner, fra tør ørken i vest, alpine gletschere og tundra mod nord, til fugtige tropiske regioner med regnskov i sydvest og på øerne. Mange regioner har kraftige variationer i mikroklima.

india_climatic_zone_map_en-svg

Tranquebar ligger i den del af Indien, som kaldes Tamil Nadu. Det ligger i en klimazone, som er tropisk-våd-tør (Tropical wet-dry) på kortet fra wikipedia over klimazoner i Indien, det lysegrønne område.

Indiens geoformationer bestemmer klimaet; ørkenen og Himalaya frembringer monsunen. Himalaya massivet, verdens højeste, skygger for kolde nordenvinde fra Tibet og Sibirien, og derfor er det meste af det nordlige Indien varmt om vinteren.

Kan man se på kalenderen, hvornår monsunen (regntid) kommer? Jeg ville undersøge det, og der er forsket meget i det.

A Purdue University research group found that climate change could influence monsoon dynamics and cause less summer precipitation, a delay in the start of monsoon season and longer breaks between the rainy periods.

Noah Diffenbaugh, whose research group led the study, said the summer monsoon affects water resources, agriculture, economics, ecosystems and human health throughout South Asia.

“Almost half of the world’s population lives in areas affected by these monsoons, and even slight deviations from the normal monsoon pattern can have great impact,” said Diffenbaugh, an associate professor of earth and atmospheric sciences and interim director of the Purdue Climate Change Research Center.

Noah Diffenbaugh, Purdue Universitetet, USA, har indtegnet målinger:

These maps show projected future changes in South Asian summer precipitation and monsoon onset date. A Purdue-led team found that rising future temperatures could lead to less rain and a delay in the start of monsoon season by up to 15 days by the end of the 21st century. (Diffenbaugh lab image)

These maps show projected future changes in South Asian summer precipitation and monsoon onset date. A Purdue-led team found that rising future temperatures could lead to less rain and a delay in the start of monsoon season by up to 15 days by the end of the 21st century. (Diffenbaugh lab image)

Monsun-nedbøren udgør ca. 75% af vand-tilførselen i Indien.

Ligesom i andre tropiske områder kan monsunen (og vejret generelt i Indien) variere voldsomt, med tørke, storme, oversvømmelser, og har forårsaget tab af millioner af menneskeliv.

Med globale temperaturstigninger kan monsunen kan blive endnu mere ustabil. Diffenbaughs klimamodeller beregner hvor meget senere monsunen kan komme og hvor meget mængden vil variere. Selv mindre ændringer kan påvirke landbrug og vandforsyning på uheldige måder.

Menneskeheden har været velsignet af forholdsvis stabilt vejr i mange hundrede år, hvor mange, 400? 800 år? Men det kan ændre sig.

“Vores simulations-modeller (beregninger) er de mest detaillerede for denne del af kloden, men det betyder ikke at vi har svaret”, siger Diffenbaugh. “Den lægger vægt på rumlig komplexitet i klimapåvirkningerne og det tyder på, at forståelse af fremtidige ændringer i regionens klima forudsætter forbedret forståelse af en lang række klimaprocesser.” (Min oversættelse

Written by Donald

Tuesday, February 7, 2017 at 23:59 GMT+0000

Posted in Vejr

Tagged with , ,

Vinterlys – hvordan skildrer man det

Et billede siger mere end 1000 ord. God talemåde, som bare ikke forklarer hvorfor, om det gælder alle billeder? Hvordan gør man?

Hvis man skal gengive “vinterlys” med billeder, så slog det mig, at de nøgne bøge og de mere exponerede fyrretoppe måske kan give lidt af den fornemmelse. Afsted på tur:

Written by Donald

Monday, January 16, 2017 at 0:31 GMT+0000

Posted in Foto

Tagged with , ,

Danskhedskanon

Danskhed er at flage

Danskhed er at flage

Danskhed er granguirlander og glaskugler

Danskhed er granguirlander og glaskugler

Danskhed er kvindehåndbold --  hedder det ikke længere damehåndbold?

Danskhed er kvindehåndbold —
hedder det ikke længere damehåndbold?

Danskhed er magtanvendelse og Øresundstold

Danskhed er magtanvendelse og Øresundstold

Danskhed er nedlagte skibsværfter

Danskhed er nedlagte skibsværfter

Bunden af dokken hæver sig. Man kan ikke bare tørlægge en dok. Gulvet vil opad – der er vandtryk nedenunder, og dokken flyder som et skib på vandigt mudder! Man er nødt til at fastholde gulvet med ankre (som efter hvad jeg har hørt sidder fast i siden, det må være med tværbjælker, hvor var det dog jeg hørte det?)

Danskhed er julelys

Danskhed er julelys

Written by Donald

Monday, December 12, 2016 at 23:47 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with , , ,

De sædvanlige trolletræer og lidt mere sollys

Trolleskoven kan være vanskelig at fotografere, i sollys er farverne mere friske, men kontrasterne er for store, skyggerne bliver sorte

Trolleskoven kan være vanskelig at fotografere, i sollys er farverne mere friske, men kontrasterne er for store, skyggerne bliver sorte

Der kan være flere forklaringer på sygdommen, som gør træerne forkrøblede

Der kan være flere forklaringer på sygdommen, som gør træerne forkrøblede

Det samme og alligevel ikke det samme som man altid ser

Det samme og alligevel ikke det samme som man altid ser

Kommentarer …

Written by Donald

Wednesday, October 26, 2016 at 0:42 GMT+0000

Posted in Hav, Skov og have

Tagged with , ,

Beskeden udgave af rødmende efterårsløv

Gravhøje nedenfor Brantebjerg i Tisvilde Hegn

Gravhøje nedenfor Brantebjerg i Tisvilde Hegn i sen eftermiddagssol

Hvert efterår “skal” man på skovtur for at se løvet, der rødmer, ja vi siger det “falmer”, men det er ikke ligefrem det ord, man ville bruge, hvis man ser de smukke farver i sol en sen eftermiddag.

Efterårsfarver en regnvejrsdag

Efterårsfarver en regnvejrsdag

Fremhævelse

Fremhævelse

Generisk - man kan ikke se hvor det er taget, - anonyme omgivelser

Generisk – man kan ikke se hvor det er taget, – anonyme omgivelser

==================================================
(Ja, det kunne være bedre, men det er jo blot for at huske dagene, for at bremse tidens flugt, bare en lille smule. Og måske kan man se det smukke i det ufuldkomne, ikke særligt storslåede.)

Written by Donald

Monday, October 24, 2016 at 14:14 GMT+0000

Posted in Skov og have

Tagged with ,

Det gror – det grønne er godt for øjnene (og for resten af kroppen)

Det ligner en efterafgrøde på marken, der ses til højre. Det var noget jeg lærte forrige år (af en kommentar fra Farmer) ved at følge en mark et par kilometer herfra. Olieræddike findes i flere sorter til dyrkning,

Olieræddike

Olieræddike har et dybt og forgrenet rodnet, som åbner jorden og modvirker jordpakning, ligesom efterafgrøden, forudsat at der er tilstrækkelig med kvælstof, kan berige jorden med organisk materiale.

Olieræddikke virker effektivt mod udvaskning af det kvælstof, der måtte mineraliseres i perioden fra høst og hen over vinteren.

Optimal sådybde er 2-3 cm i et veltilbedt såbed.

Nordic Seed fører bla. sorterne Siletina, Rutina, Ikarus, Guillotine og Defender:

Guillotine:

Guillotine er iflg. den Hollandske sortsliste resistent overfor roecystenematoder, resistensklasse 2.
Dvs. opformeringsraten er 0,1-0,3 max.
Resistensklasserne 1-3 betegnes alle som resistente over for roecystenematoder, hvor klasse 1 er bedst.
Guillotine har et højt indeks for hurtig dækning af jorden, en sen blomstring og høj modstandsdygtighed
over for lejesæd.
Sorten ligner Siletine bortset fra at den er resistent klasse 2.

Siletina:

Siletina har deltaget i Landsforsøget med Olieræddike gennem flere år og har såvel i forsøgene som i praksis udmærket sig ved en hurtig vækst, stor bladmasse og høj kvælstofoptagelse. Når Siletina anvendes som efterafgrøde, vil den ofte blomstre smukt fra midten af oktober.
[Klip … Find resten her på DLF – DLG Vækstforum 9. januar 2013.pdf ]

Written by Donald

Sunday, October 23, 2016 at 13:05 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with ,

Mit tempel?

Supermarked i Vejby har åbent til kl.22 og nu er det mørkt allerede kl.19

Supermarked i Vejby har åbent til kl.22 og nu er det mørkt allerede kl.19

Written by Donald

Sunday, October 2, 2016 at 11:08 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with ,

Sommerstemning

Sommervejret har lokket mange lystsejlere ud på de vilde vover

Sommervejret har lokket mange lystsejlere ud på de vilde vover

Den uendelige blå giver en lykkefølelse som billedet kun middelmådigt afspejler

Den uendelige blå giver en lykkefølelse som billedet kun middelmådigt afspejler

De badende søger ned på Vejby Strand

De badende søger ned på Vejby Strand

Written by Donald

Friday, July 22, 2016 at 6:06 GMT+0000

Posted in Hav

Tagged with

Får på Heatherhill som naturpleje

Jeg har kun én gang mødt en fåreholder på Heatherhill; det var den mand, som havde fårene på Heatherhill indtil 2013 (eller 12) og han ville opgive sin forretning og flytte til Grønland.

Eventyrlyst – se noget nyt? Det var nok sådan. Men det var så også den eneste gang jeg fik lidt at vide om de strenge krav, der er til en fåreholder, som får græsningen på Heatherhill.

Fårene spiser ikke Rosa rugosa, den skal først fjernes med en busk-rydder, nej ikke sådan en lille have-en, en stor, jeg ved ikke hvordan de gør.

Man kan lige akkurat skimte nogle pletterne efter rydning af Rosa r.

Man kan lige akkurat skimte nogle pletterne efter rydning af Rosa r.

25.juni - pletterne efter rydning af Rosa rugosa var tydeligere

25.juni – pletterne efter rydning af Rosa rugosa var tydeligere

De kommer ikke ligefrem hen til én for at blive klappet, men de er meget rolige, de får, som får lov at græsse på Heatherhill.

De kommer ikke ligefrem hen til én for at blive klappet, men de er meget rolige, de får, som får lov at græsse på Heatherhill.

Gad vide om kommunen betaler fåreholderen eller fåreholderen betaler kommunen for græsningen?

Written by Donald

Tuesday, July 12, 2016 at 11:43 GMT+0000

Posted in Skov og have

Tagged with , ,