Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Tidsmaskinen’ Category

En erindring om hvordan barnet så byens landskaber

Når jeg kommer til København en sjælden gang, kan jeg se de fleste forandringer, nybyg, restaurereringer, fordi jeg husker byens “cityscapes” så godt. Det Kongelige Bibliotek som en sort kasse, Ørestad, Metro-stationer, Rådhuspladsen ændret i flere omgange, flere biler i bevægelse og færre parkeringspladser, osv.osv.

Det er jo også 50 år siden, at jeg lærte alle byens krinkelkroge at kende, så det er ikke mærkeligt, at byen sidenhen er blevet ændret.

Men for børn, for barnet lille Donald med babyfedtet virkede byen statisk. OK, der var heller ikke så mange efterkrigspenge til nybygninger, VW boblen og Volvo havde to små trekantede bagruder (billigere fremstillingsproces), og man brugte stadig brolæggerjomfu og trillebør af træ i 1950’erne. Det var senere, i 1960’erne og derefter, at man så de behændige gravemaskiner komme frem på markedet.

For 30 år siden kom jeg til Helsinge-området, der var 3 ubebyggede grunde her i byen, og der var en udstykning i Helsinge, Birkely, hvor man var holdt op med at bygge, et husfundament lå endda ubeskyttet hen i nogle år, inden der var forretning i at bygge huset. Siden er der kommet 3 store udstykninger til Helsinge, og nu er der så igen store marker, som byggemodnes, denne gang i retning af hvor jeg bor.

Set fra nord mod Helsinge (toget ses tv.)

Set fra nord mod Helsinge (toget ses tv.)


Set fra syd væk fra Helsinge. Dræningen dræner ikke helt - området har været en mose

Set fra syd væk fra Helsinge. Dræningen dræner ikke helt – området har været en mose


Mod vest, nabomark som er meget større - der skal være plads til 600 parceller tror jeg at kunne huske ...

Mod vest, nabomark som er meget større – der skal være plads til 600 parceller tror jeg at kunne huske …

[Billederne er fra Fredag d.25. November og dette indlæg + foregående er tilbagedateret for min egen bekvemmeligheds skyld, så jeg kan huske hvad jeg har set i løbet af ugen. Alzheimers? Nej det tror jeg ikke. Der er mange ting at huske og det er morsomt at kunne bladre igennem billeder med emne og reflektioner.]

Written by Donald

Monday, November 28, 2016 at 10:13 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with , ,

Det havde jeg ikke forudset

Da jeg var 19-20 år tænkte jeg engang på hvad årstallet ville være, når jeg havde levet 50 år mere, 2016, det var ufatteligt. Og jeg troede jeg ville være død eller ligeglad med at leve længere end til 70 år. Min far var 64, min mor var 54, og der var ingen, der var 70 år.

Men nu står jeg dér, og min bror sagde “velkommen i klubben” – det var jo pænt sagt og lissom et plaster på året.

Men jeg føler mig lidt fremmed, selv her på vejen, hvor naboerne er flyttet væk og nogle er døde, 3 er døde, mine venner er begyndt at falde fra, ham, der spillede så smukt klaver til Brahm’s trio for horn og violin og klaver.

Der står stadig et kamera til 6×6 film øverst på reolen, der står Tranebøger til 3-4 kr. stykket, genudgivelser af Jacob Paludan, Herman Bang, Pontoppidan, Egede-Schack, (designet af Grandjean, som så gerne ville have at Gyldendals skatkiste, litteraturen, kom ud til folk), en bog eller to fra Den Tyske Boghandel.

Skrivefelter …
Read the rest of this entry »

Written by Donald

Monday, August 29, 2016 at 7:23 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Tidsmaskinen

Tagged with ,

Et sidespring ved Storkespringvandet

Da jeg ikke har fået taget nye billeder af årets gang, planterne, træerne, lyset, så tager vi et hop (eller sidespring) til København, hvor der igen har været auktion hos Bruun-Rasmussen.

AagePK nævnte i sin tid maleren Paul Fischer for hans smukke, impressionistiske billeder af bylivet i København såvel som i Paris, hvor han boede en del af sit liv.

Fischer har været på auktion. Jeg kan desværre ikke se nogen præcis dato, men gætter at det har været her i foråret, og anerkendelsen i kroner og øre er stor nu. Det manglede også bare, tænkte jeg, da jeg så dette billede. Tak til Bruun Rasmussen og Børsen.

Billedkunst Paul Fischer: En vinterdag med livlig trafik på Amagertorv med Storkespringvandet i baggrunden. Sign. Paul Fischer. Olie på lærred. 89 x 132. Vurdering: 600.000 - 800.000 kr. Hammerslag: 1,1 mio. kr.

Billedkunst Paul Fischer: En vinterdag med livlig trafik på Amagertorv med Storkespringvandet i baggrunden. Sign. Paul Fischer. Olie på lærred. 89 x 132. Vurdering: 600.000 – 800.000 kr. Hammerslag: 1,1 mio. kr.

Written by Donald

Saturday, June 11, 2016 at 9:22 GMT+0000

Her boede jeg kun i 10 år – KUN?

Det er svært at følge vandrerens rute, hvis man ikke kender stederne, men lad mig nøjes med at fortælle at det første billede viser at jeg har parkeret hvor jeg plejede at parkere køretøjet, når jeg besøgte min mor i mit gamle barndomshjem. Den store villa er en af mange extremt flotte bygninger i området, som var et rigtigt rigmandsområde – og stadig er.

Den store bygning foran en stor legeplads indeholder også store, smukke lejligheder, og kommunen har udnyttet det grønne område på en rigtig kreativ måde – statuen af den indiske danserinde har stået der i alle årene. Er den ikke smuk?

De 10 år dengang var jo en livstid. Nu når man er sidst i 60’erne er det som om man skal passe på at 10 år ikke forsvinder mellem fingrene som en sandkage til eftermiddagsthe.

Written by Donald

Saturday, May 28, 2016 at 13:13 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

Still Leben == Still Living and Kicking

Ja ja det er ikke en oversættelse.

Ingen af denne slags ting existerede - kunne ikke laves, da jeg blev født

Ingen af denne slags ting existerede – kunne ikke laves, da jeg blev født

Ja jeg skal nok følge med tiden …

Written by Donald

Tuesday, April 12, 2016 at 0:00 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

Erindringerne slår til igen

Da jeg ikke havde bil forleden, kørte jeg med toget, – fra Hillerød mod København. Det slog mig atter en gang at jeg kan huske fornemmelsen af at stå bagest i et damptog ca. 1951 og kigge på broerne, som toget kørte under, lytte til skinnernes sang – eller rytmiske bump – og tænke “det er nok sidste gang, jeg ser dette syn.”

Søen ved stationen husker jeg som et af de steder i verden, hvor skønhed og velvære regerede -

Søen ved stationen husker jeg som et sted med smukke huse –

Byggestilen, søen, stationerne – jeg ved ikke hvorfor, men det har brændt sig fast og giver mig samme fornemmelse i kroppen som dengang. Man skal selvfølgelig lige se bort fra graffiti og røde S-tog.

Written by Donald

Wednesday, April 6, 2016 at 18:18 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

Gemmerne tømmes for ting som har stået i 30 år

Kan du se hvad dette er for en tingenot?

Braun køkkenmaskine - underdel

Braun køkkenmaskine – underdel

Har du nogen anelse om hvornår den blev konstrueret? Sat til salg? Overskriften må hjælpe lidt, ikke? Men det er alligevel lidt af en udfordring, også for mig.

Written by Donald

Friday, February 26, 2016 at 11:00 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with , ,

Ser tilbage på 1958, da Norwich Townhall fik en ny computer

Jeg har lånt et Twitter opslag:

Man kan godt se, at der står ELECTRONIC COMPUTER på emballagen, ikke sandt?

Man kan godt se, at der står ELECTRONIC COMPUTER på emballagen, ikke sandt?

Jeg måtte slå op, havde man virkelig computere dengang i 1958? Jeg vidste godt at man havde hulkort-maskiner før egentlige computere, jeg vidste også at hulkort blev brugt gennem 1960’erne og langsomt blev erstattet af papirstrimler til indlæsning af data; hulkortene var praktiske nok til store mængder data som fx. til elregninger og telefonregninger. Kildeskatten krævede massive computercentre (i Birkerød) og blev etableret i 1971; før det betalte vi skat for året før udaf de penge vi tjente året efter – og man skulle selv på posthuset og betale girokort.

Jeg kan godt huske at vi i min skoletid hørte om en tidlig dansk computer, DASK, men det var til forskning.

Senere i gymnasietiden (1961++) hørte vi om “Gier” og Regnecentralen, og jeg fik en håndfuld magnetkerner, som man havde brugt til de første Gier og som nu var forældet – ca. 1964.

Men denne “pakke” på billedet skulle være en “elektronisk computer” til rådhuset i Norwich 1958 – for 58 år siden!

Forklaringen er egentlig indlysende: IBM begyndte at bruge simpel elektronik i hulkortsystemerne i begyndelsen af 1950’erne – først radiorør, siden transistorer, til grundlæggende funktioner som kalkulator og fotocelle-aflæsning af hulkort. De fine IBM maskiner – nogle af dem – er udstillet på Endicott museet, og herfra låner vi også lige et billede:

En kalkulator, som får input fra hulkort og kan aflevere data i form af impulser på (flere) ledninger så nye hulkort kan hakkes og udskrift kan foretages (på en anden maskine)

Don Seraphim modeling IBM 603 Electronic Multiplier and 604 Electronic Calculating Punch (w/ 521 Card Reader/Punch) – thanks to ed-thelen.org En kalkulator, som får input fra hulkort og kan aflevere data i form af impulser på (flere) ledninger så nye hulkort kan hakkes og udskrift kan foretages (på en anden maskine)

Tak til Ed Thelen Org website.

Et program til en maskine, der laver hulkort-kørsler, kan så sådan ud:

Maskinerne var lavet sådan, at man kunne udskifte plugboard - så man behøvede ikke at sætte ledningerne op hver gang. En plade (eller et sæt plader) med ledninger kaldtes et plugboard og blev brugt som man i dag ville bruge et program

Maskinerne var lavet sådan, at man kunne udskifte plugboard – så man behøvede ikke at sætte ledningerne op hver gang. En plade (eller et sæt plader) med ledninger kaldtes et plugboard og blev brugt som man i dag ville bruge et program

Programmering blev hurtigt et specialist job.

Facit mekanisk regnemaskine - kalkulator

Facit mekanisk regnemaskine – kalkulator

Til supplement: før radiorørs-computere havde man mekaniske kalkulatorer; på den måde kunne hulkortmaskiner udføre kørsler med indlæsning af forbrug og navn og beregne pris og sende navn og resultat til en printer, som kunne skrive en linie i ét hug.

Written by Donald

Tuesday, February 2, 2016 at 13:01 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

Familietraditioner – om at samle appetit

Tun mousse på bestilling

Tun mousse – utraditionel julemad?

De ting man husker, har ofte brændt sig fast i erindringen, fordi de betød noget særligt, måske uden at man rigtig har gjort sig det klart.

Min mor gjorde sig stor umage for at alt skulle være i orden i den rigtige danske juletradition.

Min far, som havde svigtet hende, men alligevel var med til jul, havde ikke rigtig noget at lave og sad i sofaen og undrede sig over at min mor ikke satte sig ned og slappede af.

Første Juledag holdt vi (i nogle år) Julefrokost, det var en tradition man havde i min fars familie, kunne jeg forstå, rester af gåsen og nogle andre ting udgjorde et lækkert måltid, og det var en fornøjelse for min far at finde små kødstykker på skroget af gåsen. Når han så havde spist første runde, så var han jo mæt. Så sagde han “nu samler jeg appetit” (til at spise videre, enten det nu var en salat eller desserten).

Det syntes min mor var komisk. Det er måske mere tydeligt i en tid med fedmeepidemi.

I nogle år er vi blevet enige om at gå en tur første Juledag - her ses et stendige i Gribskov

I nogle år er vi blevet enige om at gå en tur første Juledag – her ses et stendige i Gribskov

Der er andre, der har fået den geniale idé at gå en lang tur Juledag (især hvis det er godt vejr)

Der er andre, der har fået den geniale idé at gå en lang tur Juledag (især hvis det er godt vejr)

Da vi krydsede sporene kunne jeg se at skinnerne på den sumpede strækning inden Kagerup igen har slået sig en smule - skinnerne zigzagger en anelse

Da vi krydsede sporene kunne jeg se at skinnerne på den sumpede strækning inden Kagerup igen har slået sig en smule – skinnerne zigzagger en anelse

Written by Donald

Friday, December 25, 2015 at 23:59 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

Reparationsværktøj ved hånden

Som barn ønskede jeg at reparere. Måske var det egentlig et ønske om at reparere min mors liv. Det var klart for enhver (også selv om man var et barn der dårligt kunne huske) at det var svært for min mor, enlig, separeret-agtig, flyttet til en lille lejlighed på Frederiksberg, dog moderne og med køleskab og elevator i 1949, men alligevel, børnehavelærerinden sagde til min mor “de må ikke dele deres bekymringer med deres barn” – det er jeg nu ikke enig i, men der er flere måder at dele.

Måske er det derfor, at jeg så inderligt ønskede at reparere ting, så man kunne spare.

En genbo, Hr. Nielsen, så at min mor havde brug for hjælp og var en rigtig gentlemand, hjalp med at male og med at lave en skoreol af en frugtkasse. Der kunne være mange små sko dér.

I vores reol stod en bog om at lave ting selv, Amatørhåndværkeren af C. Larsson fra Allers Forlag, og en dag var Larsson vikar i vores 3. eller 4.klasse! Utroligt! Jeg spurgte om det var ham, der havde skrevet den bog, joda, det var det. Han ville gerne høre os synge og spille og ville stemme min guitar bedre – men opdagede at jeg havde stemt den så godt som man kunne (ingen guitar kan stemme perfekt). En rar mand.

Et af rådene i bogen var “køb ikke en masse værktøj, køb efterhånden, som der bliver brug for det.” Reparation er nemt, når man har det nødvendige værktøj. Det var med en salig fryd at jeg fandt en møtrik, der passede til den bøjede bolt i rive-hovedet (eller hvad sådan et nu hedder) og en topnøgle, der kunne spænde den uden at ødelægge møtrikken.

Men tagstenene har jeg givet op overfor. Taget er fuldt af mos-klatter, der går af hvis man glider. Jeg har ikke sugekop-sko (sejlersko er det bedste) og jeg ved at hvis man står på stigens øverste trin og skal skubbe sidelæns, så ryger man meget let ned. Jeg bestiller stillads og evt. en tømrer.

Gode råd ønskes: Kan man sikre sådan en møtrik med lim eller maling?

Jeg har ikke flere møtrikker på lager – kan man mon købe sådan nogen i dag?

Skrivefelt …

Written by Donald

Wednesday, September 23, 2015 at 9:33 GMT+0000

Posted in Liv, Tidsmaskinen

Tagged with

Billig brødkniv

Da jeg var ung, var jeg altid bekymret for, om jeg kunne få et job af den slags, jeg gerne ville. Jeg vidste, at min far havde arbejdet som sælger eller handelsmand tror jeg man sagde dengang, da jeg var barn; som exportchef for Ost engros ved Odense, senere som formidler af grønt fra Danmark til Stockholmske supermarkeder og af cigarer og pibetobak. Jeg husker engang han havde håbet at få en ordre og ikke havde penge til noget. Måske derfor har jeg haft et svaghed for sælgere, jeg ser mennesket bag facaden.

Jeg har ikke brugt den i 10 - 15 år, men den er stadig skarp og den er aldrig blevet slebet efter købet

Jeg har ikke brugt den i 10 – 15 år, men den er stadig skarp og den er aldrig blevet slebet efter købet

En sælger på Vesterbrogade udenfor det, der dengang hed Havemanns Magasin, var en dygtig sælger, idet han kørte sin lille 10-minutters præsentation af sine knive sådan at man kunne følge med hele tiden.

Han tog en hammer og slog på skæret, og forklarede, at kniven var af hærdet stål (og det var hammeren ikke, derfor “vinder” kniven, men alligevel, et skær er sart hvis ikke det er specialhærdet stål – det lærte jeg senere).

Han fortalte at det var en engelsk værktøjsfabrik, som havde stål tilovers og ikke vidste, hvad de skulle bruge det til, og så havde de fundet på at lave disse knive af super-værktøjskvalitet.

Kniven kunne tåle mishandlingen, og den skar lige så godt bagefter – det demonstrerede han ved at skære i brød og hvad det ellers var, jeg kan ikke huske hvad.

Nu kom overraskelsen, to for 30 kr! Det var ikke dyrt (dengang kostede køkkenudstyr mere end i dag, og pengene var mere værd, men alligevel).

Den kniv holdt i 30 år før jeg udrangerede den. Og den kan stadig skære – man skal passe på fingrene.

Skrivefelt …

Written by Donald

Friday, August 28, 2015 at 10:47 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with

Emballage af spåner af træ

Kig efter emballage lavet af træ-spåner i dit lokale supermarked. Køb én, det er nok ved at være sidste gang du kan få en emballage, som er lavet af træ-spån.

Pap-emballagen er såmænd udmærket, og ville være helt fin til “grønt affald” hvis der ikke skulle trykkes med farver!

Skrivefelt …

Written by Donald

Saturday, August 22, 2015 at 10:07 GMT+0000

Posted in Tidsmaskinen

Tagged with ,