Archive for the ‘Skyer’ Category
Undren over alting
Søndag eftermiddag var vi fire mennesker, som talte om hvad der ville være godt at vise på filmaftener i Sognegården. Præsten, Ulrik Pilemand, havde spurgt mig om jeg ville være med – og han var bortrejst om der så var mulighed for at en af os kunne stå for en filmaften. Da det har været så stor en glæde for mig at kunne deltage i disse filmaftener, hvor Pilemand tidligere har vist nogle af de mest skønne film, så kunne jeg jo ikke undslå mig selv om jeg jo ved at jeg ikke har så meget fysisk overskud at det er noget jeg kan gøre med venstre hånd. Men Ja, jeg vil gerne hjælpe.
Tidligere film har været så store oplevelser at det har lysnet min hverdag. En af filmene hed “100 skridts rejsen”.
The Hundred-Foot Journey is a 2014 American comedy-drama film directed by Lasse Hallström from a screenplay written by Steven Knight, adapted from Richard C. Morais‘ 2010 novel of the same name.
https://en.wikipedia.org/wiki/The_Hundred-Foot_Journey_(film)
[…] a mob attacks and burns down the restaurant after a disputed election, his mother dies in the fire. Seeking asylum in Europe, the Kadams first settle in London, but they dislike the climate and their house, which is right next to Heathrow, so they depart for mainland Europe.
Bagefter måtte jeg ud at gå en lille tur, selv om jeg havde meget ondt i højre ben, muskler og led, og jeg ved ikke hvordan jeg kan kurere det, så foreløbig må jeg leve med det (Det er ikke slidgigt af den almindelige slags hvor leddenes spalter er faldet sammen).
Så faldt mit øje på “Kulturskolen” – et lille skilt med en tegning som illustrerer Halfdan Rasmussen (som er kendt for mere end sine sjove digte, Halfdans ABC og “Noget om …” sangene.)
Nu gik jeg så 100 skridt (måske lidt mere) og undrede mig over hvor dejligt det er: Skyerne, da jeg kom hen til kysten, var et maleri (prøvede at fange det med kameraet, men det er ikke nemt – de to første billeder:)
Og købmanden har fået vejviser skilt (åha!) “Dagligvarer — denne vej”!!!
Og endelig ledte jeg efter spor af den gamle strandpromenade – der er fliser under hjælme og marehalm, men man skal se godt efter for at opdage dem! Det er billedet med min bil, nederst over en cementkant kan man skimte mellemrum mellem SF-sten, som har udgjort en sti langs kysten for 20-30 år siden. Storme har dækket med sand, nok til at der vokser marehalm henover.
El-forbrug i lille 104 m2 parcelhus (el-varme) fra 1986 med 5-10 cm. isolation og termoruder
Tilføjelse: Huset var dengang i 1986 opvarmet med el-paneler, af mærket Nobø, fra Norge; det var det billigste for bygherren. Det var dengang ikke almindeligt i Danmark (men var udbredt i Sverige og Norge).
Der er ikke tal fra den første vinter. Jeg husker at Charlotte var bange for, at forbruget ville ruinere mig, så jeg slukkede om natten og om formiddagen når vi ikke var hjemme. Isblomster på ruderne forekom nogle gange, men er ikke forekommet siden den vinter.
Forbruget var mistænkeligt lavt ca. 6500 kWh på et år. Det var en af de rigtig koldeste vintre, så man kunne forvente et forbrug på mellem 10 og 18 kWh afhængig af familiens vaner. i Marts måned oplevede jeg at høre isen på Øresund skyde – d.v.s. revne, når vandtrykket under blev stort og isen var tynd nok til at revne på midten af store flader, og det lyder jo som tordenvejr af en lidt anden slags. Tænk at jeg har oplevet det. En kold og tåget søndag ville jeg gå tur til stranden, det var tåget, og jeg syntes jeg så en isbjørn, der må være gået over isen fra Grønland (haha) – nej det var 2 meter høje isskruninger langs kysten.
El-selskabet mente der måtte være noget galt med el-måleren, eller måske troede de at jeg havde fået byggestrøm udenom el-måleren, men det havde vi selvfølgelig ikke (pæne mennesker, som vi er). Det var en forfærdelig kold vinter, og jeg har så dårlig samvittighed overfor min dengang 12 år gamle søn, som tog det med iskold ro, – men som jo også husker det som en forfærdeligt tid, dog efter en sommer hvor han havde det godt.
Næste vinter var også kold, men hvis jeg husker rigtigt, brugte vi mere el, 9000 kWh og sidenhen mellem 10 og 16 kWh om året afhængig af vinterens kulde.
Jeg har ikke notater om elforbrug fra før 2005, og tallene fra 2005-2018 har jeg ikke behandlet endnu, så det er kun tal fra den nye digitale el-måler, som er med i tabellerne nedenfor.
De sidste vintre har været pænt lune. Nu har jeg tændt for varmepumpe (en stor én) alle vintermåneder, og endda på dage hvor temperaturen har været over 30 har jeg tilladt mig at bruge den som air-conditioner. Men der er slukket ca. 5 måneder om året, den er ikke tændt endnu. Huset er varmt nok, 23°C uden opvarmning.
Det må være sol og læ i haven, som gør at huset holder på varmen, for isolationen er jo ikke på højde med isolation i moderne huse.
Eftersom man får (eller fik?) rabat på strøm, når det er til el-opvarmning af boligen, har omkostningerne til varme ikke været så høje, med undtagelse af et år, hvor jeg konstaterede at det var lige lovlig højt, omkring 20kkr. Jeg har ikke kunnet finde ud af hvad det skyldtes.
Ensomme indtryk
Jeg gik 1.7 km på en time. Nej jeg slentrede. Alene – men der var jo mange mange strandgæster og motionerende, så man møder og hilser mange slags mennesker. Men jeg kan godt lide at jeg være mig selv, der er nogle tanke-blokeringer, som mister kraft, man tør tænke hvad man har lyst til.
Her er indtryk af besøg til Tisvildeleje Hegn Strandparkering.
Man ser at stranden er fuld af badende. En ung mand spurgte mig om vej til nudiststranden. Mærkeligt, synes jeg, at bevoksningen af Hjælme ser så struttende sund ud! Tænk hvis man kunne spise det!
Egetræer fascinerer mig; de kan vokse i første række i klitterne, ved siden af bjergfyr, og hvert år sætter de blade i læsiden, selv om vindsiden er vissen og tør.
På parkeringspladsen havde der været “Musik i Lejet”, en art festival, hvor man kan høre forskellige slags pop og rockmusik og drikke øl og spise pølser. Jeg fik ikke besøgt det. Man skulle også kunne date dér, hurra for det. Har de unge mennesker gode muligheder for at date i dag? At se hinanden an i en dagligdag og snakke fortroligt?
Det fik mig til at tænke på en gang for mange mange år siden, måske i 1986 (måske før) hvor strandene på Nordkysten var så fulde, at politiet satte en bom op ved indkørselen til Hovedgaden i Tisvildeleje, for parkeringspladsen var fuld. Det samme ved Stængehus, Melby, Liseleje og hvis jeg gætter rigtigt, Gilleleje, Dronningmølle, Hornbæk, Ålsgårde osv.
Så de mange biler her er jo ingenting ved siden af dengang Københavnerne fik biler og kunne køre på søndags- og sommerferie-ture. I København kaldte man Charlottenlund Fort badestrand for “fluepapiret”, ikke sandt? Men nu er der Amager Strand, havnebad, Ishøj, Køge Bugt strande med kunstige øer fulde af rent sand.
Gid det må blive bevaret og ikke ødelægges af forurening.
En lille omvej
En sommermorgens solopgang over havet
En tur om natten eller tidlig morgen en dag midt på sommeren er noget særligt for mig, som ung var det først i en alder af 18 år at jeg ikke behøvede at sove om natten — haha, forstået på den måde at jeg ikke altid var hjemme. Men det er ikke en tid jeg ønsker tilbage.
Nu husker jeg imidlertid nogle morgener, hvor jeg og en skolekammerat cyklede hele København og omegn tynde – den ene på knallert, som kunne køre hurtigt, og jeg ved ikke hvad der var størst, oplevelsen af at hele København var stille, øde gader, ingen trafik, eller det at opleve solopgangen ude fra Strandvejen. Men det er den oplevelse, jeg har i tankerne, når jeg om sommeren kører en tur til Nordsjællands top, Gilleleje Havn, hvorfra der er fri udsigt til solopgang over havet.
Hvor mange historier, hvor meget arbejde, hvor mange tekniske ændringer – hvert af skibene har historier, spændende historier.
Mere skal der ikke til
Fornemmelsen af ferie (selv om man ikke har arbejdet i mere end 10 år – joeh, der har været arbejde nok med hus og grundejer og familie og musik og foreningsblad, men ikke 8-16
Sommeren er på visit
I gamle dage var det “bare” et ishus, nu har man med små midler fået det til at blive et sted, hvor folk mødes, ishuset ved Tisvilde Hegns Strandparkering.
Ejeren af denne bil lagde selvfølgelig mærke til at jeg gik hen og kiggede. Da han kom tilbage, sagde jeg “Hvor er det flot malerarbejde” – og så kom overraskelsen, som jeg har svært ved at tro på:
“Det er den originale maling – jeg har bare måttet reparere lidt på den hist og her, – fx. her på kanten af ladet, og det var svært at få lavet en farve, der matcher.”
Han pegede på stedet, og jeg kunne absolut ikke se nogen forskel på den plet og resten.
Den bil er ca. 50 år gammel, en Chevrolet pickup fra dengang hvor de Amerikanske biler var teknisk set foran, stabile, og – med amerikanernes øjne, – billige.
Sne og Nora
Der er en erindring om et par sorte sko. Min mors sko, som hun tog på, når hun kom hjem. De var gamle, 13 år gamle.
Det var ufatteligt at et par sko kunne være så gamle! Mine sko var fra sidste år. Jeg kan huske at jeg spurgte min mor, om hun ikke voksede mere (og derfor måtte købe nye sko). Min viden om mennesker var ringe, meget ringe.
I går tog jeg mine gamle sko på for at tømme postkassen, sålerne er slidt helt glatte. Der er lidt grus på trappen, det gik nemt nok.
Men nede foran postkassen er der en plet, som egentlig skulle være græs. Da jeg trådte på den, gled foden og jeg havnede på enden.
Jeg har ikke brækket noget, det gjorde ikke engang særlig ondt.
Har jeg ikke været heldig? Jeg var også heldig i København, glemte at sætte parkerings-app igang og fik ikke en bøde. Og på vej til København var der en modgående, som lige sendte et forlygte blink, – bare et enkelt, og så vidste jeg at der var fartkontrol ved Hillerød, jeg satte farten ned, selv om der var fri bane efter at de, der skulle indad mod Hillerød var drejet af.
Fartmåleren og en teknik-bil holdt ganske rigtigt ved nedkørselen, og man skal have gode øjne for at få øje på den. Men jeg så den – i tide.
Ikke at jeg ellers plejer at køre meget hurtigt …
Så bliver det ikke værre – 4 dage til solhverv
Den skal tørres og der skal presenning på, når man ikke bruger den, men det har jeg jo ikke fået gjort. Derfor ville jeg stille den i solskin, så den kunne tørre, når nu det var klart vejr.
Men jeg opdagede at solen står så lavt (også kl.13) at den ikke kunne nå gulvet af traileren, når bagklappen var lukket. Så den måtte jo hen og stå lidt på skrå med bagklappen slået ned.
Slår man op på suninfo dk, kan man se at solen kommer 10° over horisonten kl.12. I Trondheim var det 3° over horisonten, kun. Men lidt har også ret.
Det er en kold tid
Bare lidt indtryk fra ugen der ikke er gået endnu
Sean Carroll forklarer om tiden og ensretning: Hvordan kan det være at vi altid siger “her skal du se et billede af hvordan byen så ud før i tiden …”
Der *er* jo dog firmaer (arkitekter) som specialiserer sig i at lave billeder af hvordan byen ser ud i fremtiden.
Men Sean Carroll er ærlig i sine mange formidlende foredrag, og siger blandt andet at vores viden om “Big Bang” selvfølgelig er tilbageskrivninger, – beregnede, kvalificerede gæt, men dog gæt.
Og det samme gælder vores viden om elementær-partikler.
Vi støder protoner sammen med stor energi og håber, at der kommer en Higg’s Boson ud af det. Det svarer ikke til at støde to Timex ure sammen og håbe at der kommer et Rolex ud af det!
Sol ned før 16 op efter 8
… dagene er nu under 8 timer, men der er alligevel mange smukke øjeblikke (især når man kan tillade sig at gå udenfor mens det er lyst!)
Jeg stod i ti minutter eller mere og nød det smukke syn og tog 18 billeder: opklaring og solnedgang. Nogle (få haha) billeder er med her. Det flotteste, et panorama, egner sig ikke til weblog formatet, det er faktisk for bredt, så jeg prøver FB som jeg jo har opdaget giver mulighed for … liiidt … større billeder (det var Huskebloggen, som gjorde mig opmærksom på det.)
Billederne er i kronologisk orden. Kameraet kunne ikke fange alle virkninger af det røde aftenlys, kun da det var stærkest – man kan se på billedet af plænen hvordan efterårsbladenes røde farve reflekterer Solnedgangens røde lys.
Var der ingen, der snakkede om hvad det kostede samfundet?
Eric fra Ålborg gav i en kommentar et link til en artikel af Søren Ryge om hvordan der var en “hundredeårs-snestorm” i Danmark i 1971.
Eric huskede den, da jeg fortalte om mine tanker, hvis der var strømsvigt her i Vejby i flere dage, og han sluttede med at sige at han ikke håbede, det ville ske igen — Men for Søren Ryge var det omvendt. Han skriver bl.a. (se hele artikelen nedenfor): “Det var jo bare århundredets snestorm, der lukkede Danmark ned i et par dage, og sådan én drømmer jeg om i disse dage.”
28. jan. 2021 kl. 20.14
Vi boede i en lille landsby mellem Aarhus og Randers. Min kone Margrethe var sygeplejerske og tog på aftenvagt i Aarhus. Jeg var hjemme med Signe, og så kom snestormen buldrende over Danmark, mest Jylland.
Den var stor, fed og mægtig med masser af sne, og Margrethe ringede ud på aftenen og kunne ikke komme hjem. Hun overnattede på sygehuset. Signe og jeg sov smukt, og da vi vågnede næste morgen, var verden forandret. Danmark var lukket inde. Danmark var lukket ned.
Strømmen var gået, men pyt, der var stadig lunt i huset og campinggas til havregrøden, hvorpå vi gik ud, men ikke ret langt. For verden var begravet i sne, og der var helt stille. Alle veje var lukket, alle huse sneet inde. Transistorradioen bekræftede det. Hovedvej 10 lukket, folk sneet inde i biler og evakueret til huse og gårde. Tog aflyst. Ingen strøm. Ingen døde. Ingen panik. Kun enorme mængder sne overalt.
I løbet af dagen kom der liv. Vi begyndte at grave os ud af vore huse. Naboer hilste på hinanden og bød på kaffe og suppe. En traktor brummede forbi og lavede hul til købmanden, og halvdelen af landsbyen samledes dernede og havde det vældig fornøjeligt i stearinlysenes skær. Hele dagen gik med socialt samvær uden lige, og om aftenen flyttede Signe og jeg ned i kælderen med gasblusset og frøs slet ikke.
Næste dag var vi stadig afskåret fra alt undtagen hinanden, og da hørte jeg det. En dyb brummen ude på markerne. Det var et bæltekøretøj fra selve hæren, der var ude for at reparere elledninger, og tre timer efter var der strøm og varme igen. I løbet af dagen blev vejene nødtørftigt ryddet, og bilerne begyndte at brumme igen. Margrethe kom hjem om aftenen.
Det var en fantastisk snestorm. Der var ingen ulykker, ingen ødelagte huse. Der var ingen, der snakkede om, hvad det kostede samfundet, og hvor ansvaret skulle placeres, og begreber som kompensationer og hjælpepakker var ikke opfundet. Det var jo bare århundredets snestorm, der lukkede Danmark ned i et par dage, og sådan én drømmer jeg om i disse dage.
Skriv løs 