Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Skyer’ Category

Statsisbryderne ville være slukket nu, hvis de stadig var her

Isbryderen Bjørn er blevet museumsskib – den er meget mindre end de tre, der før 2010 lå i Frederikshavn

Danbjørn og Thorbjørn og Isbjørn – solgt, taget ud af drift i 2010

Statsisbryderne var en forsvarsopgave, og når temperaturerne faldt og de der kom nattefrost, hyrede man et lille mandskab og fyldte brændstof på en eller flere af de tre statsisbrydere, som lå i Frederikshavn.

(Statsisbryderne hørte under forsvaret).

Men hvis der ikke var is på vandet d. 19. januar, så slukkede man for el-generatorerne, gjorde rent og lukkede og låste isbryderne.

Man kunne egentlig godt få en fornemmelse af at det var global opvarmning, som var skyld i at vi ikke har haft en isvinter i lang tid. Men må jeg have lov at fortælle en lille erindring?

I går faldt der lidt sne – men temperaturerne kom ikke ned på rigtige frostgrader, bare slud og tøsne-temperaturer (pas alligevel på glatte morgenveje)

Mon de kan redde en hjemløs
fra at fryse ihjel, de her badehytter?

I 1980 (eller 1981?) var det længe siden, at der havde været en isvinter. De rigtigt kolde vintre var kun noget, man havde hørt om. Og da der så faldt så meget sne, at vejene lukkede og togene ikke kunne køre, så kunne man ikke finde DSB-sneplovene!

DSB havde i min barndom haft 4-5 store sneplove stående mellem Vesterport og Hovedbanegården, togvogne med en overbygning, der var formet som et spidst plovjern og to muldfjæle, buede overflader, hvor sneen kunne glide ud til højre og venstre. Når de blev skubbet af et damplokomotiv kunne de rydde en strækning med 1-2 meter sne, – højere driver måtte tages i flere omgange.

Men i 1980 var de parkeret et eller andet sted, og ingen i DSB kunne huske hvor.

Kan det ikke ske igen? Vi danskere synes at “det er jo ikke koldt om vinteren, hvad skal vi med de sneplove?”

Men så – efter måske 10-20 varme vintre – kommer der en snevinter, og så en serie på 6-10 isvintre, hvor først kraftige snefald fylder veje og baner? isvintre, hvor man kan gå over Øresund, tyk is. Og ved tøbrud “skyder” isen, det lyder som torden.

Der var ikke nok sne til at træerne blev helt hvide

Advertisements

Written by Donald

Friday, January 19, 2018 at 23:45 UTC

Posted in Vejr

Tagged with ,

Hvor meget grundvand kommer fra gamle lag

Når man ser ud over en dansk by eller byområde, er det sjældent man tænker meget over, hvor vandskellet og vandløbene er. Som barn af en by er det klart, at man ikke tænker så meget over det, vandet løber i rendestenen, og kloakkerne tager altid overskydende regn væk. Ved alléer, torve og pladser er brolægningens mellemrum nok til at der kommer vand til allétræer – i parkerne er også ofte kloakriste og afløb i en slags rendesten ved siden af stierne.

Da jeg kom til Vejby i 1986 blev jeg et par år efter medlem af vandværksbestyrelsen. Der skulle etableres en ny boring, og man fik et bud på hvor der ville være vand, lad os kalde stedet X. Jamen det er jo vandskellet sagde jeg, optændt af Stifindersyndromet, landskabslæsning, og skræmt af historier om husbyggerier, hvor der var oversvømmelse hver gang der var skybrud. Nej ikke dér. Men som den yngste og uden at tilkende mit argument nogen betydning betalte man 220,000.- kr (mindst) for at få rretten til at bore dér og finde ud af at der ikke var vand.

Længere nede i dalen, i et område nær ved Tisvilde Mose. Oplagt, tænkte jeg. Året efter fortalte formanden med en smule undren i stemmen at han havde set eksperimenter ved Arresø, hvor man pumpede søvand op på en høj, vistnok kunstigt etableret 5-6 meter høj dannet ved at dynge den lokale jord; vand, som man udtrak ved foden af højen, var rent som kildevand.

Jeg burde have sagt, “hvad sagde jeg”, men jeg ved godt, at det, man er ude efter med en vandværksboring er et gruslag, hvor man kan pumpe 40-60 kubikmeter op hver dag, så man kan forsyne de 1600 husstande (og helst have noget i overskud til utætheder og nabo-vandværker.) Arresø experimentet var ment som et bevis for at Arresøens vand kunne bruges som vandforsyning. Arresøens tilløb er store nok til at være eneste forsyning til København, blev det sagt ved samme lejlighed; jeg er ikke sikker på, at det er rigtigt, men det er i hvert fald en sikkerhed for Nordsjællandske kommuner, at der er vand nok.

Nu kommer så de nyeste meteorologiske betragtninger. Grundvandet i Sønderjylland er steget, siger DR-Vejret når de fortæller om regnmængderne og marker, som står under vand.

Men omvendt hørte man for 50 år siden at København tærede på grundvandet på Sjælland som var faldet 2 meter. Hvis ikke vi havde haft Farmer til at sætte lidt skik på begreberne vand og frit vand, så skulle man jo tro at medier og vandværks-teknikere var vrøvlehoveder; men uden at kunne bekræfte det, mener jeg at vi har fornuftige teknikere og planlæggere, som skelner mellem lagene og som taler om grundvandsreservoirer i 2-300 meters dybde, ikke grundvand i 2-3 meters dybde. I morgen vil jeg slå op og se om jeg kan finde ny information om det.

Udsigt fra kirkegårdsmuren udover Vejby og Maglemose-åens udspring

Written by Donald

Friday, January 19, 2018 at 21:30 UTC

Posted in Mark, Vejr

Tagged with ,

Det er ikke en selvfølge at man kan gå

En forbindelse på FBook har en mor, som har fået amputeret den ene fod. Min ex, som har gået Caminoen i Spanien – endda flere gange – kan ikke gå så godt mere pga. smerter i foden. Jeg har podagra og en række smerter i venstre fod, der somme tider er så store at jeg ikke har lyst til at gå.

Men tanken om at det kunne være slut en dag, og at en tur langs vandet ville være en erindring blot – den får mig til at pakke foden godt ind og skynde mig afsted, selv når vejret ikke er optimalt.

(En god sko hjælper mod smerterne.)

En bekendt synes at mine billeder ser triste ud, og spørger, om jeg da ikke føler mig ensom, joda, det kommer man let til. Men det er nu også rart at iagttage og en gang imellem lade tankerne løbe, se efter, om man kan skabe en systematik i de problemer, man har i det daglige osvosv.

Tænk at kunne gå næsten helt ud til Livredderhytten ved Stængehus

Det er jo en af de ting, man ikke kan se på billedet: Fornemmelsen, når jeg ser at Livredderhytten er indenfor synsvidde. Glæden ved at kunne gå derud når jeg har lyst. Glæden ved at tæerne ikke gør mere ondt end de gjorde i går – ja glæde over at jeg i det hele taget har tæer.

Da jeg var 16-17 sagde min kammerat: “Om 100 år er det hele glemt”.

Det kunne være et oplæg til beskrivelse af menneskets oplevelse af tid.

For nogle år siden var her dækket af Rosa rugosa – de er nu ryddet og vil blive ryddet igen, når de som ventet vokser op igen.

Forleden forklarede DR Vejr-manden (Michael Jarnvig) at regnen i en nåleskov bliver stoppet af nålene, kun ca. 20% rammer jorden og bidrager til grundvandet –
gad vide om det skyldes at nåletræer godt kan lide fugtig luft?

Written by Donald

Monday, January 15, 2018 at 23:13 UTC

Posted in Vejr

Tagged with ,

Havgus

To mennesker

Written by Donald

Wednesday, December 20, 2017 at 13:02 UTC

Posted in Hav, Vejr

Tagged with

Man må lære at udnytte dagen fra 8:30 til 15:20

Det er blevet sværere og sværere at omstille mig fra lang dag til kort dag; men da jeg gerne vil ud at gå – eller på arbejde – og se noget mens det er lyst, så har jeg omstillet mig gennem alle årene. Jeg kan huske en vinter, hvor jeg sagde til familien, at hvis man skal have noget ud af en vintersøndag, så skal man tidligt op.

Nu havde jeg skiftende arbejdstider, så et par søndage efter lå jeg og sov mens de stod på ski gennem Ermelunden; men det var ikke hver søndag. Jeg fatter ikke at jeg kunne nå så meget dengang – morgenradio, eftermiddagshold i engelsk eller musik, aftenskole guitarelever …

Der var en skoleinspektør, som fik ondt af at “sådan en tjener så meget”, og det havde min umiddelbare chef hørt og fortalte videre til mig. Det må man kunne forstå er stressfremkaldende eller måske rettere angstfremkaldende, når man lige har købt hus og det hele skal gå glat.

På tur om søndagen i passende længde, så man ikke ender med at få ondt i ryg og fødder; et passende 2-3 km. mål er Brantebjerg i Tisvilde Hegn, her er en god udsigt, ofte fotograferet, med en karakteristisk egegren i venstre side af billedet.

Brantebjerg – modlys med stor kontrast, men ikke desto mindre en gengivelse af en stemning med storslået lys

Kameraets afstandsindstilling driller – også når det står på manuel, – men jeg synes det skulle med alligevel og tog så mange billeder at nogle af dem måtte blive gode nok …

Tilbage på parkeringspladsen kan man se at dagen er gået på hæld – og klokken er kun 15:15

Trappen op til (eller ned fra) Brantebjerg, Vagtmesterstien, er meget godt lavet af uimprægneret træ – og man må ikke cykle på den! 🙂

Written by Donald

Tuesday, November 14, 2017 at 22:28 UTC

Posted in Skyer

Tagged with ,

Ad aldrig trådte stier

Overskriften må være af en art, der har et filosofisk navn, en selvmodsigelse, der prøver at fortælle noget andet end det, der står på linierne.

Den dag faldt der 8-9 mm. regn om formiddagen, og der var vindstød af stormstyrke, om eftermiddagen klarede det op og så er det om at komme ud

Kan man afslæse velstandskurverne ved at følge vedligeholdelsesgraden af lystsejlere i de mange lyst-havne i Danmark?
Eller er denneher for speciel, fordi man jo ikke kan sejle ret langt – selv om Arresø er Danmarks største sø så er den jo ikke længere end godt 15 km. på den længste led

Written by Donald

Wednesday, October 25, 2017 at 23:17 UTC

Posted in Vejr

Tagged with ,

Intet vejr er dårligt vejr, når man er klædt rigtigt på

Udendørs restaurant med musik under sejldugstag ved havnen – en herlig idé om sommeren – hvor længe bliver de ved med at have åbent?

Har de jakke og frakker på, de to dygtige musikere?

Der var ikke nok lys til mit kamera og jeg ville ikke forstyrre med kunstlys (blitz) i stedet har jeg brugt histogram-algoritmen

Written by Donald

Friday, September 8, 2017 at 19:03 UTC

Posted in Vejr

Tagged with ,