Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Hav’ Category

Sidste hverdag med livredder …

Jeg troede at skolen begyndte Mandag d. 5. August; men der var stadig livredder på stranden i Mandags. Er hun der mon også i dag?

[Opdatering: Der var livredder, men det var pålandsvind, så vandet var fuldt af alger og tang. Ikke desto mindre fik jeg bevæget mig og fik derved god motion.]

Written by Donald

Friday, August 9, 2019 at 14:47 GMT+0000

Posted in Hav, Vejr

Tagged with

Strandkål samme sted i år igen

Den er sejg, denne her plante!

Når der er storm og højvande, bliver den oversvømmet. Er det frøene, som overlever, eller har den rødder så dybt, så den er ligeglad med stormene ovenover – indtil solen igen skinner om sommeren og den kan skyde blade og blomster?

Edit: Det er en staude med solid jordstængel. Man kan samle frø (bær) om efteråret og plante den i egen have.

Beach-cabbage

Denne strandkål er spiselig, men det er synd at plyndre den, synes jeg – den kommer igen år efter år

Written by Donald

Sunday, July 28, 2019 at 12:59 GMT+0000

Posted in Hav

Tagged with

Solnedgang i sidste øjeblik

Jeg kan ikke rigtig vænne mig til at Solen går ned allerede lidt over halv ti. Men jeg besluttede mit til at prøve at nå det og hastede afsted, lige da jeg kom rundt om hjørnet så jeg kunne se horisonten ude over Kattegat kunne jeg se, at solen var næsten helt nede, zoomede ind og tog et billede.

Det første skud er sommetider det bedste

Det er det samme billede, som jeg har lagt på Facebook; som regel prøver jeg at undgå at lægge samme billede to steder.

Written by Donald

Friday, July 19, 2019 at 13:45 GMT+0000

Posted in Hav

Tagged with ,

Sand mellem tænderne

Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det knasede i munden, jeg havde fået småbitte sandpartikler ind i gabet! Jeg kunne ellers ikke mærke sandkorn i vinden, da jeg gik på Heatherhill forleden dag, ikke tæt på skrænten, der er afspærret (skønt der er nogle unge mennesker, som kravler over hegnet og lægger sig i hulninger for at se solnedgang i romantiske farver).

Slope at Kattegat

De to hoveder som gemmer sig i græsset på den yderste skråning er ikke sådan at få øje på …
Rembrandt havde ofte sådanne figurer i sine kobberstik af landskaber – uden sammenligning iøvrigt

Først tænkte jeg “Det er et kraftigt vindstød, som har pustet noget fint, næsten usynligt sand op ad skråningen og ind i min mund, jeg har tit set fygning henover parkeringspladsen, og når skrænterne er skredet, er der også meget fint sand hele vejen fra havstokken til toppen af skrænten”.

Jeg begyndte at gå hjemad og så pludselig, at der faktisk var meget sand alle vegne, men tydeligst på stien mellem de vilde roser – og endnu tydeligere nede ved grusvejen som fører ned til stranden.

Path half covered with sand

Der er trådt samme sted af alle turgængerne – fordi der er vilde roser (rugosa) som man ikke kan lide at træde på – på stien ses et fint lag sand

Gravel road covered with sand

Grusvejen har fået et tykt lag sand over sig her

Written by Donald

Wednesday, July 10, 2019 at 9:16 GMT+0000

Posted in Hav, Naturpleje

Tagged with ,

Solskinstur — kort men god

Kattegat Sea

Bliver ikke træt af turen langs stranden ved Tisvilde Hegn – sol og vind og skyer er så forskellige fra gang til gang

Man kan aflæse mange års historie, ca. 20 år, ved denne lille skrænt – efter store storme forsøger marehalm og hjelm igen at danne humus, de gamle lag, som ses, er hærdet – er det måske samme mekanisme som fik hederne til at have det hårde lag al som vandet ikke kunne trænge igennem?

Ovenpå den lille skrænt var der for nogle år tilbage den smukkeste grønne græsbevoksning, hvor mange slog sig ned med picnic-kurv og telt eller læskærm – nu er der sandflugt igen og der vokser ikke så meget græs

Jeg er ikke tilbage til samme form og blodprocen som i slutningen af Marts, men jeg kunne dog gå op ad denne trappe uden at stoppe

Her på Horsekærlinien i Tisvilde Hegn vokser der også Hegg (hæg, majtræ, hæk, som vikingerne brugte til hæk, deraf navnet, samme oprindelse som ordet have, hauge hage haag) på engelsk cherry, smukt og hårdt møbeltræ, men betegnet som landskabsukrudt (invasiv art) af en tidligere skov- og naturstyrelse

Written by Donald

Thursday, July 4, 2019 at 12:27 GMT+0000

Posted in Hav, Naturpleje

Tagged with

Balancegang – nej jeg turde ikke gå hele vejen

Written by Donald

Sunday, June 16, 2019 at 21:32 GMT+0000

Posted in Hav

Tagged with

Mine stenalder-forfædres stenalder-kost

Tilbage efter en times spadseretur – himlen så blå som nogensinde

Muslinger, blå og de små hvide, hver især rester af et lille liv

Truende skyer da jeg begyndte den lille spadseretur

Af de 11 billeder jeg tog på den lille spadseretur i går holder jeg mest af dette. Den blå farve, som kamera og skærm kan gengive den, giver mig en følelse af uendeligt rum.

Men det er jo et motiv, som jeg gentager med små variationer.

Det var lavvande. På stranden lå en masse muslingeskaller og glimtede, og jeg sendte en tanke til mine stenalder-forfædre, der spiste stenalderkost og var forfærdelig kortlivede. Jeg har aldrig selv fanget en musling. Hvordan bar de sig ad?

Hestedamer nyder livet

Bevis for at jeg var her …

Written by Donald

Wednesday, March 27, 2019 at 23:59 GMT+0000

Posted in Hav

Tagged with

Forår

Bemærk en ny Octavia til højre i billedet – det er desværre ikke min

Denne dværgfyr var grøn og frodig for et årstid siden og gav godt læ, når man holdt en lille pause på Heatherhill-runden (der kan være ret blæsende på toppen af kystskrænterne langs Nordkysten)

Min drømmeø! Hesselø anes – man kunne i princippet godt bo dér, selv om man et par gange om måneden skulle til Gilleleje efter maskiner og ting og sager

Ikke ligefrem havblik, men derhenad – sikke farver

Bemærk fuglene på de lavtvandede områder ud for Rågeleje

Øresund, sådan nogenlunde har det set ud når vikinger og andre søfolk kom hjem fra plyndringstogter

I modsætning til fyr kan Rugosa klare blæsten og kommer igen år efter år – men den er ikke velkommen, undtagen måske på selve kystskråningerne, som ellers udsættes for turisternes ødelæggelser

Written by Donald

Saturday, February 23, 2019 at 10:30 GMT+0000

Posted in Hav, Vejr

Tagged with ,

Motiver hvor der ingen motiver er

Bevis for at jeg var ude ved Stængehage, en tur på 3 km

Alting er gået så langsomt de sidste par uger, det er gået trægt med at få sat billeder op. Jeg prioriterer motion højere, og det tror jeg er med til at helbredstilstanden er ved at blive målelig bedre i alle henseender.

Written by Donald

Friday, February 15, 2019 at 2:26 GMT+0000

Posted in Hav

Tagged with

Vintersol

Blå farver i himlens flere lag skyer –

Gennem disen skinnede det hvidkalkede fyr på Hesselø, 19 km. væk

Efter en mislykket tur til Herlev Hospital benyttede jeg det smukke lys til at gå en lille tur, 1.5 km, på Heatherhill, det lille fredede område ved Nordkysten, med lyng (heather) og vilde roser. Der var opsat afspærring på toppen af kystskrænten, så det var klart at man ikke måtte gå tæt på kanten.

Hvad der kan undre mig lidt er, at gæster trods advarsler går på skrænten. Men det er nok lidt ligesom at gå i et tivoli, det er sjovt at prøve noget, man ikke har adgang til i det daglige.

Der har også været skilte med at det er forbudt – nu er der kun tale om en advarsel (eller dødstrussel, måske?)

Her ser man hvor mange fodspor der er i den nederste del af skrænten

Måske ved de ikke, by-børnene (det er typisk dem, der går på skrænterne) at der ved højvande er sprøjt og bølger helt til roden af skrænten, som hurtigt bliver undermineret. Måske forstår de ikke, at skrænten engang var bevokset med planter men nu er eroderet af stormene ved højvande?

Written by Donald

Friday, January 11, 2019 at 13:30 GMT+0000

Posted in Hav

Tagged with ,

Rimfrost i Tisvilde Hegn

Undskyld mig at jeg morede mig med et billede, der bare er blå himmel og hav.

Cementeret sti … gå lige ud, grib en redningskrans og svøm til verdens ende …

Målet var at gå 500 meter, men vejret var så godt at jeg ikke kunne stoppe …

Tænk at det blev så godt vejr – på trods af at jeg mest er vågen om natten, gælder det om at udnytte solskinstimerne i November og December, når (og hvis) der er nogen.

Her ved Horsekærlinien kan man se over til Liseleje og Hundested
Stranden er hvid af rimfrost (selv om klokken er 13 og solen har skinnet i nogle timer)

Rimfrost – kameraet kan ikke fange de små krystaller, der glimter som diamanter

============================================================

Det var en tur på 1.3 km ud og 1.3 hjem. Jeg kan mærke at det er godt for både ben og hjerte mv. at komme ud, selv om jeg bagefter er “mørbanket”.

Written by Donald

Monday, November 26, 2018 at 23:23 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Hav

Tagged with ,

Trehundrede meter

Solen afslørede pletter på køkkenlågerne, trods træthed fik jeg gjort lidt rent og vasket gulv – derefter måtte jeg se om jeg kunne komme afsted bare for simpelthen at være ude.

Modlys på marehalm og hjelm, de skinner, fordi de er i live

Jeg kan ikke lide den frakke, men den har dog holdt i 20+ år.


Det blev hverken til 2 km. eller 1 km. men til to gange 300 meter, men alligevel er der smukke ting at se og glæde sig over.

Bemærk ænderne

Solen lokker til en tur – farverne er desværre forskudt pga. at det er tæt på solnedgang

Spændende strand for et bybarn

Written by Donald

Friday, November 16, 2018 at 10:04 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Hav

Tagged with ,