Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Fugle’ Category

Hvad sagde jeg …

Da Folketinget skulle tage stilling til indkøb af F-16 flyenes efterfølgere læste jeg vurderinger for og imod de meget dyre F-35. Som IT-specialist fra ca. 1984 til 2009 har jeg oplevet mange købere, som tror at nu har de forstået hvad det er, der afgør kvaliteten af et produkt. Jeg har selv taget fejl nogle gange. Burde skrive en bog om det! Men flest gange har jeg købt godt ind.

Min reflex-tanke var at køb af teknologi ikke bør styres af politikere, men hvem skal så styre?

Hvem kan bedømme nytten af et ny-konstrueret fly? Mine opslag viste at den Svenske Gripen var stabil og kunne være i drift for mindre end halvdelen af hvad F-35 kostede. I den slags sager er der selvfølgelig mange andre hensyn end hvad der kan flyve hurtigst og skyde flest fjender ned; der skal også være kompatibilitet med EU/Nato, men Gripen opfyldte alle krav undtagen ét: Den lovede ikke at være uovervindelig! Og den var ikke designet til at flyve i flok som “ulvekobbel” (det var salgsargumentet for F-35).

Det er en basal læring fra WWII og senere krige at de bedste krigsmaskiner også er de dyreste; men den visdom holder ikke i dag; og det omvendte er i hvert fald forkert: Det er ikke de dyreste maskiner, der er de bedste!!! (og det er derfor jeg nævnte IT, det er nemlig ofte de dyreste systemer, der er de værste; masseproducerede mid-range produkter med gode omtaler/anmeldelser/erfaringer er bedst; IT folk er frustrerede over de beslutninger, der tages af professionelle uuddannede ledere.)

Robert Reich fortæller at F-35 programmet har kostet 1700 milliarder DOLLARS! altså godt 11000 mia danske kr eller … hold fast … 238 storebæltsbroer. Kan det være rigtigt?

Man kunne slette al studiegæld og give hjemløse et sted at bo for mindre end det beløb.

Who would win in a fight between F-35 and cheaper Gripen?

Saab Gripen vs F-35 Lightning II

Written by Donald

Tuesday, March 2, 2021 at 20:56 GMT+0000

Posted in Fugle

Tagged with

Om at spise som en fugl

I tøvejr spiser de ikke så mange frø, og i det hele taget er det ikke meget de spiser målt i gram. Men hvis man måler som procent af deres kropsvægt er det en anden historie! Fugle kan omsætte meget mad til energi.

Jeg tror de kan finde orme, snegle og småbitte edderkopper så snart der ikke er sne og det ikke er frost – for så spiser de ikke så mange solsikkefrø. Og kød (insekter) synes de måske er bedre, – mere nærende, nemmere at fordøje.

Har alle småfugle en kråse, ligesom gæs og høns?

Written by Donald

Tuesday, January 12, 2021 at 0:38 GMT+0000

Posted in Fugle, Naturpleje

Tagged with ,

Hvor meget er vane?

Hvis du vil se smukke “skud” af fugle i en have med foder-anordning så gå forbi “Huskebloggen” (se på blog-listen).

Her sætter jeg nogle billeder for at fortælle en lille historie. Det er ikke særligt gode billeder, men de kan illustrere hvad en fugleautomat er. Denne købte jeg for en tyver for 3-4 år siden, og hvert år har jeg i den koldeste tid fodret havefuglene, og de kvitterer med morgensang og kvidder.

Der er kommet flere fugle til, i begyndelsen var det kun et par solsorte. Måske var de blevet mindre sky, fordi jeg havde fodret deres forfader i den kolde vinter 2011, hvor det var lige før den lille fyr ikke mere var håndsky. Jeg skal ikke bebrejde fuglene at de er sky, når jeg ser dem tænker jeg altid på hvordan de skal steges, hvis jeg engang fanger en.

Men nu er der så mange fuglefrø på jorden, – dem spiser de også, når automaten er tom. Det meste, der er tilbage på jorden, er nu kun skaller, så jeg tænkte at måske burde jeg hænge automaten et andet sted.

Men da den havde hængt dér en dag, var den stadig fuld, ingen fugle havde spist fra den, så jeg flyttede den tilbage igen.

Er det fordi fuglene danner vane? Eller fordi det ene sted var mere sikkert (lige i nærheden af den tætte buxbom?) Eller er det fordi de er nærsynede og ikke opdager føde andre steder end dér, hvor de plejer at fouragere?

Written by Donald

Sunday, March 17, 2019 at 23:50 GMT+0000

Posted in Fugle

Tagged with

Den Gamle Kogebog: Kan denne opskrift overraske?

Henkogning af hele gæs – kan også gøres med ænder og andet fjrekræ

Når jeg læser denneher overskrift: Hele henkogte Gæs, så ser jeg for mig de billeder, som Laura Ingalls Wilder med sine bøger dannede af USA i slutningen af 1800-tallet, South Dakota, hvor hendes forældre endte med at slå sig ned, med vidstrakte prærier, som ikke egnede sig til opdyrkning, og hvor vildt var et vigtigt supplement til kosten – ja kun et supplement, for der blev mindre og mindre vildt allerede i løbet af den første halve snes år omkring byen De Smet. Det fylder meget i Laura’s erindringer, nu kom der et gåsetræk – man skulle være på pletten. Og nogle år efter – der kom slet ikke nogen gåsetræk! Man kunne jo så holde fjerkræ selv. Når man slagtede en gås, skulle den bruges straks.

Det er her vores kok fra Tranekær kommer ind i billedet: Med omhu og dygtighed kan man henkoge hele gæs (og ænder) og så kan de holde sig i 3-4 måneder!

Men i opskriften mangler der et par forsigtighedsforanstaltninger: Beholderen, krukken, som kan rumme hele gåsen, skal selvfølgelig være gjort ren, og når man hælder kogevandet over gåsen i krukken, skal det være så varmt som muligt. Og så bør man allerede strax dække til med et låg, som er grundigt rengjort, helst skoldet! indtil det hele er blevet så koldt, at man kan lave et fedt-låg.

Gad vide hvor mange krukker og gryder, de har haft på Tranekær!

Mikrober skriver Kok Jacobsen ikke om, det var ikke velkendt.


Byen, hvor Laura Ingalls Wilder som barn kom til at bo med sin far og mor, lå i et område, der ofte plages af tørke. Præriegræs er det sidste step før ørken – men det vidste de nok ikke dengang. Byen blev anlagt 1880 som nybyggerby, allerede optaget som USA-område i 1883. Byen blev hurtigt en ko-by. I dag er der ca. 1000 indbyggere.

Written by Donald

Sunday, April 15, 2018 at 20:46 GMT+0000

Posted in Fugle

Tagged with ,

Ro forening

Er det mon nødvendigt at understrege at delingen af ordet roforening er tænkt som en beskrivelse af mågernes fælles fred og ro?

Yderst ude, længst ude på Roforeningens mole, har mågerne slået sig ned – der er ingen mennesker ved bordene om vinteren

Written by Donald

Sunday, January 28, 2018 at 22:30 GMT+0000

Posted in Fugle

Tagged with

Aftentur ved Stængehage

Man ser fuglene hvile i det lave vand ved Stængehage

Written by Donald

Sunday, October 1, 2017 at 23:01 GMT+0000

Posted in Fugle, Hav

Tagged with ,

Vintermotiver på motionstur

Jeg var langsommere end for et par uger siden, men er glad for at jeg kom afsted alligevel og overvandt skaden, smerte i venstre storetå-knyst og et ømt lår.

Modlyset blænder - jeg kniber øjnene sammen men kan ikke se noget - Foto i blinde!

Modlyset blænder – jeg kniber øjnene sammen men kan ikke se noget –
Foto i blinde!

Efter en timestid - se tiden på billedet - kan jeg se Livredderhytten ved Stængehus; to piger har indtaget terrassen med thermokaffe og hilser venligt

Efter en timestid – se tiden på billedet – kan jeg se Livredderhytten ved Stængehus; to piger har indtaget terrassen med thermokaffe og hilser venligt

Stenrevet ejes af en måge

Stenrevet ejes af en måge

Engang stod hytten lige ved klitterne

Engang stod hytten lige ved klitterne

Tilbage på Tisvilde Hegn Strandparkering, med tidsstempel på billedet - Det er et privilegium at kunne gå her og nyde vejret, stranden, skoven og livet (i to timer) --

Tilbage på Tisvilde Hegn Strandparkering, med tidsstempel på billedet – Det er et privilegium at kunne gå her og nyde vejret, stranden, skoven og livet (i to timer) —

==================================================

Hjemad efter to timers frisk luft

Hjemad efter to timers frisk luft

Kameraet er sat til at tidsstemple billederne. Turen tog to timer, og jeg kan ikke tro at gjorde den samme tur (med en lille afvigelse) forrige uge på mindre end to timer. Dengang kunne jeg mærke at jeg havde mange hurtige kilometer i mig. Jeg prøver ellers ikke at sætte hastighedsrekorder, men udsendelsen om hvordan man lever længere har nok sat nogle spor i min tankegang 😉

Written by Donald

Tuesday, February 14, 2017 at 23:23 GMT+0000

Posted in Fugle, Hav

Tagged with

Naturens mad til fuglene

Jeg kunne godt lide farverne på bærrene, og prøvede at indfange synet selv om det var ved at blive mørkt

Jeg kunne godt lide farverne på bærrene, og prøvede at indfange synet selv om det var ved at blive mørkt

Jeg er ikke naturforsker eller fuglekender. Jeg kan ikke se eller gætte (og slet ikke gætte kvalificeret) på hvad det er for buske.

Men det slog mig, at det ville være rigeligt med mad til småfugle, hvis de så bare var på stedet. Men det er formentlig for koldt ved kysten for fuglene.

Eller hvad?

Written by Donald

Monday, December 21, 2015 at 5:21 GMT+0000

Posted in Fugle, Vejr

Tagged with , ,

Udbrydere, hovedfelt, bagtrop

Jeg kunne stå længe og se på gæssenes flyveøvelser. Det er ikke som lærker eller stæreflokke (som laver “sort sol”) men det er smukt. De flyver godt, men når de øver sig her inden de trækker lidt længere sydpå, så kunne det se ud som om der er en fortrop, en udbrydergruppe, et hovedfelt og en bagtrop, ganske ligesom cykelrytterne i Tour de France.

Skrivefelt …

Written by Donald

Sunday, August 30, 2015 at 22:50 GMT+0000

Posted in Fugle, Liv

Tagged with

Aftenlys og gæs på manøvre

Written by Donald

Saturday, August 29, 2015 at 19:54 GMT+0000

Posted in Fugle

Tagged with

Gæssene cirklede over de høstede marker og fløj igennem regnbuen

Skrivefelt …

Written by Donald

Wednesday, August 26, 2015 at 10:45 GMT+0000

Posted in Fugle

Tagged with

Sommer og skolestart

Skriv …

Written by Donald

Monday, August 3, 2015 at 11:15 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Fugle

Tagged with