Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Brok’ Category

Parkering under lindetræ på Frederiksberg Allé

with 8 comments

Bilvask i Skærød er billigere end bilvask i København

— Jeg undrede mig faktisk lidt over at der var så mange parkeringspladser på Frederiksberg Alle, side-vejen med de smukke lindetræer.

Og så kunne jeg ikke finde selskabet, som under den hedebølgen på 30°Celsius havde taget plads indendørs fordi der jo var bestilt bord i forvejen.

Men måske skyldes det, at Lindetræerne faktisk er ret dårlige naboer til parkerede biler, for de sender en regn af saft ned fra kviste og blade. Jo – det vidste jeg jo godt, lidt, og tænkte også da jeg stillede bilen, at jeg skulle huske at se, om lakken havde fået så meget lindesaft at man måske skulle vaske den.

Ak! Lindetræerne havde splashet vildt. Forruden var grå, og spritvand og vinduesvisker var kun en midlertidig løsning.

Det var nødvendigt at vaske ruden grundigere, så jeg kørte til en tankstation (dem er der ikke mange tilbage af i København!) og vaskede forruden. På vejen hjem fik jeg så vasket hele bilen på min lokale bilvaske-tankstation.

Written by Donald

Sunday, June 20, 2021 at 12:22 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with

Godtvejrsperiode

Google brokker sig over at jeg skrive godtvejrsperiode, men finder ikke desto mindre en artikel, hvor ordet anvendes. Lex.dk:

Sommerprofil er en kystprofil, der opstår ved sandkysten om sommeren, hvor storme er sjældne. Profilet er karakteriseret ved et relativt højt strandplan, der opstår, fordi bølger og dønninger i godtvejrsperioder fører sand til stranden.

(Hedder det en eller et profil?)

I godtvejrsperioder har man ingen undskyldning for at undgå havearbejde. (Det fik man så alligevel, tak til AagePK!)

Written by Donald

Tuesday, June 15, 2021 at 15:44 GMT+0000

Posted in Brok, Ord

Tagged with ,

Hvor lyset dog kan forandre farvebalancen

Man kalder det white balance. Når kameraet er automatisk, står der AWB, Automatic White Balance; så overlader man til kameraet at analysere motivet og vælge en distribution af de tre nøglefarvers styrke.

På Canon kameraer (og på avancerede mobilkameraer) er der forskellige farveprofiler, så man selv kan vælge – og man kan også selv lave en.

Her fungerer hele systemet, men billederne er forskellige i farve-nuancerne, selv om det er samme tid og sted. Det skyldes at der er forskellige mængder himmel med.

Written by Donald

Friday, May 28, 2021 at 12:01 GMT+0000

Posted in Foto, Naturpleje

Tagged with

Hvornår kan det betale sig at gøre oprør?

Er jeg for bekymret? Jeg ville ikke turde gå på gaden og protestere i Belarus/Hviderusland, Minsk, fordi jeg kender historien, Tyskland 1933-45, jeg har set 2021-Januar-6 Capitol vold og en præsident, som syntes det var helt i orden, jeg har oplevet passiviteten, når et diktatur fængsler uskyldige.

Men vi priser frihedskæmperne, de, der ofrer livet for at bekæmpe tyrannerne.

Hvornår kan det betale sig at gøre oprør, kæmpe mod overmagten? Hvor forfærdelig skal undertrykkelsen være, førend det er en god idé at gøre oprør? Handler det om at få en passende levestandard eller er grænsen langt nede, dér hvor man risikerer at dø af sult?

Frihed er selvfølgelig ikke bare retten til at mene noget, men først og fremmest retten til at tjene sine egne penge. Det er ikke så nemt, der skal meget regulering til før det fungerer som “frihed”, men vi var tæt på i nogle perioder i EfterkrigsDanmark. Måske stadigvæk?

Og i samme åndedrag man siger “tjene sine egne penge” skal man så sige at “der skal være rimelige job til alle”, hvor stort er statens ansvar og hvordan kan det udøves — men det er jo ikke det, som plager mig lige nu, det er historierne om unge mennesker, som er fængslet og dræbt i Minsk, Belarus, om journalisten, som blev tvunget ud af et fly på vej til et andet land (men som fløj over Belarus) — skulle han have forstået, at den rejse var for farlig?

Written by Donald

Wednesday, May 26, 2021 at 9:49 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with

Og nu til noget helt andet

Det er svært at forestille sig at nogen skulle være interesseret i mit liv, men måske en betragtning over hvor godt regnvejret kan være kan trøste nogen, der ikke kom ud på tur igår.

Efter 2 dages maximum aktivitet, Fredag Hospital, Ørstedspark, Grønttorv, Botanisk, Ørestad gl.ven og endnu en spadseretur, Lørdag fødselsdagsfrokost med den lækreste mad, og hyggelig vågenhed, haha, rundt om Søerne — derefter var Søndagens regnvejr en glimrende anledning til at slappe af.

Og så kom der alligevel sol henad Søndag aften. Jeg kørte til stranden og benyttede lejligheden til at tanke på Servicehjørnet til 10.97/Liter (wow!). Der var mistænkeligt tomt, både på Tisvilde Hegn Strandparkering og ved byens små restauranter og TakeAway.

Det, der gør mig mest ked af mobilkameraet, er de vanskeligheder der er med at fotografere blomster og blomstrende træer. Jeg har valgt et billede (eller to) som nogenlunde fanger det flor, som gør æbleblomst-sæsonen til baggrund for billeder, der illustrerer lykke (fx. Krøyers Berømte Kone med blomstrende træ ved siden af, Brødrene Løvehjertes opvågnen til et nyt liv, en ny drøm … eller hvad var det egentlig Astrid Lindgren fortalte om i den historie?)

Det er klart at den sarkastiske titel er et ekko fra dengang man som mikrofon-arbejder afannoncerede en udsendelse og skulle lave en overgang til noget helt andet.

Written by Donald

Monday, May 24, 2021 at 12:50 GMT+0000

Posted in Foto

Tagged with

Hvad hjælper det at købe bøjler, hvis man ikke har skab

Skal jeg købe et par bøjler til de nye skjorter?

Neeeej!!! !!! !!!

Jeg skal selvfølgelig kassere de gamle. Man kan alligevel kun gå med én skjorte ad gangen.

Som vores musikhistorieprofessor sagde: Man kan jo ikke spise mere rugbrød selv om man tjener flere penge.

Han sad nu ganske godt i det.

Written by Donald

Monday, May 17, 2021 at 19:30 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with

Information overflow

En computers opgave er at læse data og skrive dem igen – det er vores mål med computeren udover manipulation af tal. Skrivning kan foregå via mange forskellige apparater (skærm, printer, netværk, bluetooth, papir-tape) og læsning … og hver af disse mekanismer kræver at der er programmer, som kan læse og skrive, manipulere med strøm som skubber til maskinerne.

Kort sagt, der skal være noget software, programmer, før man har glæde af de enkelte dele. Mange ved i dag, hvad en driver er. Operativsystemet er det, der holder sammen på alle driverne og sørger for at flere programmer kan køre på maskinen (lidt tid til et, og så *skift* til næste program — gentag).

Nå, altså. Det jeg vil sige er at mine to maskiner brød jo sammen i Januar og Marts. Jeg fik købt en ny strax i Januar og vil egentlig også købe reservedele til en maskine mere, men det har jeg slet ikke haft mentalt overskud til indtil videre.

Den nye maskine (som allerede er 4 mdr gammel) har dele, som kræver nye drivere, og det havde jeg ikke, min software var utrolig gammel (2015 var vist det nyeste).

Så jeg prøvede at opdatere, og nu er dagen gået med det og det virker ikke. Så jeg holder pause (heldigvis kunne jeg få det gamle til at køre igen)

Desuden stod HFI relæet af og jeg har ikke varmt vand.

Græsset gror, så det går nok alt sammen. Nej det er ikke “sjovt græs” jeg henviser til. Det er “livets gang” – men når man sidder midt i et problem med sine værktøjer (computere) så kan det virke som om verden ikke går videre, så må man lige stoppe op og se at komme ud på tur.

Written by Donald

Tuesday, May 11, 2021 at 21:56 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with ,

Netværksforbundne informationsstandere

Netværksforbundne? Eller hvad kalder man sådanne stoppesteder, som jeg første gang så for 3-4 år siden i København? Intelligente? Det er misbrug af ordet intelligens. Informationsstandere? Stoppesteder? Mobiltelefon-display-stoppesteder?

Jeg tager gerne til Skærød for at få repareret bil, og det er altid en skøn tur tilbage, enten det er til fods eller med bus. Her står jeg på stationen i Helsinge og kigger på en retro-boble med kaleche (“sports”? Cabriolet? Hvad hedder sådan nogen?) og undrer mig over hvornår de blev lavet og hvorfor de ikke produceres mere, var de ikke gode nok? Var de ikke smarte nok til at udnytte pladsen? Kunne man have lavet dem større?

Hvordan er det gået med alle de andre retro-biler? Der var sågar en retro-2CV Citroën, som jeg kun har set én gang, men det måtte da være en, som vækkede minder hos den store fanskare?

… Og som i øko-grønne tider kunne prale af at køre mindst 20 km på literen, gerne mere. En ny version af den i carbon-compound, let som et fly med batterier i bunden til at gøre den vindstabil og så med el-motor (og måske en højtaler, der kunne efterligne lyden af den originale 2-cylindrede motor?)

Pludselig opdagede jeg, at de Københavnske stoppesteds-standere er kommet til Helsinge station: Der var et display med angivelse af hvornår toget kom.

Iøvrigt stod der i Rejseplanen, at bussen kom 7:31 og toget kørte 7:33 så der var ikke tid til at normale gamle mennesker (min karakteristik! Er det dét, de tænker? 2 minutter er rigeligt til at drøne gennem tunnelen og op på perronen) kan gå fra bussen til togperronen. Men bussen kom 2 minutter før, og toget var 2 minutter forsinket, der var “forbindelse”, som det vist hedder i fagsproget.

Det er vist en strategisk sikring mod at transportfirmaerne får bøder for ikke at være der præcis på det anførte tidspunkt.

På turen den anden vej er der også “forbindelse”. Jeg gik amok og tog 100 billeder af stierne langs banen.

young trees along path

Stien er tydelig nok, ikke? Og den bliver vedligeholdt, synes det

Written by Donald

Thursday, May 6, 2021 at 11:21 GMT+0000

Posted in Foto

Tagged with ,

Skal rydde bord og gøre rent

Der kommer gæster i morgen

Written by Donald

Friday, April 23, 2021 at 11:43 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with

Før og efter

Written by Donald

Wednesday, April 21, 2021 at 20:59 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Foto

Tagged with , ,

Lille Familiemiddag med huskeseddel

I skrivende stund burde jeg lave regnskab for grundejerforeningen, og de første gange jeg lavede det for nu 3 år siden var jeg ikke så bekymret over, hvordan man gør, men siden dengang har jeg fået en undskyldning for at være glemsom og træt, og så er regnskab desværre gået hen og blevet en ting, jeg viger tilbage af frygt for at jeg ikke kan finde ud af det.

Det hænger sådan sammen, at når man har haft en livstruende sygdom, så skifter perspektivet på hvad der er vigtigt, og man føler ikke “tilskyndelse”, skam eller skyld over ikke at få lavet det regnskabsmæssige, når blot det vigtigste er tilstede. Som den gamle formand sagde: Vis os bare kontoudtoget …

Det er dog bedre også at kunne kategorisere (“kontere”) beløbene, så man får overblik over mål og med i “forretningen”. Ligeså er det ikke helt ligegyldigt at finde ud af hvem der flytter osv – og der er faktisk sket fejl her; men når man står midt i det og bliver spurgt af sin tidligere genbo om der er en restance, så har man ikke lige overblikket over betalingsstatus i hovedet.

Nå pyt siger man. Skift scene:

kl.15 lørdag eftermiddag, mit lille køkken: Min lille familie kommer om tre timer og jeg havde regnet ud at jeg skulle tænde for ovnen i god tid før, så den er varm og kan grille på 20 minutter. Men så var der lige resten af opskriften, hvordan var det nu den var? Jeg havde taget et billede af den og ville printe ud, som jeg plejer, så jeg kan læse mens jeg laver mad, så jeg ikke glemmer noget. Det er nemlig et problem for tiden, at jeg glemmer alting, også hvordan man laver regnskaber, og derfor må jeg begynde forfra hver gang. Heldigvis kan jeg skrive og læse og så kan man jo komme langt med en huskeseddel.

Men hvor var mobiltelefonen med opskriften? Jeg har ikke fastnet, så jeg kan ikke ringe til mig selv.

Men den kunne jo ligge på klaveret, nej, på toilettet, nej, på skrivebordet, nej, i bryggerset, fy det må man ikke, men nej heller ikke dér var den, køkkenbord? Det var ryddet, ikke noget dér. Men jeg havde jo brugt mobilen til at tage billeder af pakken, så den var ikke glemt i bilen eller hos sønnen eller i en forretning eller …

Nå så måtte jeg hive emballagen frem igen og klippede opskriften ud og satte mig ved huskeseddelen, den lå ligesom lidt højt, seddelen, som var bagsiden af en konvolut? Hvorfor det?

Aiii NEJ mobilen lå under huskeseddelen. Det var simpelthen så pinligt at det var morsomt også selv om jeg ikke plejer at kunne le ad “Gøg og Gokke” humor!

Det var meningen at jeg skulle få taget et billede af mig og sønnen inden middagen og mens vi spillede musik bagefter, men det glemte jeg … også

Written by Donald

Sunday, April 11, 2021 at 11:16 GMT+0000

Posted in Brok, Foto

Tagged with

Den kan vi godt levere, det tager bare 4 uger …

For 2½ tusind kroner kunne jeg få en opvaskemaskine af samme mærke, som jeg havde haft igennem de sidste 24 år, en Bosch som forhandleren dengang forklarede var den maskine, som man solgte til institutioner, skoler, universiteter — det viste sig at være rigtigt, RUC havde også sådan nogle, og de fungerede de år jeg var der – og da har de været 10-12 år gamle. 16 år er pænt, men 24 år er exceptionelt længe (men så har man også repareret trådkurven, så den ikke ruster alt for meget.)

Nå, men de kunne sælge mig sådan en Bosch for 2½ kkr, (kilo-kroner, sikken en inflation), men de havde den jo ikke i udstillingen, så jeg kunne ikke se den og heller ikke bestille gennem butikken! – om jeg ville se denneher anden maskine …

Jeg bestilte over nettet. Levering? Det tager 14 dag, nånej, for den maskine går der desværre 4 uger …

Så jeg har vasket op i hånden (og det er ikke godt for huden på hænderne, den strammer, når man spiller klaver bagefter, så på med beskyttelseshandsker og creme bagefter).

Men nu er den så igang med den første gennemskylning.

Disher

Opvaskemaskinen kører første gang – bare vand og varme for at skylle den igennem.

Jeg betalte 500 kr for transport og 200 kr. for montøren, det var godt arbejde; maskinen kører, og jeg er glad igen.

Written by Donald

Thursday, April 8, 2021 at 9:19 GMT+0000

Posted in Foto, Vandbyggeri

Tagged with