Archive for the ‘Foto’ Category
Hudlæge, ydernr, 10 min konsultation, effektivitet og lillebitte motionstur
Efter en behagelig oplevelse hos hudlægen, som havde konstateret en hudkræft af den slags, som ikke spreder sig, og en minimal operation, talte vi lidt om hvorvidt sygeplejerskernes krav om mere i løn er urimeligt. Jeg kender jo kun arbejdspladsen fra patient-siden, men husker med forundring at jeg og min familie undrede os over hvordan toiletforholdene var på en mave- tarm kirurgisk afdeling; og jeg huskede en kirurg, som var tilkaldt fra Dragør for at operere på mig i 1987, da lægen Villy Petersen havde hasteindlagt mig med bughindebetændelse.
Kirurgen må have skyllet grundigt, for der var ikke efterfølgende underlivsbetændelse sådan som der desværre var efter en anden operation i 2006.
Men mine argumenter for at sygeplejerske erhvervet er vigtigt supplerede han med at læger, som er på 24-timers vagt, slider sig selv op.
Og så kom der exempler på de følelsesmæssige storme, som læger og sygeplejersker oplever netop i de situationer. Derfor tænker jeg nu bagefter at så er det måske ikke så mærkeligt at man påtænker at revidere og ny-oprette særlige tillæg for forskellige funktioner i sundhedsvæsenet.
En anden ting, lægen fortalte, var at man på Hamlet privathospitalet var meget mere effektive med operationer – 10 minutter efter en operation var slut, var der et rengøringshold, som gjorde klar til næste operation. Hans behandling af mig, afslappet og hurtig (måske lidt mere end 10 min) var et godt eksempel på det.
Hudklinikken er i Hillerød. Da jeg strax efter kørte til Frederiksborg slotsparkering troede ænderne, at jeg kom med mad, jeg fik så ondt af dem. Skal man have ondt af dem? Jeg ved det faktisk ikke, men jeg kan godt lide andesteg, så der må være noget i den situation, som burde udnyttes.
Jeg havde ondt overalt, for når jeg skal tidligt op (kl.8) for at komme til lægen kl.10, så får jeg af en eller anden grund meget mere ondt i højre ben, hofte og ryg. Men jeg ville gå en lille tur alligevel.
Det billede, som jeg synes er sjovest, er muren, hvor man kan se at der har været tre bueport, måske en vognport i den lille bygning vest for Slotskirken, på den anden side af kanalen.
Jeg kan ikke glemme alle de tange i 1970’erne vi kørte hjem fra Sommerhuset i Asserbo, og så skulle man igennem slottet for at komme til Kongevejen fra Hillerød til København. Der var ingen “Farumvej” eller “Hillerød Motorvej” dengang. Og det må have slidt på slottets fundamenter, at der kørte biler igennem, godt nok ikke lastbiler, men altså privatbiler. De større biler må være kørt til Stationen af det, der nu hedder Nordstensvej. Men hvorfor går jeg dog så meget op i den slags?
Minder.




Drosselvej offentlig parkering og have
Det var en filantrop, som donerede sin sommerhusgrund til offentligheden, en stor grund på toppen af skrænten ved Vejby Strand, en formue værd i dag. Dengang var der trappe og kommunen byggede et offentligt toilet, det er revet ned nu (men der er stadig kloakering).
Derfra gik turen østpå til Ternevej og en anden lille privat grundejersti med “solnedgangsbænk”.







Normaltid er vintertid og mørketid


Vintertid er som bekendt ikke officiel betegnelse for klokke-sætning hvor solen står højest på himlen ca. kl.12.
Klokke-sætning?! er jeg god til det med at lave nye ord?
Midjourney – billed-generering ud fra beskrivelse
Kunstig Intelligens er ikke intelligent, men menneskene bag programmer, som kan udføre opgaver, er intelligente mennesker.
Der kommer mange resultater, hvis man søger på //generation of images with artificial intelligence// — Google siger 139 mio! men det tror jeg ikke på. Det er bare en masse uvedkommende ordsammenfald, der giver sådan et resultat-tal.
Her er resultatet af en anmodning om at få et billede, som beskriver
“A late Sunday afternoon at a local train station”.

Desværre har jeg ikke gemt det allerførste resultat, jeg er ikke sikker på hvad det var for et, men jeg mener det var det øverst til venstre i første billede her:
Det er tilladt at undre sig over detailler, som er umulige i den virkelige verden – der er fx. afspejling af køreledninger udenfor spor-arealet på et af billederne. Men det er jo bare Picasso-agtigt, ikke?


Jeg er fascineret.
Det er også sjovt at anmode om en puddel med alpehue i Monet-stil -men jeg ville ikke spilde mine 50 point på absurde motiver.
Det er besværligt at få lov til at prøve, jeg var nødt til at danne en “discord” konto, og jeg aner ikke hvad det betyder.
Fåresang
Jeg gik en lille tur på Heatherhill, – og som så ofte var der nye vinkler på det smukke landskab, sølvglimt i Kattegat, og efterårsfarver på stier og skråninger.
Jeg gik og nynnede en lille passage af J.S.Bach med nogle smukke vendinger, og tænkte at da jeg var alene kunne jeg godt nynne højere. Da jeg kom til fårene, vendte de som sædvanligt om og gik deres vej, men der var et par stykker, som stod og kiggede på den syngende vandrer med et skeptisk (fåret) blik.






Hov en billed-rettelse
Hov der var netop for stor kontrast i forgrunden på foregående aften-sol billede, så jeg har pillet lidt ved det og her er et alternativ.
Det andet skud, hvor der var mere og lysere forgrund, havde mobil-automatikken klaret bedre – tilføjet nedenunder det manuelt rettede billede. Men generelt: De to billeder er himmelråbende urealistiske.


Det nederste billede er som sagt ikke manuelt behandlet.
Stedet, hvor man …


En lille tur er nødvendig på en Søndag! trods et højreben, der gjorde sig udtilbens. Selv om det efterhånden blev henad klokken 18, skinnede solen stadig og vejret var mildt.
Mine erindringer om stedet her går langt tilbage – længere end de 36 år jeg har boet her. Min svigerinde var ved at gå over tid og – ærligt talt, det snakker man ikke om, gør man? Men det må da være noget af en belastning at fosteret vokser sig større og større; ikke bare striæ, men alt muligt andet kommer kan blive følgen af at fosteret skubber rundt på moderen. Så hun tog en løbetur på Heatherhill og håbede at det ville sætte gang i fødselen. Jeg tror det lykkedes, barnet er jo 46 år gammel nu og har tre dejlige børn.
Vi burde høre mere og sprede mere information
Når jeg ser denne video undrer jeg mig over at Putin-styret kan holde et helt folk i uvidenhed. Skyldes det samarbejdet med Trump? Har de krigs-bekæmpende interesser ikke været i stand til at spred information om tingenes tilstand?
Kort fortalt fortæller en russisk soldat at han troede de kæmpede mod Nato styrker syd for Kherson, ved Krim halvøen. I videoen fortælles meget mere, men i samme toneart.
Men når Trumpister kan få halvdelen af USA til at tro på løgne, især “The Big Lie” der er en af de værste konspirationsteorier, så bør man jo ikke blive forbavset over at det samme kan ske i Rusland. Man kan åbenbart få en befolkning til at tro på løgne ved at gentage dem. Ja, det ved jeg godt vi lærte af WW2, men alligevel, – jeg er vred.
Jeg har ikke tænkt mig at skrive mere om politik, men denneher kunne jeg ikke bare overse.
Iøvrigt må jeg informere at “Warthog” (Vortesvin) YouTube er en amatør gruppe, som simpelthen tapper information fra nettet, men de er gode til det; de henter bl.a. viden fra UK-Ingelligence Bureau, som ca.hver dag offentliggør status for Ukraine, som kun lejlighedsvis ellers blive nævnt i de almindelige nyhedskanaler.
Der er mange andre kilder på nettet, og det er godt at “Warthog” finder dem og præsenterer dem samlet.
At de så bruger “stock footage”, gentager video-clip, og den slags, det er vel fordi man ønsker flere views; og gruppen får lidt penge af YouTube for hvert “view”. Men trods det ser det ud som om de arbejder på at forbedre sig. De gode video får flere views.
Afsted på særlig opgave

Skal jeg være stolt?
Jeg kom i tanke om at værkstedets svend havde givet mig nøglerne og sagde at jeg bare kunne komme mandag og betale. Det var lige før Himmelfartsferien, så jeg var lykkelig over at få bilen tilbage inden. Jeg skulle holde øje med temperaturen, for det kunne godt være at det ikke kun var temperaturmåleren, som var gået i stykker.
Den kørte som den skulle og jeg nåede også til Århus og tilbage igen uden problemer. Men jeg glemte at betale … indtil 14 dage efter.
Skal jeg så være stolt over at jeg huskede det? (Eller flov over at jeg glemte det?)
Det er det vi mener med et indlæg med en skæv vinkel, ikke sandt?
Foto-øvelse
Hvordan afbilder man bevægelse på et still-billede?
Hvordan giver man tilskueren søsyge-fornemmelser?






Jeg håber du synes billederne er lidt sjove.
Man kan undre sig over at man (jeg) gider fotografere så mange ting, men omvendt undrer jeg mig over at folk kan gå rundt uden at se noget.
På min sommer-solopgangstur forleden mødte jeg en ræv, som gik forsigtigt over gaden, men det var vist ikke en erfaren ræv, den var ikke bange for at blive set. Og lidt efter spankulerede en rå over gaden, formentlig for at finde blomstrende tulipaner i den næste have. Jeg nåede selvfølgelig ikke at tage billeder, for jeg sad bag rattet.
Fliser, mellemrum, økonomi, rationalitet


Jeg har taget det værste med trimmeren, selv om den egtl. kun er til kanter går det også fint med at tage urter, som vokser i mellemrum mellem fliser, bare man ikke trykker for langt ned, så nylonsnøren bliver slidt op.
Men billederne af den pænt ryddede terrasse er ikke klare endnu – og jeg skal skynde mig afsted til klaverfrokost hos min klaver-broder. Jeg håber ikke det gør noget at frokost er efter 14 på en helligdag. Det er meget normalt, ikke?