Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Blogosofi’ Category

Stærk kuling ved Kaprifolievej 17.Februar 2020

Her kan man se en lille video med bølgernes styrke, – og så på en almindelig dag med kuling, ikke storm, ikke orkan !!!

Written by Donald

Monday, February 17, 2020 at 23:45 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Små hjem uden forbindelse til lysnettet og stor musik i 1900-tallets begyndelse

Tiny off grid homes er et udtryk man kan støde på i YouTube video’er hvor folk fortæller om hvordan de har bygget et hus, som man kan bo i, for små midler, og af den ene eller anden grund med ganske få kvadratmeter, i nogle tilfælde fordi det skal kunne køres væk, i andre tilfælde er det økonomien og ønsket om ikke at sætte sig i gæld, som er årsagen.

ER MULIGHEDERNE DA IKKE BEGRÆNSEDE, NÅR MAN BOR I ET HUMMER?

Ordbog over det Danske Sprog (forkortet og forlænget):

III. Hummer, et. [ˈhom’ər] flertal hummere; (vist egl. billedl. anv. af II. Hummer (hul i mastespidsen – m. snæverhed som sammenligningsled); dagligtale: mer eller mindre nedsættende betegnelse for et (for) lille værelse: mig Stakkel i det mørke Hummer lægger han ikke Mærke til. Oehlenschläger: Øen.(1824).III.88.

Man har da ikke så mange muligheder, når man bor småt, vel? 2.4 x 2.4 meter er virkelig småt. Man kan lægge sig på gulvet i alle retninger – hvis der da ikke står noget i rummet! men det er mindre end et kollegieværelse.

Et sådant værelse med bord, to stole, et bord og et dæmpet klaver (viskestykke eller filt mellem hamre og strenge) havde Igor Stravinsky, da han i 1911 flyttede til Clarens i Schweiz [@Wikipedia] og skrev det meste af den overraskende vanvittigt moderne balletmusik “Le Sacre du Printemps”, “Forårsofferet”, som henter inspiration fra gammelrussisk tilbedelse af forårets guder. Der står ikke hvorfor han flyttede fra Rusland til Schweiz:

Stravinsky’s sketchbooks show that after returning to his home at Ustilug in Ukraine in September 1911, he worked on two movements, the “Augurs of Spring” and the “Spring Rounds”. In October he left Ustilug for Clarens in Switzerland, where in a tiny and sparsely-furnished room—an 8-by-8-foot (2.4 by 2.4 m) closet, with only a muted upright piano, a table and two chairs—he worked throughout the 1911–12 winter on the score. By March 1912, according to the sketchbook chronology, Stravinsky had completed Part I and had drafted much of Part II. He also prepared a two-hand piano version, subsequently lost, which he may have used to demonstrate the work to Diaghilev and the Ballet Russes conductor Pierre Monteux in April 1912. He also made a four-hand piano arrangement […]

Hvad der kan overraskede mig (med fryd) er, at Claude Debussy spillede den 4-hændige version sammen med komponisten Stravinsky. Hvis man husker Debussy som komponist af blid impressionistisk musik (fx. Clair de Lune), og Stravinsky som fremfusende bragende får man måske ved denne lille oplysning et andet syn på Debussy:

He also made a four-hand piano arrangement which became the first published version of The Rite; he and the composer Claude Debussy played the first half of this together, in June 1912.

Og Debussy’s musik i denne periode er ikke altid som man skulle tro ud fra hans mest berømte klavermusik, Suite Bergamasque med Clair de Lune, osv. Hvem kender Chansons de Bilitis? eller Le Martyre de saint Sébastien is a five-act musical mystery play on the subject of Saint Sebastian, with a text written in 1911 by the Italian author Gabriele D’Annunzio and incidental music by the French composer Claude Debussy.

Written by Donald

Sunday, February 9, 2020 at 9:00 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Music

Tagged with ,

Farvestrålende hvide tanker vågner og rusker i gulvtæppet

Er ved at høre Bernstein fortælle om musikkens historie eller den vestlige kulturs musik gennem 1900-tallets begyndelse.

Er kommet til at sted hvor han omtaler hvordan almindelige syntaktisk rigtige sætninger – eller musikalsk syntaktiske sætninger – kan være meningsløse og bryder med semantikken, men – måske – derved opstår en ny mening. Han nævner Chomsky’s berømte sætning (som har givet inspiration til overskriften):

Colorless green ideas sleep furiously

https://en.wikipedia.org/wiki/Colorless_green_ideas_sleep_furiously#Statistical_challenges

Mit forsøg på en alternativ version (i overskriften og her:) Farvestrålende hvide tanker vågner og rusker i gulvtæppet – giver sjovt nok mere mening for mig, selv om det netop ikke var idéen at den skulle give mening! :: jeg ser en søvndrukken morgenmand (M/K) for mit indre blik, som ihærdigt prøver at bortvise erindringen om tidligere tiders prøvelser, og som måske er lige ved at falde på gulvtæppet, eller har lyst til at bukke sig ned og hive gulvtæppet væk under sine egne fødder.

Leonard Bernsteins syn når derved hen i retning af Peter Bastians bog “Ind i Musikken” hvor han omtaler “Jeg ved en lærkerede, jeg siger ikke hvor” – og uddyber at paradoxet får de to sætninger til at give meget mere mening end der er i selve sætningernes grundbetydning, – når vi tillægger de to sætninger til en lille dreng, som ivrigt fortæller om sit fund og som er klar over at den lille lærkefamilie er sårbar, men han holder af naturen og ønsker at beskytte den lille lærke.

Written by Donald

Saturday, February 8, 2020 at 12:16 GMT+0000

Posted in Carpe Noctem, Ord

Tagged with ,

BOPA Plads

Gad vide om de unge mennesker på Østerbro ved hvorfor den hedder BOPA plads og hvorfor caféen hedder BOPA, iøvrigt med udmærket mad. Jeg måtte dog selv tørre noget øl op som foregående gæst havde spildt på bordet.

Interieur

Min gamle bekendt var ikke at finde, heller ikke her

Jeg havde ringet. Jeg var forbi huset, ringede på, der blev svaret med døråbning, gik op til 2. og 3. sal, bankede på – der stod ikke noget på døren og ingen åbnede, jeg tænker “han er måske død”.

Så gik jeg til Bopa Café i håb om at han måske ringede. Men jeg var på vej hjem før han ringede og jeg kunne ikke tage telefonen, fordi jeg kørte bil. SÅ jeg måtte vente og ringede igen, sendte en SMS. Mon han lever? Var det en art dødsbo-oprydder, der svarede? Må prøve igen.

Written by Donald

Monday, January 27, 2020 at 12:08 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with

Nature Morte

Copenhagen skyline

Her kan man se lidt mere af skyline – det runde tårn er nybyg overfor Axelborg og hedder Axel Tower – med X

Firkant-profilen til højre hed SAS-Hotel; det blev tegnet af Arne Jacobsen – berømt arkitekt – mens de andre profiler til venstre er hhv. skorsten på Københavns Vandforsyning og rundt tårn på den grund, hvor der førhen lå et forlystelsesetablissement, National Scala, hvor Josephine Baker vakte opstandelse i 1927 ved at udføre et danse nummer iført bl.a. et bananskørt. Det bemærkelsesværdige var så vidt jeg kan bedømme stedet, for både på Istedgade og ved Det Ny Teater lå der etablissementer, der diverterede publikum med letpåklædte damer.

Istedgades kabaret hed vistnok Tunesia, den på Vesterbrogade ved Det ny Teater hed Valencia; begge satte plader op over udstillingsruderne i dagtimerne, så vi børnehavebørn, der passerede, ikke blev forskrækket over nøgne piger der jo nok nu er bedstemødre.

National Scala blev i 1957 til Anva, andelsbevægelsens flagskib af et stormagasin, men det løb ikke rigtig rundt, kunne ikke konkurrere med Daells Varehus, Illum, Magasin, Chrome&Goldsmith og andre større butikker i København. Senere Coop, og nu Axel Towers med reference til Axeltorv og Axelborg. Med ‘x’, tak!

Min far nåede at slæbe os med til National-Scala og Wivex inden han blev fattig eller noget der ligner, ca. 1958.

Written by Donald

Sunday, January 26, 2020 at 11:39 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with ,

Billeder fra Rådhuspladsen

Det er utroligt så mange minder, der vælter frem, når jeg ser Rådhuspladsen, – mange bygninger er som i min barndom og endda 100 år tilbage. Burde finde et billede af Paul Fischer, som viser København som den var allerede i 1900-tallets begyndelse, med mangfoldighed, moderne funkis og 1800-tals udsmykninger … fundet.

Paul Gustave Fischer, Vesterbrogade, 1917

Fra 1899, et kig fra Rådhuspladsen ned mod Frihedsstøtten og Vesterbrogade hvor den bliver smallere

Written by Donald

Friday, January 24, 2020 at 12:46 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Om at følge med tiden

Sikken en kontrast til det smukke lille stråtækte hus på foregående side.

Hvor der før var marker og lærkesang er der nu kraner og trafikstøj.

Jeg ved godt at jeg selv er en del af rosset der er flyttet ud af København og har ædt markerne med trafik og byggeri. Men alligevel, at se det ske, selv om det er over 20 – 30 – 40 år det har jeg svært ved. Det er faktisk 50 år siden at vi i en lånt bil ofte kørte fra København til Frederiksværk gennem Hillerød, og derfor står byens gamle kerne og omgivelserne tydeligt i mine erindringer.

Når jeg har mareridt, består det somme tider af kæmpe-bygninger, der skyder op hvor der i dag er træer, ren luft og fuglesang.

Building going on

Hillerød ved El-Giganten – så forandret

Supermarket-Foetex-Hilleryd

Jeg kan stadig se det for mig, markerne og byvejen som blev til landevej

Stone-bed at Library

Det nu ikke så nye bibliotek i Hillerød – et stenbed der opsamler vand, eller er det kunst?

Written by Donald

Wednesday, January 15, 2020 at 20:08 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with , ,