Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Blogosofi’ Category

Kan gå lige ud, på hæle, tæer, dreje …

with 21 comments

Da jeg besøgte en læge på Herlev Hæmatologisk i går var det for at få at vide hvad man kunne se ud af den MR-scanning, som blev foretaget i Onsdags. Der var ikke noget at se på scanningen, så afhængig af hvad humør man er i kan man konkludere “fri bane” eller “et par år er reddet”.

Lægen var kollega til min kontakt-læge og var opmærksom på dette, og der stod i notat til hende at man burde foretaget en lumbar-punktur, eller udtage en rygmarvsprøve. Det kan være en farlig procedure. Men da der ikke var noget på scanningen, og da jeg iøvrigt ser meget rask ud, mente den rare læge at vi ikke skulle begive os ud den vej.

Hun kontrollerede at jeg kunne gå lige, gå på hæle, gå på tæer, dreje rundt, sprede armene og ramme næsen med pegefingeren med lukkede øjne (jeg kan også ramme klavertangenterne med lukkede øjne!) og fokusere, følge et lyspunkt med øjnene, læse, tale normalt.

Var der nogen af mine bekendte, der syntes jeg var blevet underlig? :mrgreen:

På vejen hjem lagde jeg turen omkring Hillerød og blev som sædvanligt forbavset og lidt skrækslagen over hvordan højhuse skyder op.

Efter skuffende indkøb, mit Dankort virkede ikke, pinligt, kørte jeg hjem og syntes at jeg skulle tage et billede af den glade person + lave en god middag.

Selfie

Så er der lyse tider forude

Written by Donald

Saturday, December 12, 2020 at 23:23 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with

En god forklaring på de vigtigste vaccinetyper i Corona-sammenhæng

with 2 comments

Screen with handwritten

AstraZeneca’s DNA vaccine kan distribueres i køleskabstemperaturer – nemt! – og firmaet vil ikke tjene penge, sælger billigt, så længe der er pandemi


Skal jeg skrive en summar bliver det først i morgen — eller overmorgen. Jeg skal passe på døgnrytmen:)

Written by Donald

Tuesday, December 8, 2020 at 1:39 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with

Afsted – efter at solen forsvandt

with 6 comments

GoogleMaps screenshot

Små tre kilometers rundtur i sommerbyen Liseleje ved vintertid

Jeg kom afsted, men ikke på en 8 km tur. Det blev til små 3 km. og en længere køretur.

På trods vejrmeldingernes løfte om sol til kl.15 blev det tåget og overskyet kl.13 da jeg tog afsted. Og bilen ville ikke starte. Heldigvis kom den igang efter 3.forsøg. Større batteri, så man ikke behøver at køre hver fjerde dag?

==================================================

Men på stranden var det ikke lavvandet nok til at man kunne gå hele vejen tilbage. Jeg måtte klatre op ad en stensætning til en trappe lidt før man var tilbage ved Liseleje “Centrum”, og det turde jeg ikke fange med kameraet; for ikke at lave ulykker kravlede jeg på alle fire over stenene hen til trappen med gelænder.

Tilbage i Liseleje fik jeg pludselig et glimt af Danmarkshistorie, idet et tømrerfirma var igang med at renovere en bygning fra 1751. Skiltene beskriver arbejdet:

Posters

Tegningerne til højre viser at man bevarer så meget som muligt

Written by Donald

Saturday, November 28, 2020 at 8:10 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Foto

Tagged with ,

Afsted — mens solen skinner

leave a comment »

Måske på tide at komme afsted igen trods kulde og blæst?

Haha … jeg kan ikke lade være med at skrive at jeg skal afsted. For egentlig er det lidt svært at tro på at jeg kan gå så langt som 8 km – 4 km. ad stranden til Stængehus og tilbage gennem skoven. Den rute kender jeg så godt, men det er jo koldt i dag og det er første dag, hvor jeg ikke er snublet, da jeg stod op.

Det er nemmere at høre radio, P1 sendte “Sygt Nok” som er på forkant med forskningen, formidling efter min smag, og “Klog på Sprog”, som faktisk også handler om formidling ved at analysere de metaforer, vi bruger om national-økonomi. Indledt med en journalist som spørger en folketingspolitiker om hun ved hvad BNP er, og hun væver: “det bør man sætte ned!”

Written by Donald

Friday, November 27, 2020 at 10:53 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with ,

For tyve kroner roser

with 16 comments

Roses in vase

Tilbud – jeg gættede det måske var fordi de var for gamle? Men det var nok snarere fordi markedet var mættet – de var fra Afri – flowers, what? Er de fløjet fra Afrika?

Skrevet 24-Nov.kl.1223, tilbagedateret fordi jeg planlægger et November-Jul indlæg til i aften, når jeg forhåbentlig har tid …

Jotak jeg har det stadig godt, især når jeg sidder stille eller ligger ned. Det der især går mig på er, at vedligehold af huset er gået i stå, det kan man ikke rigtig gøre når man sidder ned. Men jeg har været ude på tur hver dag: Her et glimt fra Søndagsturen:

Der skulle være en koncert i kirken med Finn Evald, Bach, Clavier-Übung 3 (for orgel-tangenter, clavier er alle tangent-instrumenter). Men der var lukket, ikke noget opslag, kirkeblads-sider fra august, selv om der lige er kommet nyt. Måske var alle døde og kirken forladt på grund af pesten, kunne man jo så tænke.

Men der var åbent i Netto, den tredie af vores dejlige supermarkeder, nutidens kro, syndens hule, hvor man dog alligevel kan føle sig godt tilpas hvis man gør som regeringen siger: sætter skub i omsætningen.

Written by Donald

Monday, November 23, 2020 at 11:10 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with

Sol i November

with 17 comments

Nu går solen ned før 16, og står op efter 8 om morgenen. Det bliver ved i to måneder. Alligevel er der tidspunkter, hvor lyset er smukt og hvor solen stråler lys helt ind i sjælen (hvor sidder den … haha).

Kirke-synslinie

Der er lov om at man ikke må blokere udsynet til en fredet kirke

GulBus

Udsigt over Vejby Industri-område, man ser bl.a. VarmeTank og en Gul Bus

Sunny landscape

Selv i November — Decemberer der dejligt lys midt på dagen

Written by Donald

Saturday, November 21, 2020 at 5:55 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with , ,

Get a life

with 5 comments

Screen-dialogue

Written by Donald

Wednesday, November 18, 2020 at 21:51 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with

CRISPR — DR dokumentar om genetik

with 8 comments

Der er så mange komplicerede og spændende ting omkring genmanipulation at jeg egentlig blev lidt skuffet over DR-Dokumentaren. Her har jeg prøvet at udfylde nogle af hullerne i dokumentaren. Essensen var, at man kan ændre præcist på organismer, hvor man før 2005 måtte håbe på at forsøgene lykkedes. I år blev Nobel-prisen givet til forskere, der havde (op)fundet en gen-saks, en metoden til præcis genmanipulation. Jeg kan stadig ikke finde ud af, hvor præcist det er og hvor mange celler ad gangen der kan/skal manipuleres, men hvis vi taler om de allerførste stamceller, som danner flercellede organismer, så kan man strax se store/skræmmende perspektiver.

CRISPR (/ˈkrɪspər/) (clustered regularly interspaced short palindromic repeats)
bruges som en betegnelse på en metode til at manipulere gener, populært kaldet “gen-saksen”; men oprindelsen af metoden var et studium af bakteriers immunsystem. I DNA er der en række positioner, som kan bruges til at gemme identifikation (“fingeraftryk”) fra invaderende sygdomsfremkaldende virus – det er stumper af de indtrængendes DNA. Derved bliver bakterierne i stand til at genkende fremmede celler og virus.

Man kan forenklet tænke på DNA som en lang række 0-1-2-3 koder (eller A-B-C-D, eller, som man plejer: G-C-T-A). Der er 3 millioner sådanne koder i menneskeceller rullet sammen til bundter (kromosomer) og hvis man foldede dem ud ville det blive 2-3 meter langt (tyndt!) bånd. Nogle steder i det lange bånd er markeret med palindromer (en kode-sekvens med en begyndelse fx. AABB som modsvares af BBAA i den anden ende). Det er immellem disse, at fremmede “fingeraftryk” oplagres (i bakterien – har mennesker også sådanne lagre? hvor mange?)

For at det ødelægge fremmed DNA skal der jo så være en mekanisme, som “kan se” på den oplagrede information og derefter bruge den til at finde og ødelægge de indtrængende.

Det sker ved at der (også ud fra DNA) dannes et molekyle (Cas eller Cas9) som forsynes med “fingeraftrykket” – Cas molekylet ændres, “registreres”, med den kode. Dette molekyle er i stand til at udfolde de DNA stumper, som svømmer omkring i cellen (og som kan være indtrængende DNA) og gennemløbe dem, indtil der findes et match. Gør der det, smadres den fremmede. Vi er stadig i en bakterie, som forsvarer sig mod indtrængende.

Cas9 molecule

Fra Wikipedia: Cas9 molekyle — based on PDB 5AXW by Nishimasu et al.

Den mekanisme kan ændres lidt, så den kan bruges som en “gen-saks”. Egentlig skulle det derfor hedde CRISPR-cas9 systemet:

Cas9 (CRISPR associated protein 9) kan afbildes som et rodet eller U-formet garnnøgle med en smal passage mellem U-grenene. Sammenrulning eller foldning af proteiner er nødvendigt, ellers er de for lange og vistnok for sårbare; det er i sig selv et emne, https://en.wikipedia.org/wiki/Protein_folding. Foldning medfører også, at molekylerne virker, som de skal, som små “biologiske maskiner” (nano-maskiner).

Molekylet Cas9 udtrækkes fra bakterier; Cas9 findes ikke i menneskeceller og man kunne jo frygte, at det er gift. Forskere i Berlin (oversat):

https://medicalxpress.com/news/2018-10-humans-immune-crispr-cas9-gene-scissors.html

Cas9 proteinet, som udtrækkes af Streptokokker, udgør en del af “gen-saksen” CRISPR-Cas9. Da streptokok infektioner i mennesker er almindeligt forekommende, gik vi ud fra at der måtte være en medfødt immunitet overfor Cas9, forklarer Dr. Schmück-Henneresse. T-Celler (immunceller, lymfocytter) som reagerer med Cas blev fundet i næsten alle de sunde mennesker, der blev undersøgt.

(Originaltext:) “The Cas9 protein, which is derived from Streptococcus bacteria, forms an integral part of the CRISPR-Cas9 system. As streptococcal infections are common in humans, we hypothesized that there might be a pre-existing immunological memory to Cas9,” explains Dr. Schmück-Henneresse. T cells (human immune cells) that react to Cas proteins were found in almost all of the healthy human subjects tested.

I bakterierne er Cas9 forsvar mod indtrængende. I “gen-saksen” er Cas9 den mekanisme, som kan finde det, vi kalder gener. Betegnelsen “gen” opstod længe før man kendte til DNA, så egentlig betyder det en arveligheds-faktor, som bestemmer en karakteristisk del af organismen. Det sker ved at dele af DNA bruges til at danne proteiner, som fungerer som en art nano-maskiner, små robotter (ligesom Cas9); Dansk Wikip.:

Et gen kan for eksempel indeholde information til fremstilling af et enzym, der er et protein, som indgår i nedbrydningen af fødevarer for at omsætte dem til energi.

Det komplicerede er hvordan man kommer fra bakterie-immunitet til reparation af celler (nu er vi i dyreverdenen inclusive menneskeverdenen):

I genmanipulation lades (“registreres”) Cas9 med en genetisk sekvens, som skal findes og erstattes, søger ved at udfolde og “søge” efter match af en DNA-kodesekvens med cellernes DNA, derved kan et bestemt sted findes. Der klippes, derved er DNA ødelagt. Men menneskeceller har en reparationsmekanisme, som bruger kode fra reservegener (det bliver mere kompliceret!) til at indsætte og sammenføje det ødelagte DNA. De små reparations-stumper kan vi kalder RNA (men det er vistnok en bredere betegnelse; – det bruges om de stykker DNA, som udtrækkes når der skal produceres proteiner (“nano-maskiner”) af DNA – det er jo sådan, DNA fungerer).

Har man så også indsat noget repararations-RNA, så kan man derved få cellerne til at erstatte det sted i genomet med den ønskede kode. (Det var DR-dokumentaren god til at vise; det er den samme mekanisme, som bruges til deling af DNA før celledeling. Men er menneskets immunsystem bygget på samme måde med et alternativ til Cas9? Det må man tro, ikke sandt?)

I udsendelsen var der først og fremmest syge, som håbede på en kur for deres genetisk betingede sygdom (bløder/sickel-cell/albino … der er vist mange flere!) En forsker gjorde opmærksom på farerne, vi ved ikke nok og famler faktisk stadig i blinde, men sygdommene bliver efterhånden koblet sammen med bestemte dele af genomet (synonymt med den samlede mængde DNA fordelt på 23 “garnnøgler” eller chromosomer.)

Problemet er, at forskningen stadig famler i blinde, mens der søges efter sammenhæng mellem DNA (mellem særlige dele af dette enormt store molekyle) og udviklingen af flercellede organismer.

Den forsker, som virkede mest neutral i udsendelsen, gjorde det klart at den viden er spredt i mange af verdens lande nu. Der kan ske forfærdelige ting, men det bedste vil være, hvis der først experimentere med de alvorligste genetisk betingede sygdomme (dødelige eller kraftigt invaliderende). Sygdomme, som ingen forældre vil ønske at deres børn får.

Ideen er så at cellerne, æg- og sæd- eller det befrugtede æg, embryo, kan udsættes for gen-manipulation, og derved kan vi så redde børnene fra de sygdomsfremkaldende fejl.

Problemet er at der vil være ukendte bivirkninger. Vi kender vist efterhånden alle udtrykket at “dette gen koder for blå øjne” og lignende. Men ét gen, en del af DNA strengen, kan kode for flere ting; emnet er ukendt land. Det er ikke nok at kende sekvensen af de 3.2 millioner kodetegn (GCTA) – man skal vide, hvordan hele cellen fungerer, hvordan dannelsen af specialiserede celler fungerer. Mon ikke der er flere problemer dér?

Og, værst: Det vil kunne misbruges.

https://www.sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/2694-chokerende-dokumentar-crispr-er-i-gang-med-at-forandre-vores-liv.html

Og hvis man tror, at det kun lægeverdenens hvidkitlede genetikere og forskere i de multinationale medicinalindustriers laboratorier, som har travlt i disse dage med at bruge gensaksen under regulerede forhold og vinde kampen om de nye teknologier, så kan man godt tro om igen. Såvel helt almindelige mennesker med interesse for biologiske eksperimenter og entreprenørskab såvel som lægeklinikker i for eksempel Ukraine og USA er allerede i sving med at klippe og klistre uden for al lov og ret, så forældre for eksempel frit kan vælge, om deres børn skal have blå eller brune øjne. Eller om forældrenes genmaterialer skal erstattes med udvalgte gener fra en donor.

—–=====oooooOOOOOooooo=====—–

// Ja undskyld mig at jeg poster denneher smøre, lang og ikke expertviden, men det er mental motion og motion er godt. Der er ændret mange gange for at forbedre tydelighed – derved kommer der ofte flere redigeringsfejl! Har jeg fået luget dem alle ud? Hvis du ikke kunne lade være med at læse det hele, vil jeg mega-gerne have et praj!//

Desværre er den DR-dk dokumentar om CRISPR, som jeg ville kommentere på, ikke tilgængelig længere, men man kan faktisk finde mere information på Wikipedia (desværre kun lidt på Dansk, mere den Engelske)

Udsendelsens indhold er delt op i 6 kapitler, hvoraf et højst et par stykker handler om teknikken og resten, størstedelen, om hvordan forskere har lyst til at prøve mulighederne med CRISPR, den Nobel-belønnede genetik-metode, som muliggør at fjerne et enkelt stykke af DNA og erstatte det med noget andet.

Written by Donald

Monday, November 16, 2020 at 1:28 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with

Mortensaftensdags morgen …

with 7 comments

lå jeg i en seng i øre-næse-hals afdelingen på Hillerød Hospital, fordi jeg var totalt slået ud af svimmelhed og kvalme. Jeg sov mere end 12 timer, var lidt vågen og sov videre, men tænkte at jeg da hellere måtte tage et lille billede for at huske episoden.

Det var efter en kontrol (eller tilsyn ved gennemgang af blodprøver) i nyre-afdelingen at jeg pludselig blev søsyg, svimmel, det hele drejede rundt, jeg kunne ikke holde balancen, de spurgte om jeg ikke ville ligge ned, – jotak. Det var så grelt, så de sendte mig til akut-afdelingen, der testede, så jeg fik kvalme igen – nu på tom mave heldigvis.

Men det var ikke en hjerneblødning, og heller ikke øresten, men en “virus på balancenerven” og det går over. De ville helst sende mig hjem med det samme, eller dagen efter, men jeg var bange for at falde. En rar sygeplejerske havde sagt at det farligste nu var faktisk at jeg kunne tildrage mig en alvorligere skade ved at dejse omkuld.

Dagen efter ville de sende mig hjem, men jeg tænkte på sygeplejersken, der advarede mod at følgeskader kunne være værre end selve skaden! jeg bad om at blive en nat til.

Bevilget. Det var så Mortensdag!

Så i dag (dagen efter Mortensdag) kom jeg hjem om eftermiddagen og kan nogenlunde klare at gå omkring, men bruger stok og rollator det meste af tiden for ikke at komme til skade.

I morgen ud på tur!

wall calendar

Mortensdag

Hvad er det iøvrigt for et sprog: Mortensaftensdags morgen – hvad i al verden betyder det?! Skørt – og skægt.

Written by Donald

Thursday, November 12, 2020 at 23:59 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

3-4 km i går eftermiddags

with 10 comments

I går skinnede solen stadig efter at jeg havde været ovre og se nærmere på Statens krav til bankerne om at undersøge alle “CVR” for hvidvaskning. Jeg var egentlig ikke klar over at en grundejerforening skal have et CVR nummer, jeg tror jeg vil undersøge dette lidt nærmere …

Demokratiets Undergang

Ak! allenfals er det mærkeligt at man bruger tid på små foreninger og lader DanskeBank hvidvaske milliard – endda rigtig mange milliarder fra Rusland gennem Estlands DanskeBank til DeutscheBank, som så lånte penge til Trump, der ikke protesterer, når Putin sætter dusør på mord på Amerikanske soldater. (OG der er som bekendt meget mere – men åbenbart kan halvdelen af en befolkning ikke forstå det.)

Men jeg kom da heldigvis afsted på en tur, som giver håb om bedring; efter den sidste omgang Kemo 14-15 November forklarede læge Anne Gang mig at det ville blive 10 trætte dage, men så skulle det vende. Nu er vi så ca. 10 dage efter lavpunktet, det skulle man tro svarede til tilstanden lige før kemo (som blev udskudt 2 gange pga. lave tal i blodprøverne).

Det virker dog på mig som om det er gået langsommere — både ned og op — men ikke desto mindre har jeg ikke haft alvorlige gener, når blot man kan gå små ture og hygge sig hjemme – og faktisk fik jeg øvet en del på at spille klaver. Burde optage noget (de første forsøg var ikke gode).

Det blæste lidt, så jeg valgte en tur gennem tæt bevoksning, en tur jeg ellers sjældent går.

Efter turen kørte jeg til Helsinge for at blive klippet. Min frisør var desværre stadig syg, jeg håber virkelig han bliver rask igen, for det er en vanskelig sag at klippe mit tynde hår, sådan at det kan se så pænt ud som muligt. Men OK jeg fik stoppet den anden frisør inden han skalperede mig helt. Her er hans offer:

portrait

Skrækkeligt
hulkindet
udseende

Written by Donald

Wednesday, November 4, 2020 at 12:14 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with

Søndagsture

with 2 comments

Written by Donald

Monday, November 2, 2020 at 18:02 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Teknikkens vidundere

with 17 comments

I min barndoms hjem var der to bøger, som hed Meyers Vareleksikon. Heri kunne man læse, hvilke varer der fandtes i Europa (ca. 1920) og hvordan de blev fremstillet. Det er vigtig viden, meget interessant selv om man ikke har tænkt sig at slå sig ned som fabrikant.

Jeg ved ikke om der findes tilsvarende i dag. Jeg læste engang artikelen om penne (eller fjederpenne) altså de små stålstykker, der erstattede fjer-pen. Måden at fremstille de småbitte ting var kompliceret. Det samme gælder fremstillingen af synåle.

Hver gang jeg køber noget, pakket ind på moderne vis, kommer jeg til at tænke på dette varelexicon, fordi vores fabrikker kan lave så vanvittigt avancerede ting og så kun bruger teknikken til at lave almindelige ting, som man kunne lave i forvejen. OK – det er billigere og bedre (somme tider) — men prøv engang at tænke det igennem:

Vi kan nå månen, men vi kan ikke “afskaffe” fattigdom.

For en ugestid siden købte jeg 6 dåsker Heiniken Lager — det smagte fantastisk godt, men, OK, ærligt talt, ikke meget bedre end Harboe Classic. Men jeg var imponeret over den måde dåserne var lakeret: Med mat lak! Og som illustration til dette indlæg ville jeg have et billede, så jeg købte igen Heineken (haha, dårlig undskyldning!)

Denne gang var de ikke på tilbud. 6 kr. for en dåse øl.

Hver gang jeg ser sådan en dåse tænker jeg “Ved børnene i Vejby skole hvordan man former et stykke aluminium, så det bliver til en øldåse? Ved de, hvor materialerne kommer fra? Har de set sådan en fabrik?”

Jeg har ikke set sådan en fabrik, men ud fra hvad jeg læste i Meyers Varelexicon og ud fra hvad jeg ellers ved ville det være en god ting at se fabrikkerne og forstå processerne.

Beercans

Heineken matlak overflade

Beercans

Her ses det tydeligt at lakken på dåserne er mat

Written by Donald

Monday, November 2, 2020 at 17:55 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Foto

Tagged with