Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Music’ Category

Kunstnerens opgave er at vise virkeligheden, afspejle og vælge det smukke

De fleste har vel hørt grundkurset i at være positiv: Når du kommer ind i et fremmed hjem, så find altid mindst tre ting, som du kan sige noget pænt om.

Det er vel også kunstens opgave – eller det *var*.

Men derfor er det jo ikke løgn, det, som kunsten fortæller. Det er måske ikke den nøgne sandhed, men det er heller ikke løgn.

Eckersberg - Kronborg og Sundet

Udsigt over Kronborg og Sundet – jeg tvivler på at der var et sted hvorfra man kan se tingene på den måde, perspektivet er ændret for at få det hele med

Et officielt portrait

Et officielt portrait

======================================================================

Den gode mor - mindre officielt, en historie, et situationsbillede

Den gode mor – mindre officielt, en historie, et situationsbillede

Helt uofficielt - kunsten at se det smukke i mennesket

Helt uofficielt – kunsten at se det smukke i mennesket (1841)

======================================================================

Femme nue mettant ses chaussons - Kvinde som er ved at tage sine tøfler på

Femme nue mettant ses chaussons –
Kvinde som er ved at tage sine tøfler på (1843)

Til sammenligning : David's Cupid & Psyche fra 1817, da David var 69 år gammel (han var 35 år ældre end Eckersberg, der blev elev hos ham i 1812, - Eckerberg var da 29 og David 60

Til sammenligning : David’s Cupid & Psyche fra 1817, da David var 69 år gammel (han var 35 år ældre end Eckersberg, der blev elev hos ham i 1812, – Eckerberg var da 29 og David 60

======================================================================

Sådan som jeg opfatter denne meget begrænsede serie billeder så er det første landskab et eksempel på Eckersbergs somme tider stive og pertentlige gengivelse af et landskab (jeg tror at det eksempel, som er med her, repræsenterer det mest barnligt usikre i Eckersbergs produktion – men det er ikke pointen her.) Dernæst er det evnen til at lave et bestillingsarbejde så folk bliver imponeret over skønheden eller ligheden, det officielle portræt at en kendt person.

De næste billeder er anonyme, generiske, typer, genrer.

Hvad var hans forhold til kvinder, denne Christopher?

Det sidste billede af kvinden, som er ved at tage tøfler på, er – mig bekendt – et som hæver Eckersberg op i en højere sfære, det er den ældre kunstner, som fanger det ømme øjeblik hvor den ydre skal er ved at blive til.

Som advaret tidligere i en kommentar til AagePK, så er det løse brokker, detteher, men hvis man vil, kan man se en række genrer og kunstnerens evne til at udnytte dem. For at forstå mere, for ligesom at komme “indenfor hos Eckersberg”, må man jo nok vide mere om hvordan værkerne er blevet til. —kommentarer—

(Fortsættes …)

Oversmart udstilling; billedet må være et lærestykke i perspektiv med to meget amatørmæssigt stive modeller som staffage. Det er muren og brostenene, som skal give (lidt) dybde

Oversmart udstillingstitel; billedet må være et lærestykke i perspektiv med to meget amatørmæssigt stive modeller som staffage. Det er muren og brostenene, som skal give (lidt) dybde

Written by Donald

Sunday, November 8, 2015 at 1:20 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Music

Tagged with , ,

Blomster på Madeira

Fra AagePK i Marstal har vi fået denne hilsen med skønne blomsterbilleder fra MidtAtlantens skønne ørige, Madeira. Der kan som sædvanlig hentest større billeder ved at “klikke”.

For lige at foregribe lidt, så er det vanskeligt at fotografere ud ad en rude, man er nødt til enten at sætte afstanden manuelt til uendelig eller også må man så tæt på ruden, at automatikken ikke kan se pletterne på ruden og måler efter dem. Her følger så AagePK’s brev:

Mit kamera har snydt mig: der var ikke noget billede af Sild, Rømø, Aabenraa fjord, ejheller Haderslev; men Helnæs kan genkendes: ligesom Anholt ligner den en lille fugl, og hvis man ved det, kan man også se Draget, der forbinder Helnæs med Fyn.

Vi brugte meget at indsætte byer og andet på blindkort i min skoletid: kort, hvorpå der kun var omrids af lande, øer og halvøer; på den måde lærte jeg at genkende omrids, selv når de stod på hovedet.

Heldigvis fandt jeg på Marstal skole en mappe med kort lagt i kælderens støvede magasin, så mine elever også kunne få glæde deraf, det var ellers voldsomt upopulært blandt De Bedrevidende. Ha! Sunde børn elsker udfordringer i passende bidder, og her må den faglige pædagog ikke svigte dem! Dixi!

Om Madeira:

Da vi ankom, var Jaccaranda-træerne kun lige begyndt at blomstre: de er altså flotte, når deres lysende blå paraplyer breder sig ud over Avenida do Infante! Og solen skinnede og skabte varme nok til, at man kunne nyde en Coral-øl på Teatercafeen, mens Juan Caldarado tryller på sin guitar. Han har et enormt repertoire. Prøv youtube: Juan Caldarado en Madeira ,lagt på af en Michael Fink. Lyden er god nok, og stedet er det rigtige; men der er andre, hvor man ser mere til Juan, ham med hatten.

Nu du er ved det: der er en lille tur rundt på øen, startende med fisketorvet: det er lækkert med fisk! Videoen hedder Madeira 2014 02 14 Funchal ; lagt på af Raimundas Naudingas.

Dennegang var vi på besøg i en orchidee-have, startet for mange år siden af en østriger; de samarbejder med universiteter for at bevare flere af de truede arter, og der var en hel del at se på. Jeg hefter lidt ved.

Madeira orchide-have

Madeira orchide-have

Hvis du sammenligner mit Helnæs-billede med Google-maps el.lign, vil du kunne se ligheden; men du må finde dig i lidt iskrystaller og refleks, sådan er det at fotografere så sent på dagen!

Det Sydfynske Øhav i Trækfugleperspektiv

Det Sydfynske Øhav i Trækfugleperspektiv

Hov, jeg var lige ved at glemme min anden musikalske must-see: de dygtige unge mennesker i Madeira Mandolin Orchestra: dem er der også videoer af på youtube. Vi skal ind for at høre dem hvert år, denne gang blev det i kongrescentret, dejligt!

quote

[En eftertanke fra redaktionen:]
GODT at der ikke var overisninger på hele flyet, hvilket jo kan mindske flyveevnen katastrofalt – men godt at I alle kom helskindede hjem!

Mange tak for de smukke billeder!

Skrivefelt …

Written by Donald

Monday, April 13, 2015 at 9:14 GMT+0000

Musikdag – fra 15 til 20

Så blev der spillet violin-duetter i dag med studiekammerat 🙂

Forretning i 1972

Forretning i 1972

Noter …

Written by Donald

Thursday, February 12, 2015 at 19:28 GMT+0000

Posted in Music

Urpremiere

Det er længe siden, jeg har oplevet en urpremiere. Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår det var, men i mine unge dage var jeg i flere tilfælde til koncerter med moderne musik – medvirkede endda i én eller to selv – og hørte mere moderne “klassisk” musik (d.v.s. musik uden elguitarer og typisk med klassiske instrumenter, violin, klaver, klarinet, etc.)

Men i går indløste jeg en julegave som var en koncertbillet til Radiosymfoniorkesteret, Danish National Symphony Orchestra, som spillede en symfoni af Poul Ruders. Det slog mig gang på gang at jeg har oplevet udviklingen af den kultur, som førte til orkestermusik, som i sine virkemidler ligger tættere på uhygge-lyde til kriminalfilm end til tematisk musik, som den klassiske tradition var indtil ca. Shostakovitch. Men det var dramatisk musik, som var spændende og interessant at høre. Man gik ikke fra koncertsalen nynnende en melodi, men så pyt da. 🙂

The Danish National Symphony Orchestra (Danish: DR SymfoniOrkestret; English abbreviation “DNSO”), is a Danish orchestra based in Copenhagen. The DNSO is the principal orchestra of DR (Danish Broadcasting Corporation). The DRSO is based at the Copenhagen Concert Hall.

Written by Donald

Friday, January 9, 2015 at 10:28 GMT+0000

Posted in Music

Elektrisk belysning, sparepærer

En klaverlampe skal kunne hænge lang ud over kanten uden at vælte

En klaverlampe skal kunne hænge lang ud over kanten uden at vælte

Kort fortalt: Jeg købte igen-igen sparepærer og den ene virkede ikke, jeg blev ærgelig og for en gangs skyld bad jeg om at få pengene tilbage og fik det! Kommentarer …

Read the rest of this entry »

Written by Donald

Wednesday, August 6, 2014 at 10:45 GMT+0000

Posted in Music

Sang

[Opdatering: Det var meget verdslig musik, og noget katolsk musik, i den lille landsbykirke, og man ville for blot 40 år siden have betvivlet at det hørte hjemme i en kirke. Marias Lovsang på tavlen kan måske undskylde dette lidt: Mange anser denne del af Lukas-evangeliet for at være poetisk, Lukas-evangeliet, der ellers fortæller om Jesu liv, sådan som overleveringen var 70-100 år efter.] [Opdatering2: Tenor: Sten Sejr, Sopran: Louise Bothmann – pianisten var en reserve som var trådt til, og han gjorde det fantastisk godt! Uh, bare jeg kunne spille sådan.]

Marias Lovsang er malet på højre fløj af altermaleriet

Marias Lovsang er malet på højre fløj af altermaleriet

Der var stuvende fuldt i Esbønderup Kirke, en lille romansk kirke med våbenhus, udbygning til præsten – formentlig tidligere kapel, nu brugt til at huse et moderne orgel – hovedskibet var fyldt og alle klapstole blev bragt ind!

To sangere fra Store Magleby og en fremragende pianist underholdt med bl.a. Sound The Trumpet (Händel), og Hugo Alfven’s “Så tag mit hjerte” (Text af Tove Ditlevsen) – jeg anede ikke at de to har levet sådan at Alfven kunne nå at skrive musik til Ditlevsen!

Written by Donald

Friday, July 25, 2014 at 1:01 GMT+0000

Posted in Music

Spil!

Efter middagen kunne vi snakke musik - og spille!

Efter middagen kunne vi snakke musik – og spille!

Written by Donald

Sunday, December 1, 2013 at 19:01 GMT+0000

Posted in Music

Buxtehudes kirke

 Gråvejr over Helsingør med domkirken i midten; her var Komponisten Dieterich Buxtehudes far organist i 1650'erne

Gråvejr over Helsingør med domkirken i midten; her var Komponisten Dieterich Buxtehudes far organist i 1650’erne


Læs kun det fremhævede!!!
Med lidt fantasi kan man også gøre husene lavere og se 350 år tilbage til en lille by søfartsby, hvor der ligesom i Marstal og Ærøskøbing og flere andre havnebyer var tradition for at de driftigste kaptajner investerede i skibe, der sejlede langfart og hjembragte krydderier og sukker fra slavernes øer.

Domkirken må have været en stor kirke efter danske forhold i 1600-tallet. Kronborg som vi kender det, stammer fra 1700-tallet og senere.

Dieterich var en god dansk/tysk musiker og komponist født 1637 i Helsingborg (Danmark), spillede i en anden Helsingør-kirke, nemlig St. Maria kirke, i sine unge dage. Orgelet dér er bevaret i den gamle skikkelse.

Gad vide om der ligger et klip på YouTube med Buxtehudes musik?

Written by Donald

Saturday, November 9, 2013 at 0:01 GMT+0000

Posted in Music

IMSLP bidragsyder – i det små

Det er let at betjene systemet, let at finde en bestemt komponist, et værk, eller genre

Det er let at betjene systemet, let at finde en bestemt komponist, et værk, eller genre

IMSLP står for International Music Score Library Project. Det blev påbegyndt i 2006. Jeg har ingen idé om, om det kan forventes at gå fallit, om projekt-ejerne har ressourcer til at holde alle disse noder on-line (det koster server-kapacitet, strøm, internet-forbindelse m.v.)

Modsat mange andre tror jeg ikke, at IMSLP er “redningen” for bevarelse af et bredt klassisk repertoire.

Det er en nødvendig brik, og det er en mulighed for at undgå de meget høje priser, som nodetryk kom op i efter 1990.

Hvorfor 1990? Jo: De østtyske exportører af DDR-Edition Peters existerede ikke længere, og den amerikanske “afdeling” (selvstændigt firma, Ed.Peters New York) tog ca. 5 gange så meget pr. nodehæfte som DDR-Peters.

En kort overgang forhandlede Busck et Ungarsk forlag, Könemann Edition, som udgav klassiske noder “sat” (tegnet, fremstillet) med moderne computersystemer, men ikke mere. Internet søgning giver henvisning til Konemann – men som antikvariske noder. Så vidt jeg ved kan man ikke længere købe noder i København. Musikere og studerende, børn og entusiaster, klarer sig med noder on-line eller fjern-køb hos Dusmann i Berlin. Men udvalget skrumper stadig.

Kommentar?

Written by Donald

Monday, August 26, 2013 at 6:44 GMT+0000

Posted in Music

Noder trykt som kobberstik

Jeg har gennemgået de fleste noder i den første bunke håndskrevne og tidlige tryk.

Trykte noder blev tidliger fremstillet som kobbergravering med stempler og specialværktøj, der sikrede et elegant udseende som gør noder letlæselige. Kort fortalt skal noderne visuelt kunne grupperes, og linier og buer skal kunne skelnes fra hinanden. (De gamle kobberstik-tryk er senere blevet brugt som forlæg for utallige fotografiske genoptryk og reviderede udgaver.)

Der var 4-5 værker trykt som kobberstik. Papiret er kludepapir eller bøttepapir (ligner det bedste akvarel-papir, eller kunst-papir) og det forrådner ikke på grund af syreindhold, sådan som billigbogspapir fra 1950’erne og fremefter gør.

Titelbladet mangler - men her er begyndelsen, side 3, af NWGades komposition Knud Lavard

Titelbladet mangler – men her er begyndelsen, side 3, af NWGades komposition Knud Lavard

Det ene værk er en lied af Niels W. Gade, Knud Lavard med text af Carsten Hauch. Det er smukt, dramatisk og spilleligt, og med alle de små harmoniske finesser, som var datidens signaturer og mest oplagt at bruge i et dramatisk værk. Det er måske oprindeligt et værk for kor og orkester – måske er det denne sang-udgave, som er den oprindelige. Smukt og meget velkomponeret er det under alle omstændigheder.

Og internet-mæssigt er det et unika. Den findes ikke indscannet på IMSLP og rex.kb.dk (Det Kongelige Biblioteks søgesystem Rex) siger det ikke kan hentes digitalt.

Så måske har jeg nu bidraget lidt til IMSLP med en affotografering (den er desværre ikke specielt god) af de overleverede kobberstik-sider.

—oooOOOooo—

De noder, jeg troede var noget værd, håndskrevne noder med signatur, er formentlig ikke noget som nogensinde vil blive spillet igen, men vil måske have værdi for Tysk historisk forskning – ikke meget, men som et bevis for at Hugo Wolff, Joseph Marx og Richard Strauss m.fl. ikke var de eneste, som skrev lieder over Eichendorff digte.

Kommentarer?

Written by Donald

Friday, August 23, 2013 at 8:16 GMT+0000

Posted in Music

Arvestykker

Er begyndt at rydde en reol for at flytte den væk og som slutmål kunne lægge gulv eller nyt væg2væg-tæppe.

I arv fra – ja man tror det næppe – afdøde svigerfars mor, fik jeg for 40 år siden en stak noder. Nogle af dem var opera-partiturer (klaverudtog) og var egentlig min ex’ faster. Hun havde sunget i Operakoret (Det Kgl. Teater) men var flyttet til Firenze og havde haft en tilværelse som medhjælper, mor og så videre, i et firma, som bl.a. af ren og skær medmenneskelighed leverede gratis materiel til bygning af vandkraft i mini-format til politisk hærgede områder i Congo.

Noget andet i stakken var manuskripter. Jeg syntes dengang det lignede det mest professionelle nodeskriveri, jeg havde set. Nu synes jeg det ser amatøragtigt ud. Jeg har efterhånden lært at spille efter noder uden at gå til af angst, så jeg kan stave mig igennem de to manuskripter, og det ene er interessant. Måske ikke uvurderligt smukt – jeg synes der er noget uhensigtsmæssigt (lidt amatøragtigt) hist og her, men det er skrevet af én, der kan lave musik.

Jeg ved endnu ikke, hvad jeg skal stille op med det. Richard Winter er måske den Richard Wintzer, som omtales i Politikens Musikbiografiske leksikon fra 1960’erne. Han er måske en brik i en forståelse af kulturhistorien, eller også er han en blandt flere hundrede – måske tusinde – mindre musikere og komponister, som syslede lidt med at skrive sange.

Jeg har ikke et ordentlig affotograferingssted - ville ikke brække papiret mere end nødvendigt. - og under os var det så stille - kun bruste lindetræet over os. Hvorfor går klokken i dag som måtte jeg græde ...

Jeg har ikke et ordentlig affotograferingssted – ville ikke brække papiret mere end nødvendigt. – og under os var det så stille – kun bruste lindetræet over os.
Hvorfor går klokken i dag som måtte jeg græde …

Vesper, text Joseph Eichendorff, Musik Richard Winter 1918, Aftenklokkerne klang smukt i den stille dal, Da sad vi sammen deroppe velsagtens hundreder af gange ...

Vesper, text Joseph Eichendorff, Musik Richard Winter 1918, Aftenklokkerne klang smukt i den stille dal, Da sad vi sammen deroppe velsagtens hundreder af gange …

================================================================================
Der er sikkert en og anden, som kan oversætte bedre end jeg fra “geh’n die Glokken”:
Was geh’n die Glokken Heute als ob ich weinen müsst
Die Glokken die bedeuten meine Lieb gestorben ist.

... Wollt ich läg begraben und über mir rauschte weit  die Linde jeden Abend von der alten schönen Zeit. (Eichendorff) Weitra, 6. Juli 1918 Richard Winter

… Wollt ich läg begraben und über mir rauschte weit
die Linde jeden Abend von der alten schönen Zeit. (Eichendorff)
Weitra, 6. Juli 1918
Richard Winter

Forte fortissimo, schwungvoll

Forte fortissimo, schwungvoll

Midt i den værste, seneste tid af WWI.

Måske stavede sit navn alternativt Richard Wintzer.

Måske var han både maler og sanger og komponist: Richard Wintzer (1866-1952), Schriftsteller, Komponist und Maler. Der aus Nauendorf bei Halle gebürtige Richard Wintzer studierte an den Akademien von Leipzig und Berlin bei u. a. Paul Thumann und Franz Skarbina und war neben seiner kompositorischen und literarischen Tätigkeit als Portraitist des “Berliner Lokalanzeigers” tätig.
================================================================================

Richard Wintzer, søskendepar, 1907

Richard Wintzer, søskendepar, 1907

Nogen kommentarer? Er det kulturarv som bør gå til et (i forvejen overbelastet og uinteresseret) statsbibliotek (alias DKB)?

Written by Donald

Friday, August 2, 2013 at 11:57 GMT+0000

Posted in Music

Bloggosofisk format

Spring texten over og hop til nederste linie … Jeg ved at det kan være anstrengende at læse lange indlæg. Lad være 🙂

Det er nemmere med billeder, der somme tider er morsomme for andre end én selv.

Svanerne er fortryllede mennesker

Svanerne er fortryllede mennesker

Denne forside – noder til balletmusikken “Svanesøen” af Tchaikovsky – kan man i dag hente som PDF fil på IMSLP website. Noder via Internettet er en nødvendighed i dag, for forlagene kan ikke leve af at trykke noder til de (få) professionelle, der måtte have brug for dem.

Kvaliteten af PDF-filerne på IMSLP varierer meget, nogle, som denne, er lidt uldne. Grafik, sort hvid, og nodelinier, kræver faktisk det bedste, en computer kan præstere i dag, hvis de skal være lette at læse.

En ulden side - men takket være nodestikkernes præcise teknik kan man nogenlunde hurtigt regne ud, hvad der står

En ulden side – men takket være nodestikkernes præcise teknik kan man nogenlunde hurtigt regne ud, hvad der står

Fra samme scanning er her en side, som er meget bedre; det kendte tema

Fra samme scanning er her en side, som er meget bedre; det kendte tema

Er det interessant?

Written by Donald

Tuesday, February 5, 2013 at 22:15 GMT+0000

Posted in Brok, Music