Tøm Papirkurven

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for the ‘Jordens Historie’ Category

LIFE International 53-03-09 klip fra Miracle Of The Sea 

Google Books scanning af LIFE Magazine fra 1953 er bedre end mine (som jo dog også er første forsøg med en scanner, jeg fandt på genbrugspladsen og som pladsmanden gav mig lov til at tage (man må normalt ikke “klunse”). Det minder mig om min barndoms klunsere på Vesterbro med trehjulede ladcykler.)

Der er dog forskel. International Edition kommer 28 dage senere, altså 4 uger senere, og den har andre reklamer. De ser ud som om de er besjælet af en sand tro på, at verden kan blive bedre, som i Ferguson-reklamen, der siger

   The World can live better -
      any time it wishes

Den opdagelse af de forskellige editions og reklamernes målrettethed bevirker (heldigvis) at jeg ikke behøver at scanne 20-30 numre med hver 20-25 siders mindeværdige artikler. De er mindeværdige, fordi det er en optimistisk fredstids første forsøg på at formidle videnskab på en måde, der må tiltale tale til alle. Og det fremgår af de to reklamer, jeg har scannet og delt her, at det handler om at overbevise ledere rundt i verden om at der er et valg. – Verden kan blive bedre, hvis vi ønsker det.

Er der stadig et valg? Kan vi leve med klimaforandringer? Orker vi bare ikke med alt det arbejde og de politiske rævestreger, embedsmænd uden teknisk eller biologisk forståelse, uenighed om de grundlæggende ting indenfor forsyning og økonomisk funktion?

LIFE Magazine artikel om havet – kan læses, hvis man klikker og ser i fuld størrelse

Uddrag af artiklen:

Today in the wider perspectives of man’s awareness of the universe it has become clear that the sea is in many ways a miracle. We know now that we are dependent of the sea not only for certain accessories of existence but for the very character of existence itself. The entity called life emerged from the sea […]

Anden side af artiklen – der er ialt 9 opslag (18 sider), 1 med folde-ud og dertil et par overløbskolonner

Written by Donald

Sunday, November 12, 2017 at 11:07 GMT+0000

Posted in Jordens Historie

Tagged with , ,

LIFE reklame for General Electric

Reklame for General Electric, som fremstillede både el, kraftværker og elektriske artikler

Denne reklame (fra samme nr. LIFE International Edition March 9, 1953, side 3) får mig til at tro, at denne version af LIFE var henvendt til turban-bærende lande, dvs. arabiske oliemagnater-stater.

Reklamen anpriser General Electric for teknologisk kvalitet og forskning.

Written by Donald

Saturday, November 11, 2017 at 11:14 GMT+0000

Lille tur til Braunschweig

Min grand kusine har været gæstfri i de mange år, hun boede i Berlin, i en forstad, Frohnau, anlagt som en grøn by af en idealist eller ejendoms-udvikler, med blandt andet den tinglyste regel at man ikke må fælde træer uden at plante et nyt – og man skal have tilladelse først …

Den regel blev overholdt. Frohnau ligger så langt fra Centrum, at den ikke var meget medtaget i 1945. Frem til 1989 var det sidste stop med S-Bahn før Øst-sektoren, DDR.

Men min grand-kusine blev syg og er på Casa Reha, et plejehjem i Braunschweig, og jeg har lige besøgt hende der sammen med min søn, som er verdens bedste co-driver (hold da op hvor ville jeg ellers være kørt forkert mange gange. Nu var det kun 2 gange.)

Jeg har slet ikke taget billeder på turen. Hvis jeg er heldig, kan jeg få nogle stykker fra min søn, som tog mange gode billeder.

For at se mere af Braunschweig undersøgte jeg kirkernes historie. Jeg havde på vores første besøg sidste år set de store kirker, der er mange i den gamle bydel, som for deres tid må have været byens stolthed – og religiøse undertrykkelse eller frigørelse, hvordan man nu har brugt religionen.

Braunschweig er trafik-knudepunkt og ligger mellem Berlin og Ruhrdistriktet. Det var på grund af at det var et trafikknudepunkt, at den blev bombet. Den betød mao meget for nazisterne – de havde så brugt domkirken som et forsøg på en Hitler-religion, det indre var malet og hagekors erstattede kristne symboler.

Jeg har på fornemmelsen, at det er forklaringen på at man efter krigen brugte en del penge på at restaurere kirkens kalkmalerier – ikke lige med det samme, men de kristne og bygningshistorikere ønskede det gjort, og i 1955 fik man bevillinger. Min kusine argumenterer at man burde have brugt pengene til en ny kunst – nye tiltag – men jeg tror (eller ved) at det var vigtigere at bearbejde fortidens erindringer.

De eksisterer stadig, sårene; for nylig ville Deutsche Bahn kalde et nyt tog for Anne Frank, men det lød forkert: man ville komme til at tænke på at det var tog, som transporterede Anne Frank til Auschwitz, hvor hun blev myrdet, ligesom en million eller flere andre mennesker blev myrdet og brændt dér i nazisternes drabs-lejre.

Braunschweig fra luften 15. Oktober 1944 – US Airforce?

US Airforce billede af Braunschweig centrum med en af godsbanegårdene i baggrunden til højre

Er det ikke underligt, at der på dette billede ovenfor er ryddet op, der er så vidt jeg kan se ikke bunker af murbrokker. Jeg kan til nød genkende en af kirkerne, den nederste i billedet, men det var ikke den, som vi så nærmere på.

Braunschweig i 1945

Written by Donald

Thursday, November 9, 2017 at 12:04 GMT+0000

Posted in Jordens Historie

Tagged with ,

Verdenshavet, som forskere og formidlere så det i 1953

Første forsøg på scan og panorama eller sammensyning;
– øverst ved vulkanerne er der den slags mønster, som kommer når trykningens raster og scanningens pixelering ikke passer sammen; hvis man viser billederne i fuld størrelse, forsvinder raster-problemet som regel

Andet forsøg, Hugin programmet kan selv finde ud af at sætte to halvdele sammen på en måde, som ser tilfredsstillende ud – nu mangler vi bare kanterne

Min mor gemte en stak LIFE Magazine fra 1950’erne på loftet, og jeg huskede dem fra min barndom som nogle forsøg på at formidle Darwin, verdens skabelse osv. på en måde, som skulle få hele Amerika med på videnskaberne.

Jeg gemte dem også – i 8 år. Jeg har søgt på Google om man kan finde indcanninger af illustrationer og artikler (og forsider) af LIFE Magazine fra storhedstiden, men fandt ikke noget.

Nu vil jeg scanne de interessanteste ting ind og lægge på bloggen, men til højkvalitets-scan må jeg finde et andet sted.

Written by Donald

Sunday, November 5, 2017 at 21:00 GMT+0000

Posted in Jordens Historie

Tagged with , ,

Formidling af historie

Da jeg ved at vi alle her har interesse i hvordan man fortæller ting på en måde, så det er forståeligt, må vi have en afvejning af de to sidste afsnit af “Historien Om Danmark”, selv om jeg ikke har nogle nye fotos, som kan illustrere nutidshistorie. (Måske finder jeg nogle af mine gamle om lidt og indscanner dem.)(Eller også får jeg ét med mail?)

Man burde kalde den TV-serie for “Historier om Danmark” – men lad det ligge lige nu.

Spørgsmålet er: Formidler man historie ved at fortælle om en person, som repræsenterer frihedskamp, kommunismeblindhed, kvindekamp, – og en anden, som repræsenterer den styrende klasse, den uddannede klasse, den ansvarsfulde politiker, den store strateg, den svage mand (hov) og

Jeg har prøvet at formidle musik og engelsk (og tysk, mindsandten!) (ikke faget historie, ikke fag som økonomi og samfundsfag eller madlavning, men alligevel har mine job som lærer 1965-1983 været præget af at historie var det, som vi er nødt til at forstå for at skabe en nutid, som er bedre.) (Det var en lang parentes). Senere i livet har jeg formidlet IT-videnskab til både unge og gamle.

I min formidling mærkede jeg den underligt vigtige ting, som bedst kan beskrives som tændt-hed.

Hvis en student eller kursusdeltager var optaget af emnet *eller* brændende modstander af emnet, så kom der viden ind i diskussionerne. Hvis jeg kunne give et verbalt billede af en situation, hvor en levende (klassisk) komponist havde skrevet noget af datidens rock-musik (klaverkoncerter) så var der ligesom noget, der vågnede. Og kirkeklokken var den højeste lyd, de kendte. Ingen skærende sporvogne, buldrende biler, larmende lufthavne, susende støvsugere, ingen knurrende køleskabe. Måske eleverne så mormors stue for deres indre blik, hvor et væg-ur sagde “tik-tak” og ellers var der ikke en lyd.

Jeg vil tro at TV-Historien prøvede at få den levendegørelse ved at fortælle om en person ad gangen (men de var vist blandet sammen, personerne).

Når jeg nu hører P1 Debatten om TV-Historien, kan jeg høre de dygtige historikere fortælle om tingene på en måde, så der tegner sig et helt andet billede. Det er det overordnede billede, siger han. Og så siger manden: Og det gør det endnu vanskeligere at forstå hvad der skete under besættelsen.

Kan man ikke formidle det overordnede billede uden at det bliver uforståeligt? Er det den overordnede historie, som gør at folk bliver fremmedgjort og tænker: “Det kan jeg ikke bruge til noget!” — eller bare “Det er jo en fjern fortid, sådan er det i hvert fald ikke mere!!!”

Written by Donald

Saturday, October 28, 2017 at 11:10 GMT+0000

1700-tals brosten udgravet

Ikke dumt at bosætte sig på de tørre pletter. Hele området var sumpet i jernalderen og frem til 1800-tallet hvor man begyndte at dræne.

Det, som jeg troede var en gårdsplads i lavningen øst for vejen, er snarere en tegl-ovn fra 1700-tallet. Jernalderhuse finder man på de højere beliggende områder vest for landevejen. Husene kan kendes på ildsteder og stolpevægge, og midterstolper til at holde taget oppe. Når en arkæolog siger at de er velbevarede, skal man nok tage det med et gran salt, man kan ikke se andet end hullerne.

Arkæologerne ville helst lade det ligge, men da man udstykker og forbereder byudvikling (700 huse) så må man se, hvad der er inden det endeligt fjernes/graves i stykker.

Sidste efterår gravedes der søgegrøfter, jeg troede det var kloakering!

Set fra syd væk fra Helsinge. Dræningen dræner ikke helt – området har været en mose

Museet skriver:

Byudviklingen i Helsinge Nord dækker et stort område, med mange fund fra fortiden. En del af disse udgraves for tiden af Museum Nordsjællands arkæologer.

Der er fund lige fra smukt bearbejdede flintgenstande fra stenalderen, store klynger af ildsteder på bakketoppene, velbevarede gårde fra jernalderen til bondens teglovne fra 1700-tallet.

Written by Donald

Monday, October 23, 2017 at 23:49 GMT+0000

Posted in Byggeri, Jordens Historie

Tagged with

Kontraster

Bemærk hvor meget kameraet må “kæmpe” for at få noget ud af billederne med så kraftigt modlys på vandet, at det overstiger teknikkens grænser. I det sidste billede ses nogle områder, som er blevet grå i stedet for hvide – det samme fænomen kendes fra film, hvor sølv-forbindelserne ved lys over en vis styrke reagerer modsat (lys bliver mindre lys).

Written by Donald

Monday, April 3, 2017 at 12:20 GMT+0000

Posted in Jordens Historie

Tagged with ,

Sandflugt indskrift på Tibirke Kirke, Våbenhuset

Nærbillede af indskriften over døren i våbenhuset

Nærbillede af indskriften over døren i våbenhuset

Syd og Øst for denne Kirke laa fordum Tibirke By, bestaaende af 9 Gaarde, Annekspræstegaard, Degnebolig, Kirkelade og adskillige Huse, indtil den omsider — Aar 1725 — var ødelagt af Sandflugt, hvorpaa alene 9 Gaarde opførtes nordlig paa Bymarken, deraf var nogle nye og andre herfra Stedet henflyttede, medens dette Gudshus paa Kong Frederik den Fjerdes Betaling blev opretholdt

Mindetavlens placering ses tydeligt, over døren

Mindetavlens placering ses tydeligt, over døren

Våbenhusets placering på kirken

Våbenhusets placering på kirken

Smuk granit-mindesten, ofte marksten, som bliver skåret og poleret

Smuk granit-mindesten, ofte marksten, som bliver skåret og poleret

Smukke gravsten i alderen 50+ år får lov at blive stående i en lille mindeplæne

Smukke gravsten i alderen 50+ år får lov at blive stående i en lille mindeplæne

Written by Donald

Sunday, January 22, 2017 at 23:51 GMT+0000

Posted in Byggeri, Jordens Historie, Liv, Mark, Vejr

Tagged with ,

Istid – en hilsen

Aurikel, Primula, Bjørnens Øre, Mountain Cowslip (hvad betyder det?) –

Aurikel indendørs i Januar

Aurikel indendørs i Januar

Det er en plante, som også kan blomstre om vinteren og som kan tåle frost. Hvis man ikke driver den frem, så blomstrer den henad foråret, ikke nu, hvor vi er midt i den glatte tid. (Jeg tør ikke gå udenfor, det nye isslag er voldsomt glat fordi temperaturen er lige omkring 0°C. En skulderskade nu? Det ville være dumt.) Det morede mig at gå på opdagelse i Wikipedia i de forskellige sprogs beskrivelser af denne almindelige prydblomst, og det gav pote, overraskelse, oprindelse blev beskrevet forskelligt.

Hollandsk Wikipedia skriver bl.a.:

De plant is een relict uit de laatste ijstijd en oorspronkelijk afkomstig uit het Tiroler Gschnitztal.

Det får jeg til (direkte oversat): Planten er et levn fra sidste istid, og ursprungelig (oprindelig) forekomst i Tyrolske Gschnitztal.

=== === ===

Aurikel betyder …

Written by Donald

Saturday, January 7, 2017 at 11:09 GMT+0000

Posted in Jordens Historie

Tagged with

Borehuller til dynamit

Geologisk set er placeringeren af de store sten her ikke interessant. Stenene er transporteret hertil af mennesker, som bruger stenene til kystbeskyttelse. Jeg var lidt i tvivl om hvorfra de store granitsten kom, indtil jeg faldt over denneher (i går – lige før jeg fik støvlevand).

Sten med riller, som må være bore huller til dynamit

Sten med riller, som må være bore huller til dynamit

Nu har jeg jo ikke været på sight-seeing i et stenbrud, men jeg har set klippevægge ved rastepladser langs E6, med lignende striber efter borehuller, hvor der er sprængt stykker væk for at gøre plads til vejanlægget.

Written by Donald

Monday, January 2, 2017 at 0:29 GMT+0000

Posted in Jordens Historie

Tagged with ,

Arkens værdi, byggeomkostninger, høker-beregninger, samfundsværdi og pengeværdi

Det er ikke småting, vi får på bordet her! Menneskehedens kultur og økonomiske håndsving!

Men lad os nu bare holde os til Arken, det kendte Museum for Moderne Kunst i Ishøj, Københavns Omegn, bygget ved vandet i den kunstigt anlagte Ishøj Strandpark, som er en del af den længere og større kystlinie fra Valby til Hundige eller måske helt til Greve med opfyldninger og gravede kanaler.

Den oprindelige størrelse af Søren Robert Lunds bygning kan jeg ikke finde opgivet, men vi har to tal. Det nuværende areal opgives i Wikipedia til 13,500 m², og tilbygningen bliver på tegnestuens webside opgivet til at være på 1,800 m²; oprindeligt har man så haft 11,700 m² under tag. [Jeg tror der er noget galt med de tal.]

Det er en pæn størrelse – tilbygningernes størrelse er mindre end jeg lige husker, åbenbart virker de rektangulære, veludnyttede kvadratmeter større end de mange kvadratmeter, som går til den lange “skibshal”, der bedømmes som uegnet til kunstudstilling (pga. lys tror jeg).

Luftfoto en sommerdag før man gravede voldgraven

Luftfoto en sommerdag før man gravede voldgraven

Arken før voldgraven - set fra bredden af søen ved sejlklubben

Arken før voldgraven – set fra bredden af søen ved sejlklubben

Det, som arkitekt Søren Robert Lund havde tænkt sig, var en særpræget bygning, som rejste sig i klitterne som et vartegn, og som tiltrak Københavnerne både på grund af beliggenheden og bygningens tilpasning til den kystnære placering, med lystbådehavne i nærheden, en af dem nogle få hundrede meter væk.

Og det lykkedes over al forventning: Publikum strømmede til, og blev ved. Den rå beton, det moderne (billige) byggemateriale, var udnyttet på en måde, som talte om skønhed, glæde, indtryk – kunst, kultur og natur.

Wikipedia beskriver det således:

ARKEN Museum for Moderne Kunst åbnede i 1996 takket være et politisk ønske om at etablere en markant kulturinstitution i området sydvest for København. Museumsbygningen er tegnet af Søren Robert Lund, der overraskende vandt arkitektkonkurrencen som ukendt arkitektstuderende i en alder af kun 25 år. Den udfordrende, maritime bygning passer i lighed med museets navn, ARKEN, til placeringen i en kunstig anlagt strandpark. Museet blev udvidet i 2008 og i 2009 af arkitektfirmaet C.F. Møller og rummer i dag 13.500 m².

Kunstens Ø - arken er nu omgivet af en voldgrav, eller ses som en tømmerflåde på vand

Kunstens Ø – arken er nu omgivet af en voldgrav, eller ses som en tømmerflåde på vand, her i fast form (is!)

Om end det er kunstige øer og søer, så er stranden ægte, så man kan kombinere kultur med natur.

Nu er spørgsmålet om det er ren og skær blær, denne bygning, eller om den oprindelige arkitekt har løst sin opgave med bravour. Jeg hælder til det sidste.

Det er særprægede bygninger og de har en tanke med deres virkemidler, det er nok til at det er en oplevelse at gå gennem rummene. Man kan kritisere alting – men jeg synes dette museum fortjener ros.

Men kan man bygge til i en anden stil, som man har gjort? De skriver på tegnestuens hjemmeside, at det “var en svær opgave” – det skal jeg lige love for, for bestillingen lød på mere regulære rum, som var lettere at arbejde med for kuratorerne.

Hvis opgaven var løst med bravour trods museumsdirektørens protester mod lysforholdene, hvordan skal man så opfatte tilbygningerne? Firkantede skibsbyggerværksteder? Eller ødelægger de helhedsindtrykket?

Det gamle indgangsparti

Stien til det gamle indgangsparti om hjørnet af stævnen

Vil det påvirke museets popularitet? Hvordan gør man andre steder? Skagens Nye Museum eller Nordjyllands Kunstmuseum i klitterne?

Og hvordan vil evt. kommende tilbygninger kunne lægges på grunden uden at helhedsindtrykket bliver et uvedkommende, mere rodet billede?

Søren Robert Lunds vision for et nyt indgangsparti - andre arkitekter har fået opgaven med de andre bygningsudvidelser

Søren Robert Lunds vision for et nyt indgangsparti – andre arkitekter har fået opgaven med de andre bygningsudvidelser

Kom med et bud på formen af en udvidelse – eller kritik af idéen …

======================================================================
PS: Der skulle have stået noget om byggeomkostninger i materialer og løn for standard m², men det blev jo længere og længere, indlægget og i betragtning af at jeg skal øve mig på en klaverstykker, så jeg kan spille dem i næste uge og iøvrigt stadig hoster og er træt som graven, så går det jo ikke at jeg skriver hele dagen … eller natten. Men så er der jo stof til i morgen!

Written by Donald

Thursday, March 31, 2016 at 3:31 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Byggeri, Jordens Historie

Tagged with

Er det askelag i skrænten, og hvor gammel er aflejringerne i denne skrænt?

En smal sænkning i skrænten gav anledning til navnet Hareskåret - tilsyneladende helt uofficielt, men jeg tror dog jeg har det fra et ældre Målebordsblad

En smal sænkning i skrænten, hvor folk let kunne komme ned til vandet, gav anledning til navnet Hareskåret – tilsyneladende helt uofficielt, men jeg tror dog jeg har det fra et ældre Målebordsblad

Moræne-ler har vi lært at kalde det som børn, alt det, der er i jorden under 2-6 meters dybde, og som man lejlighedsvis kunne se, når der blev gravet et fundament i København. (Dengang i barndommen for 65 år siden slet ikke så ofte som nu.)

Men moræneler kan være mange ting, og istiden, som vi vel tænker på som en uforståelig fortid, varede ca. 100,000 år. Det er lidt mærkeligt at tænke på hvad slags liv der udfoldede sig ved Nilen, Eufrat & Tigris og Ganges i perioden omkring 9000 FvT (BC), og mens det liv udfoldede sig, trak gletscherne sig langsomt tilbage fra et Danmark, som må have været vådt og i løbet af få år bevokset med birk, ask, pil, og græsser – og som må have været tillokkende for især fugle og fisk.

Weichsel-istiden (i Skandinavien), Wisconsin (i Nordamerika), Devensian (i Storbritannien) eller Würm-istiden (i Alperne) er den seneste istidsperiode og den endte ca. 9.600 f.Kr. Wisconsin/Weichsel/Devensian/Würm-istiden begyndte omkring 115.000 f.Kr.[1] og nåede sit højdepunkt omkring 18.000 f.Kr. I Europa nåede den skandinaviske iskappe ned i det nordlige Tyskland.

Er dette et askelag i moræneleret?

Er dette et lag af vulkansk aske som er faldet ned i havet og har farvet moræneleret?

Er det askelag? Ses det tydeligere i denne optagelse? (Kan klikkes større)

Er det et lag af ler farvet af vulkansk aske? Ses det tydeligere i denne optagelse? (Kan klikkes større)

Written by Donald

Saturday, March 19, 2016 at 11:26 GMT+0000

Posted in Jordens Historie

Tagged with ,