Archive for March 2023
Skulle jeg melde afbud?
Jeg følte mig dårligt tilpas natten til onsdag. Jeg skulle afsted på et par dages besøg på Falster fra Torsdag til Lørdag.
Da jeg vågnede føltes kroppen som om den summede/snurrede. Jeg ved at det var forventeligt med neuropati, en slags uro i hudens nerver, efter chemo, og at det kan være noget, som ikke helt fortager sig. Jeg vidste også at jeg havde taget Tramadol, et smertestillende middel med advarsler mod at det indeholder opioider, i lang tid mod netop den slags nervesmerter, og at jeg måske havde taget det for længe. Men jeg har kun brugt Tramadol, når der var smerter, og især ryg og hofte havde faktisk været til at holde ud. Var det Tramadol, som nu gav bagslag?
Besøget gjaldt en familie, et livsvarigt venskab. Men jeg var jeg træt og udskød pakning af week-end taske, og faldt i søvn på sofaen i to timer onsdag eftermiddag.
Om aftenen var der stadig god tid til at ordne og pakke, og jeg tænkte at jeg i det mindste prøve at gå en lille tur, se om bilen havde det godt før vi skulle på den lange tur.
Det øsede ned hele dagen, men om aftenen var det mildt og det var kun støvregn. Den slags dage kører jeg til den enormt store parkeringsplads ved Rågeleje Kro – den er nedlagt, men altså nu stedet med Restaurant Søstjernen og “Meson Canario, Spansk Restaurant”. Den enorme parkeringsplads må være fra 1970’erne hvor bilister fra København strømmede til Nordkysten for at søndagsbade. Jeg gik pligtskyldigst en runde. Det har altid fascineret mig at vandet fra områdets største å løber ud i havet her, Højbro Å løber ud lige midt på badestranden her. Om sommeren kan børn lege med vandstrømmen, som ikke er særlig kraftig. Vandet kommer helt fra Helsinge via kanaler og rensningsanlæg.
Men da jeg kom hjem igen, sov jeg videre – til kl.11:20 Torsdag, og så var jeg ikke i tvivl, jeg måtte desværre melde afbud.
Resten af dagen nyste jeg, svedte og frøs. Alligevel fik jeg flyttet et par spande jord, som kloak-service havde lagt ved siden af brøndlåget, og se til min gule vortemælk, som er ved at sætte skud.
Ellers gik dagen med at pudse næse og ligge under et tæppe og bingewatche “Mord i Wales” — og sove! Var det immunsystemet, som var for længe om at bekæmpe lidt bakterier? Jeg ved det ikke. Immunglobulin, antistoffer, måles ved blodprøver og mit er faldet – 1/3 af normal minimum, hvilket er en følge af kemo-behandlinger.
Fredag, i går, havde jeg det bedre og gik en lidt længere tur ved Vejby Strand. Jeg sov lidt mindre.
Natten til i dag, Lørdag, var jeg frisk efter 7 timer. Det er en rar fornemmelse.
Jeg har svært ved at acceptere at over-træthed og svimmelhed og en dårlig fornemmelse i kroppen skal være nok til at melde afbud hos nogen, som man holder af, men på den anden side ved jeg også at man ikke skal køre bil, når man er træt. Af erfaring.
Det var det her med at forstå tiden … det er svært
Men jeg kan godt huske at jeg fandt WordPress og brugte den som software i begyndelsen af 2008. Da havde jeg haft problemer med internetforbindelsen hjemmefra, og da det var så nemt at bruge kontorets enorme forbindelse – efter arbejdstid, og alligevel ingen hjemme der ventede – så var det oplagt at bruge WordPress som reserve weblog. Først var det faktisk for at prøve systemet, og jeg installerede også denne Open Source software på mine systemer hjemme (2 maskiner for at prøve netværksteknik).
Senere brugte jeg dem også for at de studerende kunne lave sig en hjemmeside, hvis de havde lyst. Det var meget nemt, men åbenbart ikke for de studerende. Tænk jeg bryggede et system sammen, som kunne guide dem igennem at bygge en hjemmeside som altså visre at de var RUC studerende. Det var egentlig meget givende opgave.
Sidste år fik jeg ikke besøgt reiter.reiter på Møen
Hvor længe siden er det at Gitte samlede en række bloggere (som man kaldte de, der benyttede Internettet til en personlig, ikke privat, dagbogsagtig serie af korte artikler eller texter om hvad der nu lå os på hjerte) — i Tivoli? Måske 12 år, måske mere, husker det ikke præcist og har ikke billeder, men Reiter (“Lotten”) var meget sjov at snakke med på caféen, der er kendt for lagkager.
Jeg følte at der godt kunne være venskab uden sex. Hvor man dog ellers … nå
Nogle år senere fandt hun Torben og flyttede til et nedlagt landbrug på Møen – hun arbejdede med (vand-)terapi et sted på Møen, til et lille landbrug, rettere en nedlagt går med stor have med lidt ekstra område – en husmark? Ikke landbrug men godt til bolig ved siden af et arbejde og til at dyrke sine egne grøntsager og meget mere.
Men det var dette billede fra sidste år, som jeg faldt over, da jeg ville fortælle at jeg måtte aflyse en tur mod syd på grund af hoste, nys og feberspikes, svedeture, — ikke så alvorligt, heldigvis, men alvorligt nok til at jeg ikke turde køre.
Det havde ellers været sjovt at se Reiter igen.
Synsforstyrrelser – mouches volantes
I et årstid har venstre øje generet mig meget. Jeg gik til øjenlæge og blev undersøgt for grå stær. Øjenlægens råd var at være ubekymret – alle får grå stær, det kan opereres, men jeg burde vente til jeg ikke kunne holde det ud mere. Jeg spurgte måske ikke tydeligt nok om hun kunne undersøge glaslegemet, for så meget havde jeg fundet ud af, det var ikke linsen, men snarere øjets indre “glaslegeme”, som på grund af aldersforandringer havde fået store “mouches volante”, sorte pletter, som flytter sig lidt afhængig af øjets bevægelser.
Det vidste jeg allerede fra ca. 2004, hvor jeg under et kursus fik alvorlige synsforstyrrelser og fik kontrolleret øjnene hos to øjenlæger – den første sagde “det var ingenting”, den anden var mere grundig og forklarede hvordan glaslegemet med alderen mister kontakt med synsnerven, og hvordan det kan fremkalde synsforstyrrelser.
Når man har arbejdet med lys, foto, fysik, farver, så ved man jo godt at øjets funktion er meget sammensat – man kan klare sig med meget ringere syn end det, vi havde som unge. Men den tilstand, jeg nu var havnet i, hvor venstre øje somme tider “stod af” i en tåge, den giver hovedpine, så derfor må jeg igen undersøge, hvad der sker og om der kan gøres noget. En ting, jeg havde hørt fra en anden patient, er at et løst glaslegeme kan brændes fast med en laserstråle – underforstået, man danner noget arvæv, som holder glaslegemet fast. Det er en risikabel operation, ikke noget man bare lige …
Der er flere andre måder at afhjælpe problemerne, og dem kan man læse om både på Dansk og på Engelsk.
Men den slags viden var ikke tilgængelig for 19 år siden. Nu søgte jeg igen, og fandt meget nyttig information i en artikel fra Øjenforeningen – en forbilledlig artikel, hvorfra jeg har lånt to illustrationer, kun:
Livskvalitetsundersøgelser har vist, at en gruppe af i øvrigt friske personer med generende uklarheder er villig til at betale en høj pris for at slippe for uklarhederne. Således har man fundet, at gruppen er villig til at afkorte restlevetid med 11 pct., er villig til at acceptere en dødelighed på 11 pct. i forbindelse med et indgreb, og gruppen er yderligere villig til at acceptere en risiko for blindhed på 7 pct.
https://ojenforeningen.dk/artikler/uklarheder-glaslegemet
Lignende studier anfører, at man er villig til at ofre mere for at slippe af med uklarhederne
end for at slippe for aldersrelateret makula degeneration (AMD) og grøn stær (glaucom). Påvirkningen af livskvalitet anføres ligeledes at være på niveau med diabetisk øjensygdom, tyktarmskræft og ikke-symptomgivende hiv-infektion.
Fig. 4. Glaslegemet med uklarhederne fjernes ved en operation. Igennem instrumenter, der kommer ind i øjet gennem nogle små huller forrest i øjet, nærmest suger man glaslegemet ud. Det erstattes med en luftgas, der med tiden forsvinder helt af sig selv. I stedet udfylder kroppen selv øjet med noget væske, som man kan se igennem.
Angående elevers attituder
Hvis man er interesseret i uddannelse, mønsterbrydere, karaktertræk mv. så skal man se den dokumentar, som fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussen har medvirket i – om sin far og fejl-anbringelse på Livø.
Kort fortalt var faderen en rod, men også af en fattig familie, og han gjorde oprør mod alting, også sin mor, som ene forsøgte at holde sammen på familien. Da barnet truer med vold, bliver han anbragt på Livø, og det kan vi alle sammen se en rimelighed i, men på den anden side er Livø ikke stedet for en ung dreng, som vi senere finder ud af ikke er så dum.
Poul Nyrup arvede åbenbart lidt af det vilde temperament, for han kom på tværs af sin skole, og forældrene blev så kaldt til samtale osv. Faderens reaktion er at tage sønnen (senere statsminister) ud af skolen og køre på cykel med ham til en anden skole, som — heldigvis for Socialdemokratiet — finder ud af at give Poul en god skolegang.
Engang i et “fortælle-telt” i Tisvilde fortalte Poul Nyrup om sin første dag ved en højere uddannelse – åbenbart begyndte den på en vinterdag, for han fortalte at det lykkedes ham at oversprøjte rektoren/chefen med snesjap fra en opbremsning, hvor han kom i skred på sin motorcykel og væltede med det resultat at snesjap sprøjtede op på rektor (jeg husker ikke nærmere omstændigheder).
Om at købe viden
Jeg får røde knopper når jeg hører en chef sige at “når vi har brug for viden så køber vi den.”
De bedste kolleger, jeg har haft, var forskere og teknikere på RUC, nu Roskilde Universitet (for international forståelse af akkreditering, og for forståelse af institutionens art og anerkendelse). Imidlertid har der også været storartede kolleger i tidligere positioner, og dem vil jeg hellere nævne end de gange, hvor jeg er blevet snigløbet.
Glæden ved RUC miljøet (dengang, er ikke sikker på at det er det samme nu) var at man var flexibel, både som ansat var man mere end villig til at bruge extra tid på at løse en opgave, og forskere og chefer holdt ikke viden tilbage. Der var tid til at deltage i foredrag, selv om man nok skulle passe på at lægge rigeligt med timer på de opgaver, som var de centrale, nemlig vedligehold af maskiner og databaser til undervistning, vedligehold af studenter-maskiner (dvs føre dem tilbage til en kendt tilstand) osv.
Udover det var lærerne glade for at sende studerende over til os i IT-afdelingen enten for at spørge om noget, eller for at få hjælpeundervisning. Den blanding kan selvfølgelig somme tider føre til mærkelige situationer, men det klarede man også. Selv om jeg dummede mig nogle gange, var der altid trøst og accept.
Hvad skyldes det mon? Det må være fordi den oprindelige ledelse havde det princip at læring, altså studenternes fremskridt, kræver at alle mand holder fast på at man kan lære nyt, omstille sig, fornyelse kommer ikke fra chefen, men fra manden i marken.
I private virksomheder kan en udviklingsafdeling være en belastning, – man fornemmer at disse priviligerede medarbejdere ikke bestiller ret meget, og at der drikkes mere kaffe end der forskes. Men kaffe-automaten eller expresso maskinen er faktisk et vigtigt sted for forskning; det nævnte Brian Kernighan og Dennis Ritchie når de fortalte om deres ungdom, hvor de ca.1970 udviklede nye systemer, som har lagt grunden til den software, der kører på fx. mobiltelefoner og TV-apparater i dag (Android, Linux, BSD).
Men på et universitet er udvikling og forskning selvfølgelig det, der giver anseelse. I realiteten kunne det dog også bruges som “skulested” “skjulested” på RUC, men en fin ledelse tildelte opgaver som foredrag og vejledning til alle undervisere.
Jeg ville ønske at jeg igen kunne være i sådan et miljø. Jeg brænder stadig for undervisning af den slags, som fører til at børn bliver glade, og det er så rart at høre andre ligesindede lærere fortælle om hvordan man observerer børns nysgerrighed, hvordan man guider børn udover en forståelseskløft og hvordan man opdager skoletræthed.
For voksenundervisning som kurser i IT-programmering osv. er der samme glæde ved at finde ud af hvordan kursisterne får en succes-oplevelse, og hvordan der opstår venskaber, når det går bedst.
Men i den aktuelle diskussion om henholdsvis afkortning af kandidat-uddannelser og den anden problematik med at folkeskolen af en eller anden grund taber nogle elever – både læringsmæssigt og holdningsmæssigt, de bliver skoletrætte og kan ikke lide at gå i skole.
Jeg tror egentlig at vi har svarene på spørgsmålet om hvordan man får glade, nysgerrige elever, og hvordan man videreuddanner voksne, så specialist-stillinger kan besættes, og så politikerne får kompetente svar. Jeg har længe villet skrive noget dybtgående om det.
Den korte version er som følger:
Den basale viden, det, som skal være på plads, før man kan lære det man har brug for i erhverv og forskning, afhænger af om børnenes, eleverne, de studerendes økonmisk forhold er trygge, og om der er en famlie, som støtter og ikke belaster. Betegnelsen på Engelsk er basic trust, eller social trust.
Den basale viden kan have flere niveauer, hvor elevens niveau kan aflæses af hvilke spørgsmål hun stiller (fx. “Hvorfor ser A sådan ud?”)
Hvis der er ubesvarede spørgsmål eller spørgsmål, som simpelthen ikke stilles, fordi der ikke er tid — ingen åbninger til uformel snak — så vil de emner blokere for yderligere læring, opmærksomheden sidder fast, så at sige, på ubesvarede spørgsmål (fx “Hvorfor kan man ikke lave et verdenskort, hvor landene har den rigtige størrelse?”)
Der er en rækkefølge af elementer, som er nødvendig for at kunne lære mange fag ordentligt, en progression; men der er ikke kun én måde, som er den rigtige, der kan være mange progressioner. Man kan forstå og acceptere facts i forskellig grad.
— Og så vil jeg lige sige tak, AagePK, for henvisning til “Theory of Knowledge”, TOK (Oxford University Press har en bog med den titel.) Jeg håber de artikler og bøger kan hjælpe mig til at skrive en større version af ovenstående, på en måde, som kan bidrage til debatten om hvorfor folkeskole-elever i 8 klasse har mistet lysten til at gå i skole.
—-====ooooOOOOoooo====—-
Overskriften kunne være: Om at købe viden versus at udvikle kompetencer.
Billedet har ikke så meget med sagen at gøre, men her mødte jeg min gamle kollega fra for 20 år siden, og hun sagde uden tøven på 10 meters afstand “Jamen er det ikke Donald!”
Faget Musik
Det siges: “Som musiklærer bør man følge med i Eurovision Song Contest – ESC .”
Det er nok muligt, men jeg havde ikke fået lyttet. Det er ikke dér, min interesse ligger. Men en bekendt var så optaget af emnet, så min nysgerrighed blev pirret.
Jeg var godt klar over at DR havde afholdt Melodi Grand Prix (MGP) og at en sang var blevet udpeget som Danmarks bidrag til den internationale begivenhed. Jeg havde faktisk også prøvet at lytte, bare lidt.
Men jeg fik et mindre chok da jeg så at der er så mange lande med, at de ikke kan tælles på hænder og fødder.
Var det 47 lande, der deltager i den internationale ESC? Nej, det var kun 37!
Og var det ikke Australien, der var kommet med? EU strækker sig?
Og Færøerne? Nåh nej, det var jo Danmark …
Reiley – Breaking My Heart | Denmark 🇩🇰 | Official Music Video | Eurovision 2023.
Det er morsomt at høre – og se. Jeg kan godt lide de lyse pastelfarver.
—
Det, der får mig op af stolen, er at man holder fast ved at sangen er live – så meget som muligt er live, tror jeg; hvordan er reglerne egentlig?
Musikalske instrumenter er tilladt på scenen, men da showet afvikles som singback (musikken afspilles fra bånd og sangen synges live), kan instrumenterne ikke være tilsluttet et lydanlæg.
https://www.dr.dk/boern/mgp/casting/hvordan-melder-jeg-mig-til-mgp
Sådan lyder reglerne:
De originale kompositioner, som vælges til at være med i konkurrencen (musik/tekst/demoindspilning – herefter kaldet “sangen”) skal kunne have en varighed på maksimalt tre minutter. Sangene må ikke på nogen måde have været fremført, publiceret eller solgt uden DR’s udtrykkelige samtykke.23. jan. 2023
se og hør
Og bedømmelserne er rene publikum-afgørelser, ikke noget med et professionelt dommerpanel?
Sangene bedømmes både på musikalsk karakter og på show-stil, og måske er det derfor at konkurrencerne har udviklet sig til et festfyrværkeri af kostumer, lysshow og dans.
En Tysk “sang”, glitter og blod så sådan her ud:
Gosh. Det var godt nok …
Var Finnerne gået i bokseringen?
–ooo–
Eller står ESC for escape – undslip?
Hvad der skete var, at den blomstrede midt om Vinteren …
Her har vi Svaret på hvad det var der skete. Men Digtet er så smukt, så her kommer det alligevel:
Hvad var det dog der skete?
Mit vinterfrosne Hjertes Kvarts
må smelte ved at se det
den første dag i Marts.
Hvad gennembrød den sorte Jord
og gav den med sit sølvblå Flor
et stænk af Himlens Tone?
Den lille Anemone,
jeg planted dér i fjor.
På Lolland jeg den hented,
et kærtegn fra min Fødeø.
Så gik jeg her og vented
og tænkte: »Den må dø;
den savner jo sit Skovkvarter,
sin lune Luft, sit fede Ler;
i denne fjendske Zone
forgår min Anemone;
jeg ser den aldrig mer«.
Hvad var det dog, der skete?
Mit Hjerte koldt og hårdt som Kvarts
det smelter ved at se det
den første Dag i Marts.
Jeg tænkte: »Evigt skiltes ad
min Sjæl og Glæden«, da jeg sad
i Vint’rens grumme Done.
Nu gør min Anemone
mit Hjerte atter glad.
For denne rene Farve
den er mig som en Vårens Dåb,
den la’r mig nyfødt arve
en Evighed af Håb.
Så bøjer jeg mig da mod Jord
og stryger ømt dit Silkeflor,
en flig af Nådens Trone.
Du lille Anemone,
hvor er din Skaber stor!
// Kaj Munk
Religion kan være meget godt, hvis det ikke skygger for observationer. Denne sang kan ikke andet end røre en person, hvis hun bare er lidt følsom overfor livets mysterier, spørgsmålene, som videnskab aldrig kan besvare.
Man kan benytte religionshistorie til at forstå endnu mere, så kommer videnskaben til at besvare nogle flere spørgsmål, ikke om fysik, men om psyke.
Hvad betyder “done”? – linierne da jeg sad i Vint’rens grumme Done.
snare til fangst af fugle (især kramsfugle), oftest bestaaende af løkker af hestehaar olgn., der hænger i en sammenbøjet pilegren, hvorpaa rønnebær er anbragt som lokkemad.
Tredie vers er sprunget over.
Mindreværd?
Jeg har en studentereksamen fra en tid, hvor det var en adgangsbillet til alle højere uddannelser. Der er sket så meget indenfor videnskab, fra kemi, materialekundskab, fysik med optik, elektronik, elektromagnetisme, elementarpartikel forskning, og derfra til kosmologi, – og den anden vej, lægevidenskab, biologi, celleforskning, protein-forskning, patologi. Måske filosofi ud fra en psykologisk vinkel mangler, – men det er mængden af fysik-metoder, der er mit ærinde.
Mit ærinde er, at der ikke er nogen, der kan overskue alle forskningens og videnskabens områder.
Men vi skal alligevel gøre et forsøg, vi skal uddanne en generalist, og vores politikere må ikke tro at en generalist er i stand til at træffe beslutninger alene.
Hvis du kan svare ja til at kende en eller flere af nedenstående forskningsområder, så er du godt kørende. Men jeg tror ikke at vi kan svare ja til allesammen, og det er det, der er min observation her: Vi har, de fleste af os, viden om et hjørne af den mest fremme forskning, men ikke nok til at vi kan udelukke at vi bliver taget ved næsen eller kan bedømme vigtigheden og værdien. Tænk “Penkova”.
Interferometry is a technique which uses the interference of superimposed waves to extract information.[1] Interferometry typically uses electromagnetic waves and is an important investigative technique in the fields of astronomy, fiber optics, engineering metrology, optical metrology, oceanography, seismology, spectroscopy (and its applications to chemistry), quantum mechanics, nuclear and particle physics, plasma physics, remote sensing, biomolecular interactions, surface profiling, microfluidics, mechanical stress/strain measurement, velocimetry, optometry, and making holograms.[2]: 1–2
Hvis man skal uddanne vores børn og andre til at have et gyldigt billede af vore dages teknik og videnskab, så skal der være en vej fra den grundlæggende oplevelse, barnets oplevelse, til den voksnes reflektion over et fænomen og dannelse af “modeller”. Det eksempel, som jeg foretrækker, er vores berømte landsmand Niels Bohr’s model af brint-atomet som et “miniature solsystem”, en kerne, hvorom der roterer en anden partikel; den i midten stor og tung, den udenom lille og meget elektrisk, — ja ja du ved godt at vi kalder det en kerne bestående af neutroner og protoner, og omkring det en skal af et eller flere elektroner.
Men det er et billede, som Bohr og hans mange kolleger hurtigt forlod, fordi partikler ikke er små kugler, men snarere skyer med fortætningscentrum, eller processer, eller et “felt” i svingning.
Og det er først når vi kan sætte denne model i forbindelse med de fænomener, som vi kan registrere enten ved forsøg eller målinger, at modellen har betydning, – den er en forklaring. Modellen kan sindet bruge til at tænke med.
Når solen får magt …
Den sætning har jeg læst flere steder, i skolens litteratur-udpluk, i romaner, i artikler. Men det var først i går, i en alder af 76 år, at jeg oplevede, at det er alvor: Jeg parkerede som det ses i Fælledparken, hvor der er næsten altid god plads (men lidt gå-afstand til Rigshospitalet, og det kostede 60 kr, ca 20 i timen) og tog et par skridt ind forbi en bænk, så på termometeret på min mobil, minus 1 grad (yr.no eller lign.) og spurgte en mand på en solbeskinnet bænk: “Ved du hvad temperaturen er? Jeg tror min mobil viser forkert!”
Han svarede: “Det behøver ikke at være forkert, tænk på solen, her i solen er det varmt.”
Jeg gik med åben frakke, uden hue og handsker (jeg har ellers været nødt til virkelig at pakke og passe på her i vinter.)
Man kan se, at der er is på vandet – husk at klokken var 1230, det var ikke tidlig morgen.
Skriv løs 