Archive for February 24th, 2023
Kasyanov nævnt i Radio4 Stine Dragsted Kromann kl. 17-udsendelse: Verden Kalder
Work in progress
Tidligere premier minister fra Rusland, Mikhail Kasyanov, forklarede at man ikke kan forvente fred med Putins Rusland af flere grunde, indenrigs hjernevask af befolkningen var én af grundene, en anden var at Putins magt hviler på krigsaktiviteten.
Kasyanov var finansminister under Yeltsin og premierminister 2000-2004, nu opposition, og man kan forstå at han var nødt til at flygte fra Rusland og er i London nu. Hør ham på Radio4 (jeg kan ikke få et deep link så du er nødt til at søge på Radio4’s webside – det må være muligt at hive en rigtig URL ud med special-værktøj, men – det er ikke min prioritet nu).
Marie Krarup og andre fastholder at forhandling er den eneste løsning på en krig, og at man har forsøgt forhandling med Rusland uden rigtig at mene det, – underforstået, det kan gøres bedre. Hun siger “Borgerkrig” fra 2014 og ikke besættelse. Dermed siger hun at Ukraine bør give køb på nogle ting og nævner medlemsskab af Nato.
Det opfattes af mange som en parallel til at Cuba ikke skulle have atom-missiler fra Rusland installeret, – holder den sammenligning, det mener jeg ikke at den gør. Ligeledes nævner Krarup at Nato-staterne ikke har holdt sig for gode til ensidig aggression: Libyen, Gadaffi, nævnes.
Heroverfor står: Det virker forkert at forhandle med én, der ligesom Hitler vil bruge salami-metoden til at tage en bid ad gangen. En våbenhvile eller fred på skrømt vil give Putin et pusterum, og efter at have reorganiseret vil Putins styrker angribe igen. Derfor vil intet mindre end betingelsesløs overgivelse være løsningen på den krigen i Ukraine, slutter modargumenterne, som Kasyanov formulerer dem.
MEN 1945, betingelsesløs overgivelse i Tyskland kan ikke sammenlignes med i dag, hvor den part, som vægrer sig mod betingelsesløs overgivelse har atomvåben af flere slags (det nævner Marie Krarup med frygt i stemmen).
