Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for February 20th, 2023

Søndagstur i blæsevejr

Det var ikke iskoldt, men vind og kulde er nok ikke det bedste for mig, så jeg gik ikke på stranden, men inde i skoven, hvor jeg undrer mig over at man har vindstille, læ, – trods at der er god plads mellem træerne. Der er selvfølgelig masser af susen i trætoppene.

Som bevis for at jeg gik op ad trappen her måtte jeg ofre mig og tage en selfie, der som sædvanlig ser skræmmende ud. Sådan vil jeg helst ikke huskes, så jeg må finde et andet billede engang i nærmeste fremtid … Måske er jeg en meget god fotograf, for jeg synes faktisk at jeg kan fremhæve andre folks fornemste vinkler og egenskaber? Nå det … må jeg nok også hellere vise i nærmeste fremtid.

Hjemme igen lavede jeg mad, er det egentlig mærkeligt at jeg gider det? Det tog max ¾. Igår fik den lille familie gulerodssuppe, fasan-ruller og blomme-spidskål salat, så der var noget at leve op til.

Bliver man ikke mere mæt af hjemmelavet mad?

Spinaten ville jeg egentlig gerne have var lidt mere tyndtflydende, som en sauce (det er bouillon med hakket spinat, fra dybfrost), og man blander den i risene når man spiser og det smager himmelsk.

Hvad kalder man sådan en smagstilsætning af samme konsistens som tomatketchup?

Bagefter ZZZzzz …

Advertisement

Written by Donald

Monday, February 20, 2023 at 7:04 GMT+0000

Posted in Liv, Vejr

Tagged with ,