Archive for February 18th, 2023
Variationer over et tema
Jeg gik en lille tur efter et besøg hos hudlægen, (alt OK), og tog et par billeder hist og her fra det, som jeg kender i Hillerød og det, som forandrer sig. De mange store byggerier får mig til at føle mig lille og dum.
Som barn mente jeg at de store byggerier, som vi så, foregik langsomt – jeg syntes der var evigheder til den næste fødselsdag, og byggerier så man jo på tur med børnehaven eller på vej til skole, hver dag. Nu går der uger eller somme tider måneder mellem at man ser byggepladserne.
Hov ja, byggerier før elementbyg i 1960’erne gik jo også langsommere.
På de 37 år, jeg har boet her i området, er der naturligvis sket meget.
Det første billede, parkeringsplads på “Rådhusstræde” ved hudklinikken viser et hvidt beboelseshus. 2. De fleste andre bygninger i kvarteret er rødstenshuse ligesom det meste af det gamle Hillerød. Der er mange flere “røde” end man ser på billedet. Det virker som smukt varieret område i en stil med grønt omkring og med plads til at gå eller løbe en tur.
3: Ved de gamle turistbus-parkeringspladser er der rejst en 4 etages bygning; det er 100 meter fra indgangen til slottet og det virker som om det er korruption, som er årsag til at man fik byggetilladelse. Der er ikke grund til tættere bebyggelse i Hillerød Centrum, der allerede havde en skandale, “Gallerierne” som skulle være en parallel til indkøbscenteret “Slotsarkaderne”
Der er meget mere byggeri at se på i Hillerød, som jo efter mange år som “provinshovedstad” nu er er udbygning af København, med landbrugsforskning, medicinal-forskning, uddannelsescentre, transport-knudepunkt – og museumsby med perslen: Frederiksborg Slot.





