Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Udbygning –

with 5 comments

Hvor stor er Danmarks befolkning i dag – små 6 mio. Da jeg var teenager sagde man 4 mio. og jeg har slået op, lige efter WW2 var vi måske “kun” 3 mio og lidt mere.

Min lille by, Vejby, er også vokset, men moderat: de sidste grunde er bebygget, en stor æblehave er bebygget med ca 10 rækkehuse, nogle grunde er delt og nye huse bygget, ved stationen er det gamle ranger-terræn bebygget; en vinduesfabrik er lukket og ombygget til lejligheder ligesom den gamle stationsbygning. Men det er i Helsinge at de virkelige udvidelser er sket. For 37 år siden lå der et fundament langs vejen fra Helsinge til Rågeleje, men byggeriet lå hen i flere år inden der blev bygget, så kom pludselig flere huse omkring det sted, Birkely hedder det nu, med 119 boliger, og lidt længere væk Haragergård, samme, og NU kommer så endelig Ammendrup mod Annisse Nord og Troldebakkerne ved Laugø på ca 70 hektar, der færdigbygget vil indeholde omkring 700 nye boliger.

Den lille Købmand i Vejby 1986 havde med angst lånt nogle millioner til at køre forretning, og fik i løbet af et par år så stor omsætning at de kunne bygge nyt og det blev bedre og bedre – i 1990 omsætning 10 mio, og så videre.

Den nuværende Rema er arbejdsplads for 2-3 fastansatte og 6-10 løstansatte, unge mennesker, som tjener lidt ekstra. Men det er en solid forretning – der er publikum nok nu, for i udseende og sortiment kan den konkurrere med “storbyens” og derfor køber landliggere og sommerhus-ejere ind her sammen med de lokale, der ikke har råd til så meget.

Hvor mange mennesker er der i de små byer i Vestjylland? Hvad er demografien her? Er det virkelig nærheden af København, som er skyld i at Rema i Vejby kører som en god forretning?

Kan man gøre noget for at de små landsbyer, hvor Coop helst vil lukke, blomstrer op igen?

Advertisement

Written by Donald

Wednesday, February 8, 2023 at 12:27 GMT+0000

5 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Jeg har ikke noget svar på dit spørgsmål, men jeg synes det er klassisk, at ingen vil undvære den lille, lokale forretning, men kun ganske få bruger den til andet end køb af de to ting, man glemte, da man handlede i det store supermarked længere væk.
    Så nej, jeg tror ikke, man kan gøre ret meget, for de små kan prismæssigt ikke hamle op med de store, medmindre vi i DK indfører de norske principper om, at det ikke må være dyrere for forbrugerne at bo i den fjerneste udørk end i Oslo … med det resultat, at ALT bliver hammerdyrt; også inde i Oslo og andre store byer. Er det en attraktiv løsning? Ikke for mig.
    Til gengæld (og det har ikke meget med sagen at gøre) savner jeg at have ‘rigtige’ sæsonvarer. Der er ikke noget at glæde sig til, når man kan få alt året rundt, fordi vi importerer alt for meget. Her kan jeg fuldt gå ind for de norske principper: I den periode en given fødevare kan produceres i Norge, importeres den ikke. Dette strider dog nok mod EU-reglerne, og jeg synes IKKE, at vi skal melde os ud af EU – vi har jo et skræmmende eksempel på, hvor galt det kan gå.

    Ellen

    Thursday, February 9, 2023 at 8:24 GMT+0000

    • Måske kan man ikke gøre ret meget. Mens jeg skriver opdager jeg jo at grunden til at det gik så godt for de to dengang unge købmænd i Vejby var at de faktisk havde et stort opland og at de var villige til at have længe åbent, og at de vidste at de skulle konkurrere med Helsinge Kvickly og andet – dvs have et stort udbud. De lå i konkurence med Tankstationen, Esso, som havde en ren købmandsbutik udover olie og vinduesviskere.

      Trafikmæssigt blev den lille købmand også begunstiget af at der allerede dengang var en vej udenom Helsinge, dvs at skulle man købe ind i Helsinge, var det en omvej.

      Det eneste de små vestjyske landsbyer kan gøre er at borgerne støtter op om den lokale og måske overtager drift og et mindre underskud, hvis de virkelig vil det. Om man kan gøre noget med udseende og parkering, som kan lokke flere til, det ved jeg ikke.

      Så vidt jeg ved har Rema stadig en nabo-ordning så en nabo kan bringe bestilte varer ud, mod et meget lille ekstra vederlag. De små byer må finde på alt muligt for at øge omsætningen.

      Donald

      Thursday, February 9, 2023 at 10:55 GMT+0000

    • Nej nej nej vi skal ikke melde os ud af EU!

      Fred være med de norske ordninger, de har virkelig brug for at støtte lokale landmænd, gad vide hvor langt nordpå man kan dyrke agurker …

      Donald

      Thursday, February 9, 2023 at 10:56 GMT+0000

  2. “Kan man gøre noget for at de små landsbyer?” Det er et spørgsmål, som motioneres dagligt mange steder, også på Fyn. De lokale dagligvarebutikker lukker, medmindre landsbyens borgere støtter op og/eller frivillig arbejdskraft supplerer i butikken.

    I forenings-DK er der selvfølgelig også en “paraply-organisation” omkring dette emne: http://www.landsbyerne-i-danmark.dk/ – det samme gælder for øvrigt også (især omkring Fyn) mindre øer, hvor ildsjæle brænder i https://danske-smaaoer.dk/

    Sidstnævnte har især min interesse. Har været på en del af de små øer og kan kun beundre den ildhu, der opleves, såvel i dagligvareforretning som foreningsliv.

    Afslutningsvis – norske REMA-butikker er et godt koncept. I Assens er de ved at konkurrere de andre store ud (foreløbig Aldi) med et kundeunderlag i selve byen på 6.100 indb. versus Vejby (1.082 indb.).

    hulegaarddk

    Monday, February 13, 2023 at 13:46 GMT+0000

    • Ups hvorfor røg din kommentar ikke direkte lige igennem? Der må igen have været Internet terrorister på spil, så spam-filteret Akismet måtte give op og måtte genstartes.

      Videre til svar på kommentar: Ja, jeg husker at Farmer i Nordby på Nordfyn mente at vi skal være glade for at man river ned, bygger om og bygger nyt i Vejby, for ellers ville den ikke kunne leve – det var først dér det blev tydeligt for mig at jeg reelt ikke er flyttet så langt væk fra Hovedstadens røg; egentlig vidste jeg det godt, for allerede i 1990 fik jeg at vide at Vejby har ca. 400 helårshusstande men 1600 sommerhusstande – af hvilke flere og flere kan være beboet af pensionister hele året.

      En anden talemåde er at Nordkysten om sommeren er en provinsby med 70000 indbyggere!

      De små øer har jeg også en kærlighed til, og var jeg yngre, håndværker eller landmand kunne jeg egentlig godt finde på at flytte til en ø i “Det Fynske Øhav”.

      Donald

      Tuesday, February 14, 2023 at 11:11 GMT+0000


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: