Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for February 8th, 2023

Udbygning –

Hvor stor er Danmarks befolkning i dag – små 6 mio. Da jeg var teenager sagde man 4 mio. og jeg har slået op, lige efter WW2 var vi måske “kun” 3 mio og lidt mere.

Min lille by, Vejby, er også vokset, men moderat: de sidste grunde er bebygget, en stor æblehave er bebygget med ca 10 rækkehuse, nogle grunde er delt og nye huse bygget, ved stationen er det gamle ranger-terræn bebygget; en vinduesfabrik er lukket og ombygget til lejligheder ligesom den gamle stationsbygning. Men det er i Helsinge at de virkelige udvidelser er sket. For 37 år siden lå der et fundament langs vejen fra Helsinge til Rågeleje, men byggeriet lå hen i flere år inden der blev bygget, så kom pludselig flere huse omkring det sted, Birkely hedder det nu, med 119 boliger, og lidt længere væk Haragergård, samme, og NU kommer så endelig Ammendrup mod Annisse Nord og Troldebakkerne ved Laugø på ca 70 hektar, der færdigbygget vil indeholde omkring 700 nye boliger.

Den lille Købmand i Vejby 1986 havde med angst lånt nogle millioner til at køre forretning, og fik i løbet af et par år så stor omsætning at de kunne bygge nyt og det blev bedre og bedre – i 1990 omsætning 10 mio, og så videre.

Den nuværende Rema er arbejdsplads for 2-3 fastansatte og 6-10 løstansatte, unge mennesker, som tjener lidt ekstra. Men det er en solid forretning – der er publikum nok nu, for i udseende og sortiment kan den konkurrere med “storbyens” og derfor køber landliggere og sommerhus-ejere ind her sammen med de lokale, der ikke har råd til så meget.

Hvor mange mennesker er der i de små byer i Vestjylland? Hvad er demografien her? Er det virkelig nærheden af København, som er skyld i at Rema i Vejby kører som en god forretning?

Kan man gøre noget for at de små landsbyer, hvor Coop helst vil lukke, blomstrer op igen?

Advertisement

Written by Donald

Wednesday, February 8, 2023 at 12:27 GMT+0000