Archive for February 2023
Foreslår nye helligdage, 26.April og 15. Maj
Den 26. April er dagslængden 15 timer og anemonerne blomstrer! Det må fejres med en fridag.
Den 15. Maj er nattefrost usandsynlig og det bør fejres med varme hveder.
Desuden bør vi, de 80% som støtter Bededag og Folkekirke, sørge for at 1. Maj og Grundlovsdag er helligdage og fridage og at dette tilføjes Grundloven, 1st amendment.
Hvis en statsminister vil afskaffe en fridag, vil jeg anbefale at man gør Efterårsferien en dag kortere – eller at ugen efter Efterårsferien ikke har Lørdagsfri.
Forslaget begrundes med at produktiviteten vil forøges, når mennesket har det godt og føler at livet er værd at arbejde for.

Kasyanov nævnt i Radio4 Stine Dragsted Kromann kl. 17-udsendelse: Verden Kalder
Work in progress
Tidligere premier minister fra Rusland, Mikhail Kasyanov, forklarede at man ikke kan forvente fred med Putins Rusland af flere grunde, indenrigs hjernevask af befolkningen var én af grundene, en anden var at Putins magt hviler på krigsaktiviteten.
Kasyanov var finansminister under Yeltsin og premierminister 2000-2004, nu opposition, og man kan forstå at han var nødt til at flygte fra Rusland og er i London nu. Hør ham på Radio4 (jeg kan ikke få et deep link så du er nødt til at søge på Radio4’s webside – det må være muligt at hive en rigtig URL ud med special-værktøj, men – det er ikke min prioritet nu).
Marie Krarup og andre fastholder at forhandling er den eneste løsning på en krig, og at man har forsøgt forhandling med Rusland uden rigtig at mene det, – underforstået, det kan gøres bedre. Hun siger “Borgerkrig” fra 2014 og ikke besættelse. Dermed siger hun at Ukraine bør give køb på nogle ting og nævner medlemsskab af Nato.
Det opfattes af mange som en parallel til at Cuba ikke skulle have atom-missiler fra Rusland installeret, – holder den sammenligning, det mener jeg ikke at den gør. Ligeledes nævner Krarup at Nato-staterne ikke har holdt sig for gode til ensidig aggression: Libyen, Gadaffi, nævnes.
Heroverfor står: Det virker forkert at forhandle med én, der ligesom Hitler vil bruge salami-metoden til at tage en bid ad gangen. En våbenhvile eller fred på skrømt vil give Putin et pusterum, og efter at have reorganiseret vil Putins styrker angribe igen. Derfor vil intet mindre end betingelsesløs overgivelse være løsningen på den krigen i Ukraine, slutter modargumenterne, som Kasyanov formulerer dem.
MEN 1945, betingelsesløs overgivelse i Tyskland kan ikke sammenlignes med i dag, hvor den part, som vægrer sig mod betingelsesløs overgivelse har atomvåben af flere slags (det nævner Marie Krarup med frygt i stemmen).

Click chemistry – hvad er den bedste form for undervisning?
Hjerne-Madsen (Anders Peter Lund Madsen) havde Morten Meldal på besøg.
It just says click – and the molecules are coupled together
https://www.nobelprize.org/prizes/chemistry/2022/press-release/
5. October 2022
The Royal Swedish Academy of Sciences has decided to award the Nobel Prize in Chemistry 2022 to
Carolyn R. Bertozzi
Stanford University, CA, USA
Morten Meldal
University of Copenhagen, Denmark
K. Barry Sharpless
Scripps Research, La Jolla, CA, USA
I udsendelsen forklarede Morten Meldal i et forståeligt sprog hvad det var, der havde udløst en Nobel-pris: klik-kemi, — click-chemistry.
Det var nysgerrighed, ikke karriere ambitioner, som havde drevet den 68-årige professor i kemi gennem hele livet, han elskede at gå i laboratoriet. Et problem med en Nobel pris var, sagde han, at så blev hans daglige rytme brudt, og det kunne blive vanskeligt med blot én dag om ugen i laboratoriet.
Rekrutering af næsten generation optog ham også meget. Undervisning er vigtigt – hvorfor er der ikke så mange, der søger ind på kemi-studierne?
For at gøre undervisningen bedre foreslog han visualisering – og en af de mest overraskende ting i udsendelsen var at man faktisk i dag kan kontrollere vores modeller af molekyler ved forskellige målemetoder som “visualiserer” – danner billeder – af molekyle-strukturer, se fx. illustration i Wikipedia artikel om atomic force microscopy.
Meldal foreslog også at man fra første klasse gav de små mennesker 10 minutters undervisning/snak om kemi, og som eksempel foreslog han “plastic”, illustreret med de affalds-øer af brugt plastic, som hober sig op i hvirvler nogle steder i oceanerne.
—oooOOOooo—
Jeg er bekymret for denne måde at tale om ting uden at gå omkring den historiske vej, hvordan mennesket gjorde naturvidenskabelige opdagelser – ved observationer, som har større significans i henseende til fysik, kemi og dermed ontologi, videnskaben om væren.
Sagt på en mere firkantet måde: Kemi-undervisning bør begynde med opdagelse af grundstofferne, guld, sølv, og senere kul, ilt, brint, kobber, jern, silicium, bly, uran, …
De græske filosoffer havde “kun” jord, vand, luft og ild, men opdagede jo hurtigt at fx. jord består af mange forskellige ting. Min fysik-lærer havde skrevet lærebøger i kemi og fysik, hvor han gik imod den trend, der er med at begynde en kemibog med en forsimpling af Bohrs atom-model.
in chemical synthesis, click chemistry is a class of simple, atom-economy reactions commonly used for joining two molecular entities of choice. Click chemistry is not a single specific reaction, but describes a way of generating products that follow examples in nature, which also generates substances by joining small modular units. In many applications, click reactions join a biomolecule and a reporter molecule. Click chemistry is not limited to biological conditions: the concept of a “click” reaction has been used in chemoproteomic, pharmacological, and various biomimetic applications. However, they have been made notably useful in the detection, localization and qualification of biomolecules.
https://en.wikipedia.org/wiki/Click_chemistry
—-oooOOOooo—
Morten Meldal omtalte de mange fremskridt, der er gjort med mikroskopi af forskellig slags, her blot ét eksempel:
Chemists in Europe can now snap images of single molecules that are so sharp you can not only see the individual atoms within the molecule, but also make out the electrons that bond the atoms together.
https://cosmosmagazine.com/technology/what-does-an-electron-cloud-really-look-like/
—oooOOOooo—
I undervisning i kemi og fysik har det været et bærende princip at man også skulle have øvelser eller i det mindste demonstrationer, hvor læreren og nogle elever viser de fænomener, man ønsker at forklare nærmere.
Det er meget godt, men det kan jo også være så meget forsimplet, at eleverne opfatter “skolen” som en verden for sig selv og “videnskaben” som nogle elfenbenstårne, som det vil være næsten umuligt at nærme sig.
Da jeg efter mange år efterhånden var kommet ud over frygten for videnskabens front, fik jeg jo undervisning i computer-teknik, og dér oplevede jeg med den største styrke hvordan mange fagfolk manglede realitets-fornemmelse for nogle af de ting, der foregår i en computer. Sagt på en anden måde, jeg oplevede at hands-on var den eneste undervisning, som virkede. Godt nok med en introduktion, forklaring af opgaven, men altså kort og godt “gør det selv” for at bryde fortryllelsen af dem og os :
Bryd muren mellem
videnskaben og os.
Nå hænger det sådan sammen …
Pasta alla carbonara – hvor kommer det fra og hvad betyder det? Nej det var ikke mester kokken (“chef” på fransk, capocuoco på italiensk) Mario Carbone, som lagde navn til.
Some connect it to pasta cacio e uova, a Neapolitan dish of pasta tossed with melted lard, beaten raw eggs, and cheese, as documented in Ippolito Cavalcanti’s 1839 Neapolitan cookbook. Because the name comes from the word carbonaro, “coal burner,” some believe the dish was created as a hearty easy-to-make meal by men working outdoors for long periods. Others trace it to the Allied liberation of Rome in 1944, with American GIs bringing their daily ration of eggs and bacon to local restaurants to add to the limited Italian menu. Supporting this story is the first written reference to the dish in newspaper La Stampa in 1950, describing it as a dish prized by American servicemen. Shortly after, carbonara also appears in Elizabeth David’s classic 1954 book Italian Food.
https://www.lacucinaitaliana.com/italian-food/italian-dishes/carbonara-origins-and-anecdotes-of-the-beloved-italian-pasta-dish
Den forklaring finder man elaboreret i en anden artikel, som nævner en capocuoco fra Bologna – men historien med de allierede soldaters rationer går igen her (se til allersidst):
Pasta Carbonara – Who invented it?
[…] But there’s another version of the history of this popular dish, that seems to be the most accurate. Apparently, it was Renato Gualandi, a chef from Bologna who, history teaches us now, invented pasta alla Carbonara. When I heard this story I was astonished, as I had never heard of him, even though he was – I have now learned – one of the most influential chefs and restaurant owners of post-war Italy.
And yes: apparently Renato Gualandi invented carbonara, guys!
Renato Gualandi: more than pasta Carbonara
Born in 1921, Renato Gualandi started early to work as a delivery boy for one of Bologna’s best-known butchers. In 1932, he was an assistant at a local deli shop, Palmirani. Aged 18, he won his first culinary prize in Catania, Sicily. Towards the end of the Second World War, he cooked both in Bologna, at Baglioni’s, and Imola, at the Albergo Grand’Italia: it was in this period, Gualandi says, that he created Carbonara.
In 1952, he opened his own restaurant in Bologna, the legendary 3G. Gualandi’s approach to food was quite innovative for a time when culinary trends were largely dictated by the kitchens of Europe’s most famous five-star hotels. He ditched novel ingredients and complex flavors to return to the simplicity and authenticity of the dishes of his land, Emilia Romagna, and of Bologna in particular. He certainly had a lot to take inspiration from, considering the culinary patrimony of the region.
In 1959, his restaurant could sit 150 and by the time it closed, 12 years later, there were 7 “sfogline” (women who rolled pasta and pasta dough by hand) working in its kitchens. Very popular was also the 3G deli, annexed to the front section of the restaurant: with its large spit always going, this was where the bolognese went to pick up Gualandi’s creations to bring home.
[…]
it was Gualandi himself to tell how carbonara came to be. It was 1944 and Italy was still torn by the war. In those months, Gualandi had been working in Riccione, a seaside town on the Riviera Romagnola, today is known for its beaches and nightlife. When Riccione was freed, the Allied decided to celebrate with a banquet: Gualandi was put in charge of it.
There were quite some names attending, among them Harold Mac Millan, at the time in charge of the British forces, stanced in the Mediterranean (who was to become Prime Minister 13 years later) and UK generals Harold Alexander and Sir Oliver Leese. With such guests, and for such an occasion, Gualandi had to put together something tasty, but only with what was available in town, mostly army rations of dried foods and a little meat.
Gualandi admitted he wanted to create something new, that could bring together Italian and Anglo-Saxon cuisine; with a bit of help from Slovenian culinary tradition (he said to have been inspired by a soup popular in Isdria, called “spikrofi”), he concocted a sauce for spaghetti made of bacon, cream, processed cheese, and dried egg yolk, topped with a sprinkle of freshly ground pepper.
Needless to say, Gualandi’s dish was a success!
https://lifeinitaly.com/who-invented-carbonara/
The Silver Spoon Kitchen
The Silver Spoon by Phaidon Press Editors and The Silver Spoon Kitchen
Reklame: Bogen kan købes på Amazon, verdens rigeste mands Internet butik.
“The quintessential cookbook.” – USA Today
The Silver Spoon, the most influential and bestselling Italian cookbook of the last 50 years, is now available in a new updated and revised edition. This bible of authentic Italian home cooking features over 2,000 revised recipes and is illustrated with 400 brand new, full‐color photographs. A comprehensive and lively book, its uniquely stylish and user‐friendly format makes it accessible and a pleasure to read. The new updated edition features new introductory material covering such topics as how to compose a traditional Italian meal, typical food traditions of the different regions, and how to set an Italian table. It also contains a new section of menus by celebrity chefs cooking traditional Italian food including Mario Batali, Lidia Bastianich, Tony Mantuano, and Rich Torrisi and Mario Carbone.
Il Cucchiaio d’Argento was originally published in Italy in 1950 by the famous Italian design and architectural magazine Domus, and became an instant classic. A select group of cooking experts were commissioned to collect hundreds of traditional Italian home cooking recipes and make them available for the first time to a wider modern audience. In the process, they updated ingredients, quantities and methods to suit contemporary tastes and customs, at the same time preserving the memory of ancient recipes for future generations.
Divided into eleven color‐coded chapters by course, The Silver Spoon is a feat of design as well as content. Chapters include: Sauces, Marinades and Flavored Butters, Antipasti, Appetizers and Pizzas, First Courses, Eggs, Vegetles, Fish and Shellfish, Meat, Poultry, Game, Cheese, and Desserts. It covers everything from coveted authentic sauces and marinades to irresistible dishes such as Penne Rigate with Artichokes, Ricotta and Spinach Gnocchi, Tuscan Minestrone, Meatballs in Brandy, Bresaola with Corn Salad, Pizza Napoletana, Fried Mozzarella Sandwiches and Carpaccio Cipriani.”
1504 pages
Includes over 2,000 authentic Italian recipes
“It’s not so much one more Italian cookbook as the one-volume encyclopedia of Italian home cookery. Lavish illustrations, a helpful glossary of cooking terms and a translation geared to the intelligent layout make The Silver Spoon both pleasant browsing and an accessible manual in the kitchen.” —The Wall Street Journal
Salsa agli spinaci
Link til websiden med denne opskrift, buttalapasta.it/ricette/ricetta-salsa-agli-spinaci/20694/
To eat a nice bright green pasta you don’t necessarily have to use pesto, you can also prepare this simple spinach-based sauce.
Pasta with spinach sauce can also be a great way to introduce children to vegetables.
Ingredients
40 g. almonds
1 clove of garlic
2 salted anchovies
600 g. spinach
6 spoons of extra virgin olive oil
Salt to taste.
Spinach sauce – Salsa agli spinaci
Preparation
Soak the almonds in hot water for about ten minutes and peel them.
Pound them well in the mortar adding a few tablespoons of water or blend them with a food processor.
Clean and wash the spinach, cook them in a pot without adding water. [without adding water?]
Pour the oil into a pan, add the desalted and boned anchovies, put on the heat and let them melt.
Add the spinach, the crushed garlic and salt to taste, cook for five minutes.
Blend everything with the food processor, put it back in the pan, add the previously prepared almond paste and thicken over low heat, stirring, until it reaches the right density.
Season the pasta with this sauce plus a handful of grated Parmesan and complete with a drizzle of raw oil.
Du behøver ikke at læse dette indlæg!
Det er blot nogle opskrifter på forskellige måder at udnytte spinat. Opskrifterne bruger frisk spinat, men det har man jo ikke lige for tiden; til gengæld har vi frost-spinat, som er en af de bedste ressourcer om vinteren. Vitaminer og mineraler, ikke sandt? Man skal lige huske noget med oxalsyre, men ellers?
Jeg kan ærligt talt ikke lide mad fra andre køkkener end mig eget, nåhjo, der var også lige min mors, men hun er jo ikke i køkkenet mere; – og Charlottes, og en gang imellem friske sprøde frites fra Byens Pizzeria …
Popeye – Skipper Skræk! – han var da sund, ikke?
Spinach noodles: dressing with sauce
Peel and wash the spinach, drain them carefully and place them in a saucepan with the broth and the chopped onion. Cover the pan and cook for about 25 minutes, then remove the saucepan from the heat, let it all cool down, then transfer the mixture into the mixer bowl.
Add the grated Parmesan, 2 anchovy fillets, drained from the conservation oil, a generous grind of pepper and blend until you obtain a sauce with a creamy and homogeneous consistency. Bring plenty of water to the boil in a saucepan, add salt and boil the tagliatelle. Drain them al dente and dress them with the prepared sauce.
Distribute the preparation on plates, decorate each portion with an anchovy fillet drained from the conservation oil and serve immediately piping hot.
Salsa is the Spanish word for “sauce”, and it has also come to mean the same thing in English. However, this iconic condiment, which can consist of vegetables, fruit, herbs, spices, and even grains, and which can range from mild and tangy to searing hot, is much more than a simple topping.
There are numerous categories of salsa, some uncooked (salsa cruda) and some cooked.
- Salsa verde is “green salsa”, which is typically made from pureed tomatillos, green chilies, and cilantro.
- Salsa roja or “red salsa” usually includes cooked red tomatoes, onions, and chili peppers.
- Pico de gallo is a popular form of uncooked salsa made from lime juice and coarsely chopped raw ingredients including tomatoes, onions, and cilantro leaves.
Common salsas sold in U.S. grocery stores most closely resemble salsa cruda or pico de gallo, although in many cases they have been cooked to increase their shelf life.
Salsa is a prime example of the significant evolution of food trends over the past two decades. In that time, salsa has leapt into prominence not only in supermarkets and restaurants, but in ordinary cuisine. Salsa has long since surpassed ketchup as the number one condiment in the U.S., and demand only continues to grow. This increase in popularity is due in part to the various immigrant groups that continue to flow into the United States, combined with a heightened awareness of the culinary and health benefits of salsa. Salsas are usually low in fat, and the vegetables, fruits, and spices which comprise them are healthy and fresh. Additionally, enhancing flavor with spices and herbs rather than fats is an appealing technique in today’s health-conscious food arena. From a culinary standpoint, salsa can add zip and spark to many dishes, yet it is incredibly simple to prepare and has endless variations.
Flavors
Unlike in other sauces, salsa’s flavors are not meant to blend completely; instead, each one should complement the others while retaining its individuality. Composing a salsa involves juggling a multitude of tastes, colors, and textures for a balanced result where each ingredient can stand out on its own without overpowering the others. Depending on the tastes desired, different ingredients can be incorporated to create a balanced set of flavors.
Søndagstur i blæsevejr
Det var ikke iskoldt, men vind og kulde er nok ikke det bedste for mig, så jeg gik ikke på stranden, men inde i skoven, hvor jeg undrer mig over at man har vindstille, læ, – trods at der er god plads mellem træerne. Der er selvfølgelig masser af susen i trætoppene.
Som bevis for at jeg gik op ad trappen her måtte jeg ofre mig og tage en selfie, der som sædvanlig ser skræmmende ud. Sådan vil jeg helst ikke huskes, så jeg må finde et andet billede engang i nærmeste fremtid … Måske er jeg en meget god fotograf, for jeg synes faktisk at jeg kan fremhæve andre folks fornemste vinkler og egenskaber? Nå det … må jeg nok også hellere vise i nærmeste fremtid.



Hjemme igen lavede jeg mad, er det egentlig mærkeligt at jeg gider det? Det tog max ¾. Igår fik den lille familie gulerodssuppe, fasan-ruller og blomme-spidskål salat, så der var noget at leve op til.
Bliver man ikke mere mæt af hjemmelavet mad?
Spinaten ville jeg egentlig gerne have var lidt mere tyndtflydende, som en sauce (det er bouillon med hakket spinat, fra dybfrost), og man blander den i risene når man spiser og det smager himmelsk.
Hvad kalder man sådan en smagstilsætning af samme konsistens som tomatketchup?
Bagefter ZZZzzz …
Jeg glemmer altid hvad jeg vil skrive …
Men lige nu har jeg to stikord:
Einstein taler om spacetime
Men også om masse.
Men masse kan kun opleves, måles, hvis man har tid (flyt den eller sæt den på en vægt, der reagerer over tid osv.) så hvorfor ikke “mass-time” eller (sprogligt bedre) “time-mass”?
Jeg skulle desuden hilse fra de fleste videnskabsformidlere og sige at tiden ikke går baglæns.
DR har ellers en dokumentar, som får hårene til at rejse sig på mit instruktør/lærer/undervisningshoved:
På skuldrene af Bohr: Tid eksisterer ikke
SÆSON 1 EPISODE 1 | 15M
Alle
Nogle mener at tid slet ikke eksisterer. Vi oplever den kun, fordi vi som mennesker ikke kan se de allermindste ting i universet, men kan det virkelig passe? Dansk videnskabsserie fra 2022 om kvantefysikkens uforklarligheder, som tager udgangspunkt i de ideer og tanker den danske fysiker Niels Bohr havde for 100 år siden, og som blev fundamentet til kvantemekanikken. En teori om de allermindste ting i universet. Udløber: 1. nov 2025
Variationer over et tema
Jeg gik en lille tur efter et besøg hos hudlægen, (alt OK), og tog et par billeder hist og her fra det, som jeg kender i Hillerød og det, som forandrer sig. De mange store byggerier får mig til at føle mig lille og dum.
Som barn mente jeg at de store byggerier, som vi så, foregik langsomt – jeg syntes der var evigheder til den næste fødselsdag, og byggerier så man jo på tur med børnehaven eller på vej til skole, hver dag. Nu går der uger eller somme tider måneder mellem at man ser byggepladserne.
Hov ja, byggerier før elementbyg i 1960’erne gik jo også langsommere.
På de 37 år, jeg har boet her i området, er der naturligvis sket meget.
Det første billede, parkeringsplads på “Rådhusstræde” ved hudklinikken viser et hvidt beboelseshus. 2. De fleste andre bygninger i kvarteret er rødstenshuse ligesom det meste af det gamle Hillerød. Der er mange flere “røde” end man ser på billedet. Det virker som smukt varieret område i en stil med grønt omkring og med plads til at gå eller løbe en tur.
3: Ved de gamle turistbus-parkeringspladser er der rejst en 4 etages bygning; det er 100 meter fra indgangen til slottet og det virker som om det er korruption, som er årsag til at man fik byggetilladelse. Der er ikke grund til tættere bebyggelse i Hillerød Centrum, der allerede havde en skandale, “Gallerierne” som skulle være en parallel til indkøbscenteret “Slotsarkaderne”
Der er meget mere byggeri at se på i Hillerød, som jo efter mange år som “provinshovedstad” nu er er udbygning af København, med landbrugsforskning, medicinal-forskning, uddannelsescentre, transport-knudepunkt – og museumsby med perslen: Frederiksborg Slot.





