DR dk har en række korte videoer …
Da sendesignalet blev så svagt at jeg ikke kunne bruge en “aktiv antenne” til Danmarks Radios TV programmer, overvejede jeg forskellige løsninger og endte med at en “Chromecast” var den nemmeste og billigste løsning.
Google Chromecast er en lille elektronisk enhed som har samme funktioner som en mobil-telefon, men dog ikke batteri og heller ikke tastatur. Den betjenes ved at den kobles til HDMI indgang og viser sit billede på skærmen på TV’et, dér står anvisninger på hvordan man skal koble den på husets WiFi ved hjælp af mobil-telefonen og en Google app(lication) som kaldes “Home”. Med andre ord, Chromecast forudsætter at der er WiFi og en moderne mobil-telefon.
Nu kan man så via mobiltelefonen se TV, både det, som ellers kommer via en antenne, (men altså nu kommer via Internet) og man kan også se, hvad DR tilbyder på linie med andre streamingtjenester fx. Netflix og HBO. DR dk kalder det DRTV, men man kunne lige så godt sige DR-Internet.
Her har man så for tiden 4-5 minutter programmer om spørgsmål, som er “oppe i tiden” og kalder det “explainers” (så meget for vedligeholdelse af Det Danske Sprog gennem vores statsinstitutioner.)
En explainer forklarer at vi får flere virus i indåndingsluften om vinteren, fordi vi klumper os sammen i busser og tog, og fordi virus overlever fint i tør, kold luft.
Da slog det mig igen, hvor meget af den forklaring vil være volapyk for en stenaldermand, eller for et barn, som aldrig har fået forklaret noget om mikrobiologi? En af de største opdagelser i den medicinske videnskab var (som bekendt?) Pasteurs opdagelse af bakterier, og hans redning af Jupille. Indtil da blev teorier om encellede organismer betragtet med mistro.
En octobre 1885, Jean-Baptiste Jupille est mordu par un chien enragé alors qu’il essaie de maîtriser la bête furieuse s’attaquant à des enfants à Villers-Farlay dans le Jura. Le maire du village demande alors à Louis Pasteur, professeur à l’École normale supérieure de Paris, de tenter le traitement pour Jupille.
I oktober 1885 blev Jean-Baptiste Jupille bidt af en rabiat hund, mens han forsøgte at kontrollere det rasende udyr, der angreb børn i Villers-Farlay i Jura. Borgmesteren i landsbyen beder derefter Louis Pasteur, professor ved École Normale Supérieure i Paris, om at prøve behandlingen af Jupille.
Så er det jeg spørger om den mistro overfor videnskaben lever den dag i dag i form af konspirationsteorier? Om den mistro skyldes at der faktisk bliver talt ned til almindelige mennesker (og børn) og om den mistro måske somme tider faktisk har nogen berettigelse?
Ellers gik denne dag med musik og sommer salat (midt om vinteren) — første gang jeg fik en salat med alle mulige ting i var en sommerdag – og min mor kaldte det sommersalat, selv om det på danske betegner noget helt andet hvidt noget med radiser i.
Virus, en ell. et. flt. d.s. (Retskr.(1955)) ell. vira (Retskr.(1955)) ell. -(s)er (virus(s)er el. virus el. vira. Retskr.(1986)).
https://ordnet.dk/ods_en/dictionary-1?query=virus
Skriv løs 
A propos sommersalat: vidste du godt, at det på engelsk IKKE hedder somersault? 🙂 Og at den ikke er opfundet i Midsomer?? 🙂
Men at Rasmus Klump hedder Barnaby Bear på engelsk? 🙂
Nyttig viden, ikk’ås’? 🙂
AagePK
Thursday, January 26, 2023 at 19:06 GMT+0000
Jamen … hvorfor hedder det somersault og ikke summersalt?
Ahaaa … Nådada!!! Det må være derfor han blev kaldt Barnaby, den hyggelige detektiv, som oplever 3 mord hver uge uden selv at tabe hovedet; spillet af den mest charmerende skuespiller, man kunne finde, John Nettles. Allerede da han var detektiv på Kanal-øen Jersey var min mor på pletten hver gang der blev sendt en episode. I nogle af episoderne af Midsomer Murders synes jeg at Nettles virker mere ægte end gennemsnittet af film-detektiver; han har et pokerfjæs, som vi nyder. Andre detektiver kan somme tider overspille undren eller tænksomhed, skarpsindighed, mistro til den udspurgte.
Jo det er nyttig viden. Det minder mig om at viden kun er noget værd hvis man vurderer og udtrykker vigtigheden af den.
Donald
Thursday, January 26, 2023 at 21:35 GMT+0000
Somersault:
Etymology
Middle French sombresaut leap, ultimately from Latin super over + saltus leap, from salire to jump — more at over, sally
Donald
Thursday, January 26, 2023 at 21:41 GMT+0000
Mht mistro til videnskab: det er jo sjældent, at videnskaben er eksakt og uigendrivelig, og man kan ofte se ting fra flere sider. Journalister, især, har jo også en interesse i at holde gryden i kog, foruden at der er penge i at mene det modsatte: det lever kvaksalvere jo af. Og når man så blander religion i det, kan det jo gå helt galt, og det gør det så, især i USA, hvor religiøse bevægelser i mange måder har standset undervisningsmateriale.
Christine Stabell-Benn er en dygtig videnskabskvinde med stor viden om vacciner, også om de sideeffekter, positive som negative, der kan følge med. Så derfor mener hun, at børn, der ikke har været særligt udsatte for gener ved smitte med Covid, ikke skal udsættes for unødige risici. Andre ser på børnene helt ned til 6 måneders alder som en pulje, hvor sygdommen kan udvikle sig og danne nye mutationer; derfør bør man forebygge og vaccinere, så der ikke springer nye sub-arter over på de ældre.
Når disse divergerende opfattelser serveres af journalister, der lige har 2 1/2 minutter sendetid, skal det jo slå gnister i hovedet på folk, som de er flest, og få skepticismen mht vacciner blomstre.
Især, når det gælder sundhed, har folk det med at fare lidt forvirret omkring: husråd slås med videnskab, som jo selv er født af husråd, og driftige forretningsfolk kan lave gode penge: jeg har lige måtte slå ordet Balance-olie op, det var sku’ ret så interessant, tænk, man kan “strække” fiskeolie med olivenolie og tage ekstra, fordi man nu kan sælge kapsler med “et afbalanceret indhold af fedtsyrer”! Smart!
Jeg holder mig nu til Möller’s tran.
AagePK
Saturday, January 28, 2023 at 17:08 GMT+0000
I og for sig udtrykker du jo ikke mistro til videnskab, sådan som Trumpisterne har det med at gøre, men du fremhæver behovet for en omhyggelig og forståelig formidling af videnskab. Mange vil studse, når man siger at “det er jo sjældent at videnskaben er eksakt og uigendrivelig” – for det er almindeligt at skelne mellem fysik, kemi og matematik som eksakte videnskaber, hvorimod humanistiske videnskaber og medicinsk statistik opfattes som … elitistisk. (Man burde kunne skrive “elitaristisk”, rimer på militaristisk, men — det vil ordbøgerne ikke kendes ved, det ord.)
Vaccine-forskning håber jeg da er i gode hænder. Den mulighed forskerne har for at kortlægge og analysere DNA sekvenserne må være spændende og meget nyttig, så snart man får registreret flere måder, DNA sekvenserne kan trives.
Man taler ikke altid om hvordan DNA kan kortlægges, altså selve den kemiske fremgangsmetode og fordele og problemer ved denne metode, som så fremstår i enkelte nyheder, hvor anden spændende (og somme tider modstridende information) fremkommer.
Alene det må være med til at drive en vis skepticisme overfor medicinsk forskning.
Og, som du skriver, så er der også husråd, folkemedicin. Noget, som er skrøner og noget, som er virkningsfuld naturmedicin.
Det exempel du fremdrager, “balance-olie”, det er jo ren og skær “newspeak”, spin, svindlersprog.
Donald
Sunday, January 29, 2023 at 22:35 GMT+0000
Jeg har så absolut ingen hensigt til at udtrykke mistro til videnskaben, tvært imod!
Jeg prøver at påvise, hvorledes den almindelige fjernsynsseer har svært ved at forstå, at videnskaben udvikler sig over tid, at nye redskaber og metoder kan give ny viden, der forkaster noget tidligere vedtaget. Især, fordi journalister ofte ikke får tid nok/ har ikke ambitioner nok til at gå i dybden, og dernæst ikke får sendetid nok til at forklare sammenhængen.
(Én, der går i dybden, er Johan Olsen, mest kendt fra bandet Magtens Korridorer. Han har taget en stribe af de fremmeste danske videnskabsmænd og -kvinder under luppen, se Store danske Videnskabsfolk på dr.dk. Kl 17:26 i dag genudsendes afsnittet om Peter W Lund, der gennemrodede Lagoa Santa-hulerne, og fandt sabelkatte og andre uhyrer…..)
Selv matematik er i skudlinjen: jeg har personligt været ude i en diskussion med en matematiker, der underviser på de højere læreanstalter, der satte spørgsmålstegn ved tidligere vedtagelser:” Da linjer ikke har nogen fysisk udbredelse, hvor mange parallelle linjer kan der så gå igennem 2 punkter A og B? Og hvis man fortsætter disse linjer ud i det uendelige, vil de så ikke mødes bag ved Jorden?”
I Guder!
Det unge menneske sad Gud hjælpe mig og troede på det! Det var plat umuligt at overbevise ham om, at når et punkt eller en linje er defineret, så existerer den kun indenfor definitionen: Et punkt har ingen udstrækning, og en lige linje er lige fra den ene ende af universet til den anden, den kan pr definition ikke krummes, og derfor heller ikke “mødes bag Jorden, for så ville den jo være en cirkel!”
Fysisk er det jo en helt anden ting: hvis vi snakker om en lysstråle: denne kan jo påvirkes af sorte huller og planeter med stor masse, det er påvist, og herudfra kan vi så slutte, at lys har en masse. Her tænker vi real naturvidenskab, hvorimod matematik er ideal modelopstilling, hvormed vi kan forme et værktøj til at gøre de reale naturvidenskaber som fysik og kemi målelige. Matematikken bliver således det sprog, der kan måle, forklare og beskrive naturens indre sammenhænge, hvor sproget beskriver naturens udseende og funktion.
Og så er det altså overhovedet ikke smart at ville redefinere punkter og lige linjer.
Elitistisk? Der lærte jeg et nyt udtryk for elitær. 🙂 Hvordan i alverden har sprognævnet dog fundet på at optage det i Den danske Ordbog? Nok, fordi alt nu skal være -istisk, anglofilt, hvor det før var frankofilt; militaire blev til militær, og det, der vedrørte eliten = elitaire, på dansk blev til elitær. Ser man efter i Korpus, står det 3:128, der er 3, der skriver elistisk, og 128, der bruger elitær. 🙂
AagePK
Monday, January 30, 2023 at 9:32 GMT+0000
Åh-Nej – naturligvis! har du ikke til hensigt at så mistro omkring videnskaben, så min sætning må have sat forkert aftryk i sprogforståelses-centeret.
Men det er ret bombastisk at begynde med en sætning som denne:
Mht mistro til videnskab: det er jo sjældent, at videnskaben er eksakt og uigendrivelig, […klip]
og for at understrege at der kan være flere synsvinkler er det, at man skal spørge ind til emnet og som du fortæller “[hun har] stor viden om vacciner, også om de sideeffekter, positive som negative, der kan følge med …”
Som du kan se var jeg godt klar over at du ikke ville skyde videnskaberne i sænk. Man skal stille alle de spørgsmål, som er relevante. Videnskabens resultater skal altid igennem en kritisk proces, hvor resultaterne “ifrågasättes”.
ifrågasättning — hvad hedder det på dansk hvis man ikke vil bruge den underlødige metafor “at sætte spørgsmålstegn ved”? Tvivelsætning? At så tvivl om er noget andet, det er nuance-rigdommen, vi peger på ved at bruge ifrågasätte, vi stiller de spørgsmål, der SKAL stilles, hvis man vil have det fulde billede.
Som du kan se AagePK er der ting som det er hamrende svært for mig at udtrykke lidt komplicerede emner klart og tydeligt.
Og resten af dit indlæg er herligt – altså både at Johan Olsen kan høres om Peter W. Lund og at der findes mennesker, hvis idé om virkeligheden spænder ben for dem. Det er egentlig det, som ontologien undersøger, og det er det, oldtidens Græske filosoffer gjorde så godt: De tog den almindelige virkelighed og så nærmere efter, stillede flere spørgsmål.
Men er det ikke meget avanceret hvis et barn skal forstå at matematikken er et tankeværktøj, en idé, der kan bruges til videre forskning? “en linie er en længde uden bredde” siger Euklid for at komme igang. Matematiklærer Anders Nordensgaard Madsen sagde venligt til mig, men lidt irriteret, vistnok, at der findes jo ikke linier uden bredde, ligegyldigt hvor fint du spidser blyanten, så har linien en bredde. Men det er smukt, tilføjede han, Euklids aktiomer og beviser er smukke.
Donald
Monday, January 30, 2023 at 16:09 GMT+0000
Jeg forsøgte at finde denne udsendelse via Google og via DR dk. Første gang endte jeg i noget unilogin hvor jeg skulle kunne bruge MitID — men jeg fik at vide at lytning af det program på unilogin havde jeg ikke ret til at høre.
Måske kan jeg finde en forklaring. Men det må vente til en anden gang.
https://broker.unilogin.dk/auth/realms/broker/protocol/saml-stil?SAMLRequest=nZLNbsIwEI …
Det var fordi du skrev flg.:
Johan Olsen, mest kendt fra bandet Magtens Korridorer. Han har taget en stribe af de fremmeste danske videnskabsmænd og -kvinder under luppen, se Store danske Videnskabsfolk på dr.dk. Kl 17:26 i dag genudsendes afsnittet om Peter W Lund, der gennemrodede Lagoa Santa-hulerne, og fandt sabelkatte og andre uhyrer…..)
Donald
Monday, January 30, 2023 at 17:00 GMT+0000
Jamen, DR2 sendte altså udsendelsen om Peter W Lund i serien Store danske Videnskabsfolk, iflg tv-guiden på dr.dk. Desuden kan den streames på hjemmesiden.
I formlen, eller definitionen: et punkt, eller en linje, er såvel linjen som punktet tænkt, IKKE afsat med en nok så spids blyant. Det lærte vi i mellemskolens 3. klasse, for efter den røg jeg over i 4. gymnasieklasse, efter det tyske system, som vi afsluttede som G 9’er. A’ma’r!!! 🙂
Så mellem de to imaginære punkter kan der kun oprettes én, skriver: 1! imaginær linje.
Prøv at se på videnskabernes historie: hvor ofte har man ikke måtte droppe selv de mest gennemreviderede teser, fordi man har fået bedre redskaber og finere målegrej? I 1927 fik Julius Wagner-Jauregg Nobels pris for opdagelsen af okulation med malaria som virkningsfuldt middel mod syfilis, ja, endda tilbagedannelse af Dementia paralytica, som et af stadierne kaldtes dengang. Axel Bisgaard fra Sct Hans tog 2 patienter med til Wien for at gennemføre forsøget, og det lykkedes med den ene: han fik så meget feber, at spirokæterne døde, hans dements forsvandt, hans impotens ligeså, han fik et barn.
Men så fik man penicillin, og den var jo lidt mere sikker.
Så jeg mener helt bestemt, at vi så tit har måtte revidere vor opfattelse ad videnskabelige beviser, at vi må være yderst forsigtige med at acceptere, at vi NU har nået til det endelige resultat. Vi har for tit måtte konstatere, at nye koste fejede bedre, ikk’?
Nu er Hjerne-Madsens lillebror på vej med en ny opfattelse af, hvor nyttig atomkraft kan være. Men han overser vist, at 2/3 af den producerede varme ryger lige ud i havet og floderne, hvor fiskene så yngler dårligere, at opgravning af uran, rensning, og bortskaffelse af affald også skal regnes med i fakturaen.
AagePK
Monday, January 30, 2023 at 20:05 GMT+0000
Åh jeg har set forkert, DR2, ikke P1. – Men heldigvis kan den ses på forlangende (ondemand).
Det med linien og ikke blyant forstår jeg jo godt. Det, som min matematiklærer sagde var, at den Euklidiske geometri må betragtes som netop en idé, og altså, ergo, at en “længde uden bredde” ikke eksisterer i virkelighedens univers; men den idé, og de negative tal osv, er uhyre praktiske, derfor definerer vi og bruger dem, bruger disse idéer.
Det var for meget for en på13 år at sluge den idé. Senere forstod jeg.
Man kan bedre forklare det til både børn og voksne ved at beskrive matematikken som et værktøj til at lave modeller, matematiske modeller, der kan sige noget om hvad vi forventer vil ske.
I samme boldbane gentog ANMadsen at dette at tælle er en abstraktion, – at man faktisk kan diskutere om selv de naturlige tal eksisterer i den virkelige verden: ikke to æbler er helt ens. Jeg tror desværre ikke han forklarede det så godt, det med æblerne, der er forskellige, er kommet til senere fra anden Kant.
===Nuclear-kraftværker===
Min gode kollega sagde at den dag man kan få forsikringsselskaberne til at tegne en forsikring af et atom-kraftværk, så måske — måske vil der blive bygget.
Donald
Monday, January 30, 2023 at 22:17 GMT+0000
Den pointe med forsikringsselskaberne og atomkraftværkerne sættes i relief af, at de kanadiske atomkraftværker, uanset antallet af blokke, har et begrænset ansvar, 1 mia dollars, om jeg husker ret. Resten står staten, altså skatteborgeren, for. Og hvad kostede Fukushima? 3-Mile-Island? Tjernobyl?
Banker og forsikringsselskaber tager jo ingen risiko, hvis de kan blive fri, og derfor bruger de milliarder på analyserende og rådgivende firmaer, der skal afdække risici og muligheder for gevinst. Ét af de mest ansete hedder Lazard, et verdensomspændende firma, artikel i engelsk wikipedia. Lars Kroijer, en af Danmarks internationalt kendteste hedgefund-managers og økonomi-forfattere, var ansat her i en årrække.
Lazard udgiver en række årlige analyser, jeg har “Lazard’s levelized cost of energy analysis – version 15.0” fra oktober 21. Har man læst den, vil man ikke invester 5 øre i atomkraft!!! Det er simpelthen for dyrt, for svinsk, for økonomisk risikabelt, politisk risikabelt, og affaldsmæssigt uforsvarligt.
AagePK
Tuesday, January 31, 2023 at 6:03 GMT+0000
Efter den rapport må man undre sig over hvad de har læst, de investorer, som foreslår A-kraft nu.
Men på den anden side er det klart at tørsten efter energi-ressourcer kan få folk til at hallucinere.
Donald
Tuesday, January 31, 2023 at 12:17 GMT+0000
Mistroen lever, tror jeg, fordi folk ikke gider sætte sig ind i stoffet; ikke orker at læse mere om tingene og blive klogere. Så er det meget nemmere bare at tage alt ind, og desværre også alle løgnene, som bliver skabt af forskellige mennesker med forskellige grunde til at skabe disse løgne.
Ellen
Friday, January 27, 2023 at 18:57 GMT+0000
Det er jo det, og det gør mig ondt at vi hører om at nogle børn i folkeskolen ikke får lært at læse og forstå hvad de læser.
Som lærer havde jeg heldigvis nogle gange den oplevelse at nogle elever pludselig kunne se, at der var mange muligheder i det, som de først synes var en plagsom skole.
Donald
Saturday, January 28, 2023 at 5:24 GMT+0000