Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for January 26th, 2023

DR dk har en række korte videoer …

with 14 comments

Da sendesignalet blev så svagt at jeg ikke kunne bruge en “aktiv antenne” til Danmarks Radios TV programmer, overvejede jeg forskellige løsninger og endte med at en “Chromecast” var den nemmeste og billigste løsning.

Google Chromecast er en lille elektronisk enhed som har samme funktioner som en mobil-telefon, men dog ikke batteri og heller ikke tastatur. Den betjenes ved at den kobles til HDMI indgang og viser sit billede på skærmen på TV’et, dér står anvisninger på hvordan man skal koble den på husets WiFi ved hjælp af mobil-telefonen og en Google app(lication) som kaldes “Home”. Med andre ord, Chromecast forudsætter at der er WiFi og en moderne mobil-telefon.

Nu kan man så via mobiltelefonen se TV, både det, som ellers kommer via en antenne, (men altså nu kommer via Internet) og man kan også se, hvad DR tilbyder på linie med andre streamingtjenester fx. Netflix og HBO. DR dk kalder det DRTV, men man kunne lige så godt sige DR-Internet.

Her har man så for tiden 4-5 minutter programmer om spørgsmål, som er “oppe i tiden” og kalder det “explainers” (så meget for vedligeholdelse af Det Danske Sprog gennem vores statsinstitutioner.)

En explainer forklarer at vi får flere virus i indåndingsluften om vinteren, fordi vi klumper os sammen i busser og tog, og fordi virus overlever fint i tør, kold luft.

Da slog det mig igen, hvor meget af den forklaring vil være volapyk for en stenaldermand, eller for et barn, som aldrig har fået forklaret noget om mikrobiologi? En af de største opdagelser i den medicinske videnskab var (som bekendt?) Pasteurs opdagelse af bakterier, og hans redning af Jupille. Indtil da blev teorier om encellede organismer betragtet med mistro.

En octobre 1885, Jean-Baptiste Jupille est mordu par un chien enragé alors qu’il essaie de maîtriser la bête furieuse s’attaquant à des enfants à Villers-Farlay dans le Jura. Le maire du village demande alors à Louis Pasteur, professeur à l’École normale supérieure de Paris, de tenter le traitement pour Jupille.

I oktober 1885 blev Jean-Baptiste Jupille bidt af en rabiat hund, mens han forsøgte at kontrollere det rasende udyr, der angreb børn i Villers-Farlay i Jura. Borgmesteren i landsbyen beder derefter Louis Pasteur, professor ved École Normale Supérieure i Paris, om at prøve behandlingen af ​​Jupille.

Så er det jeg spørger om den mistro overfor videnskaben lever den dag i dag i form af konspirationsteorier? Om den mistro skyldes at der faktisk bliver talt ned til almindelige mennesker (og børn) og om den mistro måske somme tider faktisk har nogen berettigelse?


Ellers gik denne dag med musik og sommer salat (midt om vinteren) — første gang jeg fik en salat med alle mulige ting i var en sommerdag – og min mor kaldte det sommersalat, selv om det på danske betegner noget helt andet hvidt noget med radiser i.

Virus, en ell. et. flt. d.s. (Retskr.(1955)) ell. vira (Retskr.(1955)) ell. -(s)er (virus(s)er el. virus el. vira. Retskr.(1986)).

https://ordnet.dk/ods_en/dictionary-1?query=virus

Advertisement

Written by Donald

Thursday, January 26, 2023 at 11:26 GMT+0000

Posted in Jordens Historie, Videnskab

Tagged with ,