Her er billeder fra Louisiana udstilling “Det Kolde Øje” af et køkken, som skulle være rationelt. Jeg synes det er større end køkkenet i mit barndomshjem. Udstillingen viser hvordan identitet og personlighed nedtones til fordel for rationel udnyttelse af de forhånden værende ressourcer.
Billede 2-3 er fotografier fra et rigtigt køkken, sådan som det har set ud dengang i 1920’erne. Resten af billederne er jo mine fotos af et replica-køkken opsat til udstillingen, nøjagtig mage til det virkeligt anvendte køkken fra 1920.
Men det undrer mig at udstillingen ikke lagde mere vægt på den hyperinflation, som en vanvittig regering forårsagede i Tyskland. Det er klart, at synet på mennesket og design og indretning af hjemmene har formet generationerne fra mellemkrigstiden, men fattigdommen efter WW1 var så voldsomt et element at det burde gå med i beretningen om hvorfor man tænkte, som man gjorde. Jeg slog bagefter op i Wikipedia:
ADN-ZB
Deutschland
In der Geldauflieferungsstelle der Reichsbank in Berlin.
(Aufnahme: Oktober 1923)
6823
Hyperinflation affected the German Papiermark, the currency of the Weimar Republic, between 1921 and 1923, primarily in 1923. It caused considerable internal political instability in the country, the occupation of the Ruhr by France and Belgium, and misery for the general populace.
Bagefter besøgte vi en hyggelig pizza-restaurant, Divina i Espergærde, og sønnen betalte! Det var en helt anden stil-oplevelse.
You are barking up the wrong tree, sir!
Det var Kejseren og hans vanvittige regering, der skabte problemet: i overdreven selvtillid til egne kræfter financierede man våbenproduktionen, logistikken og mandskabets løn via lån, idet man gik ud fra, at de erobrede lande kunne komme til at betale, dels via deres guldreserver, dels via deres produktion.
(Det var samme taktik, Hitler brugte: Han startede med at tage Tjekkiet, der dels havde enorme guldreserver, bl.a skabt af Emil Skoda, og så Skodas våben- og øvrig industri. I Danmark havde vi en snu nationalbank-direktør, der havde skaffet reserverne afsted til London og Ne York, hvilket senere Kauffmann fik adgang til)
Så som der står: ” This strategy failed, as Germany lost the war, which left the Weimar Republic saddled with massive war debts that it could not afford, totalling 139 billion gold marks.”
Hertil kommer, at industrien ikke kunne få financieret omstillingen fra krigsproduktion til fredsproduktion. OG at Frankrig, især, var mere end ivrig efter at få udbetalt deres reparationer, hvorfor de besatte Saarland, så de kunne styre fabrikkerne og minerne der.
Men det værste var faktisk befolkningens manglende tillid: der kom varer, lige så stille, men folk hamstrede, hvilket gav et unaturligt billede af mere mangel end der var.
Jeg går aldrig i byen med mindre end 1 milliard mark: resterne af min mormors formue af ubrugelige sedler. Det er endnu ikke sket, at jeg har fået lov til at betale med den seddel, men den er god til at få smilet frem, og en snak om inflation.
Mht køkkenudstillingen: det er jo kurators valg, når vedkommende kun vil udstille køkkenet, som det tog sig ud i forretningens eller fabrikantes udstilling; skulle man afspejle et hjem, havde man nok måtte personificere en hel del anderledes, og det er jo besværligt. Og kræver fantasi og adgang til props, som det vidst hedder i dag.
OK Sir, det er godt du repeterer forklaringerne på hyperinflationen, og jeg vil selvfølgelig ikke forsvare eller kritisere, jeg vil blot forklare at jeg ved sådanne skriveøvelser stiller mig opgaven: Hvordan kan jeg på få linier forklare diskrepansen mellem det, jeg har set/læst, og så den baggrundsviden, som jeg har.
Derfor. Mit formål var at forklare den mærkelige fornemmelse af at Tyskland 1919-1930 blomstrede med både kunst og produktion, men at pengesystemet blev skudt i sænk. Alene ideen om at der var “flere slags Deutsche Mark” synes jeg er vanvittigt sigende og det burde være nævnt i en diskussion om “Neue Sachlichkeit”, som den blev præsenteret på Louisiana, dette dejlige kunstmuseum.
Du citerer fra opslaget, som jeg fandt: “The strategy failed …” og jeg kunne strax genkende hvor det citat kom fra. Men sagen er at så går man år tilbage til WW1 begyndelsen, hvor kejseren ville finansiere en “lille lynkrig” med lån.
Hvis vi bliver i tiden 1919-23, så er det regeringen og økonomi-ministeren, som skulle have gjort noget andet: The strategy that Havenstein had been using to pay war reparations was the mass printing of bank notes to buy foreign currency, which was then used to pay reparations, but this strategy greatly exacerbated the inflation of the paper mark.[13][10] Since the mark was, by fall of 1922, practically worthless, it was impossible for Havenstein to buy foreign exchange or gold using paper marks. After Germany failed to pay France an installment of reparations on time in late 1922, French and Belgian troops occupied the Ruhr valley, Germany’s main industrial region, in January 1923. Reparations were to be paid in goods, such as coal, and the occupation was supposed to ensure reparations payments.
Det mener jeg godt man kan forsvare at reducere til sætningen:
Louisiana udstillingen bør omtale den hyperinflation, som den vanvittige regering forårsagede i 1921-22, – det må have mærket alle almindelige mennesker.
Og så får jeg lyst til lidt mere forklaring: … og nøden, fattigdommen, har været hård for dem, der ikke havde jord, om så bare en lille have, eller en forretning, så de kunne bruge naturalier.
Jeg ser for mig de scener fra en Tysk by-familie, som vi så i TV-serien “Heimat”, hvor arbejderfamilien i byen havde familie på landet.
Donald, du kan ikke begynde sangen med vers 3: du skal starte med vers 1.
Det var jo ikke Weimar-republikken, der startede miseren, de arvede en kæmpegæld, sangen starter med en kæmpe-formue, der blev formøblet og forvandlet til gæld. Kejseren og hans generaler skød skylden på Dolchstoß-legenden, og Hitler fortsatte. Og det er sært, at vi stadig skal kæmpe med de historier. 😦
Jamen altså, jeg forstår godt at det var Kejseren og krigsskadeserstatninger som er årsag til at man trykte flere sedler, så på den måde er det jo rigtigt, hvad du siger.
Det, som jeg forestiller mig, er blot at man havde fundet andre løsninger i forhandling med de skadelidte. Jeg læser videre på lektien og ser jo, at Frankrigs regering besatte Saar-landet og Ruhr-distriktet, og at tyske medborgere i de områder gjorde modstand, protesterede.
Jeg ved ikke hvordan man skulle løse de problemer, men jeg kan jo ikke lade være med at tænke på at i det øjeblik 1919 at Tyskerne bliver pålagt så store reparationer, så måtte de tænke kreativt, og heri indgår forhandling og måske gældssanering osv. og måske også debat med Tyske borgere om at vi har ødelagt så og så meget, og det var altså i Frankrig, så hvis vi mener at vi også er ofre for en dum kejser, så må vi som broderfolk hjælpe de strandede hjemløse Franskmænd, hvis jord blev ødelagt. Det var først da Maynard Keynes begyndte at filosofere over, hvad fred er for noget, at der kom skred i reparationer og så var det for sent.
Der er jo en grund til, at Hitler og co fik så meget medvind: franskmændene gav ikke rabat, på nogen måde, de var mere end strikse med at pinde Tyskland fast på diktatet. Diplomati? Gem det.
Hjemme så tyskerne jo ikke fjernsyn, de anede stort set intet om, hvad der var hændt på den anden side af fronten. Så de kunne ikke se, at de skyldte nogen noget. Desuden havde kejseren og generalerne, ligesom Putin i dag, haft meget travlt med at fortælle om, hvor tæt man var på sejren. Selv om det, ligesom i Ukraine, så meget anderledes ud.
Ufatteligt, hvor tæt parløb der egentligt er mellem kejseren og Putin, med 100 år adskillelse.
Så derfor Dolchstoß-legenden, derfor legenden og nazisterne i Ukraine, og Vestens forsøg på at slå Rusland ihjel via Ukraine.
Der er flere store tanker i denne kommentar, og det er gode tanker, som jeg er enig i, godt formuleret, meget kort og koncist.
Jeg fik en julemail, prompte svar på min julehilsen, fra Preben i Aarhus, hvori han skrev noget, som jeg blev kisteglad for: “Jeg har også hygget mig de gange, hvor du har været på besøg her i Aarhus. Du er god at diskutere med, idet du ikke har noget ønske om at vinde en diskussion. Du diskuterer for komme så tæt på fakta som muligt. På den måde kan man kun blive klogere på et emne.”
Jeg kan ikke sige hvor glad det gjorde mig, for så skulle jeg også forklare at der nok ligger noget historie om uenighed og/eller mistro mellem mig og min nærmeste familie. Men heldigvis er vi alle sammen voksne mennesker; og så kommer den hilsen om at nå frem til fakta alligevel på et tørt sted, når man har hørt Anne Libak og én i familien sige at “man skal også se det fra Ruslands side: Tidligere har de været angrebet af først den ene, så den anden …”
Det er jo rigtigt at Rusland har været angrebet, men det er også rigtigt at man har forsøgt både finansielt og politisk samarbejde med Rusland, – så kommer næste forklaring: Jamen det var World Bank lån under betingelser, som Russerne ikke kunne leve op til.
Derfor blev jeg lidt forbavset over at se sætningen “Vestens forsøg på at slå Putin ihjel via Ukraine.” — Og det siger jeg vel vidende at vi ved at USA’s militær og efterretningstjenester har store aktier i at guide Ukraines modstand. Men ingen, selv i USA’s militær, havde troet at Ukrainere ville stille sig op foran russiske kampvogne med skulderbårne anti-tank-missiler og skyde løs og derved — takket være anti-tank-missilernes virkemåde — bekæmpe invasionen. Som en Amerikansk militærmand sagde, ligeud, i Februar 2024: Der skal altså noget til at stille sig op foran en tank og fyre et missil af.
Jeg måtte slå “Dolchstosslegende” op, og jeg endte med at konstatere at det var alt alt for vanskeligt for en Weimar-republik regering at løse alle problemerne. Men desværre gik det altså helt galt og kostede en krig mere, og så er det vel rimeligt at spørge, hvad man kunne have gjort i stedet. Det var den slags spørgsmål, som førte til “Marshall hjælp” i Tyskland og iøvrigt Danmark i 1947.
Finland fik ikke noget, så jeg i den dokumentar fra Finland om “Hitlers Arktiske Krig”, som man kan se on demand på DR.dk – desuden fortæller den, hvad jeg blev shockeret over, at der henimod krigens slutning stadig var en lille halv million tyskere i Norge og Finmarken.
Men altså efter WW1 var der ikke nogen forståelse i Tyskland af at man havde forvoldt store skader. Efter WW2 var der i Tyskland store skader, men skal jeg være ærlig, – jeg har set meget af Tyskland, som var ældre end 1945, altså byer og steder, som var intakte efter bombningerne, som var forfærdelige, men ikke værre end hvad u-tyskerne gjorde mod London i 1940.
Der kom også hjælp udefra, både Amerikansk og Britisk, antydet i artiklen https://en.wikipedia.org/wiki/Hyperinflation_in_the_Weimar_Republic
som vi begge havde fat i. Med alle de links og uddybninger, der er, så må man jo dog til slut konstatere at politikerne ikke magtede at gøre noget bedre, end det, de gjorde.
Det er en spændende periode i Tysk historie, som jeg har interesseret mig særdeles meget for – og AagePK har efter min mening ret, du kan ikke starte med 3 vers 🙂
Problemerne startede allerede ved 1 verdenskrigs udbrud, hvor man overgik fra goldmark til papiermark, altså opløste guldstandarden og begyndte at låne som sindssyge for at finansiere kejserens vanvittige krigsprojekt. Der førte til en enorm splittelse i det tyske socialdemokrati, SPD, hvor især juristen Karl Liebknecht, tilhørende Socialdemokratiets venstrefløj og Rosa Luxemburg var modstandere af “borgfredsprincippet”, altså at man ukritisk stemte for kejserens krigskreditter. Karl Liebknecht blev sågar dømt som krigsforræder og sad 4 år i tugthus pga sin agitation for at stoppe kejseren. Liebknecht og Luxemburg blev ekskluderede og stiftede spartakistforbundet, som senere, efter drabene på Liebknecht og Luxemburg, blev til det kommunistiske parti KPD. En anden del af SPD blev ekskluderet af partiet og blev til USPD (unabhängige spd) fordi de også var imod krigen.
Det er meget, meget kort fortalt, men for at forstå Weimar republikkens skrøbelighed, er man nødt til at forstå, at den skulle navigere i et miljø med svær radikalisering på fløjene og hvor der i særdeleshed var ondt blod mellem det oprindelige SPD – som nu kaldtes mehrheits spd, unabhängige og kpd. De kunne så at sige, efter drabene på Liebknecht og Luxemburg, som det siges at mehrheits SPD havde en hånd med i, ikke enes om noget som helst og det var blandt andet en medvirkende årsag til, at Hitler kunne komme til magten i 1933, selv om han jo ikke havde flertal.
En anden faktor er at Tyskland blev idømt enorme krigsskadeserstatninger efter 1 verdenskrigs afslutning og jo samtidig havde lånt med arme og ben, uden at have sikkerhed for disse lån. Den britiske økonom Maynard Keynes forlod fredsforhandlingerne i Versailles og smækkede hårdt med døren – i hans optik ville de enorme krigsskadeserstatninger og gælden føre til en katastrofe for Tyskland, hvilket han jo fik ret i. Men sejrherrerne var ubøjelige, erstatningerne skulle betales, der var ingen nåde.
Det har man jo så lært af senere, for efter 2 verdenskrig havde man lært lektien. Tyskland fik enten eftergivet eller henstand med enorme summer, samt økonomisk hjælp til at komme på fode.
Yes — Jeg “begyndte med 3. vers”, — det skrev jeg også til Aage, at jeg er klar over, enig i osv.osv. – det handler ikke om at få ret, det jeg lægger vægt på er at vi efter en ulykke skal være kreative på alle mulige måder for at mindske skaderne.
Vi skal være klar til på nuværende tidspunkt at gøre ALT for at få Putin til at trække sig tilbage, og mindske ødelæggelserne, og måske det bringer os til en WW3, som vi gerne vil undgå, hvis vi ikke passer på og tager tyren ved hornene og siger til Putin hvad han skal gøre, hvis han ikke vil have en atomkrig – og det vil han jo hellere, har han sagt, så der er noget strategi og forhandling, som er ultimativt vigtig lige nu.
Min tanke vedr. Tyskland i 1923 er at de skulle have gjort “noget andet” – altså kontrafaktisk historieskrivning. Og det er ikke spor ligetil, og det er meget forståeligt, at de ikke kunne finde på noget – andet end hyperinflation. Men det var ikke en god løsning.
Og de næste “ikke gode løsninger” kan blive fatale for os, hele EU.
Tjah, hvis de skulle have gjort noget dengang, så skulle de have gjort det endnu tidligere end hyperinflation en. SPD – og selvfølgelig de andre partier – skulle have lyttet til sin venstrefløj og brugt demokratiet til at stoppe kejserens vanvidsprojekt ved at nægte at finansiere krigen med lån. Så havde partiet undgået den katastrofale splittelse og den medfølgende radikalisering af visse medlemmer – tænk over det, hvad var der sket, hvis krigen slet ikke var blevet til noget?
Og det er jo det samme nu, efter min mening – hvis vi skulle have undgået denne situation, skulle vi have handlet anderledes allerede ved murens fald.
Uanset hvad, så er det jo forsent at ændre på dette nu. Det er altid fristende at kikke tilbage for at finde svar på den nuværende situation, men det lader sig jo ikke gøre at ændre på fortiden og jeg ved ikke, hvad der skulle til for at stoppe denne situation.
Det er nødvendigt at kende alle ting i den nuværende situation. Kun en politiker med stålsat vilje til at ende krigen i Ukraine og Syrien hurtigt vil kunne få al den nødvendige viden, og så skal man have alle landene med i forhandlinger.
Kun en politiker med arsenal større end Putins og Koreas , og evt Kinas, har vægt nok til at få Putin til at lytte.
Én grund til, at han gik ind i Ukraine var, at han vidste, at Ukraine ikke havde flere atomvåben. Dem havde man afleveret mod forsikringerne i Budapest-memorandummet fra 1994. Men disse forsikringer overser han nu, lige som det faktum, at 90,3% af Ukrainerne, inklusive Luhansk, Donetsk og Krim, stemte for selvstændighed i 1991.
Godt vi fik 1. og 2. vers med, Henriette! 🙂
Det er jo det, der er sandheden bag EUs overraskelse og USA’s støtte til Ukraine; man tæller våben og mandskab og kompenserer for kvalitet og uddannelse, – men det er alligevel bedømmelse og ikke en absolut videnskab; – en del stater og personer troede at Putins styrker var helt overlegne og at Ukraine ville give op med det samme, men forsvarsviljen og anti-tank missiler og klog ledelse gjorde at Putins blev slået tilbage før de nåede Kiev.
Forleden kom der en lang stribe kommentarer, da jeg spurgte, om det hedder at værge sig eller at vægre sig ??? Der er mange, som forstår forskellen: At vægre sig betyder at have modvilje imod, at være vrangvillig (godt ord igen), men man mener at det er vanskeligt at udtale. Derfor slog jeg op på … Continue reading →
Skriv løs 
You are barking up the wrong tree, sir!
Det var Kejseren og hans vanvittige regering, der skabte problemet: i overdreven selvtillid til egne kræfter financierede man våbenproduktionen, logistikken og mandskabets løn via lån, idet man gik ud fra, at de erobrede lande kunne komme til at betale, dels via deres guldreserver, dels via deres produktion.
(Det var samme taktik, Hitler brugte: Han startede med at tage Tjekkiet, der dels havde enorme guldreserver, bl.a skabt af Emil Skoda, og så Skodas våben- og øvrig industri. I Danmark havde vi en snu nationalbank-direktør, der havde skaffet reserverne afsted til London og Ne York, hvilket senere Kauffmann fik adgang til)
Så som der står: ” This strategy failed, as Germany lost the war, which left the Weimar Republic saddled with massive war debts that it could not afford, totalling 139 billion gold marks.”
Hertil kommer, at industrien ikke kunne få financieret omstillingen fra krigsproduktion til fredsproduktion. OG at Frankrig, især, var mere end ivrig efter at få udbetalt deres reparationer, hvorfor de besatte Saarland, så de kunne styre fabrikkerne og minerne der.
Men det værste var faktisk befolkningens manglende tillid: der kom varer, lige så stille, men folk hamstrede, hvilket gav et unaturligt billede af mere mangel end der var.
Jeg går aldrig i byen med mindre end 1 milliard mark: resterne af min mormors formue af ubrugelige sedler. Det er endnu ikke sket, at jeg har fået lov til at betale med den seddel, men den er god til at få smilet frem, og en snak om inflation.
Mht køkkenudstillingen: det er jo kurators valg, når vedkommende kun vil udstille køkkenet, som det tog sig ud i forretningens eller fabrikantes udstilling; skulle man afspejle et hjem, havde man nok måtte personificere en hel del anderledes, og det er jo besværligt. Og kræver fantasi og adgang til props, som det vidst hedder i dag.
AagePK
Friday, January 20, 2023 at 7:02 GMT+0000
OK Sir, det er godt du repeterer forklaringerne på hyperinflationen, og jeg vil selvfølgelig ikke forsvare eller kritisere, jeg vil blot forklare at jeg ved sådanne skriveøvelser stiller mig opgaven: Hvordan kan jeg på få linier forklare diskrepansen mellem det, jeg har set/læst, og så den baggrundsviden, som jeg har.
Derfor. Mit formål var at forklare den mærkelige fornemmelse af at Tyskland 1919-1930 blomstrede med både kunst og produktion, men at pengesystemet blev skudt i sænk. Alene ideen om at der var “flere slags Deutsche Mark” synes jeg er vanvittigt sigende og det burde være nævnt i en diskussion om “Neue Sachlichkeit”, som den blev præsenteret på Louisiana, dette dejlige kunstmuseum.
Du citerer fra opslaget, som jeg fandt: “The strategy failed …” og jeg kunne strax genkende hvor det citat kom fra. Men sagen er at så går man år tilbage til WW1 begyndelsen, hvor kejseren ville finansiere en “lille lynkrig” med lån.
Hvis vi bliver i tiden 1919-23, så er det regeringen og økonomi-ministeren, som skulle have gjort noget andet: The strategy that Havenstein had been using to pay war reparations was the mass printing of bank notes to buy foreign currency, which was then used to pay reparations, but this strategy greatly exacerbated the inflation of the paper mark.[13][10] Since the mark was, by fall of 1922, practically worthless, it was impossible for Havenstein to buy foreign exchange or gold using paper marks. After Germany failed to pay France an installment of reparations on time in late 1922, French and Belgian troops occupied the Ruhr valley, Germany’s main industrial region, in January 1923. Reparations were to be paid in goods, such as coal, and the occupation was supposed to ensure reparations payments.
Det mener jeg godt man kan forsvare at reducere til sætningen:
Louisiana udstillingen bør omtale den hyperinflation, som den vanvittige regering forårsagede i 1921-22, – det må have mærket alle almindelige mennesker.
Og så får jeg lyst til lidt mere forklaring: … og nøden, fattigdommen, har været hård for dem, der ikke havde jord, om så bare en lille have, eller en forretning, så de kunne bruge naturalier.
Jeg ser for mig de scener fra en Tysk by-familie, som vi så i TV-serien “Heimat”, hvor arbejderfamilien i byen havde familie på landet.
Donald
Friday, January 20, 2023 at 15:44 GMT+0000
Donald, du kan ikke begynde sangen med vers 3: du skal starte med vers 1.
Det var jo ikke Weimar-republikken, der startede miseren, de arvede en kæmpegæld, sangen starter med en kæmpe-formue, der blev formøblet og forvandlet til gæld. Kejseren og hans generaler skød skylden på Dolchstoß-legenden, og Hitler fortsatte. Og det er sært, at vi stadig skal kæmpe med de historier. 😦
AagePK
Friday, January 20, 2023 at 18:20 GMT+0000
Jamen altså, jeg forstår godt at det var Kejseren og krigsskadeserstatninger som er årsag til at man trykte flere sedler, så på den måde er det jo rigtigt, hvad du siger.
Det, som jeg forestiller mig, er blot at man havde fundet andre løsninger i forhandling med de skadelidte. Jeg læser videre på lektien og ser jo, at Frankrigs regering besatte Saar-landet og Ruhr-distriktet, og at tyske medborgere i de områder gjorde modstand, protesterede.
Jeg ved ikke hvordan man skulle løse de problemer, men jeg kan jo ikke lade være med at tænke på at i det øjeblik 1919 at Tyskerne bliver pålagt så store reparationer, så måtte de tænke kreativt, og heri indgår forhandling og måske gældssanering osv. og måske også debat med Tyske borgere om at vi har ødelagt så og så meget, og det var altså i Frankrig, så hvis vi mener at vi også er ofre for en dum kejser, så må vi som broderfolk hjælpe de strandede hjemløse Franskmænd, hvis jord blev ødelagt. Det var først da Maynard Keynes begyndte at filosofere over, hvad fred er for noget, at der kom skred i reparationer og så var det for sent.
Donald
Monday, January 23, 2023 at 20:19 GMT+0000
Der er jo en grund til, at Hitler og co fik så meget medvind: franskmændene gav ikke rabat, på nogen måde, de var mere end strikse med at pinde Tyskland fast på diktatet. Diplomati? Gem det.
Hjemme så tyskerne jo ikke fjernsyn, de anede stort set intet om, hvad der var hændt på den anden side af fronten. Så de kunne ikke se, at de skyldte nogen noget. Desuden havde kejseren og generalerne, ligesom Putin i dag, haft meget travlt med at fortælle om, hvor tæt man var på sejren. Selv om det, ligesom i Ukraine, så meget anderledes ud.
Ufatteligt, hvor tæt parløb der egentligt er mellem kejseren og Putin, med 100 år adskillelse.
Så derfor Dolchstoß-legenden, derfor legenden og nazisterne i Ukraine, og Vestens forsøg på at slå Rusland ihjel via Ukraine.
AagePK
Monday, January 23, 2023 at 20:44 GMT+0000
Der er flere store tanker i denne kommentar, og det er gode tanker, som jeg er enig i, godt formuleret, meget kort og koncist.
Jeg fik en julemail, prompte svar på min julehilsen, fra Preben i Aarhus, hvori han skrev noget, som jeg blev kisteglad for: “Jeg har også hygget mig de gange, hvor du har været på besøg her i Aarhus. Du er god at diskutere med, idet du ikke har noget ønske om at vinde en diskussion. Du diskuterer for komme så tæt på fakta som muligt. På den måde kan man kun blive klogere på et emne.”
Jeg kan ikke sige hvor glad det gjorde mig, for så skulle jeg også forklare at der nok ligger noget historie om uenighed og/eller mistro mellem mig og min nærmeste familie. Men heldigvis er vi alle sammen voksne mennesker; og så kommer den hilsen om at nå frem til fakta alligevel på et tørt sted, når man har hørt Anne Libak og én i familien sige at “man skal også se det fra Ruslands side: Tidligere har de været angrebet af først den ene, så den anden …”
Det er jo rigtigt at Rusland har været angrebet, men det er også rigtigt at man har forsøgt både finansielt og politisk samarbejde med Rusland, – så kommer næste forklaring: Jamen det var World Bank lån under betingelser, som Russerne ikke kunne leve op til.
Derfor blev jeg lidt forbavset over at se sætningen “Vestens forsøg på at slå Putin ihjel via Ukraine.” — Og det siger jeg vel vidende at vi ved at USA’s militær og efterretningstjenester har store aktier i at guide Ukraines modstand. Men ingen, selv i USA’s militær, havde troet at Ukrainere ville stille sig op foran russiske kampvogne med skulderbårne anti-tank-missiler og skyde løs og derved — takket være anti-tank-missilernes virkemåde — bekæmpe invasionen. Som en Amerikansk militærmand sagde, ligeud, i Februar 2024: Der skal altså noget til at stille sig op foran en tank og fyre et missil af.
Donald
Monday, January 23, 2023 at 21:00 GMT+0000
Jeg måtte slå “Dolchstosslegende” op, og jeg endte med at konstatere at det var alt alt for vanskeligt for en Weimar-republik regering at løse alle problemerne. Men desværre gik det altså helt galt og kostede en krig mere, og så er det vel rimeligt at spørge, hvad man kunne have gjort i stedet. Det var den slags spørgsmål, som førte til “Marshall hjælp” i Tyskland og iøvrigt Danmark i 1947.
Finland fik ikke noget, så jeg i den dokumentar fra Finland om “Hitlers Arktiske Krig”, som man kan se on demand på DR.dk – desuden fortæller den, hvad jeg blev shockeret over, at der henimod krigens slutning stadig var en lille halv million tyskere i Norge og Finmarken.
Men altså efter WW1 var der ikke nogen forståelse i Tyskland af at man havde forvoldt store skader. Efter WW2 var der i Tyskland store skader, men skal jeg være ærlig, – jeg har set meget af Tyskland, som var ældre end 1945, altså byer og steder, som var intakte efter bombningerne, som var forfærdelige, men ikke værre end hvad u-tyskerne gjorde mod London i 1940.
Der kom også hjælp udefra, både Amerikansk og Britisk, antydet i artiklen https://en.wikipedia.org/wiki/Hyperinflation_in_the_Weimar_Republic
som vi begge havde fat i. Med alle de links og uddybninger, der er, så må man jo dog til slut konstatere at politikerne ikke magtede at gøre noget bedre, end det, de gjorde.
Donald
Monday, January 23, 2023 at 22:34 GMT+0000
Det er en spændende periode i Tysk historie, som jeg har interesseret mig særdeles meget for – og AagePK har efter min mening ret, du kan ikke starte med 3 vers 🙂
Problemerne startede allerede ved 1 verdenskrigs udbrud, hvor man overgik fra goldmark til papiermark, altså opløste guldstandarden og begyndte at låne som sindssyge for at finansiere kejserens vanvittige krigsprojekt. Der førte til en enorm splittelse i det tyske socialdemokrati, SPD, hvor især juristen Karl Liebknecht, tilhørende Socialdemokratiets venstrefløj og Rosa Luxemburg var modstandere af “borgfredsprincippet”, altså at man ukritisk stemte for kejserens krigskreditter. Karl Liebknecht blev sågar dømt som krigsforræder og sad 4 år i tugthus pga sin agitation for at stoppe kejseren. Liebknecht og Luxemburg blev ekskluderede og stiftede spartakistforbundet, som senere, efter drabene på Liebknecht og Luxemburg, blev til det kommunistiske parti KPD. En anden del af SPD blev ekskluderet af partiet og blev til USPD (unabhängige spd) fordi de også var imod krigen.
Det er meget, meget kort fortalt, men for at forstå Weimar republikkens skrøbelighed, er man nødt til at forstå, at den skulle navigere i et miljø med svær radikalisering på fløjene og hvor der i særdeleshed var ondt blod mellem det oprindelige SPD – som nu kaldtes mehrheits spd, unabhängige og kpd. De kunne så at sige, efter drabene på Liebknecht og Luxemburg, som det siges at mehrheits SPD havde en hånd med i, ikke enes om noget som helst og det var blandt andet en medvirkende årsag til, at Hitler kunne komme til magten i 1933, selv om han jo ikke havde flertal.
En anden faktor er at Tyskland blev idømt enorme krigsskadeserstatninger efter 1 verdenskrigs afslutning og jo samtidig havde lånt med arme og ben, uden at have sikkerhed for disse lån. Den britiske økonom Maynard Keynes forlod fredsforhandlingerne i Versailles og smækkede hårdt med døren – i hans optik ville de enorme krigsskadeserstatninger og gælden føre til en katastrofe for Tyskland, hvilket han jo fik ret i. Men sejrherrerne var ubøjelige, erstatningerne skulle betales, der var ingen nåde.
Det har man jo så lært af senere, for efter 2 verdenskrig havde man lært lektien. Tyskland fik enten eftergivet eller henstand med enorme summer, samt økonomisk hjælp til at komme på fode.
Henriette
Tuesday, January 24, 2023 at 5:44 GMT+0000
Yes — Jeg “begyndte med 3. vers”, — det skrev jeg også til Aage, at jeg er klar over, enig i osv.osv. – det handler ikke om at få ret, det jeg lægger vægt på er at vi efter en ulykke skal være kreative på alle mulige måder for at mindske skaderne.
Vi skal være klar til på nuværende tidspunkt at gøre ALT for at få Putin til at trække sig tilbage, og mindske ødelæggelserne, og måske det bringer os til en WW3, som vi gerne vil undgå, hvis vi ikke passer på og tager tyren ved hornene og siger til Putin hvad han skal gøre, hvis han ikke vil have en atomkrig – og det vil han jo hellere, har han sagt, så der er noget strategi og forhandling, som er ultimativt vigtig lige nu.
Min tanke vedr. Tyskland i 1923 er at de skulle have gjort “noget andet” – altså kontrafaktisk historieskrivning. Og det er ikke spor ligetil, og det er meget forståeligt, at de ikke kunne finde på noget – andet end hyperinflation. Men det var ikke en god løsning.
Og de næste “ikke gode løsninger” kan blive fatale for os, hele EU.
Donald
Tuesday, January 24, 2023 at 10:47 GMT+0000
Tjah, hvis de skulle have gjort noget dengang, så skulle de have gjort det endnu tidligere end hyperinflation en. SPD – og selvfølgelig de andre partier – skulle have lyttet til sin venstrefløj og brugt demokratiet til at stoppe kejserens vanvidsprojekt ved at nægte at finansiere krigen med lån. Så havde partiet undgået den katastrofale splittelse og den medfølgende radikalisering af visse medlemmer – tænk over det, hvad var der sket, hvis krigen slet ikke var blevet til noget?
Og det er jo det samme nu, efter min mening – hvis vi skulle have undgået denne situation, skulle vi have handlet anderledes allerede ved murens fald.
Uanset hvad, så er det jo forsent at ændre på dette nu. Det er altid fristende at kikke tilbage for at finde svar på den nuværende situation, men det lader sig jo ikke gøre at ændre på fortiden og jeg ved ikke, hvad der skulle til for at stoppe denne situation.
Henriette
Tuesday, January 24, 2023 at 17:25 GMT+0000
Det er nødvendigt at kende alle ting i den nuværende situation. Kun en politiker med stålsat vilje til at ende krigen i Ukraine og Syrien hurtigt vil kunne få al den nødvendige viden, og så skal man have alle landene med i forhandlinger.
Gid vi bliver holdt udenfor her i DK.
Donald
Tuesday, January 24, 2023 at 19:23 GMT+0000
Kun en politiker med arsenal større end Putins og Koreas , og evt Kinas, har vægt nok til at få Putin til at lytte.
Én grund til, at han gik ind i Ukraine var, at han vidste, at Ukraine ikke havde flere atomvåben. Dem havde man afleveret mod forsikringerne i Budapest-memorandummet fra 1994. Men disse forsikringer overser han nu, lige som det faktum, at 90,3% af Ukrainerne, inklusive Luhansk, Donetsk og Krim, stemte for selvstændighed i 1991.
Godt vi fik 1. og 2. vers med, Henriette! 🙂
AagePK
Wednesday, January 25, 2023 at 12:18 GMT+0000
Det er jo det, der er sandheden bag EUs overraskelse og USA’s støtte til Ukraine; man tæller våben og mandskab og kompenserer for kvalitet og uddannelse, – men det er alligevel bedømmelse og ikke en absolut videnskab; – en del stater og personer troede at Putins styrker var helt overlegne og at Ukraine ville give op med det samme, men forsvarsviljen og anti-tank missiler og klog ledelse gjorde at Putins blev slået tilbage før de nåede Kiev.
Donald
Wednesday, January 25, 2023 at 16:08 GMT+0000