Malte sendte dette billede. Det er så flotte farver. Man kan se at ænderne er på vej henimod fotografen. Det er ikke altid man har brød med til ænderne, men de kommer alligevel hen for at se om der ikke skulle være noget.
Det var Lis, som havde åndsnærværelse nok til at tage en serie billeder, og det er jeg glad for.
Erik & Malte, Ulla og Erik, Dion, Donald i køkkenet (der var ikke meget at lave, Lis havde lavet mad til mine gæster hjemmefra), og til sidst Ulla, Erik, Charlotte.
Er det ikke væsentligt at man kan samle den lille familie, den del, som ses med jævne mellemrum? Min søn Malte, mor Charlotte, min bror, RUC social-psykologi, hans partner Dion, musiklærer Ulla …
Men ikke mindst Lis, som kom med mad og godt humør. Jeg kan ikke pinpointe nøjagtigt hvad der skete, som var godt, men et menneske med sans for hvordan man behandler andre ordentligt, – det tror jeg ærligt talt var det, som gjorde at det, som min bror somme tider kalder “spændinger”, ikke var noget problem.
Når en vandhane ventil, eller åbne-lukke funktionen i vandhanen var blevet gammel, var pakningen hård og vandhanen dryppede. Den første gang, jeg oplevede det, havde vandhanerne fungeret i 10 — 12 år hvis jeg husker nogenlunde rigtigt.
Man kunne så købe en spindel (ventilen, indsatsen i hanen) hos fx Jem & Fix og det var nemt at udskifte.
Men sidste gang jeg prøvede det, efter året 2022, var hanens rille-hoved for lille og selve håndtaget gled, når man ville lukke.
Så købte jeg igen ny spindel og et håndtag, som skulle passe til, – men ak! Da håndtaget var monteret var der samme problem, når man havde lukket næsten helt, begyndte håndtaget at glide uden at få fat.
Da jeg så onsdag havde monteret håndtaget efter at vikle teflon-tape og et stykke tyndt blik omkring toppen af spindelen, – og det lykkedes efter et par forsøg – så tænkte jeg “!@£¡?##! — det holder nok ikke ret længe, jeg ringer til VVS Mortensen i morgen.”
Det gjorde jeg, og et par timer senere ringede Mortensen tilbage: Må vi komme med det samme? Vi har et par timer tilovers!”
Da sendesignalet blev så svagt at jeg ikke kunne bruge en “aktiv antenne” til Danmarks Radios TV programmer, overvejede jeg forskellige løsninger og endte med at en “Chromecast” var den nemmeste og billigste løsning.
Google Chromecast er en lille elektronisk enhed som har samme funktioner som en mobil-telefon, men dog ikke batteri og heller ikke tastatur. Den betjenes ved at den kobles til HDMI indgang og viser sit billede på skærmen på TV’et, dér står anvisninger på hvordan man skal koble den på husets WiFi ved hjælp af mobil-telefonen og en Google app(lication) som kaldes “Home”. Med andre ord, Chromecast forudsætter at der er WiFi og en moderne mobil-telefon.
Nu kan man så via mobiltelefonen se TV, både det, som ellers kommer via en antenne, (men altså nu kommer via Internet) og man kan også se, hvad DR tilbyder på linie med andre streamingtjenester fx. Netflix og HBO. DR dk kalder det DRTV, men man kunne lige så godt sige DR-Internet.
Her har man så for tiden 4-5 minutter programmer om spørgsmål, som er “oppe i tiden” og kalder det “explainers” (så meget for vedligeholdelse af Det Danske Sprog gennem vores statsinstitutioner.)
En explainer forklarer at vi får flere virus i indåndingsluften om vinteren, fordi vi klumper os sammen i busser og tog, og fordi virus overlever fint i tør, kold luft.
Da slog det mig igen, hvor meget af den forklaring vil være volapyk for en stenaldermand, eller for et barn, som aldrig har fået forklaret noget om mikrobiologi? En af de største opdagelser i den medicinske videnskab var (som bekendt?) Pasteurs opdagelse af bakterier, og hans redning af Jupille. Indtil da blev teorier om encellede organismer betragtet med mistro.
En octobre 1885, Jean-Baptiste Jupille est mordu par un chien enragé alors qu’il essaie de maîtriser la bête furieuse s’attaquant à des enfants à Villers-Farlay dans le Jura. Le maire du village demande alors à Louis Pasteur, professeur à l’École normale supérieure de Paris, de tenter le traitement pour Jupille.
I oktober 1885 blev Jean-Baptiste Jupille bidt af en rabiat hund, mens han forsøgte at kontrollere det rasende udyr, der angreb børn i Villers-Farlay i Jura. Borgmesteren i landsbyen beder derefter Louis Pasteur, professor ved École Normale Supérieure i Paris, om at prøve behandlingen af Jupille.
Så er det jeg spørger om den mistro overfor videnskaben lever den dag i dag i form af konspirationsteorier? Om den mistro skyldes at der faktisk bliver talt ned til almindelige mennesker (og børn) og om den mistro måske somme tider faktisk har nogen berettigelse?
Ellers gik denne dag med musik og sommer salat (midt om vinteren) — første gang jeg fik en salat med alle mulige ting i var en sommerdag – og min mor kaldte det sommersalat, selv om det på danske betegner noget helt andet hvidt noget med radiser i.
Virus, en ell. et. flt.d.s.(Retskr.(1955))ell.vira(Retskr.(1955))ell.-(s)er(virus(s)er el. virus el. vira. Retskr.(1986)).
En gruppe levende ænder som frygter at dø af sult, en and, som aldrig har været levende, og en bedemand, som er flyttet. Hvad har det med hinanden at gøre?
Jeg har det gudsketakoglov bedre – uanset at jeg ikke kan finde ud af hvad og hvorfor, så viser termometer og blodtryk at de små forhøjelser, som forekom i sidste uge, ikke forekommer nu. Lidt extra tid til at komme igang igen er forventeligt, men glæden ved at kunne gå på “sightseeting” i mit hood og få gjort et par af de ting, der skal gøres, sendte humøret op.
Ofte, når man har en kær person, hvis tanker myldrer, så spørger man sig selv om man har en rem af huden – fx. de vilde associationer mellem en død and og en bedemand, som er flyttet, og hvor konklusionen så er at jeg alligevel ikke har brug for en bedemand lige nu.
Motionstur: Omkring Gadekæret, Jagtforretningen og Bilvask, nabo til den flyttede bedemand, og derefter en tur på Drosselvej osv.osv.
Så kom beslutningen endelig: Den tyske regering vil sende 14 af de højeffektive Leopard 2-kampvogne til Ukraine. Det oplyste flere tyske medier tirsdag aften på baggrund af ’regeringskilder’. Også forsvarsudvalgets forkvinde, Marie-Agnes Strack-Zimmermann, bekræfter beslutningen.
Politiken dk, 24. jan. 2023 kl. 20.53 (19:53 GMT)
Som svar på om man skal frygte repressalier og voldsommere krigshandlinger fra Russerne svarede Christian Lindhardt fra militæret at Putin hele tiden har truet med alvorligere angreb og stadig gør det, men at man ikke kan tage det helt alvorligt, for han bakker ned igen efter noget tid.
Den analyse forvirrer mig. Hvis man vil vinde en krig skal man slå først skal man være hurtig til modangreb. Hvis man vil forsvare sig, skal man lukke fronterne og forhandle fred.
Men hvis man vil tilbageerobre tabt landområde, så ændrer krigshandlingerne karakter i retning af angrebskrig, og så er angrebsvåben nødvendige.
Men når ens land bliver terrorbombet af et forbryderisk nabo-regime, bør man da ikke forsvare sig med det bedste forsvar, et angreb? Og af al magt søge at få spredt information til befolkningen i den angribende nation? Var det det, som Franskmændene glemte i WW1, så hjemmetyskerne troede at “vi var lige ved at vinde den krig og der er ikke sket noget med franskmændenes landområder. Vi har ikke gjort noget ondt!?!”
Politiken dk, artikel om at baglandet ikke er glade for uhellig Bededag.
Blandt de kritiske er June Menne, byrådsmedlem i Frederikshavn.
»Det er ikke noget, jeg normalvis gør, at tage afstand fra mit parti. Men jeg er simpelthen nødt til at gøre det her, for jeg er født og opvokset i fagbevægelsen. Jeg er virkelig overrumplet over, at regeringen slet ikke tænker på at indkalde arbejdsmarkedets parter«, siger June Menne, der har været engageret i Dansk Metal og 3F.
Politiken dk
En af grundene til at jeg godt kan lide Politiken, er at de har tradition for at værne lidt om sproget, så selv om alle siger “at være nød til”, så siger politiken “at være nødt til”.
Hvordan kan det nu være? Det er nok noget med at være nødet til at gøre noget, ikke sandt? Hvorimod en nød er frugten af et træ eller en busk.
Det er mærkeligt, så meget jeg har sovet. Jeg håber at få klaret alt, hvad der skal gøres til Lørdag, lille familie-invation + vennerne.
Normalt kan jeg efter en træt dag komme op igen og i omdrejninger, så forhåbentlig går det.
En anden ting, der piner mig, er at jeg har tabt en vitaminpille og jeg kunne ikke finde den igen, måtte opgive, – selv med en hånd henover 2kvm hvor jeg sad var den ikke at se. Samme vej gik en afbrændt tændstik. Nu vil jeg støvsuge grundigt, og må det være godt nok.
Det blev populært at erstatte ordet “problemer” med “udfordringer”, hvorfor? Fordi problem signalerer modstand, modstridende kræfter, som forhindrer én i at komme videre – for nogle i hvert fald, andre var ivrige efter at “løse problemerne” og det skal man være stolt af.
Derfor får jeg knopper af irritation, når jeg hører en politiker sige:
“Vi må løse udfordringerne!”
Han tænker “problemer” men har fået at vide at det ord må man ikke bruge.
Taledukke. Det var en socialdemokratisk debattør i “DR1 Debatten” som hedder Jens Joel, som forsvarede regeringens indtrængen i kirkekalenderen.
Hvorfor kan man ikke vedtage at arbejde en dag mere for at hjælpe med at skaffe penge til militær oprustning, som på sigt skal gavne et frit Europa?
Og hvordan kan hele diskussionen om WW3 ende med “Bededag”?
SIS Working A/S. (2004 – 2005) Produktionen er flyttet til Fyn, Jylland og Letland.
SIS har indgået en betinget aftale om salg af ejendommenmed overtagelse den 1. juni 2006, køber er endnu ukendt.
Fra arkiv.dk
Det var en virksomhed, som begyndte med en idé om at møbler i stål ikke behøvede at være kedelige og almindelige, men gerne måtte have stil. Den idé opgav de på et tidspunkt. Virksomheden expanderede, og det hele drejede sig nu om funktionelle møbler til den laveste pris. (Men derfor kunne man vel strengt taget godt tale om stil, ikke sandt?)
Jeg kom forbi om aftenen efter at have læsset noget havemateriale af som en foræring til Genbrugsstationen i Skærød.
Mine plantesække var ved at revne, den armerede plast var blevet mør og revnede. Jeg ville se, om den enorme forretning Harald Nyborg havde nogle sække; forretningen ligger som en del af den enorme hal, der blev bygget til fabrikken Stil i Stål, – udover HN ligger der mange andre forretninger, og de har ligget der i 10-12 år, hvis jeg husker rigtigt. “Jem & Fix” – et vel udtænkt virksomhedsnavn, som er let at finde med en Internet Søgemaskine, – er samme concern som Harald Nyborg, og begge har afdelinger i den enorme bygning.
Det var ikke samme slags sække, som jeg tidligere havde købt, men det gør måske ikke så meget, når kvaliteten var så ringe at de begyndte at gå i stykker efter et par år.
Kan man generelt sige noget om at jo billigere ting er, desto dårligere kvalitet er de? Det mener jeg ikke at man kan slutte ud fra nogle få exempler. Det er klart at man kan konkurrere på pris, men indenfor computere og teknik har jeg gennem årene set så meget svindel eller opreklamering, så jeg foretrækker et modificeret udsagn: Kvalitet er sjældent billigt.
Her er billeder fra Louisiana udstilling “Det Kolde Øje” af et køkken, som skulle være rationelt. Jeg synes det er større end køkkenet i mit barndomshjem. Udstillingen viser hvordan identitet og personlighed nedtones til fordel for rationel udnyttelse af de forhånden værende ressourcer.
Billede 2-3 er fotografier fra et rigtigt køkken, sådan som det har set ud dengang i 1920’erne. Resten af billederne er jo mine fotos af et replica-køkken opsat til udstillingen, nøjagtig mage til det virkeligt anvendte køkken fra 1920.
Men det undrer mig at udstillingen ikke lagde mere vægt på den hyperinflation, som en vanvittig regering forårsagede i Tyskland. Det er klart, at synet på mennesket og design og indretning af hjemmene har formet generationerne fra mellemkrigstiden, men fattigdommen efter WW1 var så voldsomt et element at det burde gå med i beretningen om hvorfor man tænkte, som man gjorde. Jeg slog bagefter op i Wikipedia:
ADN-ZB
Deutschland
In der Geldauflieferungsstelle der Reichsbank in Berlin.
(Aufnahme: Oktober 1923)
6823
Hyperinflation affected the German Papiermark, the currency of the Weimar Republic, between 1921 and 1923, primarily in 1923. It caused considerable internal political instability in the country, the occupation of the Ruhr by France and Belgium, and misery for the general populace.
Bagefter besøgte vi en hyggelig pizza-restaurant, Divina i Espergærde, og sønnen betalte! Det var en helt anden stil-oplevelse.
Forleden kom der en lang stribe kommentarer, da jeg spurgte, om det hedder at værge sig eller at vægre sig ??? Der er mange, som forstår forskellen: At vægre sig betyder at have modvilje imod, at være vrangvillig (godt ord igen), men man mener at det er vanskeligt at udtale. Derfor slog jeg op på … Continue reading →