Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for December 2022

Akut-telefon, alarm og tillid

with 2 comments

Radioavisen kl.12 med nogle meget lokal-danske Jule-nyheder:


Juledag, Fyen: En kvinde fik ondt i maven; hun kunne mærke at det var alvorligt, fornylig havde hun født ved kejsersnit og det var ingenting sammenlignet med denne smerte, så hun ringede til vagtlægen (er det 1813?) men kunne ikke komme igennem.

Hun ringede derfor til 112, alarm, men de mente ikke det var alvorligt, så hun blev bedt om at tage to panodil og ringe til vagtlægen igen, selv om hun forklarede at der var en times kø.

Da hun igen ringede til vagtlægen, blev hun hægtet af – telefonforbindelsen bliver afbrudt, når der er mere end 150 i en telefon kø.

Så derfor ringede hun igen til alarm telefonen 112 som svarede det samme, ring til vagtlægen.

Derefter lykkedes det hendes forlovede at overtale 112 til at sende en ambulance. På Svendborg sygehus fandt de straks ud af at det var en blindtarmsbetændelse og opererede med det samme – og sagde det var godt at hun havde ringet til alarm.

Ovenstående genfortalt efter hukommelsen.

Jeg har oplevet lidt af det samme – og også det modsatte. Sidst i September 1987 havde jeg meget ondt i maven, spiste en piratos og exploderede i smerte. Jeg nåede lige at tilkalde vagtlægen mens min søn forskrækket, 13 år gammel, ikke rigtig vidste hvad man skulle gøre. Jeg besvimede. Måske ville han være vokset med situationen, hvis ikke vagtlægen kom med det samme og indlagde mig på Hillerød Mave-Tarm-kirurgiske. De opererede ved 01 tiden om natten, kirurgen blev tilkaldt i taxa fra sin bolig i Dragør (det er de underligste ting man husker).

ca. 20 år senere blev der opdaget en blødende svulst i tyktarmen, og den undersøgende læge, vikar i en privat tarmklinik, sørgede for meddelelse til Hillerød Hospital. Da resultat for biopsien kom, blev jeg indkaldt til klinikken, hvor chefen med ligegyldighed sagde, at der var ikke tegn på noget alvorligt. Tidligere, 2-3 år før, var der dog meddelt at en biopsi krævede opfølgning. De to resultater var modstridende (det er vanskeligt at tage en biopsi fra en levende tarm, – derfor er resultaterne somme tider ikke så retvisende).

Men Hillerød havde fået vikarlægens meddelelse, muligvis med et billede, og en undersøgelse på Hillerød førte til at jeg 4. Februar blev indkaldt til operation d. 22. Februar 2006.

Der gik godt 2 måneder fra jeg henvendte mig til egen læge 13.December med blødning fra tarmen, til jeg blev opereret den 22. Februar 2006.

Billede: Julen 2006, Frederiksberg Rådhus først på aftenen, kl.17.45 – der betales for julelys i dyre domme. Jeg fik i midten af året fastansættelse på Datalogisk afdeling trods sygdomsforløbet og købte mit første digital-kamera, et Canon “bridge”, mellemting ml. lomme- og prof-kamera.

Advertisement

Written by Donald

Wednesday, December 28, 2022 at 11:37 GMT+0000

Posted in Brok, Tidsmaskinen

Tagged with ,

Genkendelse + Internettet med stort

Jeg har benyttet Drosselvejs lille park, som engang havde trappe til stranden og toilet; en sommerhus-ejer donerede den store grund til kommunen og almenvellet, den er et af flere lyspunkter langs den ellers tæt bebyggede kyststrækning fra Tisvildeleje til Gilleleje.

En dag sagde en skikkelse, som jeg syntes jeg kunne genkende “Jamen det er jo Donald!”

Og det var altså mange år siden – vi så hinanden kort for 7 år siden og var på samme arbejdsplads for 19 år siden. Så meget tid var der gået. EN anden bekendt fra samme periode sagde (skrev) på Facebook:

“Tak, Donald Axel – og dig glemmer jeg dælme aldrig – det tør jeg godt at love 😊 Vi havde det skægt, dengang i de gode gamle dage på Karlebogaard 🤓🥳

Dette indlæg er skrevet 27. December, og tilbagedateret en uge + 1 dag, fordi jeg har så mange ting jeg gerne vil mindes, og andre ting jeg vil se at få skrevet.
Jeg forventer ikke kommentarer på alting lige nu, – det er sjovest med ping-pong kommentarer på de filosofisk-historiske indlæg.

Desuden er jeg jo godt klar over at weblog-fænomenet var mere spændende, da det var nyt og man fandt ud af at stort set alle kunne skrive og lægge websider på Internettet.

Internet bør skrives med stort, fordi det ligesom “Hovedbanegården” er et egennavn. Man kan lave mange internet – det er en teknik, som sådan set kunne lave et isoleret net på en øde ø eller midt i en storby. Det, som vi kalder internettet, er en “instantiering” af en teknik og når vi siger Internettet mener vi den forretning eller den proces af Tele-kommunikation, som startedes som et forsvars-netværk i USA og blev udvidet mere og mere, indtil det i 90’erne blev åbent for alle at være med på “Nettet”.

Written by Donald

Monday, December 19, 2022 at 10:42 GMT+0000

Posted in Foto, Liv

Tagged with ,

En time om 2 kilometer

Vi har lige fået tø, men hele sidste uge var det frost og sne. Det var egentlig ikke glat, men når man er bevidst om at prisen for at komme til skade nu er høj, så er det dog en god strategi at undgå skader som kan give livsvarige mén, selv om der måske ikke er så mange år tilbage! :mrgreen: (nervøs latter).

Lige nu ser jeg tilbage på en serie billeder fra onsdag og torsdag sidste uge: De dage med høj himmel og sne. Det undrer mig at jeg kom afsted, for jeg er træt og ligger helst i sengen og drømmer om bedre tider.

Når jeg så tænder TV og jeg ikke stiller ind på et program, så viser TV’et mine billeder fra Google Photos, indtil jeg vælger et program (Google Chrome er en micro-mobil-computer uden tastatur, som kan hente filer fra Internettet til TV’et og vise dem på skærmen) — De billeder vækker ofte glæde, enten det nu skyldes at alting ser pænere ud på en stor skærm eller det skyldes at jeg somme tider faktisk fanger nogle billedvinkler, der fortæller en historie.

Sidste uges billeder er dunkle trods at det var klar himmel, men ikke desto mindre fortæller de mig at det kan betale sig at stå op. SÅ altså.

Horisonten er set fra kirkebakken kun lidt højere end den astronomiske horisont; solen var gået ned, men den smule bakke der er ovre ved Holløse er nok til at skygge for solen. Turen den dag var på små 2 kilometer, og det tog mig en time, fordi jeg gik med meget små skridsikre skridt – men dejligt er det alligevel.

Dagen efter, på indkøb, kunne jeg pludselig huske hvor mange gange jeg fik bagklappen på min gamle bil i hovedet. Denne her bil holder heldigvis bagklappen oppe, når jeg stiller indkøbsposerne i bagagerummet!

Hjemme igen kunne jeg glæde mig over lyset. Mobil-kameraet er følsomt nok til at fryse de levende lys.

Written by Donald

Sunday, December 18, 2022 at 11:08 GMT+0000

Posted in Foto

Tagged with ,

Tilbageblikke

Det var lumsk glat i dag, gråt, kombineret slud og isslag, lumsk fordi det var pletvis glat, så meget at hvis man tog et normalt skridt hvor man forventer noget gnidningsmodstand, så kunne foden glide. Jeg prøvede at gå som på ski, skubbe fødderne, det kunne man godt *nogle steder* og det er derfor det er så farligt for sådan nogle som os, der er gamle og læger langsomt, og iøvrigt kan have (og for mig vedkommende har) alskens eftervirkninger af livsreddende behandlinger.

Så satte jeg TV til Chromecast, ambience, kalder de det, med billeder fra mobilkameraet uploadet til Google Photos – de billeder giver mig en oplevelse af de smukke steder jeg har set. Jeg spurgte mig selv om jeg virkelig ser så mange smukke ting? (om sommeren, altså … haha)

Written by Donald

Saturday, December 17, 2022 at 14:19 GMT+0000

Posted in Park

Tagged with , ,

Fotografering i snelandskab

Kameraets automatiske belysnings-måling og exponerings-sætning er koblet sammen med en billed-analyse. Hvis der er et ansigt med, så stort at kamera-analysen finder det, sættes belysningen efter det areal. Det betyder i nogle tilfælde at baggrunden bliver for lys, så skyernes forskellige nuancer forsvinder.

Hvis der er en sol og der dermed er modlys, vil exponeringen blive sat efter det lyseste område, selv om fx. en gruppe træer derved bliver til silhouetter, hvor man med øjets “automatik” ser flere farver fx. i nåletræerne på første billede; til gengæld får man himlens lysfønomener med i dramatisk flot gengivelse.

På det andet billede er der kommet et stykke blå himmel; solen er til højre for kameraets synsvinkel, så det bliver ikke kraftigt ned-exponeret.

Written by Donald

Friday, December 16, 2022 at 6:37 GMT+0000

Posted in Foto

Tagged with

Godt ord igen: Krakilsk

Written by Donald

Thursday, December 15, 2022 at 21:35 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

Kuldechok

At gå ud om morgenen – fx. for at hælde frø i fuglefoder søjlen – er at få et kuldechok (shock)
og måske er det lidt det samme som en vinterbader oplever ved at gå ned i vand, der er under
eller omkring 4°C ?

Written by Donald

Thursday, December 15, 2022 at 11:20 GMT+0000

Posted in Vejr

Tagged with

Klar himmel, men kun lige her

Der var skyer i horisonten, hele vejen rundt. Men lige her, og hele natten, var der fuldmåne. Det så meget smukt ud men var kun fotograferbart om morgenen hvor solen er lige under horisonten og dagen gryer. Resten af Danmark var overskyet iflg. DR udsendelsen Vores Vejr.

Written by Donald

Wednesday, December 14, 2022 at 6:40 GMT+0000

Posted in Foto

Tagged with

Når den er pænest

Min stue var oprindelig en som kunne tåle at man trillede lidt bold med en blød skumgummibold, ingenting tog skade af at blive ramt med sådan en blød kugle. Den var børnevenlig.

Men jeg havde ikke fantasi til at forestille mig at jeg ville bo her mere end 5-10 år. Jeg drømte om at tjene noget mere og flytte sammen i en større to-etages ejendom et andet sted – fx. Fredensborg, hvor jeg levede mine første år.

Jeg kan huske at jeg ringede til kommunens tekniske afdeling for at høre, om der var planer for udvidelse af beboelserne her, sådan at der mod syd ville komme flere parcelhuse. Det var ikke fordi jeg var bange for at stedet blev mere bymæssigt, tværtimod tænkte jeg at det egentlig ville være en meget god idé at byggemodne hvor der var skole og offentlig transport, men teknikeren troede at jeg var bange for at der ville komme bebyggelse, der tog udsigt til mark og hegn; – nej der ville ikke komme noget, i hvert fald ikke de første 10 år … og nu er der gået 36.

Men nu skal jeg se at få udnyttet min stue bedre. Nu er det besluttet at jeg ikke flytter foreløbig … der er 10 gode år at nyde i denne stue, så der må gøres noget.

Written by Donald

Thursday, December 8, 2022 at 12:35 GMT+0000

Posted in Liv, Mark, Stueplanter

Tagged with

Same-sex lyder bedre end …

Det er kun ganske få årtier siden at man så skævt til homoseksuelle, homofile, hvad man nu kalder same-sex par. Jeg ved ikke om man oversætter det til samme-køn eller bruger det Engelske udtryk som låneord. Jeg tror man foretrækker det fremfor homosexual pairs, som har konnotationer til (associationer til, lugter af …) gamle fordomme.

Ud fra den nylige historie med formand Pape fra det Konservative Folkeparti kan man få en fornemmelse af at det er problematisk – ikke fordi der er nogen i baglandet eller modstandere, som kritiserer Pape’s sexuelle preferencer, men ud fra stemmetallet ved Folketingsvalget 1.November må man konkludere, at Pape har mistet tillid pga. hans “private forhold”. Disse er kommet frem med så mange detailler at man må konstatere at han ikke var god til personbedømmelse på nærmeste hold.

Men partimedlemmerne støtter Pape.

Samme-køn eller same-sex? Hvad skal jeg skrive? Hvad vil blive hængende som sprogets foretrukne vendinger?

For at opsummere abstract af artiklen om ny-etiske problemer ved IVF:

  1. Aldersgrænser.
  2. Hvem ejer æg- og sædceller, som er udtaget?
  3. Enlige forældre, og anonyme sæddonorer.
  4. Samme-køn par, der ønsker børn.
  5. Genetisk udvælgelse inden befrugtning.
  6. Social ægge-frysning?
  7. Kommercialisering.
  8. Offentlig finansiering.
  9. Behandlings-prioritet.
  10. Religion.

———- oooOOOooo ———-

To kvinder, der ønsker børn, kan få det ved naturmetoden, hvis de ellers kan overvinde sig til at finde en mand, der er villig.

Lad os nu antage, at de finder ud af det på en eller anden måde og baby Alexander har så to mødre, eller hvad? Er det acceptabelt i børnerets-sammenhæng?

MOR! MOR!

To mænd kan ikke så let få et barn. Hvis to mænd får en kvinde til at føde et barn for sig, eller adopterer, så har vi en lignende situation. Af en eller anden grund tror jeg ikke på at det er lige så godt som en mor og en far, selv om mit intellekt stritter imod; det burde være lige så godt med to mødre som at have en far og en mor.

Men det har været meget almindeligt at mødrene var omsorgsfulde og fædrene enten en fjern figur eller en skaffer (breadwinner). På den baggrund kan sådan en som jeg kæmpe med at føle ligeberettigelse som forælder.

[Disse afsnit er rettet meget; forhåbentlig til det bedre.]

Der kan være nødsituationer, hvor det er nødvendigt at to kvinder (m/k) er forældre – tankerne her går ikke på hvad der er muligt, men hvad der er bedst for børnene.

Der er mænd og kvinder, som ikke passer deres børn ordentligt, omsorgssvigt; ud fra den observation er det indlysende, at man må bedømme børns behov for mor/far på en anden måde end dette med en mor kan amme og har fysisk kontakt med de meget små børn.

At føde gør ikke én til mor, var den polemisk fremsatte påstand i filmen “Shoplifters” (omtalt i forrige indlæg).

Written by Donald

Saturday, December 3, 2022 at 21:32 GMT+0000

Posted in Liv, Ord, Videnskab

Tagged with

Ingen svar på interessante kommentarer

Desværre har jeg ikke fået svaret på de interessante kommentarer. Tak for dem. Jeg har sovet længe i tre dage – formentlig været lidt syg, jeg vil fortsætte den interessante diskussion meget snart.

Det ligner en lysende klokke på billedet … men det er altså månen, som med håndholdt kamera bliver tværet lidt ud på “filmen” (sensoren) og da kontrasten er så stor, bliver kanterne uldne.

Det føles som om natten varer hele dagen.

Written by Donald

Saturday, December 3, 2022 at 14:55 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Ord

Tagged with