Mine aner – min slægt, min baggrund, hvor vigtig er den? 2. Ejerskab

I forbindelse med et indlæg om redning af et ufødt barn (og i parentes bemærket illustreret med den utroligt livskraftige Tradescantia i mine vinduer) lovede jeg at gøre plads for en diskussion af kunstig befrugtning, på Engelsk (og dermed internationalt) In Vitro Fertilization, (IVF), som medfører flere situationer for familiesammenhæng, som aldrig før har været set og som derfor giver anledning til ændring af normer og moral blandt os mennesker.

IVF er en bred betegnelse for flere forskellige metoder til befrugtning af et menneskeligt æg, med videre udvikling til et foster og forhåbentlig senere til et menneske.

Websiden ncbi nih gov står for National Center for Biotechnology Information. Forfatteren og udgivelsen er fra Uppsala Journal of Medical Science.

For at opsummere det klip ovenfor, fra abstract af artiklens behandling af ny-etiske problemer:

1. Aldersgrænser.
2. Hvem ejer æg- og sædceller, som er udtaget?
3. Enlige forældre, og anonyme sæddonorer.
4. Samme-køn par, der ønsker børn.
5. Genetisk udvælgelse inden befrugtning.
6. Social ægge-frysning?
7. Kommercialisering.
8. Offentlig finansiering.
9. Behandlings-prioritet.
10. Religion.

2: Hvem ejer æg- og sædceller, som er udtaget?

Da jeg skrev dette kom jeg til at tænke “hvad hvis man ændrer spørgsmålet: Hvem ejer kvindens krop? Hvem ejer mandens krop?

Det siger sig selv synes vi, men der er lande som Irland, hvor en voldtaget mindreårig ikke kan få foretaget legal abort.

Advertisement