Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Familieplanlægning, birth control, —

with 14 comments

Hvad siger man egentlig, hvis man vil undgå ordet familieplanlægning? Det er såmænd et meget godt ord, og hvis man er en ung person med formeringsegenskaber og som vi ved stærkt behov for at indøve manøvrerne … nej ikke haha her, please … så vil man gerne vide, hvad man kan gøre for at kunne have sex med sin partner uden at det medfører graviditet.

Dette indlæg er ansporet af en kommentartråd til “Livet, der vil leve og mennesker, der ikke er født”, alt er tilladt og de stærke digressioner fører somme tider til overraskende indsigt.

Maternal Reproductive Toxicity of Some Essential Oils and Their Constituents.

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7956842/

Der er mange tabeller med forklaringer, her er kun et klip fra Table 1.

Aniseed MyrtleSyzygium anisatum (Vickery) Craven and BiffinMyrtaceaeLeavesReproductive hormone modulation(E)-Anethole(E)-anethole (95.0%), and estragole (4.4%)

Her er så abstract (som jo burde stå allerforrest også i min lille nævnelse af denne artikel.

Abstract

Even though several plants can improve the female reproductive function, the use of herbs, herbal preparations, or essential oils during pregnancy is questionable. This review is focused on the effects of some essential oils and their constituents on the female reproductive system during pregnancy and on the development of the fetus. The major concerns include causing abortion, reproductive hormone modulation, maternal toxicity, teratogenicity, and embryo-fetotoxicity. This work summarizes the important studies on the reproductive effects of essential oil constituents anethole, apiole, citral, camphor, thymoquinone, trans-sabinyl acetate, methyl salicylate, thujone, pulegone, β-elemene, β-eudesmol, and costus lactone, among others.

(Min fremhævelse.)

Written by Donald

Wednesday, November 16, 2022 at 10:33 GMT+0000

Posted in Videnskab

Tagged with

14 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Nu er det den australske plante Aniseed myrtle, du fik fat i her, men du skal bruge Myrtus communis. Der er fine artikler på såvel engelsk som tysk wikipedia, den danske er kun et notat.
    Wikipedia har godt nok ikke nogen henvisninger om brugen af myrte til familieplanlægning, men Politikens Lægeplanter og trolddomsurter har:” Vor skik med at den myrteklædte brud skal således være opstået af, at kvinden på bryllupsdagen bandt en krans af myrter og satte den på hovedet, som tegn på, at hun nu ikke længere behøvede at drikke the af bladene.” Og planten var viet til Aphrodite, iflg såvel tysk som engelsk wikipedia.
    Der laves både likører og andet af planten, selv i mortadella brugtes planten som krydderi, før peber blev almindelig. Navnet Mortadella skulle komme af det italienske Murtatum.

    AagePK

    Wednesday, November 16, 2022 at 11:52 GMT+0000

    • Det var jo en anden tolkning af myrekrans til brudekjolen; det burde jeg have tænkt på — klart nok. Men at man i de mere populær-underholdende artikler om brudekjole-traditioner omtalte myrtekransen som symbol på renhed og pænhed, det syntes jeg bare virkede helt modsat hvad vi ellers her var stødt ind i i tråden om redning af et foster fra et mord-offer.

      Donald

      Wednesday, November 16, 2022 at 21:39 GMT+0000

      • Myre-krans? Altså som Ants-in-the-pants? 🙂
        Tænk lige på, hvor mange traditioner, der i dag opfattes på en helt anden måde, end historien fortæller: Jul, f.eks. Hvor kristen er den? Juletræ. Julemand. Julenisse…
        Bryllup? Vielse? Som oprindeligt foregik ved en ceremoni, hvor begge slægter, plus resten af landsbyen, bevidnede, at parret blev viet med begge slægters samtykke, så deres efterkommere kunne arve. Altså en ceremoni til beskyttelse af børnene og deres arveret. Så hvorfor skal bøsser og lesbiske absolut vies i et ægte-skab, de kan jo ikke få børn sammen, vel? Altså er der ingen arveret, der skal beskyttes. IVF-børn, eller adopterede, sikres jo på anden vis, evt via testamente.
        Så hvor ægteskabet oprindeligt var 2 slægters anliggende, er det nu “bare” noget pladder-romantisk jeg-vil-og-jeg-har-ret-dertil.

        AagePK

        Thursday, November 17, 2022 at 9:05 GMT+0000

        • Kradse kommentarer!
          Jule traditionerne er så dejligt hedenske, – ups det ord skal jeg passe på, det kan opfattes negativt.

          Bryllup, brud, børste (muligvis i betydningen “kost af blomster”) (sic!) er ord med samme ophav, – der var en sprogmand i “Sproghjørnet”, Jan Katlev som fortalte om de meget gamle oldnordiske ord og etymologierne frem til idag, for, som du siger, traditioner ændrer sig, og dermed også ordenes betydning.

          Jeg kan også se en anden funktion af ægteskabet end bestemmelse af arvefølge – men klart nok var det arvefølgen, som var det væsentlige i mange hundrede års Europæiske kulturer: Et “uægte barn”, udenfor ægte – skab, kunne kun arve hvis det udtrykkeligt blev skrevet i testamente, og selv da -?-

          Den anden funktion er sikring af den svage part, altså kan man arve sin mage, så er man økonomisk sikret hvis partneren dør, selvfølgelig forudsat at denne partner har ejendom, så der er noget at arve.

          Og den romantiske del (som jeg ikke helt forstår) prøver jeg at respektere. Det må hænge sammen med at pardannelse uden en gensidig kontrakt blev anset for at være noget forkert noget (trods at konger og dronninger havde elskere til højre og venstre).

          Donald

          Thursday, November 17, 2022 at 16:58 GMT+0000

          • Jo, vel havde konger deres elskerinder, men: det afkom kunne jo netop ikke arve riget; det var jo også derfor, Struensee fik hugget hånd og hovedet af, i den rækkefølge, fordi han havde besvangret Caroline.
            Henrik den 8. fik, af samme årsag, henrettet såvel Anne Boleyn som Catherine Howard. Annes elsker, William Brereton, samt hans hjælpere George Boleyn,Viscount Rochford, Henry Norris, Sir Francis Weston og Mark Smearton blev dømt til at “be hanged, drawn and quartered”, eftersom deres forbrydelse var et højforræderi. De slap dog for Struensees skæbne, og blev henrettet med økse.

            AagePK

            Tuesday, November 22, 2022 at 12:23 GMT+0000

            • Huh. Det er ikke rart at blive henrettet med en økse og dette er ikke stedet at diskutere dette eller være fætter klog, men jeg kan jo ikke lade være. Tom Kristensens digt om Henrettelsen, og en lignende sang “Der er 25 minutter endnu” af Shel Silverstein, gjorde Povl Dissing berømt i den tidlige “Folk Song” tid, ca. 1964, hvor et par entreprenante mennesker lånte restaurationslokaler i Nyropsgade og etablerede en “Folkeklub” 1 gang om ugen. Emnet fascinerer folket til alle tider. Jordens Søjler af Ken Follett begynder men beskrivelse af hvordan en tilskuer oplever en henrettelse, meget levende og lidt medfølende; især er vægten på at man ikke ellers oplever store ting og så virker sådan en henrettelse som noget særlig skrækkeligt.

              Men hvis man kombinerer nærdødsoplevelser og observationer ved henrettelser og hundeforsøg som kun skøre mennesker kan finde på, Pavlov, så ved vi at et afhugget hovede kan fungere, i nogle sekunder. Det tyder på at det er forfærdeligt smertefuldt, når halsmusklerne ikke længere kan finde hovedet.

              Man mister nok bevidstheden i en fart, men alligevel, det er ikke den blide død. Jeg er som bekendt ikke expert i dette eller overhovedet i ret meget undtagen mig selv, men den eneste non-traumatiske død er indsovning og hjertestop.

              Der var en udsendelse i lørdags med Huxi Bach (kunstnernavn) som havde Eske Willerslev på besøg, og de talte om nærdødsoplevelser. Vi har hørt flere exempler, hvor en patient er på operationsstue er midlertidig død og ser det hele udefra. Især havde Eske noteret at nogle mennesker kunne se og huske ting, som de ellers ikke havde nogen mulighed for at se eller høre.

              Der var også børn, som huskede ting og sagde ting som tydede på at de havde oplevelser fra tidligere liv.

              Men i den forbindelse undrer det mig lidt at man ikke forestiller sig at “tidligere liv” snarere er en pulje af menneske-erindringer, på linie med svale-babyens viden om hvordan man kommer til sydafrika uden at dø af sult undervejs. (I parentes bemærket, vi ved godt at der er mange små svaler, som ikke klarer den tur, men går til undervejs, – andre følger med troppen og lærer at observere uvejr og rute på den måde. De største hop er som bekendt ved Gibraltar eller måske ved Sicilien – Malta – Tunis. Men jeg mener at have hørt, at der også er nogle efternølere, ringmærkede, som også klarede turen – alene.

              Donald

              Wednesday, November 23, 2022 at 11:55 GMT+0000

              • Jeg har læst om en fransk læge, der aftalte med en dødsdømt ven, at denne skulle blinke med øjnene, så snart faldøksen susede ned. Forestil dig, at du sidder der, i “hovedenden” af en guillotine, Verdens første hovedafbryder, ser din ven lige i øjnene: hugget kommer, du fanger det, og begynder at tælle øje-blink! Denne læge gjorde det, det blev til nogle stykker, jeg husker ikke hvor mange, og desværre husker jeg heller ikke lægens navn. Men herved havde han jo, sammen med en meget samarbejdsvillig ven, bevist, at døden først indtræder ved hjernedød, altså: når hjernen ikke får mere ilt.
                Gad vide, om man, ligesom Odin med Mimers hovede, kunne forlænge tiden, hvis man tilsluttede hovedets aorta og vener til en hjerte-lungemaskine. Men det bliver nok svært at finde frivillige…
                Det der med nærdødsoplevelser: jeg havde én, da jeg skulle DC-konverteres ved noget hjerteflimmer. Jeg havde læst på lektien hjemmefra, men var alligevel noget beklemt. Min søde sygeplejerske Åse kunne dog berolige mig og konen: jeg skulle ikke på OP, det foregik på stuen, og der var i fuld narkose. Overlægen forklarede så, at reservelægen ville trykke på knappen, når anæstesi-sygeplejersken havde konstateret, at jeg sov. “Og hvad med dig,” sagde jeg “er det dig, der skal holde mig i hånden?” Næ, det ville han da så nødig.
                Men jeg mærkede så den kolde vædske brede sig fra håndleddet op mod albuen, og så var jeg væk. Jeg lå så pludseligt på min mors sofa i Langegade i Slesvig, det var min 3 års fødselsdag, min mor, mormor og oldemor sad og snakkede, men ingen talte til mig. Før jeg hørte Åses stemme:” Så kan du godt vågne, Aage, det er overstået!”
                Var det en nærdødsoplevelse? Eller havde min indlevelse snydt min bevidsthed, så jeg troede, jeg var død og forenet med de 3 kvinder, der alle var døde på dette tidspunkt? Det tror jeg, og sådan tror jeg, at mange nærdødsoplevelser er resultatet af, at man har forberedt sig på det værste. Det er jo det vi gør. Også når vi dagligt kaster os over nyhederne, og først læser om alt det forfærdelige, der sker, for så først senere læser Verdens bedste nyheder, for at blive bekræftet i, at alt jo nok skal ende godt.

                AagePK

                Wednesday, November 23, 2022 at 12:46 GMT+0000

                • Ja – det er også nærliggende at tolke de nærdødsoplevelser som noget, der er i familie med drømme, især med tydelige drømme af den slags, som man kun har forholdsvis sjældent. Drømme kan også “overfortolkes” og i sagens natur vil drømme ændre “udseende”, når man prøver at erindre dem i vågen tilstand; det er som om at drømmenes hjerne begynder at arbejde igen, når man besøger sine drømme.

                  Men mennesker har vel lidt af den samme egenskab som de unge trækfugle, der har arvet adfærd fra deres forældre. Det er jo nok ikke et “landkort med GPS positioner for den sikreste rute” som fuglene har, snarere en udvælgelsesmetode, som i de fleste tilfælde fører til at de kommer det rigtige sted hen.

                  Måske mennesket også har sådan en genetisk pulje af generelle menneskelige oplevelser; noget, som bevirker at den ene hurtigt lærer at forstå musikkens sprog, den anden lærer måske hurtigere at se meningen med sav, høvl, stemmejern og raspefil? (altså en fil, der er til træ, en rasp?)

                  Donald

                  Wednesday, November 23, 2022 at 15:58 GMT+0000

                • “Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset” har man haft en del af rundt i landet, i Kbh bl.a i Stokhusgade. Her blev man ved hjælp af en bøjle lænket til en stok, og skulle herefter raspe blåtræ til farvning af blåt klæde, samme farve som bruges til blue-jeans, indigo.
                  Men hvad syntes du om den videnskabelige tilgang til at undersøge, hvor længe hjerne virker efter decapitationen?

                  AagePK

                  Wednesday, November 23, 2022 at 20:21 GMT+0000

                • Svar på det sidste spørgsmål: Chokerende, så forfærdeligt, at jeg ikke havde mod til at svare fornuftigt.

                  At det kan lade sig gøre at have en Odin’s hovede på en stol har Pavlov bevist. At det forekommer i Nordiske myter, hvor man ikke havde teknikken til det, er indikation af at de gamle havde observeret flere faser af dødens indtræden ved kamp – og måske også ved slagtning af dyr.

                  Hans Hvass, i sin tid kendt som redaktør af de første Politikenbøger om naturen, “Fugle i Farver”, “Fisk i Farver” og lignende, som fandt udbredelse på grund af bedre og billigere trykketeknik med fire farver, viste os drenge en film med de Pavlov’ske hunde, d.v.s. hundehoveder, som var dekapiteret og som var holdt i live ved kunstigt hjerte og lunge. Det var skrækkeligt at se. De kunne reagere på lugt og syn.

                  At manden, der blev halshugget, havde nærvær nok til at blinke med øjnene efter shocket, som det jo er, er virkelig fantastisk, udtryk for noget, som jeg vil kalde menneskets storhed i mangel af bedre udtryk.

                  Donald

                  Wednesday, November 23, 2022 at 20:30 GMT+0000

  2. Jeg vil imødese med interesse og semi-spænding, at der følger et indlæg om IVF (hjælp mod barnløshed), der bliver et større og større “issue” i vor tid. Når blogejeren tænker tilbage på sine unge år, har dagens indlæg absolut relevans. I nutiden synes det modsatte at tilfældet. Årsagerne kan være mange: Stress, forurening af natur og fødemidler er nok nogle væsentlige faktorer.

    Men Aphrodite – som AagePK nævner – kunne sikkert anvendes i begge tilfælde. 😉

    hulegaarddk

    Wednesday, November 16, 2022 at 12:30 GMT+0000

    • Hvis du mener det, så vil jeg meget gerne bruge tid på det. Det er et stort emne, og de mange følelser, som vi finder i de smukke dokumentarer, hvor adoptionsbørn søger deres biologiske ophav, må give anledning til refleksioner over IVF og de nærliggende emner.

      Donald

      Wednesday, November 16, 2022 at 21:40 GMT+0000

      • Jeg tilslutter mig: med bevidstheden om de 15.000 danske børn med tyske soldaterfædre, som myndighederne lige til det sidste nægtede adgang til data, så de kunne opsøge deres fædrene ophav, de 10.000 norske, de over 200.000 franske…
        I min barndomsgade havde vi et børnehjem, her var der bl.a mulatbørn, amerikanske soldaterbørn. I DDR havde de russerbørn. Og overalt det samme billede. Og så overførte man gud hjælpe mig samme benægtelse overfor børn skabt for at tilfredsstille lesbiskes behov for at lege Vor Her.. nå-nej, Vor Frue: anonym sæddonation, betalt af staten med 450 skattefrie kroner til den fattige studenter-donor. Betalt sex? På Statens regning?
        Læs Lotte Tarps “Det skulle nødig hedde sig”, hendes erindringsbog om livet som tyskerunge, som udløste priser og legater. Jeg mener også, at den udløste en forening af tyskerbørn, der kæmpede for at få adgang til kartotekerne over tyske soldaters børn.
        Herudover har DR lavet programmer om børn af anonyme donorer, der forgæves leder efter deres fædre. Bl.a for at få afklaret problematikken om arvelige sygdomme.
        Jeg er sikker på, at man kunne spare alle statens udgifter til psykriatisk hjælp til børnene ved at bruge lidt på psykologisk hjælp til kvinderne. I dag tror den forkælede generation, at det er en menneskeret at få børn på statens regning. Nogle tror endda, de kan få børnene byttet, hvis de ikke passer med deres drømme.

        AagePK

        Thursday, November 17, 2022 at 8:55 GMT+0000

        • I den del af København, hvor jeg boede, var der næsten kun dansk-udseende børn. Min bror og jeg så exotiske nok ud til at nogle få bemærkede det – men vi var ikke de eneste, der har jo i København været mange indvandrere fra Jylland og Holland, og det betød trods alt lidt variation i hårfarve og den slags.

          Men det er netop det, at nogle synes det er indlysende at man skal kende sit biologiske ophave – og andre, som slet ikke kan se det fra den vinkel men nævner at alternativet er barnløshed (og som du siger, det bliver udtrykt som en slags ret). Jeg så lige for et par timer siden en bemærkning på et socialt medie om “hvem der har ret til børnene” når man går fra hinanden. Sikken et sprog. Man har ikke ret til børn.

          Donald

          Thursday, November 17, 2022 at 16:29 GMT+0000


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: