Liv der vil leve og mennesker der ikke er født

Jo! selvfølgelig! jeg var forskrækket og ked af det da jeg hørte at en gravid kvinde var blevet dolket ihjel – Holbæk, November i år.

Der var én bekendt (via Facebook) som spurgte om der da ikke var nogen som var bekymrede? var det nu en god idé at kalde det et barn? Og var det måske ikke så god en idé at redde forsteret i den situation?

I første omgang var det en slags trøst at fosteret var reddet — vi fik en slags håb. Men 7 måneder gammelt foster er 8 uger for tidligt. Der har været periode hvor moderen ikke forsynede fosteret med ilt, så det har været et forsøg hvor odds for at det skulle lykkes ikke har været særlig gode. OK – man prøvede at redde et liv og det er jo det vi skal.

---

.

Nu sammenligner jeg ikke et foster med de her planter, som jeg har så meget glæde af. Tradescantia, fra subtropiske områder, kan vokse udendørs indtil der er frost, men gror meget bedre indendørs.

De har dannet mere plantemasse end der var jord i de små potter, det har aldrig været meningen, at de skulle blive SÅ store. Nu har jeg sat nogle stiklinger direkte i rene nye potter med en god tørvejord. Normalt sætter jeg en stilk i vand først, så de kan danne rødder. Nu må vi se om det går at sætte dem direkte i jorden med det samme, det har fungeret før. Er det ikke mærkeligt, at sådan et lille “plantefoster” kan danne alle organer ud fra de celler, der sidder et eller andet sted i stilkens “vækstpunkt”? (Gro et nyt menneske fra et ribben? Det kan vi mennesker som bekendt ikke )

Men sidste gang jeg begyndte nye potter var det lidt sjovere. Jeg havde sået nogle blomsterfrø, ingen af dem kom op, men jeg må have tabt noget Tradescantia – måske bare et lille bitte afklip af en stilk – i jorden og op kom et lillebitte blad – og derefter blev det til den kæmpestore plante til højre i billede 1, og den ny plante til venstre i billede 2. (Den har selvfølgelig fået ny potte et par gange).

Advertisement