Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Normaltid er vintertid og mørketid

Vintertid er som bekendt ikke officiel betegnelse for klokke-sætning hvor solen står højest på himlen ca. kl.12.

Klokke-sætning?! er jeg god til det med at lave nye ord?

Advertisement

Written by Donald

Wednesday, November 2, 2022 at 12:03 GMT+0000

Posted in Foto, Liv, Park, Videnskab

Tagged with ,

11 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. “Klokkesætning” – nuvel, en anderledes enkel manøvre, hvor DCF-77 senderen ved Frankfurt am Main hjælper til.

    hulegaarddk

    Wednesday, November 2, 2022 at 12:39 GMT+0000

    • Men jeg ønsker en betegnelse for hvilken tidszone uret viser, – hvad er klokken (tidszonen), som uret er sat til at vise?

      To af mine ure stiller også efter Frankfurt-radiosignalet, og derfor blev det pludselig mørkt meget tidligere end ellers …

      Sådan opleves det. 🙂

      Donald

      Wednesday, November 2, 2022 at 16:55 GMT+0000

  2. Hvad bliver det næste? ” Normalmænd er mørkemænd og snemænd!”?
    “Jeg har stillet min klokke et sted, og nu kan jeg ikke huske: HVOR?”
    Altså, for mig er klokke enten en genstand: en metal-ting, der kan give lyd fra sig, hvis/når man anslår den med en knebel, eller et tidspunkt. I kombination med en tidsangiver, kaldet et ur, definerer viserne, hvad klokken har slået. En klokker, ansat ved f.eks kirken, kan stille tårnuret, der så bimle med klokkerne for at angive tidspunkterne: kvarter, eller time. Vi andre stiller uret på vort håndled, kaldet armbåndsur, eller vort lommeur. Eller overlader det til Frankfurt at stille vort elektroniske ur. Men vi sætter, eller stiller, ikke klokken.
    En tidszone er et geografisk område mellem 2 definerede linjer, der går fra pol til pol, dem er der 24 af, da et døgn har 24 timer. De er tilpasset længdekredsene, også kaldet meridianer, disse er inddelt i grader: dem er der 360 af. Så 1 tidszone dækker 15 længdegrader. Den første tidszone starter med datolinjen, da man jo tæller timerne fra tidspunktet “klokken 0”, og slutter “klokken 24″, hvilket så samtidigt markerer dagens begyndelse og slutning. Af praktiske grunde har man placeret datolinjen i Stillehavet, så vi europæere kan snue lidt længere, selvom 0-meridianen går gennem Greenwich.
    Datolinjen og tidszonerne dækker dog, af praktiske grunde, ikke meridianerne: man kunne jo risikere, at datolinjen, eller tidszonen, gik lige gennem et hus, endda et soveværelse, hvor manden søvndrukken spørger konen:” Hvad er klokken?”, hvortil konen svarer:” Den er 12, og det er søndag.”, hvor han dog allerede befinder sig i tidszonen klokken 0, og det er mandag. Skilsmisser er afstedkommet af mindre.
    Derfor slår datozonen et par krøller udenom nogle af øerne i Stillehavet. Og også andre steder har man måtte zigzagge, så Portugal og Madeira, f.eks, er i samme tidszone.
    USA har 9 tidszoner, og normalt vinter- og sommertid, men: de enkelte stater må jo selv bestemmer, og kan evt køre standardtid året igennem. Internationalt har man standarden UTC: Temps Universelle Coordonné, som holder øje med tidszonerne. I Danmark bruger vi dog Gudhjemtid, også kaldet Dansk Normaltid, DNT, hvilket man af og til ser på urskiven på gamle stationsure. Gudhjem ligger 2000 meter fra skæringspunket mellem meridianen 15 grader øst og breddekredsen 55 nord. Og her sætter vi så klokken! Og stiller uret! 🙂

    AagePK

    Thursday, November 3, 2022 at 6:46 GMT+0000

    • … det kan også være brugen af ordet “sætte”, som der protesteres imod, måske er det en anglicisme at jeg bruger ordet som man gør på Engelsk, fx “set the timezone to CEST”.

      Under alle omstændigheder, tak for det hyggelige indlæg.

      Og lad os finde ud om USA har 5 eller 6 Tidszoner, jeg får det til 7 hvis man medregner Hawaii, tallet ni må være fremkommet ved at man tæller forskydningen fra UTC til Alaska (9 timer tror jeg). Men det er bagateller. Den Franske forkortelse burde være TUC – men —

      English speakers originally proposed CUT (for “coordinated universal time”), while French speakers proposed TUC (for “temps universel coordonné”). The compromise that emerged was UTC,

      … Coordinated Universal Time or UTC is the primary time standard by which the world regulates clocks and time.

      Men jeg husker det som Universal Time Coordinate.

      Donald

      Thursday, November 3, 2022 at 12:28 GMT+0000

  3. Hvor er det interessant! Hvis urmageren stillede tårnuret på gulvet, så må manden, der stiller uret på håndleddet, være en dygtig ækvilibrist. Jeg skal ikke kunne sige, om en tidsangiver er i slægt med en angiver fra WW2, der er jo gået noget tid siden dengang.

    Åh, nu forstår jeg, “vi sætter klokken” henviser på Dansk til at stille en kirkeklokke fra sig og ikke til at stille et ur, som indlægget forsøger at sige.

    Nu vil jeg ikke rette, kun tilføje i ovenstående korte indlæg om indstilling af ure til tidszone-varianterne, som bruges i hhv. sommer og vinterhalvår. CEST, som vi har brugt indtil 30. Oktober om morgenen klokken 3, er Greenwich tid plus 2 timer, én for østlig forskydning, og én for at gøre aftenerne en time længere.

    For nu at være lidt alvorlig sprogligt set, så var mit nye ord (klokke-sætning) brugt til at denotere den indstilling, som man bruger på ure når man ønsker at uret skal angive sommertid (eller en anden tids-skala).

    Man kan også sige at ordet skulle betyde, henvise til begreb eller navn, altså at ordet klokkesætning var brugt til at betyde indstilling til sommertid eller vintertid.

    Man kunne derfor forsvare ordet således: klokke-sætning betyder ur-indstilling til en tids-skala, for at kunne skelne mellem hhv. at indstille uret til normaltid, og at stille uret til kl.14.

    Men ur-indstilling? det var for at undgå en sætningskonstruktion som denne: KS betyder: indstilling af ur til den skala, man bruger når man ønsker at uret skal angive sommertid. Med den sætning kan man forledes til at tro at det væsentligste er at indstille uret, hvor det tværtimod er tidsskalaen, der sættes (altså strengt taget behøver der ikke at være et ur, der stilles, i denne betydning – det er angivelse af en modus, som uret opererer i).

    Pludselige mindelser om hvor vanskeligt det var at finde relevant sprog, når man underviser i computer-programmering.

    Donald

    Thursday, November 3, 2022 at 12:18 GMT+0000

  4. “The clock ticks away all the hours, the pictures are ragged and brown. Could that really be me, looking young, feeling free, and marching my hope into town?”
    Jeg har elsket den sang længe. Så jeg fik sangeren, Harvey Andrews, til at sende mig cd-en Friends of mine. Fortsættelsen lyder:
    “We played in the cool water-fountain, we danced with the blind and the lame, and the lion of stone, who believed the unknown, just remarked that we all looked the same.”
    Vi er i London August 1964, på Trafalgar Square. Jeg var der.
    Mere på youtube: Harvey Andrews: Requiem. Men Friends of mine og de andre er også rigtigt.
    Nå, men det var klokken, der skulle sættes: begge begreber er jo anglicismer, vi går jo ikke rundt med klokker mere, vel? Og vi stiller viserne på de tal, der angiver tidspunktet: punkter har ingen udstrækninger, husker vi nok. Vi kunne også lave en tidslinje, en strimmel med dato, og klokke-slæt, der langsom trækkes gennem et vindue. Eller et verdensur: en globe med 24 merian-lignende visere, der viser, at klokken lige nu er 12 i København, 11 i London, osv. Altså følge GMT+, eller UTC. Men uden DST: Daylight Saving Time, som er sommertid og noget sludder. Jeg skulle vist have taget patent, inden jeg udbasunerer det her, øv! 🙂
    Wikipedia har alle tidszoner i USA: Time in the USA. Vi starter i Puerto Ricco og de vestindiske øer, og ender i Guam.

    AagePK

    Thursday, November 3, 2022 at 15:57 GMT+0000

    • PS: der skulle jo have stået:”Men Friends of mine og de andre er også rigtigt gode.” Sådanne forglemmelser kan jo forvirre.
      Tid er jo noget mærkeligt noget, og definitioner af tid, tidspunkter og klokkeslæt ikke mindre:

      englænderne spørger:” What time is it?” — “7 o’clock!”
      Tyskerne: “Wie späht ist es?” — ” Sieben Uhr”
      Vi danskere:” Hvad er klokken?” — “7”.
      Men: “På hvilket tidspunkt faldt skuddet?” Og vi stiller viserne, eller uret, til vækning klokken 7.

      AagePK

      Friday, November 4, 2022 at 7:15 GMT+0000

      • Det forstod jeg godt nok – så en udeladelse og noget det glipper en gang imellem er ikke en katastrofe.
        Jeg tillod mig at lave nogle linieskift, men der er åbenbart også nogle tegn i den oprindelig ommentar, som jeg ikke kunne se, gad vide hvad der ligger bag visningen i computeropsætning / WordPress .

        Donald

        Friday, November 4, 2022 at 11:10 GMT+0000

    • Elsket den sang – længe, ja, det er klart!
      Det er da også en skøn text, som indfanger ungdommelig glæde. Jeg kan svagt fornemme en glæde af den slags, når jeg udenfor synsvidde i klitterne ved Tisvilde Hegn hopper lidt på mine ømme ben — eller sætter i en spurt som er en parodi (efterligning) af hvad jeg kunne for 25 år siden.

      Men så må man glæde sig over gamle ting.

      Det billede med strimlen (aka målebånd) og et vindue er en god måde at vise tidsmåling på. Men der er et andet aspekt, som jeg egentlig er forbavset over, at vores fysiklærer havde med i sin undervisning i tid, bevægelse, masse, relativitetsteori (den “specielle” del, ikke den, som indbefatter tyngdekraften, hvorom der dengang var diskussion).

      Han fortalte om hyrden, som er ude for at passe på fårene, og som ser på solen eller i skyet vejr mærker på sin mave hvornår det er frokost. Og om hvordan en time kan fornemmes på den ene og den anden måde. Han var selvfølgelig vant til det og har læst om både den ene og anden slags pædagogik, og havde iøvrigt selv skrevet lærebøgerne (jeg er ked af at de ikke findes mere, K. Kobberø, Fysik for mellemskolen og en serie for gymnasiet).

      Tid er i den sammenhæng, den erkendelsesteoretiske eller forskningsmæssige, den vigtigste ingrediens i måling af bevægelse, inerti, for det viser sig jo at de statiske kræfter (masse/inerti) hænger sammen med at vi kan måle dem, og det implicerer tid. Den er faktisk svær at sluge, hvis man har oplevet universet som et “Newton” statisk univers i mange år, men så må man jo prøve at komme med billeder, der viser at tid hænger sammen med aktiviteter og omvendt.

      Jeg kan iøvrigt godt lide en serie, som “Det Bedste” havde for 60 år siden: “Et sekund, der varede en evighed”, eller hvad det nu var den hed, den serie af små smukke oplevelser.

      Jeg fandt Guam i opslaget om USA og tid, “Time in the United States” – det er vildt! Guam som ligger længere mod “vest” end Melbourne, og Wake Island. Betydningen af dem lærte jeg tidligere ved læsning om “The Pacific War”, WW2 (der må have været mange opslag og video’er, som jeg tyggede mig igennem).

      Tak hvis du læste så langt!

      Donald

      Friday, November 4, 2022 at 11:08 GMT+0000

      • Det har jeg selv oplevet, det der med hvordan hyrderne kan følge med i tiden, dog på en lidt alternativ måde: Jeg vandrede engang i nogle bjerge, hvor jeg mødte en fårehyrde. Han inviterede på en mundfuld hjemmelavet vin fra sådan en lille sæk, du ved, og noget fåreost. Vi sad i græsset og snakkede om vejr og vind og livet som fårehyrde på Picos de Europa, da jeg kom i tanke om en aftale i næste landsby. Pokkers, jeg havde glemt mit ur, det var jo ferie. Jeg spurgte hyrden. Han havde heller ikke noget ur, men vendte sig, løftede på testiklerne på den vædder, der stod ved siden af, og sagde:” Slap af, klokken er kun halv 11!”
        Efter mere vin, mere ost og mere snak spurgte jeg igen; igen vendte han sig hvor han lå, løftede på vædderens pung og sagde:” Ja, nu er den snart halv 12.” Jeg rejste mig, takkede for mad og drikke, men måtte da lige høre:” Hvordan i alverden kan du gøre det der, løfte på los cojones, nosserne, og så vide hvad klokken er?” “Det er sgu da nemt nok: de hænger i vejen, men ved at løfte dem lidt kan jeg se uret på landsbykirken…” 🙂

        AagePK

        Friday, November 4, 2022 at 12:16 GMT+0000

        • Åh nej – dér fik du mig med den pragtfulde historie!

          Donald

          Friday, November 4, 2022 at 15:14 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: