Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

En lille aftentur – med 70 års historie

with 9 comments

Flere dage har jeg været så travl at der ikke blev gået tur før henad kl.18. Men hvor er det dejligt alligevel.

Her er et lille udpluk af billeder fra den tur, hvor vægten ligger på at jeg opdagede en Ferguson traktor, en rigtig grå Ferguson, som jo er en maskine, der ændrede landbruget dengang jeg var barn.

Jeg husker stadig en tur ca. 1975 til Odense, hvor jeg sad sammen med en mand, der havde været kusk og som fortalte at det var et godt erhverv i trediverne (det var kun 40 år siden dengang! så det var da han var en mand på 30-40 år). Jeg spurgte ham, om det kunne passe at jeg havde set en mand med hesteplov ved Korsør 20 år før (tidlige 50’ere) – et syn som slog mig, fordi det var så smukt, men også fremmed, og dengang havde jeg ikke set 500-kroneseddelen, der kaldtes en plovmand fordi der var et billede af en mand, der pløjede med plov.

I dag hørte jeg så at opfindelsen af ploven var begyndelsen til undertrykkelse af kvinderne, som ikke var stærke nok til at håndtere en heste- eller oxe-plov, og derfor måtte “hjem” og passe husholdningen. Så skulle man jo tro at kvinden i Traktor-Alderen var kommet ovenpå igen?

Men hvis man i 1930’erne kunne styre et oxeforspand, så var der altid arbejde, fortalte han. Det var mest godser og større landbrug, som havde brug for sådan en mand, og han fortalte hvor han havde arbejdet. Desværre var det kun de sidste minutter, vi fik gang i snaken.

Men man skal altså huske, at der var krise efter Wall-street krakket; i 1933 og de følgende år var arbejdsløsheden i København skyhøj, og det samme gjaldt på landet.) Det lærte vi dog lidt om i skolen.

Jeg husker også at vi i geografi havde nogle billeder af “afvandringen fra landbruget”; men det var altså ikke levendegjort med noget, vi selv kunne iagttage.

Denne Ferguson traktor har som produkt en spændende historie; strengt taget kunne man jo godt bygge traktorer i 1930’erne, selv om det var dyrere produkter dengang.

På et andet billede ser man huse, som er fra 1950’erne, og de er på 50 m², for hvis man byggede disse små parcelhuse, kunne man få støtte. Dermed håbede Socialdemokraterne at boligmassen kunne forbedres.

The Ferguson TE20 is an agricultural tractor designed by Harry Ferguson. By far his most successful design, it was manufactured from 1946 until 1956, and was commonly known as the Little Grey Fergie. It marked a major advance in tractor design, distinguished by lightweight, small size, manoeuvrability and versatility. The TE20 popularised Harry Ferguson’s invention of the hydraulic three-point hitch system around the world, and the system quickly became an international standard for tractors of all makes and sizes that has remained to this day. The tractor played a large part in introducing widespread mechanised agriculture.

https://en.wikipedia.org/wiki/Ferguson_TE20

Written by Donald

Tuesday, October 4, 2022 at 2:15 GMT+0000

Posted in Byggeri, Mark

Tagged with , ,

9 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det var åbenbart forkert – det at husene kun måtte være på 50 m²
    Fra Bolius: https://www.bolius.dk/parcelhusets-arkitektur-og-historie-17537

    Statslånshusene

    I en periode på tyve år fra 1938 til 1958 gav staten støtte til småhusbyggeriet med de såkaldte statslån, der især skulle hjælpe børnerige familier til en god og sund bolig. Parcelhuset blev derved tilgængeligt for stort set alle og vandt således frem både geografisk og socialt.

    For at få et statslån var der en del krav, som husene skulle opfylde. For det første var der lagt loft over husenes pris og størrelse – et hus i byen måtte koste 15.000 kr., mens det i landkommunerne kun måtte koste 9.200 kr. Arealet måtte ikke overskride 110 kvadratmeter, og der blev stillet krav til husets indretning og konstruktion. Huset skulle indeholde et køkken på mindst seks kvadratmeter og et selvstændigt badeværelse med bad og vandkloset.

    Man kan stadig være heldig at finde små statslånshuse, der står, som de blev bygget. Men da det var meget små huse, har de fleste fået tilbygninger. Men det er stadig meget gode og velfungerende huse, som på grund af statslånskravene fortsat værdsættes for deres gennemgående gode byggetekniske standard, der ofte blot behøver en tidssvarende efterisolering.

    Donald

    Tuesday, October 4, 2022 at 2:19 GMT+0000

  2. Min far fik først traktor i 1956, og det var selvfølgelig en Feguson, som han havde i mange år, inden der blev indkøbt en større. Jeg var da tre år og kan ikke huske, at han inden da gik bag ploven/harven/såmaskinen osv. men jeg kan huske, at han kun skårlagde på kornmarkerne, stablede det i neg og bagefter skulle tærske afgrøden inde i laden. Jeg fik sommetider lov til at komme med ham til møllen for at få kværnet kornet til mel.
    Hans første mejetærsker havde et skærebord på fire fod. I dag er de op til 40 fod (i Danmark, jeg ved ikke med USA).
    Der sendte du mig da lige en tur ned af Memory Lane – det var nu meget hyggeligt.

    Ellen

    Tuesday, October 4, 2022 at 15:12 GMT+0000

  3. .. og det hedder naturligvis AD Memory Lane. Husk nu at læse korrektur inden udgivelse, Ellen 😣

    Ellen

    Tuesday, October 4, 2022 at 15:12 GMT+0000

  4. Da var det lige før Ellen kom af vejen, tøhø. Godt, du selv kan give dig en huskekage. Memory-cookie??? 🙂
    Den, der med fryd så den engelske serie “Love on a Branch-line” husker vel konkurrencen “Jerusalem brænder” med de flotte Traction Engines, ved “Festival for the fallen Women”. Disse flotte dampmobiler var de første Tractors, og i dag har hver landsby-fest dem jo med. Dan Albone kom med sin motordrevne 3-hjuler i 1902, og Danmark kom med i 1915, med en Tuxham. Indtil 1932 kørte alle traktorer på jernhjul, vor nabo Peter Jollmand i Holm ved Nordborg havde en, den står stadig på Jollmands Gård, nu et museum. Han måtte kun køre på sin ejendom, den var hård ved asfalten. Jeg mener det var en Fordson F. Jeg så ham pløje med den i 1959.
    Min egen røde Massey-Fergusson er fra 1964. Den kører fint, og har det hydrauliske 3-punkts ophæng, som Harry Fergusson fik patenteret så tidligt som 1936. Den trænger til lidt renovering, delene laves stadig, i Indien, og priserne er rimelige. Foreløbigt har jeg købt instruktions-bogen med tegninger og reservedelsnumre.
    I Danmark havde vi jo navnkundige Bukh-traktorer, foruden dem fra Danhorse.

    AagePK

    Tuesday, October 4, 2022 at 20:57 GMT+0000

    • Jeg har hørt om dampdrevne traktorer ved to lejligheder; i bogen om “Det Lille Hus På Prærien”, eller rettere i en opfølgning af forfatteren Donald Zochert, som fortæller om hans arbejde med at spore den virkelige “Laura Ingalls Wilder”, hvor han finder ud af at faderen var sæsonarbejder på damptærskeværker. Man må somme tider undre sig, når man læser den historie, over hvordan en begavet mand måtte tage alt muligt forefaldende arbejde, når der var så meget brug for bygningstømrere; men lønniveauerne har været tvingende grund.

      Den anden gang var på Lolland, hvor Maribo Frilandsmuseet viste billeder af dampdrevne traktorer, men dér var det på marker, som indrettedes specielt, så en wire kunne bruges til at trække redskaberne henover marken. Også dér tærskeværker, hvis jeg husker rigtigt (eller gætter rigtigt).

      Massey-Ferguson dele fra Indien! Det er jo fantastisk at det kan lade sig gøre. Jeg har tit tænkt over at den historie, transport- og globaliseringshistorien, burde skrives. Jeg ville ønske at jeg kunne arbejde bare 4-5 timer dagligt og skrive om det.

      I vores barndom lavede man dele til biler og radioer i Europa, men efterhånden som fremstilling af elektronik er blevet mere avanceret, er produktionen flyttet til Asien, især Taiwan var hurtigt ude: Send pengene, og vi sender de dele du har bestilt (evt. med fly) så du har det om max 6 uger.

      Men der er jo mere til det – vi havde “Krøniken”, som handlede om fremstilling af TV-apparater, og der var jo mange danske fabrikker, som lavede udmærkede produkter, Eltra, Lyrec, LL, B&O, og lidt udenfor grænserne Grundig; og Philips, den største i branchen, stadig en af de mest avancerede virksomhed for forbrugerelektronik, men slet ikke markedsdominerende – formentlig laves flertallet af deres produkter i Kina.

      Donald

      Wednesday, October 5, 2022 at 9:55 GMT+0000

      • Vort Phillips-tv er assembled in Poland; så er de også fri for at sidde fast i Suez-kanalen. Iøvrigt har mange danske virksomheder fundet ud af at slå sig op på kvalitets-varer lavet efter mål, med hurtig og fleksibel levering. Det gider kunderne godt give give ekstra for. Tyskerne er ved at finde ud af det samme: de er trætte af, at kineserne hugger opskriften og laver billige og dårlige kopier med tyske navne.
        Nogle sikrer sig ved via nettet og koder at have fotos på elektronmikroskop-niveau af et specifikt udsnit af varen, så kan kunden identificere den ægte vare fra forfalskninger.
        Damp-traktorerne komprimerede med deres vægt jorden for hårdt, desuden var de dårlige til at vende, og de var meget langsomme, derfor brugte man en dobbelt-plov, der kunne trækkes af en wire og pløje både på op-tur og ned-tur. Ofte med en damptraktor i hver ende, på forlandet, så var det lettere at rykke frem efterhånden. Men også dobbelt-wirer har jeg set, så skulle mandskabet flytte et hjul, der var fastgjort på en jernpæl, for hvert træk. Men trods besværet var apparatet vist velegnet til den fede muld, hvor man dyrkede sukkerroer. Det engelske ord er a balance-plough, du kan finde den afbilledet i engelsk wikipedia, dels den sorthvide tegning af 19th century ploughs, billede 4, en enkelt-skærs vendeplov, foruden et foto af en blå tysk Kemna; under Ploughs in Art ses hvordan den brugtes.
        Og de har også Gefion med!
        Youtube har Steam Ploughing & Cultivating at the Great Dorset Steam Fair 2009, nydeligt!

        AagePK

        Thursday, October 6, 2022 at 15:21 GMT+0000

        • PS: der er også en dejlig sort-hvid Ottomeyer Plough & Giant Steam Engines, her er 4 traktorer i arbejde!

          AagePK

          Thursday, October 6, 2022 at 15:33 GMT+0000

        • Jeg kan så godt lide når Wikipedia har historien med om de forskellige grundpiller i vores samfund. Jeg vender hele tiden tilbage til emnet, og spørger om man kan formidle det til vor tids børn på en måde så de forstår samfundets opbygning og ikke bare giver op når tingene bliver komplicerede.

          Måske netop YouTube video’er kan give et levende indtryk af hvordan teknologien har udviklet sig.

          Umberto Eco skrev engang en “Opfindelsernes Historie” for børn, jeg så den på det lokale bibliotek.

          En bog jeg havde om opdagelserne omkring radioaktivitet med tegninger og beskrivelse af de første, simple apparater, som afslørede sammenhænge mellem stof, atomer, og elektricitet, har forhåbentlig gjort nytte hos nogle af min søns skolekammerater – den forsvandt!

          Dampmaskiner som legetøj var sjovt, men de kunne ikke så meget med mindre man købte en masse ting.

          Donald

          Thursday, October 6, 2022 at 21:30 GMT+0000


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: