Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Kan beskrives bedre

with 5 comments

Dagens indlæg om Google søgning (trigget af søgning efter den flotte offentlige trappe ved Solnedgangsbakken i Tisvildeleje) kan gøres bedre. Jeg får lyst til at arbejde med det. Det er godt for at modvirke snakken om “Kunstig Intelligens”.

Som om kunstig intelligens har noget at gøre med intelligens. Omvendt, at diskutere, hvad intelligens er – på flere niveauer – kunne også være et godt emne for et lille filosofisk indlæg her.

Ideen med weblog poster er at de ikke skal være for lange og helst lige på kornet.

Advertisement

Written by Donald

Thursday, September 29, 2022 at 12:16 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with

5 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det meste af diskussionen om intelligens, især den såkaldte kunstige, forekommer at mangle intelligens. Min kære Moder sendte engang et kort med teksten:” Was meinst du, als Unbeteiligter, eigentlich zum Begriff Intelligenz?”
    Altså:” Hvad mener du, som ikke-involveret, egentligt om begrebet intelligens?”
    Hele den pædagogiske verden faldt jo på halen over Gardners mange intelligenser, så var der jo noget for enhver, og det var jo sympatisk. Så skulle man heller ikke, som ved de fleste intelligens-tests, tage hensyn til, at kvinder angiveligt har fordele ved den sproglige udformning, medens mænd skulle være mere til det matematiske og rumlige.
    Pip og gulvsand!
    Det frakender jo dyr, fugle og planter deres intelligenser, og dem, der har set chimpanseunger lære af deres mødre, fædre, eller onkler, eller bare en ung hjort, der tager bad i pladshjortens søle for at dufte som ham, og derefter lokke hans yndlings-hind om bag en busk…
    Mange argumenter om intelligens beskriver i virkeligheden stadig kultur og opdragelse, og ikke individdets evne til at lære og huske det lærte for at overføre dette til en ny, hidtil ukendt opgave. Prøv at se en kea, fra New Zealand, den kan tage pippet fra de fleste, når den vil have noget bestemt. Eller aber, der stjæler solbriller for at aflevere dem mod “løsepenge” i form af foder.
    Forestil dig: en mand eller kvinde, der har scoret højt i en anerkendt intelligens-test: pludseligt bliver manden blind, og kan ikke se testen, og kvinden mister stemmen, så hun ikke kan gengive løsningen. Er de så nu mindre intelligente end før? Eller hvad med en person fra San-folket i Kalahari, der hverken kan læse, skrive, eller kender vort tal-system. Hvis ikke de er intelligente, hvordan klarer de så livet i en ørken? Og kan hjælpe franske arkæologer med at “læse” hulemalerier?
    I min verden, den bedste af alle, er intelligens:”.. modet til at gøre erfaringer, og evnen til at lære af dem.”
    Tænk lige på døvstum- og blindfødte Helen Keller, hun klarede sig sgu da rigtigt godt.

    AagePK

    Friday, September 30, 2022 at 20:10 GMT+0000

    • Howard Gardner stødte jeg på ca. 1999, da en kollega på sit lille forlag udgav en dansk oversættelse af en bog med inspiration til brug af Gardner’s begreber i praktisk undervisning. Jeg tror jeg købte bogen for at støtte kollegaen, men jeg var mere interesseret i Gardner’s bøger, og købte én af dem, Creating Minds: An Anatomy of Creativity Seen Through the Lives of Freud, Einstein, Picasso, Stravinsky, Eliot, Graham, and Ghandi. Der er flere udgaver, den første prøver også at sammensætte et billede af Mozart, men ham ved man for lidt om.

      Howard Gardners ærinde var at kritisere intelligens-begrebet, og det er derfor han nyder respekt. De psykologer og forskere, som mener at man kan måle intelligens, tror på en form for statisk hjerneanvendelse. Det du skriver om den kloge, der bliver blind, eller kvinden, der mister stemmen, det kan Howard Gardner godt få til at passe ind i sin kritik af intelligensbegrebet. Jeg ved ikke om han siger det helt firkantet, at hvis du bruger dine “computative evner” til én tal og filosofi, så er der mindre til ballet (eller kropsstyring).

      Den nyeste forskning af hjerne-anvendelse hos døve viser, at høre-området i hjernebarken bliver brugt til visuel analyse, hvis man ikke kan høre. Derfor er det ikke så let for én, der er født døv og har været døv i 20 år at få Cochlear implantater og så “bare høre” – for døvfødte gælder det om at få installeret høresystemet inden de fylder 3 år for at få mest muligt ud af det.

      Det er barsk. Der var en nabopige, som var døv, som ikke rigtig kunne lide at bruge cochlear hørelsen, fortalte faderen; datteren ville helst være sammen med andre, der havde det ligesom hende, men kunne godt klare sig i et “hørende selskab”.

      Donald

      Friday, September 30, 2022 at 23:30 GMT+0000

    • Du kan nok regne ud, at jeg er enig med dig! Hurra for ” … evnen til at lære”.

      Ikke desto mindre vil jeg kommentere lidt mere.

      Hvad er det for nogle franske arkæologer, som fik hjælp af Kalahari-folket til at læse hulemalerier?

      Helen Keller historien er så mærkelig, så jeg næsten ikke kan holde ud at tænke på det. Født døv og blind – nej altså, det kan jeg simpelthen ikke forestille mig, – undtagen hvis jeg lukker øjnene en stille sommerdag og mærker solen og vibrationerne i gulvet, når min kæreste kommer hen og rører ved mig. Men stadig, i den fantasi, ved jeg hvad der sker, når jeg åbner øjnene og tager høreværnet af.

      Donald

      Friday, September 30, 2022 at 23:34 GMT+0000

      • Nej, Helen var ikke født døvblind: hun blev syg i en alder af 19 måneder, iflg dansk wiki af skarlagensfeber, men det er der flere meninger om. Men læs hele historien i engelsk wikipedia. Det overraskede mig, at hun levede til 1968, jeg troede, udfra det jeg lærte i mellemskolen, at hun var død før jeg blev født.
        Den franske arkæolog hed Michel, mere husker jeg ikke. Han forskede i hulemalerier, og havde et problem: i en hule var gulvet og dets forhøjninger blevet udnyttet til at skabe en skulptur af en okse i ler. Da han kendte til klippemalerier i Namibia, kom han på den tanke, at lokale jægere der måske kunne hjælpe med udlægning spor omkring oksen. Han fik dem til at “læse” et spor i naturen, tog dem med til en kendt klippe med billeder og fik dem til at forklare sceneriet, og spurgte til sidst, om de ville hjælpe ham i Frankrig. De tog hele turen. Det var vældigt fascinerende.
        Da vi så selv kom på en guidet tur i Cuevas de Monte Castillo, hvor man stadig graver, nævnte jeg Michel for lederen, og så blev det pludseligt en hel anden historie: at jeg “kendte” ham gjorde, at vi fik en times privat manuduction: der havde vi godt nok imponeret ham, Michel havde endda selv været i hulen og hjulpet med fortolkninger. Min datter, der var med som tolk, lærte her, at man ikke skal putte med sin viden, det giver bonus at være forberedt og stille de rigtige spørgsmål.

        AagePK

        Saturday, October 1, 2022 at 8:13 GMT+0000

        • Fantastisk historie, det er jo dejligt at der kunne etableres et samarbejde med de lokale jægere.

          Donald

          Saturday, October 1, 2022 at 21:36 GMT+0000


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: