Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Klar bane

Rigshospitalet, blodprøve 12:45, lægekonsultation 13:40.

Man rådes til at afse tid til parkering. Langs med Rigshospitalet og fælledparken er der nogle snese parkeringspladser, og der er et parkeringshus, men midt på dagen er de jo fyldt op. Jeg har derfor fundet ud af at en lille kilometer væk er der mange tomme parkeringspladser på Øster Alle – og endda også nærmere, på den lille vej, som går gennem Fælledparken.

Billed-kommentarerne kommer ikke med, hvis man bladrer billederne ved at “klikke på dem” og ser dem i stor størrelse. Nogle kommentarer har jeg tilføjet manuelt, men de ender med at stå så langt nedenunder at man ikke får en god billedoplevelse. Men – det må være sådan for denne gang, håber at finde en løsning.

Advertisement

Written by Donald

Saturday, September 10, 2022 at 9:29 GMT+0000

Posted in Byggeri, Liv, Vandbyggeri

Tagged with , ,

7 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Det faktuelle først: Frederik Borgbjerg var socialdemokratisk minister og redaktør af Social-Demokraten i starten af forrige århundrede. En vej i Københavns SV-kvartér er opkaldt efter ham og “en senere partikammerat” Anker Jørgensen boede der i store dele af sit liv med sin familie. Forleden passerede jeg adressen. 😉

    Og så til det vigtigste: Mega, mega til lykke med det vellykkede prøveresultat. Meget tyder på, at du er “på sikker grund”. Immunforsvaret skal selvfølgelig ikke udfordres for meget, så vær god ved dig selv de kommende år.

    Very best _ehu

    Erik Hulegaard

    Saturday, September 10, 2022 at 12:26 GMT+0000

    • Tusind gange tusind tak for den opmuntrende kommentar.
      Det er interessant at se Frederik Borgbjergs livshistorie som den er beskrevet i Dansk Wikipedia, blandt andet noterer jeg mig at han fra Schneekloths skole, Værnedamsvej (vores “hood”, dengang hed den “Realskolen for Frederiksberg og Vesterbro”) hvorfra han tog studentereksamen i 1884, da han var 18 år gammel. Det er ikke usædvanligt i dag, men den gang var det kun ganske få procent af en årgang, som fik sådan en flyvende start i livet. Schneekloth var en ganske lille skole dengang.

      Det er selvfølgelig ikke hans uddannelse, men hans arbejde som politiker i København, som har gjort at han er hædret på denne måde. (Men er den ikke lige lovlig høj, denneher sokkel-søjle?)

      Den lykønskning fra dig for prøveresultatet betyder mere, end du måske lige tror. Der er så meget, jeg gerne vil nå at gøre, ikke mindst at skrive en beretning, som kan sætte vores ungdom i perspektiv, efterkrigstiden som basis for en holdning til politik, som – hvis min fornemmelse er rigtig – er helt speciel. Du har erfaring både som administrator og hvis jeg har forstået rigtigt, også som patient, og dermed er du et godt eksempel for at man kan få noget ud af livet, også selv om man er “i den korte ende”.

      Donald

      Saturday, September 10, 2022 at 15:02 GMT+0000

  2. Det er skønt, når kontrollerne viser, at man er okay, og det er endnu mere skønt, når systemet slipper en, og man ikke mere skal møde regelmæssigt op, fordi autoriteterne ikke mener, der længere er fare på færde – “..men du kan altid bare ringe, hvis du mærker noget, som ikke er som det skal være. Du har en livslang hotline til os, så du undgår ventetider.” Se, det er jo en rigtig god besked at få, og jeg håber for dig, at du kan få en tilsvarende 🤗

    Ellen

    Saturday, September 10, 2022 at 19:19 GMT+0000

    • Det var faktisk det, som den gamle afdeling på Herlev sagde, men jeg har også indtryk af at Hæmatologisk på Rigshospitalet tager sig af mine henvendelser med det samme, hvis der er noget. Det var en del af lægens besked: Vær opmærksom på tegn på betændelse eller tegn på tilbagefald og ring (eller skriv). Det lovede jeg selvfølgelig at jeg ville gøre.

      Donald

      Saturday, September 10, 2022 at 21:36 GMT+0000

  3. Heldet følger dem…………….. der holder sig selv vedlige! Og det på alle planer: fysisk og psykisk, med træning, så langt det går, foder, og åndeligt vedligehold. Og det gør du jo, til lykke med det.
    Husquarna laver mange redskaber, der bruges i skovene Verden rundt, foruden de symaskiner, der reparerer skovarbejdernes tøj. Derfor er de med på træ-messer.
    Mht sky-scrape: der burde indføres en lov om forbud mod at bygge højere end det, man river ned. Så kunne man måske blive fri for tilplastring med højhuse i København, der tager udsigten til de smukke tårne. Ellers må byens råd, og med dem sølvsmedene, finde på et nyt mærke.
    Hvad angår parkeringspladser: jeg har også læst om bl.a fødende, der klager over ikke at kunne finde plads til bilen, men: har man ikke tænkt på risikoen for en længere indlæggelse kunne komme til at koste ekstra på kontrolafgiften? Eller at man måske var mindre mobil efter et eventuelt akut indgreb? Ved kontrolbesøg i Odense tager jeg bilen, men da jeg fik strålebehandling, eller de 3 gange, jeg fik radio-frekvens-ablation, tog jeg toget, eller lod mig fragte tilbage i taxa: på så lange ture er man berettiget til fri transport. Det er så langt det sikreste for alle parter.
    Nu skal jeg ud i bilen og hente mine kvitteringer for benzin-køb: jeg skriver alt km-tallet, så jeg kan regne gennemsnitsforbruget ud. Køre-computeren siger en del, men ikke alt. Og det holder ånden vedlige! 🙂

    AagePK

    Sunday, September 11, 2022 at 7:13 GMT+0000

    • Tak for de pæne ord. Lige netop nu i dag har jeg meget svært ved at komme igang, højre ben er helt forkert “skruet på”. Men jeg er på vej for at gå en tur.

      Der er mange penge at tjene på byggerier. Måden samfundet håndterer indtægts-strømme og formueophobning er jo sådan at byggeri “skaber værdier”, og etage m² er der flere af i højhuse. Vi må være glade for at byggeriet i det hele taget *er* reguleret, og at det ikke er tilladt at bygge højt hvorsomhelst i København.

      Rigtignok er kørecomputeren et glidende snit og ikke specielt pålidelig, men km.tal og benzin køb tyder på i snit 16 km/L når det da ikke er lokale byture (som der er flest af). En Skoda Citigo eller VW Up! er på alle måder mere økonomisk, men af en eller anden grund havde jeg mere lyst til at købe en gammel genbrugsbil af denne type.

      Hvis man er fødende eller akut tror jeg ikke at man kommer i bil, men jeg forstår godt tanken at man tager tog, bus eller taxa. Det har jeg også måttet gøre for 2 år siden. Og hospitalet sendte et par gange en bil efter mig.

      Donald

      Sunday, September 11, 2022 at 12:59 GMT+0000

      • Jamen, det var netop fødende kvinder, der brokkede sig højlydt i pressen over parkeringsproblemer, og jeg fattede nada: man køre sgu da ikke alene med et nyfødt barn på bagsædet, og slet ikke lige efter man har født, selv om man eventuelt har fået to og et kvart dusin børn.

        AagePK

        Sunday, September 11, 2022 at 14:41 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: