Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Skrue ned for stuetemperaturen

Husker jeg forkert, at der i en fysikbog fra min barndom stod at stuetemperatur var 15°C

Nu er der flere steder i EU at man skruer stuetemperaturen ned — fra 23°C til 20°C — eller måske endda til 18°C.

Hørte jeg forkert at en forsker enten i idræt eller medicin talte om at konsekvenserne af at skrue ned for varmen for at mindske forbruget af fossile brændsler, især gas, er, at man må gå med sweater og får kolde fingre? Det lød som en klagesang.

Men jeg husker ikke at man får kolde fingre når man er ung og det er koldt. Faktisk husker jeg det modsatte, hændernes temperatur kan justere sig, når man har gået en halv times tid i frostvejr, så fryser man ikke længere om fingrene (vel at mærke med passende handsker).

Jeg husker også at der var isblomster på ruderne i soveværelset, selv om der var dobbelte vinduer i den moderne ejendom med elevator.

Advertisement

Written by Donald

Saturday, September 3, 2022 at 10:08 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with ,

14 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Du har i hvert fald haft en anden fysikbog end jeg havde! Jeg har aldrig hørt, at stuetemperatur skulle være helt nede på 15 grader.
    Men jeg kan godt høre, at man skal være på den anden side af 50 år for at kunne huske energikrisen i 1973, for holddaop, hvor er det dog ynkeligt at høre på dem, der har vældig ondt af sig selv, hvis de skulle blive nødt til at tage en sweater på inden døre.

    Ellen

    Sunday, September 4, 2022 at 13:18 GMT+0000

    • Det var ikke en kurant fysikbog, jeg omtalte, jeg burde have skrevet at jeg fandt det i “en gammel fysikbog”, og min teori går jo på at man rundt om i de små uisolerede, utætte bindingsværkshuse har haft et indeklima, som gjorde at man kunne overleve vinteren, helst under en dyne, og ellers med fysisk arbejde, som holder kroppen varm.

      Men stuetemperatur-udtrykket blev brugt i forbindelse med vands temperatur og vægtfylde eller noget lignende, for vi ved jo at ting udvider sig varme, men de bliver ikke tungere af den grund — dette gælder dog ikke mennesker, som bliver rigtig meget tungere ved udvidelser, også selv om det er varmt … 🙂

      Donald

      Tuesday, September 6, 2022 at 9:12 GMT+0000

      • Ja, vi bliver tungere, men vand bliver lettere, når det udvider sig: “Vand fylder mindst ved omkring 4 °C. Når vandet fryser, udvider det sig, og når vandet bliver varmere end 4 °C, udvider det sig. Når vandet udvider, sig bliver det lettere og får en mindre densitet (g/cm3).” (Kilde: https://www.experimentarium.dk/klima/oceaner/ ).
        Jeg kunne faktisk godt huske det med de fire grader fra min skoletid. Det var noget med, at definitionen på en liter var 1 kubikdecimeter vand ved 4 grader.

        Ellen

        Tuesday, September 6, 2022 at 9:36 GMT+0000

        • Næsten – en kubikdecimeter er altid en liter, men vægten af en kubik-decimeter (liter) vand varierer, er tungest ved 4°C – og det specielle ved vand er så at is, eller vand ved 0°C, er lettere end ved 4°C, så derfor flyder is ovenpå vand.

          Andre stoffers faste form er tungere end den flydende form.

          Donald

          Tuesday, September 6, 2022 at 10:34 GMT+0000

  2. Helt enig med Ellen: det er noget forkælet piv.Men jeg har nu heller aldrig forstået dem, der de sidste mange år har ment, at der skulle være så varmt i et lokale, at de skulle sidde i skjorteærmer/-bluser for at kunne arbejde. De, der blev interviewt på deres arbejdsplads her i sidste uge, havde såvel bluse som strikjakke på: i den varme???? Var de allerede begyndt at træne til vintersæsonen?
    Det med de 15 grader om vinteren er minimumstemperaturen, hvis man vil undgå kondens, og dermed svamp på tapetet. 18-20 er mere rimeligt, og alligevel skal du huske at lufte ud, hvis du da ikke har en luft-luft-varmepumpe, eller tvangs-udluftning via et ventilationssystem.
    Min erfaring er: 1:isolèr, 2: ventilèr, 3: cirkulér.
    Isolér, fordi det er det billigste og mest effektive: du får brug for mindre varme, altså energi.
    Ventilèr, fordi du skal forebygge kondens og dermed svamp og deraffølgende sygdomme.
    Cirkulér, f.eks via tvanventilation, hvor den udgående varme brugte luft afleverer energien til den indgående friske, men kolde luft. Det sparer masser af energi. Jordvarme og luft-til-luft-varmepumper er også cirkulering af energi, idet du får den varme, Solen forærer os via jordoverfladen og dermed luften, trukket ind i huset.
    Og til at skaffe den dertil fornødne energi: strøm til kompressoren, har jeg så smækket nogle solceller på taget.
    Resultat: til mine 150m2 købte jeg sidste år 5500 kWh totalt, ialt, til lys, varme, kulde i køleskabet og ventilation.
    Til sammenligning: i vinteren ´79-80 brugte vi ca 5000 l olie, plus elektricitet til lys, radio osv. Da 1000 l olie svarer til 8000 kWh, har det da vist været effektivt at isolere, først og fremmest: 30 cm glasuld under taget. Og solcellerne producerer ca 1000 kWh, de ganges af jordvarme-kompressoren op med faktor 4,9, siger Vølund.
    Er haven ikke stor nok til de 3-400 m slange, som kræves, ville jeg i dag lægge tagintegrerede solceller, fra Ennogie.dk f.eks, og så en luft-luft-varmepumpe, hvor jeg ville ventilere solcelle-tagflade for at forbedre dettes effektivitet, og udnytte den varme, der akkumuleres under det sorte tag. Samtidigt nok også installere batterier til at opsamle overskuds-el, og et varmelager.
    Så bliver man off-grid, og det er jo ikke så dårligt, med de åndsvage “løsninger”, som især blå politikere kommer med. Som da vi fik ekspropieret solcellestrømmen,VHB!!

    AagePK

    Monday, September 5, 2022 at 6:04 GMT+0000

    • Tvangsventillation! Grrr!

      AagePK

      Monday, September 5, 2022 at 6:05 GMT+0000

    • Man får jo lyst til at fyre erindringer af på sådan en weblog og især i kommentarerne, og jeg kan se det for mig, faktisk, vi flyttede til Knud Lavardsgade, Charlotte og undertegnede, i 1972, inden semestrene gik igang, og den vinter gik jeg på biblioteket i lyrskovsgade. Når man kom indenfor døren (det var vistnok fra en trappedør oppe på første sal) var der kogende varmt, jeg tror der har været 28°C, og man tog strax overtøjet af. Senere, efter energi-krise alarm med bilfri søndage, var det en fornøjelse at gå ture på Enghave Plads (der kørte busser og taxi, så der var noget trafik, men ikke meget) – da var der et opslag i biblioteket om at man var påbudt at der højst måtte være 21°C. Stod der noget om at rapportere? Det husker jeg ikke, men det var tydeligt at der var nogen, der havde opdaget varmespild, og det blev man hermed adviseret om, – nu kunne man med let overtøj godt klare sit ærinde på biblioteket uden at bryde ud i sved.

      Angående kilden til mine 15°C se min kommentar til Ellen. Jeg tror ikke at man bekymrede sig ret meget om svamp og kondens i en tid, hvor luftudskiftningen pga utætheder var pænt stor.

      Det er faktisk underligt at jeg dengang ikke forstod at man ventilerer alle bygninger – en af mine gode venner i strygekvartetten var datter af en fabrikant af ventilation – i dag kan jeg forstå forretningsidéen og kan se hans produktionsmodel for mit indre blik, opdelingen i produktion af ventilator-propeller eller turbinehjul, el-motorer, kanal-byggeklodser, og konstruktions-idéer; men dengang i min barn- og ungdom var ventilation blot et hul i badeværelsesvæggen til en kanal til loftet.

      Varmepumper og solceller er en god ting og det er rart at vi på den måde kan mindske forbruget af fossile brændstoffer. Dit kWh forbrug til opvarmning af så stort et hus må siges at være fantastisk lavt, det synes jeg er imponerende.

      Jordvarme-udnyttelse er klart mere givtigt end bare luft-til-luft. Jeg hørte om et kommercielt anlæg allerede for 32 år siden, og idéen var at man skød rør ind, altså, ingen eller minimal gravning, og dog opnåede man en god dybde. Hvis man skal udnytte geotermisk varme skal man længere ned (som fx, i kulminer, mon vi snart vil se at de får andre anvendelsesmuligheder?)

      Det sidste afsnit om tag-elementer til strøm skal jeg læse og researche noget mere, før jeg kan se om det evt. er relevant for mig.

      Donald

      Tuesday, September 6, 2022 at 9:27 GMT+0000

      • Geotermik er noget MEGET risikabelt noget, og må IKKE forveksles eller sammenlignes med jordvarme: jordvarme udnytter Solens opvarmningen af klodens overflade til max 2 meters dybde, i søer noget mere.

        Geotermik udnytter den temperaturstigning i dybere lag, der fremkommer dels ved det stigende tryk, men også ved nedbrydning af radioaktive partikler. Mærsk arbejder med et bor under Aarhus, der skal ned i nogle kilometres dybde. Risikoen opstår dels ved, at ved temperaturfald i disse lag sker der et trykfald, der kan afstedkomme jordskælv, dels frisætning af radioaktive nedbrydningsprodukter, kaldet radionukleider. Disse skal derfor opsamles og bortskaffes. Jordskælv i forbindelse med geotermiske forsøg er set flere steder, og har standset temmeligt mange, f.eks i landsbyen Kleinhüningen ved Basel i 2006. I Australien og Syd-Korea har man set jordskælv med magnituder på 3,7 og 5,5. Det kan ødelægge huse. Der er flere årsager, f.eks at boret rammer anhydrid-lag, der ved vands indtræden danner gips, og derved fordobler sit rumfang, således set i Staufen im Breisgau. Der var huse, der væltede. Se engelsk og tysk Wikipedia: Geothermal energy.

        Ved tunnelbygning er man meget opmærksom på, at man evt kan høste varme ved at lade en kølevædske cirkulere i rør i betonforingen. Gad vide, om man har tænkt på det ved Rødby. Nok ikke.

        De nævnte 5500 kWh er mit TOTALE energikøb, altså både lys, varme, kulde og kommunikation. Herudover køber jeg 2 x 11 kg flaskegas til madlavning. Læste i dag om en familie på 3, der brugte 17.000 kWh årligt på 2 varmepumper, det fatter jeg altså ikke, de må enten have glemt at isolere, eller også pumper den ene varme ind, og den anden varme ud. Der findes jo folk, der bruger air-conditioning.

        AagePK

        Tuesday, September 6, 2022 at 11:39 GMT+0000

        • Aha … det vil sige at den varme jordskorpe allerede en kilometer nede er fuld af radio-nukleider? Radioaktive isotoper? Det vidste jeg ikke.

          Men jeg har ellers forstået at allerede ved et halvt hundrede meter ned i undergrunden – som ved saltminerne i Jylland? – er der en temperaturforskel, som kan udnyttes.

          Fik jeg ikke skrevet noget om mit eget forbrug? Nå nej, men det vil jeg gøre snarest, lad mig blot sige at det første år her, fra vinteren 1986-87, var jeg skrækslagen for el-regninger, som kunne bevirke at min økonomi blev for stram, jeg havde jo ansvaret for vores søn og fallit eller flytte igen, det ville være forfærdeligt. Så jeg sparede ALT hvad der spares kunne, og el-forbruget (el-varme, vask, opvask, osv) løb op til 6500 kWh.

          Det mente el-selskabet kun kunne være sket ved at jeg havde snydt på en eller anden måde, de sagde ikke noget, men skiftede måleren ud.

          ALT: Slukkede for varmen om natten, sparede på lyset. Varmen højst til 20°C. Det er egentlig mærkeligt at det kunne lade sig gøre, men isolationen må jo have virket, da den var ny. Men jeg husker – med skam at melde – at min søn tændte for varmen om natten og jeg slukkede den igen.

          Næste år sparede jeg knap så radikalt, men kom vist kun op på 10000 kWh, hvis jeg husker nogenlunde rigtigt. Normen vil være 12-13000 kWh afhængig af graddøgn og den slags.

          Donald

          Wednesday, September 7, 2022 at 11:06 GMT+0000

          • Så man har ikke hørt om Radon? Det skrives der dog jævnligt om, at man skal huske at få luftet ud, især i kældre, eller se at få isoleret, ved lakering, membran eller maling, så man ikke får Radon ned i lungerne.
            Andre tager lystigt afsted på rejser med kure i dybe miner, eller bade, hvor vandet indeholder opløst Radon, nu skal det være så sundt, så sundt. Jeg han holde mig. Endnu har man ikke kunne påvise forbedringer af sundheden på nogen som helst måde.
            Radon har flere isotoper: Rn 222 er nedbrudt Radium 226 i Uran-Thorium-kæden, og hed derfor tidligere Thoron.
            Rn 220 stammer fra Radium 224 i Thoriumkæden, Rn 219 fra Radium 223 i Uran-Actinium, og Rn 218 fra Astat i Uran-Actinium-kæden. Der er noget at holde styr på.
            Men alle Radon-isotoper nedbrydes, og det er disse henfaldsstoffer, der laver ravage, bl.a Polonium, som også er et problem for folk, der graver i jorden omkring Tjernobyl-værket: russerne gravede skyttegrave der, og har højst sandsynligt efterfølende problemer med lungekræft. Det skal nok komme.
            Der er ikke så meget om det i Wikipedia, på svensk findes artiklen Radondöttrar, mens tysk har mere , Radon-Zerfallsprodukte, herunder historien om en minearbejdersygdom i Schneeberg og Joachimstal, som viste sig at være Bronkie-kræft. Den tyske artikel har også skemaer om henfaldsrækker og -tider.
            Halveringstiden er i de fleste tilfælde meget kort, og i naturen findes der f.eks ikke ret meget Astat, men: i Tjernobyl frigaves en pokkers masse radioaktivt materiale, som nu nedbrydes, og derfor kan der i støv og jord findes mange flere partikler af henfaldsprodukter her end så mange andre steder, og derfor skal man ikke rode i jorden her. Eller de andre steder, hvor man graver affald fra atomkraftværker ned.

            AagePK

            Wednesday, September 7, 2022 at 14:58 GMT+0000

            • Økseskaft … jeg har ikke nogen kælder (undskyld den dumme vittighed).
              Mere i alvor, så mener jeg at jo – man (jeg) har hørt om radon og nødvendigheden, gavnligheden af kælder-udluftning, men jeg har også hørt at der er forskel på lokaliteterne, og at man nu er i stand til at undersøge, hvor alvorligt problemet er, når man bygger (jeg ved ikke om man undersøger før eller efter at byggeriet går i gang).

              Det er imponerende at du kender eller har fundet oplysningerne om henfalds-kæderne. Måske fordi jeg som ung var meget skeptisk overfor alt muligt, muligvis på grund af hvad man talte og ikke talte om i min lille familie, så havde jeg det forhold til kemi og fysik, at jeg gerne ville prøve tingene hands on før jeg troede på dem.

              Nå, tilbage til nutiden. Thorium henfald fandt jeg (og jeg bliver helt svimmel af at læse det):
              For example, uranium-238 [@den naturligt forekommende] is weakly radioactive, but pitchblende, a uranium ore, is 13 times more radioactive than the pure uranium metal because of the radium and other daughter isotopes it contains. Not only are unstable radium isotopes significant radioactivity emitters, but as the next stage in the decay chain they also generate radon, a heavy, inert, naturally occurring radioactive gas. Rock containing thorium and/or uranium (such as some granites) emits radon gas that can accumulate in enclosed places such as basements or underground mines.

              Jeg skal love for at der er noget at holde styr på. Min viden om nuclear-forskning kommer ikke fra skoleundervisningen, men fra tilfældig læsning om krystallografi og acceleratorer. Din henvisning til den Tyske wikipedia vil jeg følge – Tysk er et dejligt sprog og jeg fik lært en masse i mellemskolen.

              Pga Tchernobyl ulykken er der Astat støv i jorden omkring Tchernobyl, det er klart – men du skriver “her” og det læste jeg først som “i vores jord her i DK” Det var nok ikke sådan det skulle forstås.

              (Skriv gerne mail hvis det er nemmere).

              Donald

              Wednesday, September 7, 2022 at 18:39 GMT+0000

              • Nej, det var “her i Tjernobyl”!
                Min datter havde for øvrigt en russisk violinlærer i Nyborg, han havde siddet i dagevis ved Tjernobyl med et orkester for at spille for “Likvidatorerne”, de arbejdere, der skulle rydde op i bjergene af grafit og andet materiale, der var slynget ud af reaktoren ved eksplosionen.
                Rent tilfældigt var der her til aften et par udsendelser om Tjernobyl og den nye sarkofag. En kolos, der kører på skinner henover hele det gamle værk og den gamle sarkofagf, og vægten: 60.000 tons!!!
                Men her var så også klip med tidligere interviews med nu afdøde Alexander Jablokow, der gjorde opmærksom på et endnu farligere grundstof, et led i nedbrydningskæden fra Plutonium: Americium. Det var det, jeg huskede som den store trussel for den nærmeste fremtid i området, da der opstår mere og mere, og stadset er opløseligt i vand, hvorved det vil brede sig via planters optagelse, og videre vej via græs- og planteædende dyr. Og som også som støv er et giftigt stads at få i lungerne.
                Kilden er ZDF-info-kanalen, jeg ved ikke, om du kan tage den. En ret dygtig videnskabelig journalist kører programmet Lesch´s Kosmos.

                AagePK

                Wednesday, September 7, 2022 at 20:39 GMT+0000

                • Den sarkofag læste jeg om tidligere, den er et imponerende ingeniørværk, men jeg kan jo ikke lade være med at tænke at det er skønne spildte kræfter. Tænk hvis man i stedet havde indset, at bemanding af sådanne kraftværker kræver personale, som kan tænke selv og som har gode uddannelser.

                  Dette med spredningen af stoffer med så lang henfaldstid, det må man forske i. Det kan ikke nytte at tænke at det nok bliver fortyndet efterhånden. Det er ligesom Argon, der pga vægtfylden samler sig i kældrene (hvis man bygger på “klippegrund”) noget, som man ikke behøvede at tænke på dengang husene var utætte og ikke havde kældre.

                  Nej, jeg kan ikke tage ZDF — men jeg kan måske finde noget af det på YouTube:
                  https://www.youtube.com/c/ZDFheute

                  Donald

                  Thursday, September 8, 2022 at 17:48 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: