Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for September 2022

Tysklands betaling for naturgas

with 6 comments

Er det virkelig rigtigt? (jeg noterer ned for senere uddybning, det e rmeget sent og jeg faldt over en ny video med fakta om Tyskland, naturgas, økonomi, Ukraine og våbenstøtte).

Forfatteren bag RealLifeLore (som har opdaget et marked for oplysning om politiske konflikter med mange faktuelle statistiske oplysninger) siger i en video “Germany’s Catastrophic Gas Problem” at de første to måneder af krigen havde Tyskland allerede betalt 8.3 billioner (8.3 millarder) euro til Russerne, 7 gange mere end hvad de havde brugt til at våbenstøtte til Ukraine. (Er det virkelig rigtigt?)


Da det territoriale krav og besættelse, annektering, som Russerne nu har foretaget, er det største siden WW2 må man jo på en eller anden måde give Ukraine ret i at krigen handler om forsvar for staters ret til at bestemme over sig selv og deres territorium. Der er ligesom ikke nogen tvivl nu – dette er et anslag mod verdensfreden.

Men man kan ikke beskytte sig mod krig, – et forsvar er jo også en slags krig, så det, som det handler om nu er graden af eskalation.

— eller hvad —

Advertisement

Written by Donald

Friday, September 30, 2022 at 23:17 GMT+0000

Posted in Brok, Ord

Tagged with

Kom ikke og sig at Dansk er nemt – måske sjovt, men …

with 8 comments

Fra Sproget.dk https://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/et-eller-flere-ord

Talord under 100

– skrives i ét ord:

  • halvtreds, treoghalvtreds, treoghalvtredsindstyvende, nitisyv, halvanden, femogtyve.

Altså dog, i en gammeldags dansk stil skrev vi treoghalvtredsindstyvende, obs pas på ‘d’et! når vi kommer længere frem hedder det tres fordi det kommer af tre gange tyve, tre-sinde-(s)-tyvende. Det er der mange, som tager fejl af.

Det fører oplagt til at man med hovedet på skrå skeptisk spørger: Kan Dansk forbedres? i stedet for treogtres fx. sexti-3 ?

Nu kommer jeg så i tvivl, må man skrive ethundredeogtreogtresindstyvende??? eller er det bedre at skrive ethundrede og treogtresindstyvende hvis man skulle få brug for det …?

Min morbror sagde ofte: “Engelsk er lingvistisk set ikke det bedste sprog, men det er så udbredt at det de facto er lingua franca, og derfor er det alligevel det bedste at lære.”

Jeg mangler en kategori for humor her på webloggen.

Written by Donald

Friday, September 30, 2022 at 11:49 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

Kan beskrives bedre

with 5 comments

Dagens indlæg om Google søgning (trigget af søgning efter den flotte offentlige trappe ved Solnedgangsbakken i Tisvildeleje) kan gøres bedre. Jeg får lyst til at arbejde med det. Det er godt for at modvirke snakken om “Kunstig Intelligens”.

Som om kunstig intelligens har noget at gøre med intelligens. Omvendt, at diskutere, hvad intelligens er – på flere niveauer – kunne også være et godt emne for et lille filosofisk indlæg her.

Ideen med weblog poster er at de ikke skal være for lange og helst lige på kornet.

Written by Donald

Thursday, September 29, 2022 at 12:16 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with

Solnedgangstrappen

with 8 comments

På dansk kan man danne nye ord ved at sammensætte existerende ord. Dette at ordene skrives uden mellemrum kan være en hjælpe for en søgemaskine som Google, hvor man søger på “sjældne bogstavsammensætninger” (som én af mange måder at effektivisere, optimere søgninger, så der bruges så lidt computer-tid som muligt; husk at der er millioner af dokumenter, eller snarere milliarder, som skal søges igennem, hvis du skal finde et ord/navn som solskinsbarn, solsikkefrø, solskoldning osv. og her Solnedgangstrappe. Hvis det “bare” var “solnedgang” begynder søgningen med at læse et index over dokumenter hvor “solnedgang” forekommer. Når der så tilføjes “solnedgangstrappe”, vil den liste blive scannet igennem for at se hvor “solnedgang” står alene og hvor det er koblet med andre ord.

Alt det kan forbedres og raffineres, især var de første forbedringer baseret på vægten af ordet. Hvis det var en text om Sol eller landskabsbilleder, var ordet solnedgang af højere “værdi” (eller rang). osv.

Ordet Solnedgangstrappen forekom på beskrivelsen af trappen ved Kaprifolievej, hvor der stod at den var lavet efter samme principper som “Solnedgangstrappen”.

Det viser sig at ordet Solnedgangstrappen forekommer i en side om Nakskov. Jeg kan ikke finde ordet i Tisvilde Grundejerforenings webside om forskønnelse, inclusive omtale af trappen. Måske forekommer ordet slet ikke i websiden for Tisvilde, der kun omtaler “Solnedgangsbakken” og med den ordet “Trappe”.

Tisvilde Grundejerforening viser sine aktiviteter, hvor Trappen ved Solnedgangsbakken altså er én af dem (den, som på den anden trappes-skilt blev kaldt Solnedgangstrappen).

Trappen ender ovenfor en 2 meter høj mur, – jeg var nødt til at balancere på denne et stykke hen til nærmeste trappe ned på selve stranden.

Written by Donald

Thursday, September 29, 2022 at 11:18 GMT+0000

Posted in Park, Vandbyggeri

Tagged with ,

En sten i molen

with 6 comments

På en tur til Tisvildeleje gik jeg en kortere runde omkring molen. Jeg undrede mig over den sten man ser her, som tydeligt har skubbet til tømmerkonstruktionen. Man kan godt se på billedet, at kanten af gangbroen på molen er skubbet en centimeter ind. Tømmeret skal nok holde, det er så godt lavet, understellet og gangbroen.

Det generer jo ikke nogen, men der melder sig et spørgsmål, som er mere interessant end en mindre skade på træværket: Har bølger ved højvande kunnet tippe en sten af denne størrelse, sådan at den har forskubbet sig en meter, liggende ovenpå stenene ud mod Kattegat er den så blevet “løftet” af vandet, nok til at den er væltet nedad og indad? Det tror jeg er den eneste forklaring.

Iøvrigt undrer jeg mig igen og igen over at man ikke behandler træet for at molen skal holde længere. Hvad er der sket, er vi blevet bange for skibsmaling og træbeskyttelse? Ja, det er giftigt, det må være derfor man hellere vil udskifte molen om – et slag på tasken – skal vi sige 30 år?

Written by Donald

Monday, September 26, 2022 at 10:45 GMT+0000

Posted in Brok, Vandbyggeri

Tagged with ,

Fåresang

with 9 comments

Jeg gik en lille tur på Heatherhill, – og som så ofte var der nye vinkler på det smukke landskab, sølvglimt i Kattegat, og efterårsfarver på stier og skråninger.

Jeg gik og nynnede en lille passage af J.S.Bach med nogle smukke vendinger, og tænkte at da jeg var alene kunne jeg godt nynne højere. Da jeg kom til fårene, vendte de som sædvanligt om og gik deres vej, men der var et par stykker, som stod og kiggede på den syngende vandrer med et skeptisk (fåret) blik.

Written by Donald

Sunday, September 25, 2022 at 12:35 GMT+0000

Posted in Foto, Music

Tagged with

Det spirede på godt en uge

with 2 comments

Det er stadig et mirakel at se: Tænk at man kan få så stor en mark til at spire så jævnt i løbet af et par uger i September!

Pløjning efter første gang harvning var 7. September. Jeg tog ikke billede af såmaskinen, da han kørte ca. en uge efter. Måske var jeg bange for at være for fjollet. Det er ikke min mark, det er ikke mit udkomme, og jeg ved ikke ret meget om planteavl (dog måske mere end de fleste haha) – og jeg ved ikke hvorfor man venter med at så, men gætter at det er fordi maskinstationen har travlt andre steder.

Det første billede af spiring er fra 20.September, og dagene efter kan man tydeligt se mere spiring – det var også sol og ca. 17°C om eftermiddagen.

Written by Donald

Friday, September 23, 2022 at 12:30 GMT+0000

Posted in Mark

Tagged with

Undren over alting

with 3 comments

Søndag eftermiddag var vi fire mennesker, som talte om hvad der ville være godt at vise på filmaftener i Sognegården. Præsten, Ulrik Pilemand, havde spurgt mig om jeg ville være med – og han var bortrejst om der så var mulighed for at en af os kunne stå for en filmaften. Da det har været så stor en glæde for mig at kunne deltage i disse filmaftener, hvor Pilemand tidligere har vist nogle af de mest skønne film, så kunne jeg jo ikke undslå mig selv om jeg jo ved at jeg ikke har så meget fysisk overskud at det er noget jeg kan gøre med venstre hånd. Men Ja, jeg vil gerne hjælpe.

Tidligere film har været så store oplevelser at det har lysnet min hverdag. En af filmene hed “100 skridts rejsen”.

The Hundred-Foot Journey is a 2014 American comedy-drama film directed by Lasse Hallström from a screenplay written by Steven Knight, adapted from Richard C. Morais‘ 2010 novel of the same name.

https://en.wikipedia.org/wiki/The_Hundred-Foot_Journey_(film)

[…] a mob attacks and burns down the restaurant after a disputed election, his mother dies in the fire. Seeking asylum in Europe, the Kadams first settle in London, but they dislike the climate and their house, which is right next to Heathrow, so they depart for mainland Europe.

Bagefter måtte jeg ud at gå en lille tur, selv om jeg havde meget ondt i højre ben, muskler og led, og jeg ved ikke hvordan jeg kan kurere det, så foreløbig må jeg leve med det (Det er ikke slidgigt af den almindelige slags hvor leddenes spalter er faldet sammen).

Så faldt mit øje på “Kulturskolen” – et lille skilt med en tegning som illustrerer Halfdan Rasmussen (som er kendt for mere end sine sjove digte, Halfdans ABC og “Noget om …” sangene.)

Nu gik jeg så 100 skridt (måske lidt mere) og undrede mig over hvor dejligt det er: Skyerne, da jeg kom hen til kysten, var et maleri (prøvede at fange det med kameraet, men det er ikke nemt – de to første billeder:)

Og købmanden har fået vejviser skilt (åha!) “Dagligvarer — denne vej”!!!

Og endelig ledte jeg efter spor af den gamle strandpromenade – der er fliser under hjælme og marehalm, men man skal se godt efter for at opdage dem! Det er billedet med min bil, nederst over en cementkant kan man skimte mellemrum mellem SF-sten, som har udgjort en sti langs kysten for 20-30 år siden. Storme har dækket med sand, nok til at der vokser marehalm henover.

Written by Donald

Tuesday, September 20, 2022 at 21:38 GMT+0000

Posted in Hav, Skyer

Tagged with , ,

Rågeleje Strandvej – underbevidste erindringer

with 6 comments

Hvem kan finde på at bygge en garage dér? Hvornår er den bygget? Hvem vedligeholder den?

Jeg gik i en børnehave fra jeg var 3 til 6 år, og husker et par gange at de rare lærerinder tog os med på tur til Nordsjælland. Det er selvfølgelig nogle tågede erindringer, og jeg undrer mig faktisk lidt over at jeg i det hele taget kan huske den slags: En møller, som viste hvordan en vindmølle fungerede, – en vært, som havde et sommerhus hvor taget gik næsten helt ned til jorden. En vej med fliser i rækker i stedet for asfalt, som kan have været – må have været – Klitgårdsvænget her i Vejby.

Jeg søgte hele min ungdom efter at komme tilbage til Nordsjælland, og et sted som denne strandvej fik mig til at tænke “Det er det smukkeste sted i verden”. Det er det selvfølgelig ikke, men sådan kan man altså føle.

Written by Donald

Thursday, September 15, 2022 at 10:26 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Skov og have

Tagged with ,

Den dør var bygget for dig

with 2 comments

Hvad slags ironi er det, når Kafka i “Processen” fortæller historien om en mand, som søger myndighederne (af en eller anden grund jeg ikke kan huske) og som må vente, til den bliver åbnet, han venter hele sit liv og til sidst da han er ved at dø, siger vagten: “Den dør blev bygget til dig”?

Written by Donald

Thursday, September 15, 2022 at 10:20 GMT+0000

Posted in Carpe Diem

Tagged with

Hvordan kan den vokse dér

leave a comment »

Overskriften siger det meste; jeg går tur ved Rågeleje, og bemærker at der vokser marehalm på indersiden af den mur, som blev bygget for at beskytte promenaden og Strandvejen mod stormflod. Det er de flotteste store marehalm. Når der er storm, kommer sprøjt af saltvand op på fliserne og det kan ingen planter tåle – men lige her er forstranden lidt bredere, og saltpåvirkningen må være mindre. Regnvand løber ned mellem fliserne, formentlig mest ved muren, hvor der er en lille spalte mellem fliser og mur.

Men hvis man kan få en plante til at gro her, så må man ved at vælge arter, der passer til miljøet, få nogle gode, overraskende effektive resultater. Det er selvfølgelig ikke det samme som at dyrke en foderafgrøde på markjord, hvor indhold af protein og sukkerstoffer skal være højere end i naturligt forekommende planter.

Det, som slog mig, er selvfølgelig at man kan ønske sig planter en lang række steder for at holde på jorden og stabilisere biotop og i større perspektiv klimaet.

Kullen, svensk Kulla eller Kullaberga, ses i horisonten
Plantning af Marehalm ved Ystad Saltsjöbad til beskyttelse mod erosion

Tak til Wikipedia for billede af strandbeplantning ved Ystad.

Written by Donald

Thursday, September 15, 2022 at 10:16 GMT+0000

Posted in Naturpleje, Vandbyggeri

Tagged with

El-forbrug i lille 104 m2 parcelhus (el-varme) fra 1986 med 5-10 cm. isolation og termoruder

with 6 comments

Tilføjelse: Huset var dengang i 1986 opvarmet med el-paneler, af mærket Nobø, fra Norge; det var det billigste for bygherren. Det var dengang ikke almindeligt i Danmark (men var udbredt i Sverige og Norge).

Der er ikke tal fra den første vinter. Jeg husker at Charlotte var bange for, at forbruget ville ruinere mig, så jeg slukkede om natten og om formiddagen når vi ikke var hjemme. Isblomster på ruderne forekom nogle gange, men er ikke forekommet siden den vinter.

Forbruget var mistænkeligt lavt ca. 6500 kWh på et år. Det var en af de rigtig koldeste vintre, så man kunne forvente et forbrug på mellem 10 og 18 kWh afhængig af familiens vaner. i Marts måned oplevede jeg at høre isen på Øresund skyde – d.v.s. revne, når vandtrykket under blev stort og isen var tynd nok til at revne på midten af store flader, og det lyder jo som tordenvejr af en lidt anden slags. Tænk at jeg har oplevet det. En kold og tåget søndag ville jeg gå tur til stranden, det var tåget, og jeg syntes jeg så en isbjørn, der må være gået over isen fra Grønland (haha) – nej det var 2 meter høje isskruninger langs kysten.

El-selskabet mente der måtte være noget galt med el-måleren, eller måske troede de at jeg havde fået byggestrøm udenom el-måleren, men det havde vi selvfølgelig ikke (pæne mennesker, som vi er). Det var en forfærdelig kold vinter, og jeg har så dårlig samvittighed overfor min dengang 12 år gamle søn, som tog det med iskold ro, – men som jo også husker det som en forfærdeligt tid, dog efter en sommer hvor han havde det godt.

Næste vinter var også kold, men hvis jeg husker rigtigt, brugte vi mere el, 9000 kWh og sidenhen mellem 10 og 16 kWh om året afhængig af vinterens kulde.

Jeg har ikke notater om elforbrug fra før 2005, og tallene fra 2005-2018 har jeg ikke behandlet endnu, så det er kun tal fra den nye digitale el-måler, som er med i tabellerne nedenfor.

De sidste vintre har været pænt lune. Nu har jeg tændt for varmepumpe (en stor én) alle vintermåneder, og endda på dage hvor temperaturen har været over 30 har jeg tilladt mig at bruge den som air-conditioner. Men der er slukket ca. 5 måneder om året, den er ikke tændt endnu. Huset er varmt nok, 23°C uden opvarmning.

Det må være sol og læ i haven, som gør at huset holder på varmen, for isolationen er jo ikke på højde med isolation i moderne huse.

Forbruget i sommermånederne er ca. 10 kWh om dagen – er incl. 2 computere 24/7, vand, vask, opvask, TV osv.

Eftersom man får (eller fik?) rabat på strøm, når det er til el-opvarmning af boligen, har omkostningerne til varme ikke været så høje, med undtagelse af et år, hvor jeg konstaterede at det var lige lovlig højt, omkring 20kkr. Jeg har ikke kunnet finde ud af hvad det skyldtes.

Written by Donald

Wednesday, September 14, 2022 at 5:58 GMT+0000

Posted in Vejr

Tagged with ,