Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Istid, opvarmning, jordens historie, strøtanker

with 2 comments

Global opvarmning i million-års perspektiv. Kan I huske om jeres skolelærer i Geografi fortalte at Møens Klint, og Stevns, var dannet på et tidspunkt, da Danmark var dækket af hav – 70 meter hav, tropisk hav? Vi gættede at den forståelse kom af analyse og viden om de små dyr, plankton agtige småkryb, som havde svømmet omkring i tusinder af år i dette varme vand og når de døde havde deres kalk-skeletter dannet kalklagene i Danmark – som (vistnok) er overalt, når man kommer 100 meter ned, ikke kun ved Klinterne.

Nu skrev Erik Hulegaard noget om en turist-sight-seeing langs Lillebælt, og et billede viste en skrænt, som tydeligvis var skredet for nylig, den var helt bar. Og lagene i den var også tydelige (se https://hulegaard.dk og søg efter hvalsafari med M/S Fortuna eller posting https://hulegaard.dk/hvalsafari-med-m-s-fortuna/ – et direkte link til billedet bliver blokeret, men her er en kopi fra Hulegaards historie: )

Erik Hulegaard responderede til min kommentar med et link til en artikel om det plastiske ler – det viser, sig, at der er mange slags og at en mere international betegnelse er Smectite, men det er altså det samme som Plastisk Ler. Artiklen fortæller bl.a.:

Dengang var det globale klima markant varmere end i dag, der var stort set ikke is ved polerne, og det globale havniveau var flere hundrede meter højere end i dag.

Det areal, der nu er Danmark, var dengang dækket af dybhav, som i løbet af millioner af år blev fyldt op med mikroskopiske lerpartikler.

På samme tid var der heftige vulkanudbrud i Nordatlanten, da Amerika og Europa begyndte at glide fra hinanden på grund af pladetektoniske bevægelser. Asken fra vulkanudbruddene endte i havet sammen med lerpartiklerne. Senere hen er asken blevet omdannet til et lermineral, kendt som smectit.

Smectit er den helt store synder i denne sammenhæng [nemlig ved fundering af bygninger, broer]. Lermineraler har nemlig en helt speciel opbygning, som gør, at de kan udskifte nogle af deres ioner under de rette omstændigheder – man taler om et lerminerals ionbytningskapacitet.

Smectit har den højeste ionbytningskapacitet af alle lermineraler. Og det er blandt andet i den egenskab, vi finder forklaringen på lerets opførsel.

https://videnskab.dk/naturvidenskab/forskere-til-kamp-mod-lumsk-jordtype-i-undergrun

Nu ved vi jo godt at forskning ikke kan svare på alle spørgsmål med det samme, og at man udleder facts fra observationer i flere led. Men jeg kunne ikke lade være med at studse over at artiklen i Videnskab dk skriver at havet var flere hundrede meter dybt, mens min erindring om kridthavet var ca. 70 meter tropisk hav.

Er Kridthavet og Smectonitehavet det samme? Nej, kridttiden (70-mio fvt) er før den tid hvor lerlagene dannes (40-mio fvt), så vidt jeg kan læse ud af alle de artikler, man falder over – se fx.

Stevns Klint er formentlig Danmarks mest berømte geologiske lokalitet. Som et af få steder i verden findes her mellem den hvide skrivekridt nederst i klinten og den bølgede bryozokalk ovenpå rester fra det gigantiske meteornedslag, som for 65 mio år siden udryddede dinosaurerne. Tak til Niels Elgaard Larsen og Wikipedia for dette fremragende illustrerende billede og text.

Aha, der kan jo have været nogle millioner års forskel på tiden, hvor der dannedes kridt og tiden, hvor der dannedes plastisk ler, – men i begge perioder var det globale havniveau altså højere, meget højere end i dag. Men der var jo god tid til at tilpasse sig, og Dinosaurerne kunne sådan set være ligeglade med om et område, som engang blev til Hamburg eller London blev oversvømmet, der var plads nok i Alperne og Pyrenæerne.

Klimamæssigt er det ikke så frygtindgydende at der på millioner af år kan ske en forandring af klimaet … altså tanken om at det globale havniveau var flere hundrede meter højere end nu. Det er hastigheden, hvormed forandringer sker, som vi skal vide mere om – iskappen på Antarktisk har givet viden 600,000 år tilbage i tiden – med tegn på voldsomme og hurtige klimaforandringer indlejret i de luft-bobler, som ligger i isen.

Men selv om vi så nøjes med vores viden om de sidste istider så kommer forandringerne ikke på 10 år men på 1000 år. Den sidste istid ebbede ud fra ca. for 40,000 år siden til 12,000 år siden (10,000 fvt) da Skandinavien blev isfri, og temperaturerne muliggjorde at træer invaderede denne zone.

https://en.wikipedia.org/wiki/Weichselian_glaciation

https://da.wikipedia.org/wiki/Weichsel-istiden

Termen istid refererer til alle istider i Jordens historie, især dem fra den pleistocæne epoke fra 2,6 millioner år siden til 9.600 f.Kr. I populærbrug refererer ‘istiden’ normalt til den seneste istid, Weichsel-istiden. For ca. 20.000 år siden var Danmark atter isfrit, og landet var hovedsagelig arktisk steppe, hvor planterester, der fløj rundt, blev aflejret i søer og moser. Den hyppigst fundne planteart i disse aflejringer er rypelyng, som på latin hedder dryas. Af den årsag benævnes Weichsel-istidens sidste krampetrækninger for Ældste, Ældre og Yngre Dryas.

Der er virkelig ingen bagtanke eller morale med dette notat fra d.15. August 2022, det er blot strøtanker om hvordan vores tid ser ud med en større målestok.

(Tilføjelse:) I kommentarerne henviser Erik Hulegaard til DR dk Deadline nyheder Søndag d.14.August 2022, herfra ses bl.a.:

Written by Donald

Monday, August 15, 2022 at 10:39 GMT+0000

Posted in Jordens Historie, Videnskab

Tagged with ,

2 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. I supplement til det både interessante, reflektoriske og komplekse “istids-indlæg” hører jeg til “flokken” af klima-bekymrede, der næsten får tics hver gang nye videnskabelige udredninger fortæller negative historier. Bureaukraterne i EU har også “haft tid til” at tænke tanker som f.eks. https://ec.europa.eu/clima/climate-change/consequences-climate-change_da

    Blogindlæggets omtale af hastigheder kunne berolige, men nutiden og især fremtiden varsler vist anderledes accelerationer. – DRs deadline 140822 havde besøg af eks-vejrværten, meteoreolog Jesper Theilgaard, der ikke just struttede af optimisme efter adskillige års feltstudier. https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-hvorfor-er-europa-ramt-af-toerke_330386

    Erik Hulegaard

    Monday, August 15, 2022 at 10:57 GMT+0000

    • Den bekymring, tics og alt, forstår jeg udmærket. Der er rigeligt at bekymre sig om i dag, både landspolitisk, Europa-politisk og klimapolitisk globalt.

      Man kan somme tider føle sig fristet til at sige “at jeg bor jo heldigvis godt og vi her I Danmark er heldige at klimaforandringerne ikke rammer så hårdt her …
      Men det er jo en dårlig trøst, reelt set skal hele Europa inclusive Rusland gøre sig klar til at løse enorme problemer med folkevandringer.

      Donald

      Monday, August 15, 2022 at 11:23 GMT+0000


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: