Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Kort sagt, ledspalte bevaret

with 7 comments

… af bækken og begge hofter viser bevarede ledspalter -bilateralt men randudtrækning fra limbus acetabuli på begge sider og fra overgangen caput / collum femoris på højre side.

Jeg skrev til lægen via e-konsultation, nu da han var kommet hjem fra ferie, og han bekræftede hvad jeg havde læst mig til, at ledspalte bevaret betyder “operation vil ikke være nødvendig”.

I går havde jeg det ikke spor godt, men besluttede at lave noget have alligevel og så gøre mig så klar at jeg kunne gå en tur trods smerter i ryg og højre ben. Igang – efter arbejde lavede jeg stegte tomater (kender du filmen “Stegte Grønne Tomater”?) og tog 2 piller og så dulmede det smerterne så godt, at jeg blev helt glad og ringede til Charlotte – men bare det at stå stille og tale i 5 min fik smerterne til at komme igen.

På turen fik jeg lige en SMS fra sønnen og stod i fem minutter i skygge for at svare; jeg burde være blevet siddende i bilen, for smerterne begyndte igen. Men de aftager efter lidt spadseren. Her er billed-rapport:

Lægen var bekymret over at Hæmatologerne har udskrevet Tramadol – men normalt tager jeg dem ikke, så jeg er ikke bekymret for at der opstår afhængighed.

Læge Per har ordineret Tramadol Depot – og i min logik er det da værre, så går man rundt med smertestillende substans i blodet hele dagen?

Så jeg har bestilt tid hos ham igen. Det er ikke kun hoftesmerter; chemo har udløst en neuropati, som måske er blevet værre nu. Den bedste tilstand og livskvalitet opnår jeg ved at sove længe, tage brusebad og lave lidt strækøvelser, Helle Gotved Style, og hvis det stadig gør ondt alle steder, så tage én Tramadol 50 mg. – resten af dagen går da så normalt som muligt, og jeg kan klippe hæk og gå ture (og sidde og skrive/spille, køre tur, besøge venner som siger “du ser da ikke ud til at være syg?

Written by Donald

Saturday, August 13, 2022 at 21:03 GMT+0000

Posted in Brok, Liv, Ord

Tagged with , , , , ,

7 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Har du på noget tidspunkt forløftet dig på noget tungt, og haft et lille knæk i ryggen? For dine symptomer minder stærkt om mine. Mit jævne, muntre, men også virksomme liv på jord omfattede jobs som sygehusportør, fiskeri fra Hirtshals, og landmandsliv med hø og halmbatter, der skulle bjerges og stables, og får, der skulle klippes. Så på et tidspunkt sagde det knæk, og jeg var på besøg hos fysiurgen et par gange. Det blev til blokader og øvelser. Gennem lange tider kunne det gøre det, og ved omtanke slap jeg langt hen ad vejen.
    Men nu er de kommet igen: smerte i ballen lige bag hofteleddet, der stråler opad, men især ned langs ydersiden af læggen ned til lilletåen. Jeg kan gå stille og roligt og arbejde, men bliver jeg stående, kommer smerten snigende. Også stoles højde og hældning kan influere.
    Min læge har også bedt om røntgen, men billederne udløste heller ikke her krav om operation; så han ordinerede Gabapentin, som jeg tog 2 af til natten, forebyggende mod at vågne med smerter. Nu har jeg fået dem så meget på afstand, så jeg klarer mig uden. Men de vender tilbage om dagen, lige så stille, især ved stilstand.
    Stemmer dine erfaringer overens?

    AagePK

    Sunday, August 14, 2022 at 5:54 GMT+0000

    • PS: HALMBATTER? Aldrig hørt om. Der skal nok stå Halm-BATTERIER!
      Eller -baller.
      Whatever… 🙂

      AagePK

      Sunday, August 14, 2022 at 6:11 GMT+0000

    • JA – mine erfaringer stemmer overens med beskrivelsen her. Men jeg har nu ikke løftet meget tunge ting, hverken da jeg var ung eller senere, de tungeste ting jeg har løftet, var højst 30-40 kilo og det kan tælles på hænder og fødder hvor mange af den slags løft jeg har udført.

      Et klaver vejer vist omkring 150-200 kg. men det løfter man jo ikke helt og slet ikke alene.

      Engang jeg kørte i bil over et meget lille vejbump kunne jeg mærke at ryggen faldt i hak på en måde så smerterne forsvandt. Jeg er ret god til “kiropraktiske øvelser”, men det er ikke nok – det er som du siger også bevægelsesmønsteret, man skal være opmærksom på.

      Gabapenting – det må jeg slå op, men nu er jeg forsinket igen, så jeg må stoppe skrivningen. Tak for de gode kommentarer!

      Donald

      Sunday, August 14, 2022 at 13:45 GMT+0000

  2. Restitutionstid er en variabel. Ikke to tilfælde er ens. Umiddelbart gør du det rigtige med opfølgende lægekontroller og regelmæssig motion. At ordinere “Tramadol Depot”, når prkt. læge initialt har undret sig over hæmatologernes ordination, kalder på en forklaring.

    hulegaarddk

    Sunday, August 14, 2022 at 7:11 GMT+0000

    • Tak for denne kommentar, jeg skal huske at tale med lægerne om det. Ja det er vigtigt at man selv undersøger og tænker.
      Restitution – det forbløffer mig at jeg nogle gange pludselig føler mig 20 år yngre.

      Donald

      Sunday, August 14, 2022 at 13:40 GMT+0000

  3. Det er tankevækkende, at man åbenbart skal ligne noget der er løgn for at folk kan tro, at man er syg, Hvis man ligner en hængt kat, får man den behørige medlidenhed, men ellers ikke 😒

    Et depotpræparat udløser det aktive stof gradvist, men konstant, så det er i mine øjne bedre end at få en stor dosis, som så opbruges, inden man igen giver kroppen et stort ‘skud’.
    Det er godt, at du kan finde ud af at få dig til at fungere – det lyder ellers ikke helt nemt altid.

    Ellen

    Tuesday, August 16, 2022 at 13:06 GMT+0000


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: