Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Vildniss

with 8 comments

Hvad er egentlig oprindelsen til ordet “vildnis”? – Wilderness?

De fleste andre ord, der ender på ‘-nis’ er genetiv af et ord, der ender på ‘ni; som fx. geni, harmoni, hegemoni. De få undtagelser er fnis, tennis og et ord, der begynder med ‘pe-‘

Min have er smuk som den var igår, men om føje år den som en kratskov står.

Er gået igang med at læse bogen “Have for dummies”, som egentlig er en dårlig titel, hvis det nu var en politiken håndbog ville den hedde “Jeg har en have …” eller “Jeg har lige fået en have …”

Nu er det jo 36 år siden jeg fik den, så jeg har mere brug for en bog, der hedder “Hvordan plejer man en gammel have?” eller “Naturpleje for Dummies”, hvis det skal være på den måde.

Written by Donald

Monday, August 8, 2022 at 13:28 GMT+0000

Posted in Naturpleje, Videnskab

Tagged with

8 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Langt de fleste låneord er af tysk oprindelse, herunder plattysk, altså lavlands-tysk, modsat højtysk = bjerg-tysk. Således også Wildnis, vildnis. Alle veje fører til Rom, og de går igennem Tyskland, ved du nok, og derfor hedder det også bil, af Automobil, og ikke noget med car.
    Fernis kommer af Firnis, som så igen kommer af italiensk vernice. Og så er vi halvejs i Rom igen.
    I Sverige går man jo meget ind for ligstilling, også mellem kønnene; i årevis havde man haft et korps af kvindelige parkeringsvagter, der efter en sagnomspunden samisk sangerinde, og det faktum, at de uddelte lapper, blev kaldt Lapp-Lisor. Da man begyndte ar ansætte mænd, måtte man jo hitte på et mandligt kosenamn, altså et kælenavn. Man tænke straks på Nis, eller Nisse, et diminutiv af Nils, bl.a. den berømte skiløber fra Mora, nemlig: Mora-Nisse, eller Nils Holgersson.
    Det var først, da man satte P foran, at man fandt ud af, at det gik nok ikke… 🙂

    AagePK

    Tuesday, August 9, 2022 at 10:58 GMT+0000

    • Det er ikke så meget svensk jeg hører nu om dage, vi kan ikke bare tage Svensk TV – desværre, jeg har lyst til at få lysleder og abonnement på udenlandske kanaler, for det er måden at holde sine sprogkundskaber vedlige.

      Men Nisse, altså Nils Holgersson – er det ham, der bliver lillebitte og rejser Sverige rundt på ryggen af en gås?

      Skøn historie.

      Gad vide om P-Börge er et brugbart navn til P-vagter – de borger for ro og orden.

      Donald

      Wednesday, August 10, 2022 at 18:17 GMT+0000

      • Ja, Nils Holgersson gik sågar med rød tophue, da han jo er dansk-skånsk; svenske nisser hedder tomter. Selma Lagerlöf misbrugte ham til at forsvenske og inkorporere Skåne, Halland og Blekinge.
        Børge? Er det ikke en pølse?

        AagePK

        Thursday, August 11, 2022 at 5:35 GMT+0000

        • Hørte den første sprog-udsendelse for efterårssæsonen, og det var om Moth’s ordbog, et værk fra 1700-tallets begyndelse. Det interessante ved den var – udover kvalitet og systematik – at Moth ville dokumentere samtidens sprog inclusive alle de talemåder, som man ellers anser for upassende, – men altså først og fremmest dagligdagens sprog i almue og borgerskab.
          Da han begyndte på arbejdet sidste del af 1600-tallet var Skåne, Halland og Blekinge allerede blevet Svensk.

          Navnet Börge randt mig i hu fordi det ligger så tæt på borger … men det er vist rigtigt at nogle firmaer markedsfører en pølse med navnet Børge – jeg er ikke sikker.

          Ville det være bedre med en P-ib?

          Donald

          Friday, August 12, 2022 at 22:53 GMT+0000

          • Man kan på kirkernes præstetavler se, at svenskerne aktivt fjernede mindet om den danske tid ret tidligt, men den ultimative forsvenskning var faktisk svensklærerforeningens konkurrence om en historie, der kunne binde landsdelene sammen i et historisk perspektiv, og den vandt Selma Lagerlöf. Ligesom tyskerne i Sønderjylland overså hun dog nogle sproglige finurligheder, og afslørede dermed sig selv: en indhegning hedder på dansk enten en hauge, have, eller en løkke. På Ærø har vi bl.a a Teppesløkke, Trousløkke og Tornløkke, forleddet er navne på tidligere ejere. Selma opfatter løkke som lykke, og skriver derfor -lycka, så det bliver den rene idyl i det nu sydsvenske.
            Linje 3 havde en sketch, hvor kommentatoren fra Klampenborgs Galopbane blev parodieret med et stykke fra TV-køkkenet, heri omtales pølsen som:” …en ordentlig Børge…”, derfor 🙂
            Kender du svenskere med navnet Ib? De mangler jo et kosenavn for en mandlig p-vagt, der kan associere til en landskendt figur, der kan gøre de små bødesedler mere spiselige, på spindesiden hedder hun altså Lapp-Lisa.
            Havde det været et estisk navn, vi manglede, kunne vi jo kalde ham P-ärt, Arvo Pärt, ikkesandt? 🙂
            Og dansk? Hvad med P-dant?

            AagePK

            Saturday, August 13, 2022 at 5:27 GMT+0000

            • Den sidste er godtaget, P-Dan … t.

              Løkke som et stykke jord, der har en ring omkring sig, giver egentlig meget god mening.

              II. Løkke, en ell. (nu sj.) et (Moth.L 218. S&B.). [ˈløgə] (tidligere (og endnu dial.) udtalt m. [y] Høysg.Anh.23. Esp.209.450. Brenderup.§20. Feilb. jf. skriftformen Lykke. Moth.L219. EPont.Atlas.IV.137. S&B. Rist. LM.52). flt. -r. (glda. lycke, lykki, oldn. lyk(k)ja; egl. sa. ord som I. Løkke; jf. III. Lukke 3.2; i rigsspr. især foræld.; om brugen i stednavne se JohsSteenstr.DS.99. Stedn.I. IX) indhegnet stykke jord (skov, eng ell. (især) mark); indelukke (I); [klip …]

              John F. Kennedy skrev en skole- eller college-opgave om immigration til US, som jo kom i bølger; og dertil skrev han lidt filosofi over de problemer som skabtes og løstes. Jeg ved at Tyskerne prøvede — og i nogen grad lykkedes med at fortyske Slesvig Holsten (Holsten har altid været tysk-agtig, ikke sandt? så det er mest Slesvig, det drejede sig om).
              De fordansknings-forsøg man bruger i vore dage, råber til himlen om at blive revideret til noget mere fornuftigt, gør de ikke? Svenskerne er begyndt at se på Danmarks regler om bebyggelser, procenter af indvandrere eller lignende. Jeg ville ønske jeg havde energi til at hjælpe med den slags politiske opgaver, for det er en fordel at der ikke er 26 skudepisoder hver måned i DK.

              Selma Lagerløfs Lykke er egentlig en prisværdig måde at gribe sagen an – men ikke helt nok?

              Donald

              Saturday, August 13, 2022 at 20:40 GMT+0000

              • Slesvig, altså Sønderjylland, er et rent dansk rigslen, Holsten hører til det tyske rige. Derfor skulle den sønderjyske jarl sværge troskab til den danske konge, og den holstenske greve (for Holsten var kun et grevskab!!!) troskab til den tyske kejser.
                Indtil Knud Lavard.
                Knud var som dansk prins blevet forlenet med Sønderjylland, så kunne han øve sig i det små som lokal regent. Lidt lissom Prinsen af Wales.
                Men Knud gjorde sig bemærket i det tyske, og det endte med, at han, udover jarl af Sønderjylland, også blev knez af Abodritterne, som dengang, på det nærmeste, udgjorde stammen i Holsten. Dette blev konfirmeret af kejseren i Wien, hvor Knud kom i lære. Nogle har fejlfortolket Knuds ophold der, og hans ed overfor kejseren som at han nu var underlagt Det hellige tyske Rige af tysk nation. Dette gjaldt dog udelukkende den holstenske del.
                I et grænseland, som det sønderjyske, og især hvis det har fælles administration med naboens grænseland, vil der ske en sproglig afsmitning, og således også her: Aabenraa blev til Appenrade, Haderslev til Hadersleben, og Tinglev til Tingleff. Leff??? Hvorfor ikke Tingleben? Tjah, som tysken siger:” Warum einfach, wenn es auch kompliziert geht!”
                Nej, det er ikke godt nok at Selma bruger Lycka, derved udviskes mindet om tidligere danskhed, ligesom russisk stavemåde i Ukraine heller ikke kan godtages.Skæg for sig, og snot for sig, tak!

                AagePK

                Sunday, August 14, 2022 at 5:34 GMT+0000

                • Jamen ODS har konstateret at der også er den variant-stavning, “lykke”, og glda. lycke – det der går galt er vel at Selma forstår det forkert, og videregiver fejlopfattelsen. Stavemåden Løkke ville have hjulpet med at rette misforståelsen.
                  Var Selmas intention egentlig ikke også at udviskel mindet om den tidligere danskhed? nu får jeg lyst til at besøge “Ørkenet” mellem Skåne og Småland — (jeg elsker den Svenske natur dér, men alene tur? Det er jeg ikke så sikker på er en god idé) og i det område husker de danske-tiden. Der var jo desværre soldater fra begge sider som plyndrede de stakkels skånske bønder. Sikke nogle forfærdelige krige, og så oven i købet efter at man havde fundet ud af en fred efter 30-årskrigen.

                  Men tilbage til Knud Lavard (jeg har boet Knud Lavardsgade nr.2, somme tider savner jeg den tid) han fik børn og var ophav til Valdemar – kongerne. Jeg husker noget radio- & TV dramatisering, levendegørelse, hvor man fik indtryk af at Magnus var misundelig; men opslagene på Deutsch og English i Wikipedia lader forstå at der er meget mere af interesse omkring Lavard – det er helt nyt for mig. – Men dog husker jeg at den dramatisering af magtkampene dengang handlede om størrelsen af riget eller samarbejde mellem slægterne? Ønske: det må jeg finde mere materiale om. Men for nu stopper vi ved en.wikipedia:

                  Both Niels and his son, Magnus the Strong, seem to have been alarmed at Canute’s being recognized by the Emperor. On 7 January 1131, Canute was trapped in the Haraldsted Forest (Haraldsted Skov) near Ringsted in Zealand and murdered by Magnus.

                  Charlotte (min gamle kone) skrev opgave om sprog i grænseegne dengang i midten af 1970’erne, og 1980 var vi i Alsace og gik en tur på et lille bjerg, Grand Ballon (1300 m) bagved en grænsefamilie, der lykkedes med at blande Tysk og Fransk. Hvis man ville kunne man godt forstå hvad de sagde.

                  Min mor talte af nødvendighed mange sprog, Armensk, Dansk, Farsi, Tyrkisk, Fransk, Engelsk, Tysk, Spansk og lidt Flamsk; men ingen af sprogene var helt naturlige for hende. Hun blandede dem dog kun lidt sammen, det er en “intellektuel manøvre”, så at sige, at kunne holde sprog ude fra hinanden.

                  Man skulle tro at de unge Københavnere levede i en Dansk-Engelsk grænseegn, sådan som sprogene blandes.

                  Donald

                  Sunday, August 14, 2022 at 13:39 GMT+0000


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: