Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Noget om mikronæringsstoffer og medicin

with 5 comments

Selv om jeg ikke er læge, og selv om jeg ikke er færdig med at læse Wikipedia-referencer til alle de elementer, der udgør kontrol af hjertets rytme, så tillader jeg mig at gøre mig nogle tanker, som har relation til hvad jeg selv har oplevet i forbindelse med chemo-bivirkninger.

Hvor meget ved mennesket (fagvidenskaben) egentlig om hvordan hjertet fungerer? Vi ved ikke nok, men vi ved så meget, at det er et net af sansninger, som påvirker hjernen, der udsender hormon-“ordrer” gennem blodet, og de får bl.a. nyrerne til at danne adrenalin, som får hjertet til at slå hurtigere – men ikke alene, der er flere faktorer. I hjertet bestemmes rytmen af et nervesystem, der ikke er forbundet med kroppens hovedsystem af nerver. De elektriske impulser, der styrer sammentrækningerne, skal komme i en bestemt rytme, som får musklerne til at spænde op i den rigtige rækkefølge.

Lægerne forklarede i et brev jeg fik ved kemo-terapiens begyndelse, at man forskede i bivirkninger af kemo-terapi på hjertet og at man gerne ville måle extra på mig for at se, hvordan hjertefunktionen udviklede sig under og efter behandlingerne med kemo (Chop-21, en almindelig anvendt cocktail).

Som sagt læste jeg hvad jeg kunne finde om emnerne. Især efter at være blevet bare lidt mere rask. Jeg konstaterede under den sidste del af de første indlæggelser på Herlev Hospital at pulsen var konstant høj. Min hvilepuls var 90, og den kunne hurtigt stige til 100. Men jeg kunne alligevel ikke lade være med at lave lidt motion, op og ned ad trappen i trappetårnet, (motionscyklerne synes jeg var forfærdelige) – og når jeg gik lidt rundt i gangene om aftenen (hvor der ikke var trafik) så hørte jeg Ellington big-band jazz i hovedtelefonerne og kunne ikke lade være med at tage dansetrin fordi jeg var så glad for at blive rask.

I går var jeg på marked, til i vores lokale Torvedag på Præstens mark, og her så jeg en lille gruppe med en oversavet kvinde, som blev brugt som øvelsesobjekt til hjertemassage-instruktion.

Torvedag på Præstens Mark

Jeg er imponeret over at det er lykkedes at redde så mange ved hjælp af en hjertestarter, og vi kender allesammen ét eksempel, som er særlig nemt at huske; men på markedet var der en mand, lyslevende eksempel på at man faktisk kan overleve et hjertestop og være i god form bagefter. Han fortalte dog lidt beklemmende at kun 5% overlever et hjertestop udenfor hospitalerne.

Men den anden dame greb strax ind og sagde: Det er de 5% vi arbejder for!

Vi kunne forleden blive enige om at sultfornemmelsen i bedste fald har noget at gøre med kostens alsidighed. Hvis man får dækket behovet for mikronæringsstoffer, så vil sultfornemmelser aftage.

Vi kan måske også blive enige om, at hvis man lytter til kroppens signaler (som kan være møg-irriterende) så bliver man belønnet med et bedre helbred (ikke mirakler, men man kan passe bedre på sig selv.)

I hjerte-sammenhæng vil det sige at lytte efter, mærke efter, hvordan kroppen har det med anstrengelse, og desuden – det tror jeg er mere vigtigt for de fleste af os – lytte til den fornemmelse af stress eller indre fred, som vi kun kan mærke hvis vi ser os selv i fugleperspektiv.

—-====oooOOOooo====—-

Angående kemo – bivirkninger: Grunden til at den gamle form for kemo virkede og stadig virker, er at den slår hurtigtvoksende celler ihjel. Der findes flere præparater i dag, som supplerer eller erstatter den “gamle kemo”, der er en slags nervegift, faktisk afledt af eller samme som “sennepsgas”, der blot ved berøring af huden kan slå et menneske ihjel.

Men man bruger som sagt stadig den metode at gå efter de hurtigtvoksende celler; og det er først og fremmest selvfølgelig kræftcellerne, og derefter slimhinder i tarmen, og nerveender.

Det er disse sidste, som jeg gætter er blevet ramt, når bivirkningen er neuropati. De kan man føle ved at benene ikke er særlig gode til at holde balancen, når man er under behandling – men som sagt, hvis man mærker efter kan man faktisk alligevel få lyst til at tage dansetrin, mao experimentere med bevægeligheden. Det hjælper, er jeg sikker på (men det er mit gæt, ikke en viden fra research).

Man kan derfor også forestille sig at hjertet, som en anden ø, har nerveender, og at disse svækkes under kemo-terapien og derfor giver mindre virkning på sammentrækningen, pumpefunktionen.

De læger, jeg har spurgt, hvoraf én er med i forskning af dette problem, kan ikke sige ja eller nej, altså ikke afvise at det kan være en forklaring.

Da er mit spørgsmål om det så er en rigtig god idé at give store dosis hjertemedicin, der yderligere forstyrrer hjertets funktion. (Men igen, som amatør ved jeg ikke hvad der er en lille hhv. stor dosis, selv om man jo får en idé fra indlægssedlerne).

Jeg vil tro at en smule medicin er en hjælp til hjertet, hvorved overanstrengelse af hjertemuskulaturen forebygges (forsynings-sikkerheden bliver ikke truet, hjertet får ikke underskud af ilt og næring). Overanstrengelse kan medføre permanent ødelæggelse af hjertet.

Men medicinen griber ind i hormon-balancen. Måske hjertet har bedre af at køre uden for meget hjælp; vel at mærke, kun hvis blodtrykket ikke er for højt. Min læge mener at det er godt at blodtrykket er lavt og at jeg ikke skal være bekymret. Når man tager hjertemedicin, sænkes blodtrykket, og mit røg ned under de 110, mens jeg var indlagt for lungehindebetændelse, og derfor mente lægerne at man skulle stoppe behandlingen med hjertemedicin (beta-blokkere).

[Editeret for sprog.]

Written by Donald

Sunday, July 3, 2022 at 14:50 GMT+0000

Posted in Carpe Diem, Liv

Tagged with

5 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. “Vi kunne forleden blive enige om at sultfornemmelsen i bedste fald har noget at gøre med kostens alsidighed. Hvis man får dækket behovet for mikronæringsstoffer, så vil sultfornemmelser aftage”

    Det lyder interessant fordi min kost er ret triviel (men sund) og jeg sulter bestemt ikke – BMI 25

    Derfor undrer jeg mig over dit udsagn og en link modtages gerne

    BenS

    Sunday, July 3, 2022 at 20:33 GMT+0000

    • Det var AagePK der skrev det i en kommentar, BenS – og det er en stående diskussion hvor meget sulten afhænger af kostens lødighed. Der er nogenlunde enighed om at hvis man spiser vingummier og ikke andet, så får man en sultfornemmelse, som ikke hænger sammen med behovet for næring og energi – altså, kort sagt, man kan blive ved med at spise, og sukker fremmer en sult. Jeg har hørt radiodoktoren i sin tid tale om at det kunne hænge sammen med at stenaldermennesket ikke havde sukker, lidt honning måske, men ellers ikke noget, og derfor er det forståeligt at sukker smager “af mere”, – det er godt brændstof for et menneske, som skal udføre meget arbejde.

      Det er jo også derfor at cyklister medtager druesukker og den slags.

      Jeg har som ung kunnet være meget sulten, og kunne godt være endt med at være meget overvægtig, hvis ikke Charlotte og jeg havde fundet sammen og havde den ting til fælles at vi lavede mad med mange grøntsager. – Men udenfor “hjemmet” (som dengang var et kollegium) kunne jeg såmænd godt spise mange burgere og andet fastfood – hvis jeg ellers havde penge nok. 🙂

      Donald

      Sunday, July 3, 2022 at 22:38 GMT+0000

    • Min ven Mike Mikjær ved godt at han er overvægtig og kæmper med vægten af helbredsmæssige grunde (find ham på youtube retro-computing).

      Et link til diskussionen om micronutrients:

      https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2988700/

      Citat:

      Background

      People overeat because their hunger directs them to consume more calories than they require. The purpose of this study was to analyze the changes in experience and perception of hunger before and after participants shifted from their previous usual diet to a high nutrient density diet. [… klip]

      Results

      Highly significant differences were found between the two diets in relation to all physical and emotional symptoms as well as the location of hunger. Hunger was not an unpleasant experience while on the high nutrient density diet, was well tolerated and occurred with less frequency even when meals were skipped. Nearly 80% of respondents reported that their experience of hunger had changed since starting the high nutrient density diet, with 51% reporting a dramatic or complete change in their experience of hunger.

      [klip …]

      Og så er der endda en konklusion, som uddyber det.

      Donald

      Sunday, July 3, 2022 at 22:42 GMT+0000

  2. Der er så meget vi ikke ved – ikke engang de faguddannede ved nok til at kunne give gode og/eller rigtige svar. Men de forsker, og så kan vi jo ikke forlange meget mere.
    Kemoen har selvfølgelig den fantastiske virkning, at det kan kurere vores kræft, men for pokker, hvor er der dog også mange bi- og senvirkninger! Jeg har stadig en del efter ni år, og de vil aldrig forsvinde. Alternativet er dog ikke specielt behageligt at tænke på, og jeg vil hellere have ubehagelige senvirkninger end være død!

    Ellen

    Wednesday, July 6, 2022 at 17:40 GMT+0000

    • Alternativet – ja! ha. Det var også det min rareste chef nogensinde sagde til mig da jeg brokkede mig over at fylde 60. Det er 15 år siden, og still going (not strong, but still).

      Donald

      Wednesday, July 6, 2022 at 23:39 GMT+0000


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: