Noget om mikronæringsstoffer og medicin

Selv om jeg ikke er læge, og selv om jeg ikke er færdig med at læse Wikipedia-referencer til alle de elementer, der udgør kontrol af hjertets rytme, så tillader jeg mig at gøre mig nogle tanker, som har relation til hvad jeg selv har oplevet i forbindelse med chemo-bivirkninger.

Hvor meget ved mennesket (fagvidenskaben) egentlig om hvordan hjertet fungerer? Vi ved ikke nok, men vi ved så meget, at det er et net af sansninger, som påvirker hjernen, der udsender hormon-“ordrer” gennem blodet, og de får bl.a. nyrerne til at danne adrenalin, som får hjertet til at slå hurtigere – men ikke alene, der er flere faktorer. I hjertet bestemmes rytmen af et nervesystem, der ikke er forbundet med kroppens hovedsystem af nerver. De elektriske impulser, der styrer sammentrækningerne, skal komme i en bestemt rytme, som får musklerne til at spænde op i den rigtige rækkefølge.

Lægerne forklarede i et brev jeg fik ved kemo-terapiens begyndelse, at man forskede i bivirkninger af kemo-terapi på hjertet og at man gerne ville måle extra på mig for at se, hvordan hjertefunktionen udviklede sig under og efter behandlingerne med kemo (Chop-21, en almindelig anvendt cocktail).

Som sagt læste jeg hvad jeg kunne finde om emnerne. Især efter at være blevet bare lidt mere rask. Jeg konstaterede under den sidste del af de første indlæggelser på Herlev Hospital at pulsen var konstant høj. Min hvilepuls var 90, og den kunne hurtigt stige til 100. Men jeg kunne alligevel ikke lade være med at lave lidt motion, op og ned ad trappen i trappetårnet, (motionscyklerne synes jeg var forfærdelige) – og når jeg gik lidt rundt i gangene om aftenen (hvor der ikke var trafik) så hørte jeg Ellington big-band jazz i hovedtelefonerne og kunne ikke lade være med at tage dansetrin fordi jeg var så glad for at blive rask.

I går var jeg på marked, til i vores lokale Torvedag på Præstens mark, og her så jeg en lille gruppe med en oversavet kvinde, som blev brugt som øvelsesobjekt til hjertemassage-instruktion.

Torvedag på Præstens Mark

Jeg er imponeret over at det er lykkedes at redde så mange ved hjælp af en hjertestarter, og vi kender allesammen ét eksempel, som er særlig nemt at huske; men på markedet var der en mand, lyslevende eksempel på at man faktisk kan overleve et hjertestop og være i god form bagefter. Han fortalte dog lidt beklemmende at kun 5% overlever et hjertestop udenfor hospitalerne.

Men den anden dame greb strax ind og sagde: Det er de 5% vi arbejder for!

Vi kunne forleden blive enige om at sultfornemmelsen i bedste fald har noget at gøre med kostens alsidighed. Hvis man får dækket behovet for mikronæringsstoffer, så vil sultfornemmelser aftage.

Vi kan måske også blive enige om, at hvis man lytter til kroppens signaler (som kan være møg-irriterende) så bliver man belønnet med et bedre helbred (ikke mirakler, men man kan passe bedre på sig selv.)

I hjerte-sammenhæng vil det sige at lytte efter, mærke efter, hvordan kroppen har det med anstrengelse, og desuden – det tror jeg er mere vigtigt for de fleste af os – lytte til den fornemmelse af stress eller indre fred, som vi kun kan mærke hvis vi ser os selv i fugleperspektiv.

—-====oooOOOooo====—-

Angående kemo – bivirkninger: Grunden til at den gamle form for kemo virkede og stadig virker, er at den slår hurtigtvoksende celler ihjel. Der findes flere præparater i dag, som supplerer eller erstatter den “gamle kemo”, der er en slags nervegift, faktisk afledt af eller samme som “sennepsgas”, der blot ved berøring af huden kan slå et menneske ihjel.

Men man bruger som sagt stadig den metode at gå efter de hurtigtvoksende celler; og det er først og fremmest selvfølgelig kræftcellerne, og derefter slimhinder i tarmen, og nerveender.

Det er disse sidste, som jeg gætter er blevet ramt, når bivirkningen er neuropati. De kan man føle ved at benene ikke er særlig gode til at holde balancen, når man er under behandling – men som sagt, hvis man mærker efter kan man faktisk alligevel få lyst til at tage dansetrin, mao experimentere med bevægeligheden. Det hjælper, er jeg sikker på (men det er mit gæt, ikke en viden fra research).

Man kan derfor også forestille sig at hjertet, som en anden ø, har nerveender, og at disse svækkes under kemo-terapien og derfor giver mindre virkning på sammentrækningen, pumpefunktionen.

De læger, jeg har spurgt, hvoraf én er med i forskning af dette problem, kan ikke sige ja eller nej, altså ikke afvise at det kan være en forklaring.

Da er mit spørgsmål om det så er en rigtig god idé at give store dosis hjertemedicin, der yderligere forstyrrer hjertets funktion. (Men igen, som amatør ved jeg ikke hvad der er en lille hhv. stor dosis, selv om man jo får en idé fra indlægssedlerne).

Jeg vil tro at en smule medicin er en hjælp til hjertet, hvorved overanstrengelse af hjertemuskulaturen forebygges (forsynings-sikkerheden bliver ikke truet, hjertet får ikke underskud af ilt og næring). Overanstrengelse kan medføre permanent ødelæggelse af hjertet.

Men medicinen griber ind i hormon-balancen. Måske hjertet har bedre af at køre uden for meget hjælp; vel at mærke, kun hvis blodtrykket ikke er for højt. Min læge mener at det er godt at blodtrykket er lavt og at jeg ikke skal være bekymret. Når man tager hjertemedicin, sænkes blodtrykket, og mit røg ned under de 110, mens jeg var indlagt for lungehindebetændelse, og derfor mente lægerne at man skulle stoppe behandlingen med hjertemedicin (beta-blokkere).

[Editeret for sprog.]

Advertisement

Den gi’r en kløe i hårbunden

Det er sjældent at jeg ser reklamer, især hvis de er for noget, jeg ikke bruger, men altså — denneher er morsom og den er sød.

Andre gange, når jeg ser Viasat hos min søn og ser nogle reklamer for fx. fodbold for første gang, så morer det mig også – denne her holder til lidt mere end to gange. Og det er lige før man får lyst til at tage hjelm på … og plyndre Englænderne.

“Den smadrer mine fletninger!”

Hun: “I kan plyndre lisså tosset I vil, men I tager hjelm på!”