Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Archive for June 21st, 2022

Subjekt-verbum, begge i flertal

Jeg kan ikke huske hvad det hedder på dansk, når et verbum, udsagnsordet, sættes i flertal fordi det følger subjektet, grundleddet, som er i flertal. Concord? [Dagen efter kom jeg i tanke om det: kongruens, se fx http://www.cbw.dk/rettenoegle/kongruens.htm ] På engelsk: subject-verb agreement.

Trump Was Told Election Workers He Terrorized Was Innocent, Hearings Show

Ofte spørger jeg mig selv: Hvor ofte laver englændere fejl? Eller skulle jeg være sprogforskeragtig og sige “hvor ofte bryder englændere med de herskende traditioner for overensstemmelse mellem flertal i subjekt og verbum?” –

Tilståelse: Jeg går ikke op i det og har især tidligere været tilbøjelig til at bruge ental uanset om grundleddet var i flertal og det har faktisk kostet mig dyrt. Selvfølgelig laver alle mennesker fejl, men hvor dybt sidder fornemmelsen af at “det skal hedde sådan og sådan” i en englænder, som altså har engelsk som sit modersmål?

Vi sier nogle grupper fra og nøjes med personer, som “arbejder med sprog”, altså journalister, forfattere, redaktører, sekretærer, oversættere, lærere, prædikanter osv.

Jeg tror det er endda meget sjældent at man finder sådan et brud med den grammatiske norm. Men jeg faldt altså over en i overskriften for denne video.

En kommentar: Jeg har fulgt med i sagerne omkring Trumpismens forsøg på statskup d. 6.Januar 2021; det kunne man skrive meget om, men jeg prøver at undgå politik her for det er lidt til grin i sin personlige saga at blande storpolitiske emner blot fordi man er forarget over at det ikke har været praktisk og gunstigt at arrestere Donald J. Trump for løgn, bagvaskelse og statskupforsøg.

Forresten, hvorfor ikke – det bør jeg lige understrege – det kan man ikke fordi der er henved halvdelen af US’s indbyggere, som har stempt på Trump og forsvarer deres overbevisning om at han er en slags liberalismens frihedsgud; hver gang Trump bliver anklaget for en forbrydelse, svarer Trumpister med en anklage mod de, der anklager. Det betyder at den naive kunne tro at konflikten er ord mod ord, og når et flertal af US’s befolkning er naive, så er det ikke en vej, man ønsker at gå.

Men min spådom, der som sædvanlig er ret god, er at et nyt liberalt-højre må opstå i løbet af nogle år, gerne 2023, men måske først 2028, efter at man forhåbentlig har kunnet se nøgternt på korrumperingen af et flertal af Republikanske politikere. Men hvis det nye parti ikke opstår inden 2024 kan det ske at to uventede, endnu ukendte kandidater til præsidentposten, får ændret det politiske billede, forhåbentlig i en helt anden retning end det går nu.

Written by Donald

Tuesday, June 21, 2022 at 13:55 GMT+0000

Posted in Blogosofi, Ord

Tagged with ,