Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Problemet med Restaurant Sax

— er, at jeg ikke kan lave det samme to gange.

Det andet problem er at man får indkøbt mængder, for ikke at dø af sult skal der være mad i køleskabet, ikke sandt …

Det tredie problem er at man ikke bliver tyndere af at spise min mad. Det opvejes i nogen grad af lægernes ildevarslende talemåde – overvægt er det mindste af problemerne nu. Men den fejlslutning hopper jeg ikke på, så efter at de sidste dages middage har lagt 1 kg på vægten, så er menu’en nu ændret til rå gulerødder. Og hvis man ikke har lyst til at spise sådan én, så er man ikke sulten. Basta …

Written by Donald

Saturday, June 18, 2022 at 10:31 GMT+0000

Posted in Brok

Tagged with

6 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Næh, det bliver aldrig helt det samme, når man selv har komponeret retten og vil forsøge sig igen. Men den bliver jo ikke nødvendigvis dårligere af det 🙂
    Du er standhaftig! Gid jeg kunne sige det samme som mig, men jeg kan godt lide mad – ikke specielt meget rå gulerødder!

    Ellen

    Sunday, June 19, 2022 at 7:37 GMT+0000

    • Det er præcis det, der er problemet, jeg kan også lide mad, og jeg laver gerne meget af det. I går lavede Charlotte mad til tre og det var en rest lammekølle, marineret og grillet, og noget man kalder Tabuleh salat, incl. lidt spidskål med yoghurt dressing. Hvis man spiste sådan hver dag, så har man det godt – men selv det kunne ses på vægten; noget af det kan dog ha’ været rødvin.
      🙂

      Donald

      Sunday, June 19, 2022 at 11:08 GMT+0000

  2. Nu er det jo ingen kunst at komponere et måltid så kedeligt, at ingen gider æde det. Men om det slanker? Man skal jo have noget næring, så krop og sjæl fungerer, hvorved man skal tænke på:” Fik jeg nu tilstrækkeligt af dit og dat, og ikke for meget af dette og hint?”
    Så maden skal være appetitlig, nærende og mættende, så man får lige præcis nok. Så vi skal tænke i retning af Liebigs kar, som retteligen først blev formuleret af Carl Philipp Sprengel, og som også kaldes Minimumsloven, og som sådan er beskrevet i Wikipedia. Her skrives om mængden af gødning til planter; men loven gælder også for næring til levende væsener i al almindelighed.
    I min version bliver det til, at hvis ikke du får præcist nok af alle de essentielle næringsstoffer, vil din krop blive ved med at udtrykke sult, og du fortsætter bare med at æde. Desuden kan sygdom, såsom kræft, kræve mere næring for at kunne vokse, det må du se som et signal, som skal undersøges. Desuden findes der næringsstoffer såsom sukker, der sætter gang i produktionen af insulin for at modvirke for meget sukker i blodbanen, så det skal du også holde øje med.
    Så under forudsætningen af, at du er sund og rask, skal du spise hvad der svarer til det, Farmer vil kalde vedligeholdsfoder, og ikke mere. Her er det værd at holde øje med det såkaldte Glykæmisk indeks, se Wikipedia. Holder man sig hertil, vil man få mad, der mætter over længere tid. Desuden, som Ellen og jeg var inde på tidligere: tilbered dit måltid INDEN du bliver sulten, så er chancen/risikoen for at spise for meget mindre. Lad være med at pumpe maden op med “smagsforstærkere”: du kan snyde din tunge, men ikke din krop. Hvis du hælder meget soja-sovs eller andre smagsforstærkere i for at få umami-smag, og der så ikke er den optimale vifte af essentielle aminosyrer eller fedtstoffer i, ja, så æder du mange kalorier uden at blive rigtigt mæt. Og så er du lige vidt.
    Så sent som i går lærte jeg, at omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA er essentielle, og kun fåes via fisk, der kan ikke snydes (medmindre man spiser noget, der er opfodret med fiskemel). Så er det jo godt, at ørred, laks og spegesild hører til på mit frokostbord: 1/4 stykke med hvert, og 1/4 med ost, plus lidt gulerod, rød peber, sorte og grønne oliven, og hvad haven ellers kan levere i sæsonen. På fuldkornsrugbrød: Schulstads signaturbrød Gilleleje Havn, såmænd! 🙂

    AagePK

    Sunday, June 19, 2022 at 12:46 GMT+0000

    • Den teori om sammenhæng mellem sult og specielle næringsstoffer, den her jeg helt med på, og det kan være forklaringen på hvorfor en del cafeteria-mad og færdigretter ikke giver mæthedsfornemmelse. Man kan blive ved med at fylde sig med vingummi, Kims chips, “når man er sulten for sjov”, og det er ikke spor sjovt, man bliver aldrig mæt.

      Man har joda forsket i mæthedsfornemmelse og sukkermad. Sukker kan snyde fordøjelsessystemet.

      Men jeg er nu ret sikker på at mine råvarer her og andre dage giver et bredt udvalg af mikronæringsstoffer, så det eneste jeg skal bekæmpe er “spis nu op” mentaliteten, plus måske det faktum at sådan en grøntsagsret faktisk smager så godt lige når den er lavet, at man kan blive ved med at spise til der ikke er mere.

      Noget i kommentaren er nyt for mig, EPA og DHA, men ikke grundtanken eller Minimumsloven, citat (wikip.:) Minimumsloven udtrykker den lovmæssighed, at planters vækst bliver hæmmet af den ressource, der er vanskeligst tilgængelig på voksestedet. Omvendt gælder det også, at tilførsel af en vækstfaktor, som allerede findes i tilstrækkelig mængde, ikke vil fremkalde øget vækst.

      Og så var jeg ikke klar over at soya kan være en ugod ting i en servering. Umami siger mig heller ikke så meget, det må jeg nok forsøge at smage ved næste kokkedag.

      Selvfølgelig skal man ikke spise gulerødder hver dag af frygt for at blive overvægtig, men det er nu en meget sjov tanke, som har virket nogle gange: Er du sulten? Prøv med en gulerod!

      Donald

      Sunday, June 19, 2022 at 13:22 GMT+0000

      • Da jeg nævnte soya tænkte jeg på syasovs, der giver den der udefinerbare smag, som japanerne kalder umami: den giver mindelser eller forstærkning af kødsmag. Fåes også fra svampe og gær, hvilket forklarer den udbredte brug af soya- og fish-sauce i færdigrette-markedet. Det er med til at illudere protein i maden.
        Og det er jo ikke fordi vi har brug for så meget protein. Men den skal være der, kroppen styres via homøostasen, der via sensorer i kroppen, selv i hjertekammeret, tjekker for mangler jvfr. minimumsloven.
        Flere stoffer lagres længe i kroppen, så man skal ikke fare rundt med atomvægte og computere for at holde regnskab, bare spise rimeligt varieret.

        AagePK

        Sunday, June 19, 2022 at 19:22 GMT+0000

        • Undskyld at jeg (også) denne gang svarer i øst. Da jeg for 3 år siden begyndte at undersøge hvordan hjertepulsen styres af kroppens kontrolmekanismer, blev jeg totalt forvirret, nærmest lammet i hovedet. Men nu, her til aften skal jeg læse texten igen – for at finde så meget som muligt om hjertets kontrolmekanismer, fordi jeg skal kunne sige noget mere til lægen i morgen, når jeg skal forklare, hvorfor jeg selv har neddroslet mængden af såkaldt hjertemedicin – jeg vil skrive et indlæg om kemo-terapi og hjerte, men det er så specialiseret viden, så det virker prætentiøst og useriøst at jeg gi’r mig i kast, – måske især fordi mange mennesker opfatter det som noget, man ikke behøver at vide, eller at tænke over.

          Lad mig nøjes med her at sige at min mor fremhævede at et af menneskehedens største opdagelser var, at blodet cirkulerer i kroppen. Heraf ses det let, at almen viden ikke er tilstrækkelig.

          Nu er jeg med, mht Umami, ja, jeg bruger ofte lidt soya sauce (ikke kulør, som man i gamle dage kaldte soya) som saltning af mine grøntsagsretter, og jeg har aldrig tænkt over at det kan illudere protein eller kødsmag. Min Charlotte har rådet mig fra at bruge det, så jeg holder automatisk forbruget nede, fred være med det.

          Tak for den gode kommentar – især dette med mæthedsfornemmelsen er det godt at få bekræftet.

          Donald

          Monday, June 20, 2022 at 16:24 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: