Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Afsted på særlig opgave

Mandag, da jeg tog afsted for at betale værkstedet, syntes jeg min have så skøn ud. Det undrer mig lidt – fortjener jeg det?
Småreparationer selvfølgelig, men ellers OK

Skal jeg være stolt?

Jeg kom i tanke om at værkstedets svend havde givet mig nøglerne og sagde at jeg bare kunne komme mandag og betale. Det var lige før Himmelfartsferien, så jeg var lykkelig over at få bilen tilbage inden. Jeg skulle holde øje med temperaturen, for det kunne godt være at det ikke kun var temperaturmåleren, som var gået i stykker.

Den kørte som den skulle og jeg nåede også til Århus og tilbage igen uden problemer. Men jeg glemte at betale … indtil 14 dage efter.

Skal jeg så være stolt over at jeg huskede det? (Eller flov over at jeg glemte det?)

Det er det vi mener med et indlæg med en skæv vinkel, ikke sandt?

Advertisement

Written by Donald

Friday, June 17, 2022 at 10:50 GMT+0000

Posted in Foto

Tagged with

7 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Stolt eller flov? Tjah, som sønderjyde er man ikke stolt: man er taknemmelig. 🙂
    Det gælder så også haver, synes jeg: man skal være taknemmelig over at man kan holde haven i form, og over, at det er lykkedes at få den pæn og interessant.
    Og man skal også være taknemmelig over at kunne huske, og at have sørget for at have penge nok til at betale enhver sit.

    AagePK

    Friday, June 17, 2022 at 15:12 GMT+0000

    • Dette at sige tak, det er den bedste mentale øvelse, det giver positivitet i sindet og dette giver så igen kræfter til at modstå negativitet, angst eller bekymring (kan man nu klare haven næste år? Ja, Jeg finder en løsning).

      Jeg er meget taknemmelig over at jeg kan betale Flemming for at vedligeholde min bil, og endnu mere taknemmelig over at jeg fandt en god bil til en rimelig pris, så jeg kan betale enhver sit. I mine skræk-stunder har jeg tit tænkt at jeg kunne sove under et træ i Tisvilde Hegn og måske få gratis mad på socialcenteret. I vores trods alt fungerende samfund er den fantasi heldigvis barokt overdrevet; – men det skyldes jo selvfølgelig at jeg i resten af mit liv aldrig har haft så mange penge, som jeg gerne ville have.

      Donald

      Saturday, June 18, 2022 at 10:17 GMT+0000

      • Så mange penge har jeg heller aldrig haft, men ved du hvad: det gjorde jo, at man lærte at nøjes, og få det bedste ud af det, man havde, og måske skabe noget selv, der var bedre, end det, man ville have brugt penge på. Da min datter var lille, drev vi jo også et lille husmandsbrug, og der lærte man jo virkeligt at vende 5-øren (som dengang stadig havde værdi!) Det fulgte min datter med i, og nu klarer hun sig fint, og har f.eks aldrig haft studiegæld.

        AagePK

        Saturday, June 18, 2022 at 10:24 GMT+0000

        • Det er en dejlig datter, men også en god far som lader børnene følge med. Jeg ved ikke om det er derfor min søn – trods mange problemer – er så økonomisk bevidst. Det skal jeg huske at rose ham for.

          Donald

          Saturday, June 18, 2022 at 10:33 GMT+0000

  2. Dermed hadde Aage skrevet svaret mitt.
    Klem på deg ❤

    Annemor Schønhaug

    Friday, June 17, 2022 at 15:52 GMT+0000

    • Tak, Annemor, man blier jo lite rørt, når ens tanker således blier påskønnet.

      AagePK

      Friday, June 17, 2022 at 20:58 GMT+0000

    • Ja Aage skriver gode svar, gode kommentarer.
      Klem på deg ! ❤

      Donald

      Saturday, June 18, 2022 at 10:11 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: