Archive for June 5th, 2022
Fliser, mellemrum, økonomi, rationalitet


Jeg har taget det værste med trimmeren, selv om den egtl. kun er til kanter går det også fint med at tage urter, som vokser i mellemrum mellem fliser, bare man ikke trykker for langt ned, så nylonsnøren bliver slidt op.
Men billederne af den pænt ryddede terrasse er ikke klare endnu – og jeg skal skynde mig afsted til klaverfrokost hos min klaver-broder. Jeg håber ikke det gør noget at frokost er efter 14 på en helligdag. Det er meget normalt, ikke?
Spadseretur fra parkering til færge i Helsingør – altid en oplevelse
En explosion af oplevelser.
Tænk det er så mange år siden at jeg prøvede rådet om at bruge en tandlæge i Helsingborg for at redde, hvad reddes kunne af mine tænder. To fortænder var i fare, men den svenske tandlæge Peter Jakobsson fortalte, at man ALTID kan gøre noget. Hans kollega viste mig, at grunden til betændelse i tandkødet ikke sidder på tænderne men under tandkødet – min mor havde ellers prædiket at man skulle børste ned over tandkødet, men her hos tandlægen lærte jeg at det kan betale sig at “børste op”, eller rettere ind under tandkødet. – Det er nu 9 år siden og tænderne er der stadig.
Men de her billeder er ikke af tandlægen, men fra spadsereturen fra bil til færge. Der er så meget at se, så jeg giver mig tid og tager alt for tidligt afsted, og går på opdagelse, mestendels i Helsingborg, men også i Helsingør for at gå hen til færgen fra den eneste 24-timers parkeringsplads, som jeg kunne finde.






Det var åbenbart blot for at grundene ved sejlklubben ikke skulle ligge tomme hen at man indrettede en parkeringsplads, hvor man kunne holde i 24 timer – med plads til 3-400 køretøjer! Nu er der bygget og der er ikke mange parkeringspladser, hvis man vil lade bilen stå en dag. Ved det gamle værftsområde er der ellers også et område, hvor det er tilladt at bilen står mere end 3 timer; men det var afspærret denne dag hvor jeg skulle til tandlæge. I nødsfald må man så bruge Kronborg-turisternes område, hvor man mod betaling (rimeligt nok) kan lade bilen stå til man kommer tilbage.