Archive for June 2022
Sankt Baalaften




Det lykkedes mig at få brændt en lille bunke tørre grene, hvoromkring der var groet godt med snebær og brændenælder, som jeg måtte rydde først.
Det var meget tidligt at man holdt grill- og bålaften på Charlottes Fællesareal, så derfor var det endnu tidligere, jeg futtede de tykke grene af. Det meste grønne afklip er kørt på genbrugspladsen ved brug af trailer og benzindrevet køretøj, og iflg. reglerne bliver jeg jo nødt til at fortsætte den trafik.
Der er et stort stykke hæk, der skal ryddes, og jeg må indrømme at jeg ikke ligefrem sender glade tanker til den nabo, som i sin tid for 400 kr. fik plantet Thuja.
Jeg troede ikke jeg var Don Quixote møllestormer
… men nu er jeg kommet i tvivl efter at have læst vejledningen til en “digital P-skive”, som fulgte med bilen:

Der er et eller andet inde i mig, som går i stykker når jeg læser detteher. Hvorfor?
Måske er det fordi det er en oversættelse, så sprogets meningsdannelse er kvæstet; måske er det fordi jeg ledte efter en brugsanvisning, hvad gør man, når man vil stille parkeringsskiven?
Hvis man ikke skal gøre noget, hvordan gør den så automatisk? Hvad er det den kan?
Hvad betyder P til venstre på skiven, jeg gætter det er P for parkerings-modus, men alligevel, i gamle dages IT anvisninger beskrev man hver enkelt del af et display eller skærmbillede, så man var sikker på at læseren kunne finde overensstemmelse mellem text og apparat.
Det var på den måde jeg løste de første vanskelige opgaver i min karriere som IT-specialist.
Reklame for vandresti på Stevns







Stien er privat nogle steder, men burde være offentlig.
Jeg ville ønske at der var en lov om at hævdvundne stier efter 10 år skal overgå til offentlig sti.

Nej, jeg gik ikke de 16 kilometer fra Holtug til Rødvig, jeg var følgebil-chauffeur.
Men det var også godt – en god tur med motion i passende små mængder.
Især ved raketterne på Stevns Fortet var der langt at gå fra parkeringsplads tl stien, ca. 800 meter. Derfor sprang vi den over og indtog i stedet kaffen ved Boesdal Kridtbrud.
Texten på udskrift fra websiden var så lille at jeg ikke kunne læse den, så jeg brugte mobil-kameraet som en slags lup:

Subjekt-verbum, begge i flertal
Jeg kan ikke huske hvad det hedder på dansk, når et verbum, udsagnsordet, sættes i flertal fordi det følger subjektet, grundleddet, som er i flertal. Concord? [Dagen efter kom jeg i tanke om det: kongruens, se fx http://www.cbw.dk/rettenoegle/kongruens.htm ] På engelsk: subject-verb agreement.
Trump Was Told Election Workers He Terrorized Was Innocent, Hearings Show
Ofte spørger jeg mig selv: Hvor ofte laver englændere fejl? Eller skulle jeg være sprogforskeragtig og sige “hvor ofte bryder englændere med de herskende traditioner for overensstemmelse mellem flertal i subjekt og verbum?” –
Tilståelse: Jeg går ikke op i det og har især tidligere været tilbøjelig til at bruge ental uanset om grundleddet var i flertal og det har faktisk kostet mig dyrt. Selvfølgelig laver alle mennesker fejl, men hvor dybt sidder fornemmelsen af at “det skal hedde sådan og sådan” i en englænder, som altså har engelsk som sit modersmål?
Vi sier nogle grupper fra og nøjes med personer, som “arbejder med sprog”, altså journalister, forfattere, redaktører, sekretærer, oversættere, lærere, prædikanter osv.
Jeg tror det er endda meget sjældent at man finder sådan et brud med den grammatiske norm. Men jeg faldt altså over en i overskriften for denne video.
En kommentar: Jeg har fulgt med i sagerne omkring Trumpismens forsøg på statskup d. 6.Januar 2021; det kunne man skrive meget om, men jeg prøver at undgå politik her for det er lidt til grin i sin personlige saga at blande storpolitiske emner blot fordi man er forarget over at det ikke har været praktisk og gunstigt at arrestere Donald J. Trump for løgn, bagvaskelse og statskupforsøg.
Forresten, hvorfor ikke – det bør jeg lige understrege – det kan man ikke fordi der er henved halvdelen af US’s indbyggere, som har stempt på Trump og forsvarer deres overbevisning om at han er en slags liberalismens frihedsgud; hver gang Trump bliver anklaget for en forbrydelse, svarer Trumpister med en anklage mod de, der anklager. Det betyder at den naive kunne tro at konflikten er ord mod ord, og når et flertal af US’s befolkning er naive, så er det ikke en vej, man ønsker at gå.
Men min spådom, der som sædvanlig er ret god, er at et nyt liberalt-højre må opstå i løbet af nogle år, gerne 2023, men måske først 2028, efter at man forhåbentlig har kunnet se nøgternt på korrumperingen af et flertal af Republikanske politikere. Men hvis det nye parti ikke opstår inden 2024 kan det ske at to uventede, endnu ukendte kandidater til præsidentposten, får ændret det politiske billede, forhåbentlig i en helt anden retning end det går nu.
Geopolitiske spændinger og informations-algoritmer
Geopolitisk tanke: En video-forfatter på YouTube, RealLifeLore, har lavet nogle video’er om de geopolitiske forhold i Mellemøsten, som kan være årsag til at en WW3 begynder. Man tænker måske først “nå det er ikke her, heldigvis”, men hans argument, om at henved 15% af verdens olie kommer derfra, peger på at det kan være den sten, der vælter læsset.
(Det var iøvrigt en sætning hvor jeg gerne ville sætte pausekomma foran “at henved”, men hvor grammatisk enhed måske tilsiger at kommaet sættes før “om at henved”.)
En blokade af Hormuz Strædet kan udløse en tredie verdenskrig.



Mange andre konflikter kan også bryde ud, hvis først der går hul på én af vablerne.

Forfatteren fortsætter med at fortælle at hans video’er risikerer ikke at blive promoveret hvis han fortæller mere i detailler om de politiske konflikter, og at man derfor kan få hele historien, fuld længde video, ved at gå til Nebula.app website. (Det virkede desværre ikke på min matrikel, jeg kunne godt se at der var en video om Hormuz Strædet, men den kunne ikke afspilles.)
RealLifeLore 8 months ago Hey guys. If you’re interested, I made a 23-minute long documentary that covers the entire history of the US-Iran conflict which you can watch here on Nebula: https://bit.ly/3D3KiLn. It’s part of my Modern Conflicts series on Nebula, and this is the 7th episode that I’ve posted over there so far. I’m posting new episodes every month and I have tons of content over there already that I can’t post to YouTube, and the best way to get access to all of that is by signing up for the CuriosityStream/Nebula bundle deal, which is only $15 a year at this link: https://curiositystream.com/?coupon=reallifelore Thanks!
Men hvem er han så, “Real Life Lore” forfatteren? Det er 6 personer i US:
Organizations that manage this Page
The person or group responsible for this Page hasn’t completed our verification process yet.
People who manage this Page
Primary country/region location for people who manage this Page includes:
United States (6)
Problemet med Restaurant Sax
— er, at jeg ikke kan lave det samme to gange.

Det andet problem er at man får indkøbt mængder, for ikke at dø af sult skal der være mad i køleskabet, ikke sandt …
Det tredie problem er at man ikke bliver tyndere af at spise min mad. Det opvejes i nogen grad af lægernes ildevarslende talemåde – overvægt er det mindste af problemerne nu. Men den fejlslutning hopper jeg ikke på, så efter at de sidste dages middage har lagt 1 kg på vægten, så er menu’en nu ændret til rå gulerødder. Og hvis man ikke har lyst til at spise sådan én, så er man ikke sulten. Basta …
Afsted på særlig opgave

Skal jeg være stolt?
Jeg kom i tanke om at værkstedets svend havde givet mig nøglerne og sagde at jeg bare kunne komme mandag og betale. Det var lige før Himmelfartsferien, så jeg var lykkelig over at få bilen tilbage inden. Jeg skulle holde øje med temperaturen, for det kunne godt være at det ikke kun var temperaturmåleren, som var gået i stykker.
Den kørte som den skulle og jeg nåede også til Århus og tilbage igen uden problemer. Men jeg glemte at betale … indtil 14 dage efter.
Skal jeg så være stolt over at jeg huskede det? (Eller flov over at jeg glemte det?)
Det er det vi mener med et indlæg med en skæv vinkel, ikke sandt?
Manipulator, mentalist, …
Du ved godt hvem jeg tænker på.
Hvad du nok også kan gætte, et at jeg som 1000’er af andre holder af både Jan Hellesøe, Søs Egelind og Ulla Essendrop, som i aftenens udsendelse arbejdede med psykiske fænomener.
Et af de psykiske fænomener kender jeg, — dette at kunne læse en person. Det kan læres, men nogle har drevet det til så stor fuldkommenhed at de kan tjene penge på at “spå folk”. Det er på grænsen til u-etisk.
EN anden ting, som vi alle kender, men alligevel ikke helt tænker igennem:
I TV udsendelser kan man bruge kamera og klipning til at give indtryk af fuldstændigt vanvittige fænomener – det så vi pga af tempo i fx. Cirkus-tryllekunstnerne (var det Roy&Roy TV-shows) hvor fantastiske ting såsom elefanter og tigre, whatever, blev tryllet frem som om de ikke havde været der i forvejen.
Men hvor der er et klip i filmoptagelsen, omend nok så lille, så ved vi jo godt at der kan laves manipulationer. Og når man så ligefrem kalder det tryllekunst, manipulation og lign. så er der vel ikke så meget andet at sige end at en tryllekunstner aldrig afslører sine hemmeligeder.
Får du også lyst til at kramme Søs Egelind?
Blogosophy – enkelt tanke om at blogge
Jeg bliver ved med at fylde på webloggen, selv om brugen af weblogs ser ud til at være i aftagende – egentlig synd for de, der har baseret deres virksomheder på en ide om gratis service og reklamer, og i sidste ende måske salg som en “medie-virksomhed” i stil med Twitter, Facebook og Instagram; der er flere, mange flere social media, jeg kender kun ganske få, MySpace, LinkedIn, TikTok, Pinterest, TikTok, SnapChat, Reddit – og alle de andre jeg ikke kender og ikke følger med i, og som jeg dårligt nok har hørt om.
Ideen med Internettet var oprindeligt den at man skulle have et peer-to-peer netværk, hvor alle sende og modtage, alle kunne finde alle andres websider, det vil sige at en computer “på nettet” altid var en server. WordPress, Blogspot, “Blogland” er udtryk for den tanke at alle på Internettet er udgivere af artikler, “peers”.
Det var så underligt et koncept for både brugere og for de store virksomheder, så hurtigt endte med at man fandt måder at skelne mellem servere og klienter.
Klientificering får her et fysisk udtryk:
Klientificering på Internettet består rent praktisk i at man har midlertidige adresser (“telefonnummer på Internettet”). Derved kan man ikke lige lave et opslag som fx “giv mig D.Axel’s computer-adresse”.
Sikkerhed på Internettet bliver brugt som begrundelse for denne skelnen mellem udbydere og brugere.
Beskæringen af muligheder opdages sjældent af os almindelige mennesker. Det er jo besværligt, tænker man, at drive en server. Det er en anden slags maskine, ikke? Nej det er ej!
Men det går endda, det er stadig et peer-to-peer netværk, hvis man ved hvordan man skal bruge det. Der er mange slags løsninger; man enten opsætte sin Internet forbindelse på en særlig måde, købe fast IP, eller man kan købe server-space i et firma med mange servere og en hurtig IP forbindelse.
Klientificering foregår mange steder på mange måder. “Staten og de små”, eller “lægerne og patienterne”, eller “specialisterne og brugerne”.
En god stat skal tage hensyn til forskel i midler og ressourcer mellem de store og de små, administrationen og klienterne. Jeg synes vi er utroligt heldige at vi har et samfund, som prøver at leve op til denne intention om at den lille mand skal have ret (altså retssikkerhed).
Parkering på Frederiksberg, den gamle skolevej
Obs billederne er beskåret med mindre du klikker til galleri-modus.






—===oooOOOooo===—
Billede 1: Hvor mange gange har jeg cyklet ned ad Hollændervej, hvor gymnasiet lå, det har været 7 x ca.200 dage. Vi gik jo i skole om lørdagen, og de her månedslov – fridage, det var jo ikke nok til at modveje Lørdagsfri. Nu er der parkeret biler i 2 striber, tværsparkering, på den ene side, klart nok at hvis hver lejlighed skal have mindst én bil, så går det ikke længere. Allerede som barn tænkte jeg på hvad der ville ske hvis alle folk fik biler – udstødning, røg, CO2, — måske fordi jeg var bange for at verden skulle blive ustabil (jeg var bange for at dø). ## — Det er min nye gamle bil til højre, så kan jeg huske hvor jeg stillede den …
Billede 2: Her boede min skolekammerat Torben og længere nede tv. min violinlærer, Gerda v. Bülow. Til højre boede min skolekammerat Søren Samsig i de store blokke, som blev bygget hvor før den Franske Skole lå, den, som blev bombet ved en fejltagelse i 1945.
Billede 3: Frederiksberg Runddel var altid øde i barndommens København, nu laver man skøjtebane om vinteren og fest og ballade om sommeren.
Billede 4: Hej mor.
Billede 5: Skolebygningen tv. var splinterny i 1957 da jeg begyndte. Vi var den sidste 7.klasse, som gik på gymnasium, men alligevel var der små skolemøbler til små mennesker. Det var kvalitet, mørkt teaktræ og bøgeben. I dag er det ikke gymnasium, men skole. Bygningsfacaderne er ikke ændret.
Billede 6: Selfies er så vanskelige, jeg kan somme tider se, hov nu er der en chance for at få en nogenlunde pæn vinkel, – men så kan mine bekendte ikke kende mig på billedet. Mærkeligt. Men det er altså mig.