Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Har jeg råd, skal jeg …

Jeg sidder pludselig og regner på hvad det vil koste i tid og kroner og benzin og overnatninger at køre fra Vejby til Sicilien, – 12000 kr 6,000 kr. til benzin, så er jeg på den sikre side, og 5 overnatninger hver vej, det kan nemt blive 10000 kr 8,000 kr. mindre hvis man passer lidt på. Og på Sicilien – jammen, altså! – det er så underligt, det jeg oplevede for 22 år siden; i Palermo kunne jeg faktisk få nogenlunde samme kvalitet værelse for den halve pris ved at gå rundt og spørge mig for; 200 kr. om dagen, kontant.

Men det er mest for at se de de bakkede landskaber i indlands-Sicilien og det græske tempel på sydkysten, Agrigento. Og så for at finde sjove overnatningssteder i Tyskland, Zimmer Frei, og køre over Alperne, hvis man ellers må det stadigvæk.

Etna set fra det græske teater i Taormina – OK det er nok et lidt ældre billede …

Men jeg tror jeg vil forsøge mig med en tur til Møen og til Krenkerup først. Og Hjerl Hede!

Og måske Ålbæk.

Og Ålborg, Gug hvis Liselotte er hjemme. Og Moesgård, Aaaarhus. Og Højer.

Og Haderslev Domkirke … og …

Written by Donald

Monday, May 9, 2022 at 21:22 GMT+0000

Posted in Blogosofi

Tagged with

11 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Hvor langt er der til Sicilien? Lige så langt som til Nordkap? OK, vi kørte derop og tilbage, det var så 5500 km. 15 km pr liter skulle give 366,6 l benzin, til 16 kr pr liter: 5.866,66 kr. Benzinen er jo blevet billigere, véd du nok: i 2003 kostede den 12 kr, det svarer til 16,15 i dag; sidst jeg fyldte tanken var det 15,79, så du har sparet 36 øre pr liter i forhold til dengang!
    Men ellers prøv siden Rome2Rio, den er ret sjov at studere, når man får rejselyst: man får flere alternativer til rejsemuligheder.

    AagePK

    Wednesday, May 11, 2022 at 12:03 GMT+0000

    • Tænk engang, det var også min reaktion på de nye benzinpriser, det skal ses over en større tids-periode.

      Det minder mig om en guitarbygger, som var meget dygtig til sit håndværk, men måske ikke havde samme smag som jeg har – engang jeg som studerende besøgte ham sagde han belærende, som om jeg ikke forstod inflation, at en flaske snaps var billigere nutildags (1968) end da han var ung, 1933, og så forklarede han det ud fra timelønnen, dengang kostede den (efter hukommelsen) 2-3 timers arbejdsløn mens man nutildags (1968) kunne købe den for 1 – 2 timers arbejdsløn.

      Rome2Rio? Det lyder mystisk! Jeg prøver!

      Donald

      Wednesday, May 11, 2022 at 14:41 GMT+0000

      • Tjaeh, i dag får en håndværker omkring 250 kr i timen, i snit, og en flaske Rød Ålborg fåes vel for 120-140. Jeg gav 120 for en kasse Hof i sidste uge.
        Et fynsk rejsebureau har en populær tur til Nordkap, og de har regnet på prisstigninger: pr sæde i bussen regner de med, at brændstofprisernes stigning betyder 100 kr mere pr person. For HELE turen!
        Så set fra min stol tyder meget på, at det er journalister og politikeres lyst(løgne) til at hype, for at komme på skærmen, der er afgørende. Med katastrofale resultater mht inflationen til følge: nu vil alle kompenseres, have mere i løn, varmetilskud, ældrechek, ungdomschek, babychek…
        Bare fordi vi har været vante til at få, hvad vi peger på, og vi nu, også af hensyn til kloden, må indskrænke os, og beholde den samme iPhone lidt længere…
        Jeg læste om en ung mor, der havde fået lagt sit husholdningsbudget, så der var 1000 kr til mad til 5 om ugen; så blev der råd til at gå i biografen, og spise ude. Altså! Jeg vil hellere give 2000 om ugen for gode råvarer og lave maden selv! Der er også dejlige kål i haven endnu: røde grønkål smager herligt på alle måder, og de er SÅ flotte med de gule blomster (der også smager godt, god erstatning for importerede grønne asparges!) og så er månedens champagne kommet, 2 flasker fra familien Haton et Filles, roséen skal nok smage til et par rødspætter!

        AagePK

        Thursday, May 12, 2022 at 5:28 GMT+0000

        • Dette, at journalisterne har lyst til (eller behov for) overdrivelse er også emnet her, når vi undtagelsesvist taler om TV-show eller debatter, og andre indlæg om situationen nu med prisforhøjelser efter krigs-udbrud i Ukraine.

          Jeg er dog ikke ganske klar over om det er rigtigt at en folkepensionest som får udbetalt 12000 kr om måneden har svært ved at få det til at løbe rundt. – Min ex- siger at det afhænger af huslejen, og det er jo sandt nok – og så har vi boligstøtte! Så altså, jeg kan ikke helt overskue om der skulle være nogle uheldige imellem, som har grund til at klage.

          En af mine bekendte beklager sig endskønt han har en bolig i super-prisklassen.

          Sådan er der så meget — suk.

          Også her er jeg enig i at det ville være bedre at bruge 2000 kr. til mad tll 5 om ugen og så købe gode råvarer. Jeg forstår dog behovet for at få oplevelser, at få børnene ud sammen med kammerater, men også det må kunne gøres anderledes. Jeg er som min ex- dybt forarget, men prøver at skjule det under en dyne af “jeg ved ikke nok.”

          Da jeg i sin tid hørte “Fattig Karina” beklage sig til Inger Støjberg tænkte jeg: “Av de skulle hun ikke have gjort – det lyder faktisk som om at hun har så meget så man burde skære lidt ned. Det vil ikke kunne betale sig for hende at arbejde.”

          Men dog er jeg meget socialt engageret og mener at vi ikke skal skubbe de fire fattigste procent ud i extrem fattigdom. Det er midten, vi skal se lidt nærmere på.

          Donald

          Friday, May 13, 2022 at 12:16 GMT+0000

          • Der findes ganske rigtigt folk, der ikke har haft de store muligheder for at påvirke deres situation, men: var det ikke Per Hækkerup, der mente, at man jo bare kunne have sparet den 14. bajer?
            2 ting i denne tilværelse har jeg været glad for at kunne fremhæve: siden børnehaven har jeg aldrig været uden arbejde, og siden oliekrisen i ´73 har jeg gjort, hvad jeg kunne, for at frigøre mig for energispild. Med det resultat, at jeg har fået en utroligt masse oplevelser, gratis faktisk, en stor erfaring med at omgåes mennesker, værktøj og situationer, og et hus, der kan klare sig med 5500 kWh energi totalt. På 140m2. Det er altså lys og varme. Da vi overtog huset i 1975, havde vi oliemanden på besøg 6 gange om året. For der var ingen isolation, 1 lag glas i vinduerne, og et oliefyr spændt på en gammel Salamander-kedel.
            PS: i 1. klasse fik jeg et job hos en bager som stik-i-rend-dreng, skulle finde grønfoder til hans kaniner, tømme en cisterne for vand og den slags småjobs: så fik jeg en stor pose kager, der ikke var blevet solgt den dag. Men vigtigst: min indsats blev værdsat, jeg blev respekteret. Det betød mest, og har drevet mig lige siden. Men nu skal man være 13, før man får lov til at opleve det. Nå-nej: man må godt synge i kirkekor, min datter fik 50 kr pr. gang. Og som 13-årig kom hun hjem og fortalte, at hun havde fået job i Døgnkiosken. “That’s my girl!” tænkte den stolte fader, “det er vigtigere end lektierne!” Som hun dog aldrig forsømte!

            AagePK

            Friday, May 13, 2022 at 14:11 GMT+0000

            • Jeg fik også arbejde som 11-årig, og tjente hvad var det, 40 kr. eller 100 kr. så jeg havde råd til en uges cykeltur med vandrehjem-overnatninger – og en sovepose!
              Det var en god datter du havde, og har, også selv om hun er flyttet til Spanien eller hvor det nu var.

              Eller var det en anden? Hvem var det der lige er blevet læge? Undskyld jeg er træt og kan ikke huske, og klokken er langt over sengetid.

              Donald

              Friday, May 13, 2022 at 22:02 GMT+0000

              • Hvordan var det nu med hukommelsen, og gamle dage? 🙂
                Det er den samme, som sang i Nyborgs Vor Frue, spillede violin i Nyborg Voldspil, tog et år i Bolivia, læste medicin på UMRPSFXCH (det står for Universidad Mayor, Real y Pontificia San Francisco de Chuquisaca, ta’den, KU!), hvorefter hun kom hjem og læste på KU og i Oviedo. Hun var et år i Guinea Bissau, hvor hun forskede i vacciner og allergier. Her var Mommer Ellen en god hjælp til at skaffe sponsorstøtte. Hun er spansk gift, og mor til 3 friske knægte. Og Gud hjælpe mig, om hun ikke har kastet sig over en gammel bondegård, der i den grad trænger til en kærlig hånd. Og er lige startet på speciallægeuddannelsen til børnepsychiater i Roskilde.
                Man bliver lidt forpustet ved tanken. Men også glad på hendes vegne. Hendes tilgang til det med at tage fat har forskånet hende for studiegæld, hvilket jo er imponerende i sig selv.

                AagePK

                Saturday, May 14, 2022 at 5:22 GMT+0000

                • Jeg huskede skam godt en hel del af de mange – det mest bemærkelsesværdige er at hun af en grund som du ikke nævner fandt en studieplads i Universidad Mayor, Real y Pontificia San Francisco de Chuguisaca!

                  Og så uden studiegæld, det fatter jeg næsten ikke. Må dog erkende, at selv om jeg begyndte studierne uden at der var nogen som helst form for studiestøtte, så gik jeg i 1971 over til at få studiet betalt af SU – både lån og direkte støtte, og jeg havde meget lidt økonomisk perspektiv, men fik dog “banket studiegælden af” ca. 1980, den var ikke SÅ stor.

                  Jeg kan også huske en bank-dame, der opfattede studielivet som at gå i skole, en holdning, der har bredt sig så den rammer næsten alle nye studenter, men som datteren har bevist ikke behøver at være sådan (af flere grunde, jeg husker ikke præcis hvad hun gjorde, essensen er at hun valgte at gå efter sin beslutning).

                  3 børn!? Det er nok det mest forbløffende. Men hvad ved jeg, om hvordan kvinder har det med at få børn, jeg har kun set en halv fødsel, der var ved at gå galt.

                  Donald

                  Saturday, May 14, 2022 at 9:45 GMT+0000

                • Hvorfor hun startede på UMRPSFXCH?, Jooh, hun kedede sig!
                  Altså, Sucre har været et af de steder, hvor danske medicinstuderende traditionelt har øvet sig i at dissekere, der var endda en strudenterbolig i Sucre. Så en af vore lægevenner skaffede datteren en praktikplads hos en af de lokale læger, og derfra tog det fart. Der var ikke nok at rive i, hun søgte, og fik, optagelse på et studentereksamensreparationskursus, bestod, søgte optagelse på universitetet, bestod adgangseksamen, og mødte samtidigt en dansk læge på det dansk-støttede universitets-hospital. Han brugte hende som translatør til instruksbøgerne til de af ham fremskaffede apparater, og så stod døren pivåben til parnasset i Sucre. Hun kørte bl.a modtagelsen i skadestuen, så hun fik da tjekket, om hun var kommet på den rigtige hylde.
                  De 3 knægte er 2, 4 og 6 år, og hjemmefødsler alle 3 gange.
                  Så’deeeh…

                  AagePK

                  Saturday, May 14, 2022 at 11:30 GMT+0000

                • Åh hvor smukt!
                  Det er så flot klaret.
                  Jeg indrømmer at jeg ofte bliver lidt ked af hvordan det er gået mig, selv om jeg også har nogle endda særdeles lyse, glade momenter at tænke på.

                  Donald

                  Saturday, May 14, 2022 at 13:46 GMT+0000

  2. Hvis du vil til Sicilien, så kig på charterrejser – der er mange at vælge imellem, og de er billigere end at køre så langt selv i bil, hvis du skal bruge 10 dage på det – og stadig have en uges tid på selve øen.
    Jeg kan anbefale Kulturrejser Europa, som har nogle knaldgode guider.

    Ellen

    Monday, May 16, 2022 at 17:50 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: