Tidligt oppe for at se dagen gry

Det er “Oslo-båden” som man ser passere forbi Kulla – indsejling til Øresund klokken 04.45

Advertisement

Forstærkende udtryk

Jeg sidder og griner ad en udsendelse med Marie Louise Toksvig, hvori det diskuteres om det er god skik at lade TV-udsendelser stå tilgængelige selv om medvirkende ønsker at de bliver “gemt” eller slettet.

Er der forskel på reglerne for journalistik og satire? Kan man nogensinde fortryde, når man først er gået ind foran et tv-kamera? Hvornår skal medierne bøje sig for presset fra sure medvirkende?

https://www.dr.dk/lyd/p1/tabloid-3

I de første 20 minutter får Marie Louise sagt en del bandeord i en munter sammenhæng og jeg kan ikke forarges. Men jeg kommer til at tænke på engang jeg holdt en prøve-undervisningstime og blev skældt huden fuld for at bruge et enkelt bandeord. Jeg var i godt humør og mærkede at eleverne syntes det var OK, at der var et enkelt forstærkende “s’gu”.

Jeg foretrækker at lade være, – men der var en smutter dengang, iøvrigt en traumatisk situation, og jeg undrer mig over at jeg overhovedet kunne undervise mens de censurerende allerede havde besluttet at jeg ikke duede. (Jeg underviste i 10 år derefter i forskellige andre sammenhæng og havde ikke problemer med det. Men jeg kan stadig mærke at jeg trænger til at tale med nogen om den/de historier.)

Hvordan kan det være at det er så vigtigt, så naturligt at vi bruger et forstærkende ord en gang imellem? Ville det være mindre forstærkende, mindre udtryksfuldt hvis man sagde “det er sandelig sådan og sådan!” ???

Altså erstatter squ med sandelig, eller andre forstærkere, “virkelig”, “alvorligt talt”, – jeg kan ikke komme på flere, det er virkelig … squ svært.

Elementært, min kære Watson

Var det ikke sådan, at Sir Arthur Conan Doyle fik den autodidakte detektiv til at sige til lægen, som han delte logi med?

“Elementary, my dear Watson“, sometimes quoted as, “Elementary, dear Watson“, is one of those phrases that everybody knows the character of Sherlock Holmes said. […] The thing is, none of those characters ever said any of those things. They said things that were similar, sure, but they never actually said those exact words, despite the fact most think that they did.

http://www.todayifoundout.com/index.php/2013/08/sherlock-holmes-never-said-elementary-dear-watson/

The closest he comes is in, The Adventure of the Crooked Man.

In this story, Holmes uses both the word “Elementary” and the phrase, “my dear Watson“, in somewhat close proximity. The two, however, are not uttered together:

“I have the advantage of knowing your habits, my dear Watson,” said he. “When your round is a short one you walk, and when it is a long one you use a hansom. As I perceive that your boots, although used, are by no means dirty, I cannot doubt that you are at present busy enough to justify the hansom.”

“Excellent!” I cried.

“Elementary,” said he.

Men association kom fordi hr. Wolf i Østrig forklarer at svagheden ved Tesla bilerne er, at de vejer for meget. Så hvis man vil reducere vægten kan man erstatte halvdelen af batterierne med en el-generator af nyeste, mest effektive konstruktion; så får man en el-bil med længere rækkevidde. Elementært, min kære Watson.

Hvis man bygger en hybrid bil på den almindelige måde skal benzinmotoren forsynes med kobling, gear og transmissions-led; det vejer godt til. Hvis man derimod laver en benzinmotor, som laver strøm til el-motoren, behøver man ikke dobbelt transmission, og vægten kan reduceres, fremdrift bliver billigere.

Det er effektiviteten eller energitabet af en benzin-elektrisk (eller diesel-elektrisk) fremdriftsanordning som er afgørende for om det er en god idé. Derfor fremhæver Obrist folkene at deres “kraftværk” er en vibrationsfri motor som hele tiden kan køre med max moment (altså med det optimale omdrejningstal, opslå evt. drejningsmoment for cylindermotorer). Energitabet mindskes ved at motoren ikke ryster/vibrerer, – det opnåes ved en ny konstruktion af cylindre og krumtap.

I Byzoner kører den max 65 km/h og soder ikke, mens den på landevej kan køre langt på literen og samtidig oplade batterierne.

Hr. Wolf forklarer det så smukt i denne video, men det bedste (!) er at han gør det stående foran et flygel:

De skulle spille på flygelet ved lejlighed, – mere musik, tak

Hvad glæde har man af et skilt når det ikke må aflæses?

Køre til værksted – gå hjem

Jeg ville ikke undvære de gange jeg kører med tog og bus.

Man ser så meget undervejs:

Den dejligste årstid – en sti med variationer

Min sko er go’

Idyl ved Gadekæret i Helsinge

Ved stationen kommer alle gymnasiasterne forbi

Når perronen ikke er med på billedet, ser gymnasiebyggeriet lidt mere harmonisk ud, ikke?

Opdatering og fejldiagnosticerings-filosofi

Min gamle nye bil blev som nævnt afleveret på værkstedet onsdag morgen. jeg havde kørt en omvej for at motoren var gennemvarm, og håbede at fejlen kunne fremprovokeres, – men den kørte uden fejl til værkstedet. Da jeg nu vidste fejlen kom igen – og igen – lod jeg den stå i tomgang udenfor værkstedet og gik ind for at snakke med Flemming. (Man kan næsten ikke høre bilen i tomgang; det er første gang jeg har sådan en bil.)

Flemming, Værkstedsejeren, var klar over at det var alvorligt, så han kom ud og satte sig i bilen og speedede lidt op, så nøje efter temperatur-nålen. Så begyndte den at gå lidt op, så gik den i nul og bagefter gik den på på 120 grader – så blafrede den tilbage til 0.

Jeg behøver ikke at sige, at han havde checket kølevædske først.

Jeg spurgte om ikke det var tegn på en defekt temperaturmåler – og om man kunne se det med en VCDR testprogram; – jo til det første og nej til det andet.

Så vi blev enige om at prøve skift af temperaturføler – den blev bestilt med det samme.

Jeg skulle bare komme og hente bilen om eftermiddagen.

Chefen var gået, da jeg kom – jeg fik nøglen af mekanikeren – du kan bare betale i næste uge!

Sådan. Den kører så godt, og der er ingen problemer nu – og ikke i lang tid fremover! haha.

Den gamle bil havde færre problemer med motorsystemet

Igen en advarselslampe der lyser, denne gang for kølesystemet.

Men den er ikke varm, der er kølevædske mellem stregerne for minimum og maximum i expansionsbeholderen, tydeligt markeret og tydeligt at se at der er hvad der skal være.

Og så holder advarselslampen op med at lyse og bilen kører normalt.

Muligvis er det en føler, som er gået i stykker.

Somme tider længes jeg efter den gamle – den havde i det mindste “kun” rust problemer.

Kan man få biler uden elektronik i dag? Sådan nogen, der ikke har et test-system, der kan gå i stykker?

Det minder mig om min design-filosofi for computerprogrammer, som ved flere lejligheder viste sig at være ganske fornuftigt:
Aldrig lave tingene mere kompliceret end højst nødvendigt!

Eller KISS — Keep It Simple, Stupid!

Men nu får jeg jo nok en forelæsning om at man kan spare meget brændstof og få en bedre bil med alle de moderne forbedringer. JA – og der er mange modeller, som kører længere, holder længere end de primitive biler fra min barndom hvor alting IKKE var bedre. Jeg ved det godt. Men æv alligevel.

Opfølgning senere. Opfølgning: Det var en føler, som gættet ikke noget alvorligt med selve motoren. Jeg var på værkstedet fra tidlig morgen, og Flemming (værksteds-ejeren) tog den ind og mente også det var føleren, som skulle skiftes – han bestilte strax, og jeg kunne hente en repareret bil om eftermiddagen.

På vej hjem fra værkstedet og efterfølgende kører den som den skal – dejligt jævnt og med en temperatur på 90°C stabilt. Og måleren er stabil.

Mens jeg husker det …

Kan det betale sig at glemme?

… hvilket er 5.25 kr mere end startforudbetalingen på 18.75 kr.

Den vildfarne gangerpilt

Hvor mange gamle ord kender vi egentlig, vi, der er fra 1940’erne? Hvordan lærte vi dem? Lærte vi dem ordentligt? Det var bare ordet “gå, gang” som gjorde at jeg kom i tanke om “Den Gangerpilt (han vandt)” –

Den første gang guldterningen
på tavlebordet randt,
den gangerpilt han tabte glat,
og jomfruen hun vandt.
For de spillede, …

Men til sagen: Jeg gik en tur i går, små 4 km over ujævnt terrain.

Man burde kunne høre fuglesang og frø-kvæk i de 5 sekunder denne video varer.

En af de vanskeligste ting i billed-kunsten er at give 3 dimensionalt indtryk af bakker, når man står på dem eller ved dem. Bjerge på afstand går bedre, men den oplevelse, man har ved at stå for foden af en 60 meter høj bakke i et ellers fladt landskab, den er umulig at fotografere.

Derfor har jeg ladet det første billede, – et billede fra Fruebjerg mens man er på vej op – så som lille rude i rækken af billeder.

Jeg kunne gå turen og havde stor glæde af GPS, det er en fornøjelse at fare vild, når man ikke rigtig gør det.

Hvor længe kan jeg blive ved …

Onsdag d.18.Maj, plæneklipper skubbet af mig

Det ses at jeg har ladet et område stå, fordi det ikke voksede så hurtigt

OBS! den lille Sargent’s Apple kan blomstre nu

Hvis jeg ser tilbage i min klaverbog kan jeg se at der oftere har været dage, hvor jeg ikke har fået spillet eller rettere øvet klaver i mere end en halv time. Jeg kunne også se på græsset i haven at jeg ikke ligefrem har sprudlet af energi til havearbejde – men jeg har dog fået lavet noget og har også betalt mig fra græsslåning.

Men tanken strejfer mig selvfølgelig, hvor længe kan jeg blive ved?

I dette forår er der en smerte i højre ben; måske er det hofteleddet, måske en nerve i klemme i en ryghvirvel. Denne smerte er til at leve med: især hvis jeg får sovet længe og er godt udhvilet, så er der dage, hvor det føles som en mindre generende ting.

Smerten opstår især ved sidelæns bevægelse af højre ben (eller overkroppen, forstås). Ved visse bevægelser, et skridt fremad, kan der pludselig forekomme en så stærk smerte at jeg er lige ved at miste fodfæstet og føler at jeg ikke kan stå på benet. Foreløbig har det andet ben heldigvis reddet mig i de situationer.

Ja ja, jeg har selvfølgelig bestilt tid hos lægen. Lad os nu se, hvad man kan gøre. Indtil nu har jeg forsøgt at bilde mig selv ind at det går over – at det bliver bedre, når man passer på og ikke undlader motion.

For, mærkeligt nok, når jeg er kommet op og har gået nogle skridt, så finder lejerne (leddene) åbenbart en arbejdsmåde som gør at jeg kan gå moderat hurtigt. På den måde havde jeg absolut ingen smerter ved at skubbe rundt på plæneklipperen i Onsdags, men dagen efter noterede jeg i kalenderen: Kom ikke udenfor en dør undtagen for at hente post. OK – det var så også lidt regnvejr, men alligevel.

Ny gammel bil

Eller hvad jeg oplevede, da jeg synede den gamle Skoda Octavia 1.6 som jeg havde haft i 6 år og købte en anden – næsten samme slags

En aftentur ved Rågeleje

Samme form og farve som min gamle 1.6

Ny generator

Aftentur med ny dynamo

—oooOOOooo—

På vejen hjem i Lørdags lyste en kontrol-lampe, og efterhånden lyste de alle sammen, forlygterne lyste mindre, jeg kunne se at der var et problem med strømforsyningen, og speederen virkede ikke.

Speederen er hvad man kalder en elektrisk speeder. Men bilen kunne alligevel køre hjem også de sidste to km. selv om det var i tomgang, op ad bakke i første gear, den kunne såmænd godt trække bilen uden mere gas end den fik i tomgang.

Efter en opladning hjemme (langsom) kunne jeg køre en prøvetur, og mandag til værkstedet.

Der blev generatoren udskiftet. Jeg fik læst lidt mere på lektien. En generator er en vekselstrøms dynamo, som har en indbygget ensretter (strømmen omdannes til jævnstrøm) og derefter oplades batteri og alle computerne kører på jævnstrøm. En generator kaldes derfor også en alternator. Den kan – iflg. mine opslag – ikke køre uden strøm til at starte ensretteren og kontrol-mekanismerne, så uden strøm er man ilde stedt – måske det er grund til at købe et transportabelt start-batteri, som man nutildags kan få i biludstyrs-forretninger som T-Hansen.

Køb af den foregående Octavia 1.6

For 6 år siden købte jeg en Skoda Octavia, en pæn bil, 16 år gammel (dengang, nu 22 år), 200,000 km, fra et værksted og brugtvognshandler i Herlev, – en af dem, jeg godt tør anbefale. Egentlig ville jeg gerne købe en ny bil og betale af på den, men jeg havde læst at Skoda Octavia bilerne fra 1996 – 2007 var et design og en produktionskvalitet, som var beregnet på at Skoda skulle vinde markedsandele ved siden af VW, som jo havde overtaget fabrikkerne – delvist – i 1991 efter Murens fald, og med løfte om at Czechiets ansatte skulle få lov at videreudvikle bilerne.

Min genbo viste mig dengang, hvordan VW dele gradvist vandt indpas i motorrummet.

Jeg læste denne beskrivelse på det danske website Bilbasen, som har utrolig god information for bilkøbere:

Brugte Skoda Octavia til salg

Da Skoda i 1997 sendte Octavia på gaden, lagde det tjekkiske bilmærke for alvor afstand til fortidens dårlige ry, da den blev en kæmpe succes og blandt andet fik titlen som Årets Bil i Danmark.
Første generation af Skoda Octavia, der blev produceret frem til 2008, deler næsten al teknik med VW Golf IV, hvilket har været med til at give den et godt ry, og brugte Skoda Octavia fra denne periode sælger stadig godt i dag.
Allerede i 2004 – altså fire år før Skoda Octavia I gik ud af produktion – kom Skoda Octavia II på gaden.

(Fra Bilbasen)https://www.bilbasen.dk/brugt/bil/skoda/octavia

—===oooOOOooo===—

Derfor turde jeg godt købe en 16 år gammel bil for 15000 kr.

Iøvrigt havde min nabo, forsikrings-agent, engang fortalt mig hvordan man køber brugte biler uden at det koster for meget – man vælger gamle biler, som er godt vedligeholdt og ikke har kørt for langt. Det kræver lidt tålmodighed.

Prisen, 15000 kr, var OK hvis den bare holdt i 2 år (den var nysynet) – man skal regne med 20000 kr. om året. Og det sjove var jo at den kørte godt, motoren trak og den lød lige så godt som min søns Nissan.

Syn: Op på en lift – og prikke, rive maling af, så ser man gennemtæringen

Men dér, hvor man reparerer efter en skade, vil der hurtigere opstå rust, og efter 4 år skulle der repareres vanger – så efter 6 år skulle der repareres igen, og jeg havde kig på andre, nyere, og lidt pænere biler i Bilbasen.

Jeg holdt øje med priserne og hvor hurtigt de blev solgt – man skulle jo nødig komme ud for at stå uden bil fordi den ikke kunne synes. Jeg har meget ondt i højre ben for tiden, så bilen er nyttig.

Så da jeg så denneher Octavia 2.0 til 24000 kr med en stor motor må jeg jo indrømme at jeg blev fornøjet. Det første jeg gjorde var at lægge mig ned og tage et kig underneden, og det så rimeligt ud.

Hvis den kører mere en 3 år, er det en virkelig god anskaffelse – ellers er det bare “rimelig”, men det er også OK, for det er en ren fornøjelse at køre den.

Jeg ved ikke om jeg får lejlighed til at afprøve tophastigheden, det har jeg egentlig ikke lyst til, 130 er OK.

Kemi, historie, formidling

I gymnasiet havde vi en fysik-lærer, som var forfatter af både fysik- og kemi-bøger, og hvis undervisning af en eller anden grund altid foregik i godt humør. Hans metode var at tale om oplevelser de første 20-25 minutter, – oplevelser, som har noget at gøre med tid, bevægelse, lys, elektricitet, osv. Derefter viste han forsøg og fortolkede på oplevelserne. Til sidst hørte han os i stoffet.

I kemi var hans metode at begynde med hvordan mennesket opdagede grundstofferne. Guld, som det første grundstof, menneskene kunne finde rent i naturen, er specielt i så mange henseender og især er det stabilt. Det fører jo til at man tænker andre stoffer også må have en stabil grundform.

Det er muligt at vores lærer havde sin inspiration fra Paul Bergsøe, — eller fra andre, som erkendte at den rækkefølge, hvori mennesket har opdaget kemien og fysikken, også må være den måde at nye generationer bedst kan lære disse emner – og derved holde mere af det, blive engangerede.

Paul Bergsøe var søn af Vilhelm Bergsøe, som var en gudsbenådet fortæller. Hans roman “Fra Piazza del Popolo” begynder tilsyneladende uskyldigt med en gruppe danskere i Rom (Roma, ikke alhohol), som venter på noget og som trods udgangsforbud gerne vil besøge et gæstgiveri udenfor bymurene. De fortæller hinanden historier, og vi opdager efterhånden, at der under de forskellige personers synsvinkel er en historie om en ung mand, der oplever alt mere, mere og mere sjokerende (shocking, chokerende?)