Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Jeg tror ikke mine egne ører! eller øren.

En video fra Polsk station “Polish Daily Life” – er den højredrejet eller er den værd at tale om?

Er det rigtigt at fhv. Gerhard Schröder har omfavnet Putin?

Er det rigtigt at Schröder besøgte Putin i Marts – altså efter invasion i Ukraine?

Det er ikke til at finde et review/omtale of bias i “Poland Daily Live”, som muligvis er en del af et større selskab som promoverer Polske produkter, kultur og politik. Det er godt, hvis det bare er sådan; men denne omtale af Schröder og Putin uden en undrende kritik eller forklaring af de større perspektiver, der kan være i videregivelse af en (måske dement) Schröders besøg og vurderinger er helt uacceptabel.

Raw materials needed by Germany … ! ?

Advertisement

Written by Donald

Monday, April 25, 2022 at 15:28 GMT+0000

Posted in Ord

Tagged with

21 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Fra mine gode kontakter i Tyskland ved jeg, at Gerhard Schrøder var/er er en kynisk pragmatiker, trods sit socialdemokratiske (tidligere) ståsted. Mandens privatliv understreger også hannoveranerens sammensatte personlighed. Hans iscenesatte Hartz 4-lovkompleks understreger også dette.

    Putin har “polstret” ham med penge ligesom andre af sine støtter – russiske eller internationale. Det gælder også kunstnere (Steven Seagal etc. ).

    Erik Hulegaard

    Monday, April 25, 2022 at 17:41 GMT+0000

    • Det var ikke gode nyheder at høre, Erik Hulegår, men mange tak alligevel, jeg er virkelig rystet over hans opførsel. Jeg synes jeg har hørt et ekko af det i nogle nyheder, men man har jo ikke dvælet ved det og slet ikke i de radioaviser, jeg har hørt.

      Det ville være på sin plads at grave i hans forhold til Putin.

      Donald

      Monday, April 25, 2022 at 18:32 GMT+0000

  2. Jeg har i mange år fulgt tysk politik ganske tæt, både fordi jeg lever sammen med en tysk mand, men også fordi min mor og stedfar i ganske mange år havde fast opholdstilladelse og boede en del i Tyskland.
    Schröders forbindelse til Putin er ganske velkendt, der er tale om et mangeårig privat venskab, som nu er tæt på at koste ham dyrt, både privat og politisk.
    Jeg er nok ikke helt så hård i min bedømmelse af Schröder, som Erik Hulegaard. Harz IV reformerne er omstridte og er flere gange blevet afprøvet juridisk og dele af reformen viste sig at være grundlovsstridig og måtte derfor ændres. Og hertil må man bare erkende, at den tyske grundlov beskytter fattige og svage borgere langt bedre, end den danske gør. Den starter også med ordene: Die Würde des Menschen ist unantastlich – menneskenes værdighed er uangribelig.
    Jeg havde en tysk svigermor, som tilhørte det allerfattigste tyske segment overhovedet og levede af Harz IV og i hendes liv, var Harz IV det bedste, som var sket økonomisk. Da debatten i sin tid var på sit højeste om “fattig Karina” prøvede jeg for sjov at sætte hendes forhold ind i en tysk beregningsmodel for Harz IV og hun ville have haft et lidt større rådighedsbeløb her, end det hun havde i DK. Vel at mærke med en noget større købekraft, eftersom der dengang kun var 7 % moms på fødevarer i Tyskland. Nok om det.

    Det går op og ned i livet og lige nu demoniseres Putin og Rusland, inkvisitorerne står klar til at udrydde alle, som har haft relationer til ham og landet.
    Det var hurtigt, vi fik alt, som blev os givet af mennesker såsom Willy Brandt og Gorbatjev, over styr. Det er til at græde over, for der kan ikke eksistere et fredeligt Europa uden eller imod Rusland.

    Henriette

    Tuesday, April 26, 2022 at 3:40 GMT+0000

    • Allerførst JA man kan ikke have fred i Europa uden Rusland. Derefter en anerkendelse af sociale reformer og af Willy Brandt og Merkels holdning om at man må håbe at intens handel og teknisk udveksling vil føre til mere fred. Men hvis handelen bruges som pressionsmiddel, så er det alligevel ikke til nogens fordel, og da slet ikke, hvis det følges af en erobringspolitik. Ukraine har været undertrykt af Rusland og Sovjet. Argumentet om at det “bare er en provins af Rusland” er ikke acceptabelt – Danmark er heller ikke bare en provins af Tyskland, vel?

      —ooo—

      Det er ikke første gang jeg har mødt synspunktet at Putin og Rusland dæmoniseres. Jeg har selv hældt til det synspunkt indtil 2015, dog kun for Putins vedkommende, ikke landet, og ikke folket.

      Imidlertid er det svært at forsvare Putin, når så mange mord på journalister peger på ordrer fra “øverste ledelse”, dvs Putin og hans nærmeste omgangskreds.

      For vi ved jo, at materialer til forgiftning, eftersporing af opholdssteder og forsvinding af gerningsmænd kræver mere end bare almindelige borgere har adgang til.

      Selv besættelsen af Krim i 2014 kunne ses i lyset af historien og Sevastopol marinen, men det var ikke et kønt syn i Chechnia og Georgien. Det var bare “så langt væk”! — Jeg undskylder min naivitet dengang; den skyldtes at jeg og mange andre tænkte at den stabilitet, som Putin tilsyneladende havde skabt, måske var omkostningerne værd, alternativet kunne være blevet meget værre.

      Men den mest alvorlige indvending mod at det skulle være falsk dæmonisering er faktisk angrebet på Ukraine og Putins egne ord i den forbindelse, at Ukraine bare er en Russisk provins.

      Jeg forstår godt synspunktet om at man kan være privat ven med Putin, men de millioner, det koster Putin, tyder på at Schröder tænker mest på sin egen velstand.

      Donald

      Tuesday, April 26, 2022 at 9:14 GMT+0000

      • Vi bliver ok aldrig enige, det er også ok.
        Forud for Putins afskyelige og ulovlige invasionskrig med frygtelige overgreb på civilbefolkningen er gået en langvarig intern konflikt i Ukraine, hvor der mellem de respektive etniske befolkningsgrupper fra begge sider er begået hårrejsende, utilgivelig overgreb.
        OSCE ud gav i 2016 en rapport; War crimes of the Ukrainian Security Forces and Armed Forces og Amnesty International udgav i 2015 en rapport om krænkelse af menneskerettigheder fra begge parter. Jeg har længe kendt til disse rapporter, for jeg har interesseret mig for Ukraine og den rædselsfulde Azovbattalion siden 2018, hvor jeg havde en patient, som var blevet frygteligt tortureret i kølvandet på euromaidan og fordrivelsen af den russisk venligtstemte Præsident Yanukovich. Jeg har desværre tavshedspligt og kan ikke komme historien nærmere, hvilket formentlig i øjeblikket også ville være farligt for patienten – men tro mig, det var voldsomt!
        Ukraine har defacto i mange år været et land, hvor der i visse dele var borgerkrig mellem de forskellige etniciteter og ikke det romantiske, fredelige demokrati, som der ofte gives indtryk af. Mordbranden i maj 2015 – eller hvad det nu rent faktisk var, efterforskningen halter betragteligt – i Odessa, hvor 42 pro-russere brændte inde i et fagforeningshus, de havde søgt tilflugt i, er en anden forfærdelig hændelse.
        Jeg er “gammel” officerskone og det er mig en gåde, at nogen ved deres fulde fem kan finde på så meget som at tænke tanken, at Ukrainsk forsvar, efter indlemmelsen af Azovbattalionen i deres væbnede styrker, på nogen måde kan blive en del af den vestlige forsvarsalliance, Nato osv.
        Der er masser af eksempler på at Ukraine siden 2014 har gjort hvad de kunne, for at provokere Rusland og de etniske russere i deres land – bygningen af dæmning, som afskar krim halvøen fra 90 % af deres ferskvandsressourcer, bla. Putin tordnede allerede i 2017 mod dette og var helt tydelig i spyttet om, at såfremt Ukraine ikke lukkede op for vandet, ville det få militære konsekvenser. Derudover har Zelensky ikke ratificeret Minsk II aftalen. Internt er etniske russere blevet chikaneret og forfulgt, deres sprog er blevet forbudt osv Det kan synes at være en lille ting, men spørg dig selv, om det var ok da Franco i Spanien forbød det baskiske sprog? Det gjorde ikke modstanden mod ham og hadet til ham mindre, ihvertfald. Og var i den sidste ende medvirkende til at han måtte opgive magten. Eta slog hans udpegede efterfølger ihjel.
        Ansvaret for invasionskrigen er selvfølgelig Putins og Ruslands, men jeg synes Ukraine, sekunderet af USA og NATO i en lang, lang årrække har gjort, hvad de kunne for at puste til gløderne og få ilden til at flamme op.
        Og det synes jeg ikke er en verdenskrig værd.

        Henriette

        Tuesday, April 26, 2022 at 11:36 GMT+0000

        • Jeg tror at du så i min svar-kommentar at jeg ved en smule, langt fra alt, men nok til at se sagen fra flere sider. Når du begynder med at erklære invasionen for “Putins afskyelige og ulovlige invasionskrig”, så er der jo ikke så meget mere at sige. Den er u-undskyldelig.

          Med hensyn til opstilling af en hær, så ved jeg kun det at man i militæret træner mennesker til at dræbe andre mennesker og bruger noget, der ligner indoktrinering. Nogle unge mennesker har lyst til kamp og håber vel på hæder og ære, “gloire” siger de på fransk, glorie, hellighed nærmest. Så mit gæt er at når man skal stille en hær på benene til at forsvare sig mod en “afskyelig og ulovlig” invasion, så er alle soldater velkomne.

          Man kan sammenligne med at Rusland (Soviet) var med de andre allierede i 1941-45 – og bagefter faldt jerntæppet. Man kan mao godt bruge skydegale unge mennesker som soldater. Men man skal selvfølgelig være klar over hvad man går ind til.

          Du er sikkert også bekendt med at mange russisk-talende ikke ønsker at komme ind under Putins styre.

          Man skal også huske Holodomor, Stalins overgreb på Ukrainerne i 1932-33. Man kan ikke forlange at Ukrainere skal se sig selv som en “provins i Rusland” lige så lidt som Norge var en provins i Danmark eller Danmark er en landsdel i Tyskland.

          Donald

          Tuesday, April 26, 2022 at 13:23 GMT+0000

    • For de (bl.a. mig selv) der ikke ved hvad Hartz IV er, må man læse
      https://en.wikipedia.org/wiki/Hartz_concept#Hartz_IV

      Der står bl.a.:

      An unemployed person may be required to accept any kind of legal job. This compulsion is restricted by constitutional rights, like freedom of movement, freedom of family, marriage and human dignity.

      og det er paragraffen med “human dignity”, som er særlig vigtig her. — Hvis man sammenligner med DK så var der i Farum fx. var nogle aktiverings-metoder, som i den grad så ned på borgerne. Man kan godt ønske at DK havde en “human dignity” klausul på hvad der var “godkendte job som respekterer menneskelig værdighed”. Jeg ved udmærket godt, hvad der menes med det.

      Donald

      Tuesday, April 26, 2022 at 9:46 GMT+0000

  3. Gerhard Schröder er en del af kleptokratiet, ganske enkelt. Og det er jo ikke Ruslands krig, men Putin og oligarkerne/kleptokraterne/FSBs krig mod Rusland, Ukraine og alle andre, der gerne vil leve og tænke frit.
    Fik i set udsendelsen om Navalny i aftes? Ellers må I se at få det indhentet på dr.dk
    Og mht Schröder kan jeg anbefale “Spionerne der kom ind med varmen” af Jens Høvsgaard. Om hvordan Putin bestak Europas ledere for at “kamuflere en tvivlsom geopolitisk proces som en sikker varmeforsyning til vesteuropæiske husholdninger.” Tjah, så vi kunne bytte afhængighed af arabisk olie ud med afhængighed af russisk gas? Tyvstjålet af Putin, Schröder og andre?
    Vidste I forresten, at Schröder i Tyskland kaldes “Herr der Ringe”, altså Ringenes Herre? Jo, han har jo været gift 5 gange….
    Se nu at frigøre jer ved at få isoleret! Kun dermed kan I isolere Putin! 🙂

    Anonymous

    Tuesday, April 26, 2022 at 9:30 GMT+0000

    • Sorry, glemte afsenderadressen: AagePK

      AagePK

      Tuesday, April 26, 2022 at 9:31 GMT+0000

      • Ja den var “anonym”, men der kom strax en mail og tak for det.

        Man må dog beundre Henriette og andre, som med god grund prøver at se tingene fra begge sider; problemet er de halve sandheder, – og måske især det at man ikke skelner mellem Rusland og Putinisterne.

        Jeg har rettet min svarkommentar flere gange, både for sprog og tydelighed, disposition. Jeg håber det er den sidste version, der bliver læst.

        Donald

        Tuesday, April 26, 2022 at 9:41 GMT+0000

        • Hvor problematisk det er at skelne mellem løgne og sandheder i beretningerne fra Ukraine ses tydeligst i wikipedia-artiklen: Malaysia Airlines Flight 17, den danske udgave. Flyet blev skudt ned den 17. Juli 2014.
          Mig bekendt er russisk som sprog ikke forbudt i Ukraine, men er sløjfet som officielt sprog.
          Mht hvem der kan optages i NATO: Tyskland blev optaget, selv om man endnu ikke havde fået stillet tyske krigsforbrydere for retten, tværtimod beskyttede Adenauer hærens officerer, dels ved at fritage dem kollektivt for ansvar, desuden ved at forbyde undervisning af tyske elever herom. Jeg har også tysk Abitur, altså studentereksamen, og min tyske familie havde oplevet ét og andet fra 1933 og frem. Min morfar blev chikaneret groft, ligesom hans bror, medens venner og bekendte røg i KZ-lejre. Så vi kendte til historien first hand, men mine kammerater på de tyske gymnasier fik intet at vide.
          Morfars bror, Heinrich Hoffmann, kom til at forhandle direkte med Sjukov, og fik et venskabeligt forhold til ham, derigennem fik onkel Heine indblik i, hvad russerne havde mødt i Auschwitz-Birkenau og andre steder. Men i Vesttyskland blev der lagt låg på, og alligevel kunne Tyskland optages i NATO. Ligesom siden Polen, eller Tyrkiet, for den sags skyld.

          AagePK

          Thursday, April 28, 2022 at 17:26 GMT+0000

          • Det du fortæller om tysk Abitur, og om den morfar og hans broder, det er altså – det er virkelig noget, du bør fortælle videre i en eller anden form, som er nutidsrelevant (emnet er jo nutidsrelevant).

            Jeg husker med undren at jeg opdagede, at min tyske kusine Hanna i Berlin 2010 ikke havde fået undervisning i hvordan Frederik den Store (Frederik d.2 af Preussen) havde arbejdet for fred og at det var ren og skært held, at han havde vundet over storesøster Østrig, med meget mere.

            Det er en af de vigtigste ting, jeg husker fra min gymnasietid, at denne Frederik var søn af en ret barbarisk far, som henrettede (myrdede) drengens kære ven (og måske elsker eller masturbations-kammerat) mens den unge Frederik skulle stå og så på fra et vindue.

            At Frederik senere byggede Sans Souci (eller rettere forklarede sine idéer til en arkitekt, der forstod ham) som et “hyggeslot”. Hanna troede at det skulle være en imponator! Men slottet, som er imponator, ligger lidt længere væk og er vistnok forfaldent, jeg har ikke set det.

            — Men angående Minsk-II og Zelensky, jeg måtte slå op og kan se, at det for det første er kompliceret, og at man kan diskutere om det er Zelensky, som har stillet for store krav eller Russerne, som ikke er rigtig kloge.

            Og den slags “halve sandheder” er nok de værste, for det er dem, som vi almindelige mennesker er nødt til at bruge som “skyts” og undskyldninger, når vi ikke har alle oplysninger.

            Men når man så ser billeder af og hører mennesker fortælle om invasion, så blegner uenigheder om Minsk-fredsaftaler.

            Det er iøvrigt meget spændende.

            Den anden ting, “Spionen der kom ind med varmen”, den må jeg tage en anden gang, den er vist også tvetydig, selv om det er klart at Nord Stream 2 (sådan staves det, gulp) fra begyndelsen har været anset for at være en problematisk ting, når gassen kommer fra et styre, der myrder journalister og oppositionspolitikere.

            En dokumentar om Navalny på DR dk får mig hele tiden til at tænk “NEIII …det gør han da ikke, Navalny, han har så mange vidnesbyrd om at han er i livsfare!” Hvordan kunne han tro at “kendthed” beskyttede ham mord mord? Hans forgænger, Nemtzov blev myrdet på åben gade — Den Røde Plads — hvor KGB havde kontrol over video-overvågning.

            Donald

            Friday, April 29, 2022 at 16:30 GMT+0000

  4. Åbent brev – kunne være et indlæg eller en mail.

    AagePK anbefaler Jens Høvsgaards bog “Spionen der kom ind med varmen”, citat://

    Og mht Schröder kan jeg anbefale “Spionerne der kom ind med varmen” af Jens Høvsgaard. Om hvordan Putin bestak Europas ledere for at “kamuflere en tvivlsom geopolitisk proces som en sikker varmeforsyning til vesteuropæiske husholdninger.”
    //citat slut.

    Anne Libak og andre har skrevet anmeldelser af den. Anne Libak har mange gange været på tværs af almene synspunkter. Derfor tager jeg hendes artikel fra 2017 i øjesyn med den tilføjelse at jeg ved hun er velorienteret selv om hun har en bias.

    Fra artiklen, citat://
    Specielt er det trist, at Høvsgaard bruger så meget tid på alle mulige røverhistorier, fordi han aldrig når frem til at gå i dybden med, hvorfor det overhovedet er et problem, at Nord Stream I og II bliver anlagt. Det er næppe et spørgsmål om forsyningssikkerhed: Selv hvis russerne faktisk lukkede for gassen, har EU’s fælles indre energimarked betydet, at ingen kommer til at dø af kulde. //citat slut.

    Nu ved vi at Anne Libak tager fejl her, det *er* et spørgsmål om forsyningssikkerhed, ligesom det er geopolitisk. Nord Stream 2 kom aldrig i anvendelse, og alligevel er det slemt nok at Putin kan beordre gasledningerne lukket.

    Så kommer Anne Libaks vurdering, som er at Nord Stream (både 1 og 2) er fatale fejltagelser, citat://

    Problemet med Nord Stream
    Nej, det store og væsentlige problem ved at aftage så store mængder gas fra Rusland er, at vi økonomisk understøtter et land, der militært truer sine naboer, herunder medlemmer af Nato som Baltikum. I en situation, hvor for eksempel dansk landbrug hvert år taber milliarder i en handelskrig mellem Vesten og Rusland efter annekteringen af Krim, virker det absurd, at vi samtidig sikrer styrets fortsatte beståen økonomisk ved at købe kæmpestore mængder gas. //citat slut.

    Men hun vil jo med anmeldelse af bogen kritisere Høvsgaards manglende dokumentation af påstanden om at statsledere er bestukket af Gazprom, og – det undrer mig – det skyder hun ikke ned i anmeldelsen, hun omtaler det ikke engang, kun afviser hun at sladderen om Thorning og Kinnock skulle være Russisk indblanding i Dansk valg.

    —ooo—

    Derfor må vi videre, og jeg finder en anmeldelse skrevet af Mogens Rüdiger, professor (tidsbegrænset stilling, mso) som efter en lang kritisk indledning skriver, citat://
    Hvis den eventuelle køber ikke fanger finten i titlen, så er den grundigt forklaret i undertitlen: ”Historien om en GASLEDNING på bunden af ØSTERSØEN, og om hvordan PUTIN og tidligere agenter fra KGB og STASI bestak og afpressede politikere helt op på STATSMINISTERNIVEAU i Sverige, Finland, Tyskland og Danmark.”//citat slut.

    Vi springer ned til det væsentlige (søg på “statsministeren”) citat://
    Det centrale kapitel, der skal føre frem til en forklaring på, hvorfor Danmark uden videre kvababbelse accepterede, at Nord Stream 1 kommer ind over dansk territorium, nemlig at statsministeren og dele af DONG Energy er eller var i lommen på Putin, er så behæftet med fejl og tåkrummende vrøvl, at det er svært at tage alvorligt.//citat slut.

    Henimod slutningen konkluderer Rüdiger, citat//:
    Argumenterne for rørledningen interesserer ikke Høvsgaard. Argumenterne imod er kun interessante i det begrænsede omfang, de kan passes ind i spion-fortællingen, dvs. hvordan spionerne og deres skumle medsammensvorne – som er købt og betalt eller lokket i ’honningfælder’ osv. – forsøger at presse de politiske beslutningstagere til at bakke op om den nye rørledning.

    En ting vil jeg give Høvsgaard ret i, og det er, at den slags beslutninger foregår alt for lukket og med en bekymrende uvillighed fra myndighedernes side til at lade journalister og andre komme i arkiverne.

    Alt i alt er det en tyndbenet og usammenhængende bog med et skæmmende ringe kendskab til de faktiske forhold i energisektoren og i øvrigt smækfyldt med fejl og misforståelser. At Gyldendal har udgivet denne bog er pinligt.

    Historie-online.dk, den 3. oktober 2017//citat-slut

    —ooo—
    Her er med andre ord endnu en kritisk kommentar om “Spionen” med efterlysning af de virkelige politiske kræfter, som kæmpede for og lykkedes med at få vedtaget Nord Stream.

    Hvadenten vi har facts eller ej kan vi med sikkerhed konstatere at en så stor beslutning vil gavne mellemmænd, der kan hjælpe med vedtagelse (skubbe på) vil have politiske konsekvenser.

    Man kan også, uden at være konspirations-teoretiker, konstatere at ledere og mellemledere i den slags processer får økonomisk bonus. Derfor skal beslutningsprocesser være helt åbne.

    Donald

    Friday, April 29, 2022 at 20:18 GMT+0000

    • Nu synes jeg, du burde læse bogen, som iøvrigt hedder “Spionerne osv..” Høvsgaard lister sine kilder op, og lister også Putins nære medarbejdere op. Desuden: Høsgaard har jo fået flere priser, blev endda nomineret til Cavling-prisen for en bog om kvindehandel. Har desuden arbejdet for CNN, så mon ikke hans netværk kan skaffe stoffet?

      AagePK

      Saturday, April 30, 2022 at 11:03 GMT+0000

      • OK OK OK — det er en god anbefaling, du kommer med dér.

        Fik jeg sagt, at jeg altid er på vagt overfor Anne Libaks meninger?

        Mogens Rüdiger, den anden anmelder, er imidlertid forbløffende enig med Libak.

        Men jeg skal nok se nærmere på det. Det er meget sjældent jeg er på biblioteket, så derfor vil det taget noget tid. Anyway: Det er helt klart at der var “mug på Nord Stream 1” og endnu mere på 2eren.

        Donald

        Saturday, April 30, 2022 at 15:06 GMT+0000

        • Har du fået set udsendelsen om Navalnyi? Den blev genudsendt i aftes, og du kan stadig streame den. Den mand er fantastisk!

          AagePK

          Wednesday, May 4, 2022 at 5:10 GMT+0000

          • Navalny – dokumentaren: ja jeg har set den og er rystet, jeg kan simpelthen ikke forstå at han siger “når man er så kendt, så kan de ikke slå én ihjel” når han jo ved at Nemtzov blev skudt ned på åben gade (Røde Torv) fordi han var i opposition og fordi Putin & Co. dér havde kontrol over CCTV kameraerne – overvågningen var slukket.

            Donald

            Wednesday, May 4, 2022 at 8:21 GMT+0000

            • En person fra Putins KGB-tid er også interessant at følge: Patriarken Kirill af Moskva. Paven kalder ham “Putins alterdreng”. Interessant, når man betænker den katolske præstestands forhold til alterdrenge…
              Se i TV2

              AagePK

              Wednesday, May 4, 2022 at 20:44 GMT+0000

              • Det er simpelthen på tide at denne patriark vender skråen.

                Donald

                Friday, May 6, 2022 at 10:15 GMT+0000

                • Det er vel ikke nok: mandens historie ligner jo lidt Stalins: først præstestuderende, siden hardliner. Begge har nok tænkt: Moskva er vel en messe værd. Og har du først præstekåben på, falder fjolserne nok for tricket. Især den russiske kirke har alle dage været god til at holde med magthaverne. Og når så alle de slemme drenge er uddannet hos KGB…

                  AagePK

                  Friday, May 6, 2022 at 17:11 GMT+0000

                • Nej, måske kender jeg ikke den præcise betydning af metaforen “at vende skråen”, jeg troede det betød “at tænke sig om en extra gang”.

                  Den med at Pavens udnævnelse af Patriarken i Moskva til “Putins alterdreng” er en skrækkelig ting at sige, det er ikke en vits, det ved jeg godt, men man kan jo ikke lade være med at smile!

                  Enten er Patriark Kirill bange for at blive arresteret hvis han siger at det er en krig, eller også er han bange for at kirken kommer i unåde, hvis han går imod loven om at der ikke må siges krig.

                  Men hvis han turde, hvis han var modig og ofrede sig (evt. med en flugtrute parat) så ville hans ord have større vægt end når jeg og resten af Danmark siger at Putin er en krigs-kriminel, war-criminal.

                  Donald

                  Friday, May 6, 2022 at 20:04 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: