Skriv løs

… og se nu at få det sagt ordentligt

Anemonetid

Da jeg havde meldt afbud til en behandling (infusion) med immunglobulin (antistof, en art antibiotika) den 7. April fik jeg en ny tid: !!! Påskesøndag kl.12:15.

Det tog jeg selvfølgelig imod uden at beklage mig over at det var min eneste fridag (for det er det jo ikke) men jeg havde ondt af personalet, der møder op på fridage.

Efter behandlingen sagde sygeplejersken, som jeg kendte fra for 4 år siden, at jeg ville være træt, ikke så meget pga behandlingen, men på grund af den antihistamin (allergi-blokering) som man får. Det var ellers sådan nogle små piller, tænk at de kan gøre så meget …

Men jeg var træt. Alligevel var vejret så smukt så jeg gik en lillebitte tur i Fælledparken i løvspring og glædede mig over så mange Københavnere, der nød den lille plet uden huse. Jeg er vokset op som bymenneske, og jeg kan ikke lide byerne. (Og man kan heller ikke leve helt uden).

Jeg kørte en omvej hjem, Strandvejen, så smukt, Eremitageslottet pakket ind som et kunstværk der skal beskyttes, Strandmøllen, gamle minder om ture med far, og Vedbæk Havn – så kørte jeg hjem gennem Trørød Hegn og opdagede at det var Anemone tid.

Men at tage billeder af Anemonetid med mobil-kamera er ikke nemt. Man vil gerne have detaillerne med, alle stjernerne.

Det lykkedes næsten på sidste billede – men du skal blæse det op i størrelse for at kunne se det.

Advertisement

Written by Donald

Wednesday, April 20, 2022 at 11:55 GMT+0000

Posted in Park, Skov og have

Tagged with

5 Responses

Subscribe to comments with RSS.

  1. Anemonetiden er vakker.
    klem på deg ❤

    Annemor Schønhaug

    Wednesday, April 20, 2022 at 12:03 GMT+0000

  2. Et sygehus sover aldrig.
    Skønne billeder, og jeg må på jagt for at finde et anemonetæppe. Anemonerne hører til mine barndomsminder, en håndfuld i hånden på vej hjem i bilen og min mor, der finder små vaser frem til buketten.

    Lene

    Friday, April 22, 2022 at 5:56 GMT+0000

    • Der var selvfølgelig ikke så mange patienter, som der ellers er, toppen var 90 om dagen (fordelt på 2-3 hold sygeplejersker og læger) men denne påskesøndag var der “kun” 12.

      Ja du kender vel efterhånden de steder, man skal finde anemonerne? Der er i min nærliggende skov nogle fugtige områder – ikke våde, men fugtige – hvor anemonerne har de ideelle vækstbetingelser, det er så flot.

      Donald

      Friday, April 22, 2022 at 10:55 GMT+0000

  3. Anemonetid er tegn på, at nu er foråret for alvor kommet … en skøn tid 🙂

    Ellen

    Friday, April 22, 2022 at 14:38 GMT+0000


Comments are closed.

%d bloggers like this: