Hvem har bildt dem ind at der skal to til at starte en krig?

Marie Krarup, et byrådsmedlem i Ballerup, en politiker i Aarhus, forskellige mennesker rundt omkring i vores sprogområde blev citeret i P1-Bagklog Påskelørdag udsendelsen (16.April – NU og på podcast) udtrykker en bekymring for at Ukrainerne har en del af skylden for at det udviklede sig sådan, som det har udviklet sig nu. [Rettet – det er jo en sætningsknude det ovenstående!]

Marie Krarup og en del andre gav udtryk for at Ukraine har en del af skylden for at russernes angreb. Det var udsendelsen “Bagklog på P1” 16.April, som citerede Krarup og andre for disse synspunkter.

Jeg har noteret mig at Ukrainerne stoppede en folkeafstemning om at gøre Russisk til officielt sprog (på linie med Ukrainsk) i Donetsk, Dombas, Luhan – kort sagt Østlige dele af Ukraine. Det forekom mig så meget mærkeligere som at Russisk og Ukrainsk er så meget i slægt med hinanden; [ville jeg protestere mod at gøre Skånsk til officielt sprog i Køge?]

En filosof undrer sig over om der er flere, der deserterer fra de russiske tropper?

Det er som om de begge glemmer at hele det russiske folk er vildledt med falske informationer, demagogi af værste skuffe.

Det fik mig til at mindes hvor god min barndoms undervisning egentlig var – tak for den, Danmark, – men også at der trods alt var grænser for hvor god. Man lærte os om krige og nationale grænser, som om det var en naturnødvendighed. Man hører et ekko af dette, når filosoffen og militær-analytikeren siger at krigsforbrydelserne skal dokumenteres, og man kan først sætte retten, når krigen er slut.

Da tænkte jeg “krige slutter ikke, men diplomati kan skabe et bedre liv og nedbryde landegrænser.”

Eller noget i den retning … er det helt galt eller har jeg fat i noget, som kan bruges i historieundervisning og i de bøger, der beskriver “historiens gang”?

Advertisement